Mykologi Ku

Front 1

Redegør for svampes placering i det universelle fylogenetiske univers.

Back 1

Svampe, også kaldet fungi, tilhører grenen eukaryoter sammen med planter, dyr og flageller. Svampe kan være encellede organismer, men - modsat bakterierne - også flercellede. Hyfer er en trådformet dannelse af sammenhængende svampeceller. Hyfer er forgrenede, og mange hyfer i et netværk udgør et mycelium. De sygdomme, som svampe er årsag til, kaldes mykoser.

Front 2

Redegør for svampesformering.

Back 2

Svampe formerer sig både ved aseksuel og ved seksuel sporedannelse. Sporen vil senere blive til den fuldt udviklede svamp. Ved den aseksuelle formering foregår sporedannelsen ved almindelig mitose, mens den seksuelle sporedannelse foregår ved sammensmeltning af haploide celler og senere meiose.

Front 3

Redegør for sammensætningen af selektive svampemedier.

Back 3

Til dyrkning af svampe bruges selektive medier, idet man ellers vil få overvækst af uønskede svampe og bakterier. For at forhindre bakterievækst kan dyrkning foregå ved pH 4, og der kan tilsættes antibiotika.

Front 4

Redegør for konsekvenserne af svampes toxindannelse.

Back 4

Svampe kan danne toxiner, der kan være årsag til forgiftninger eller fremkalde allergi.

Front 5

Candida albicans - Morfologi?

Back 5

Efter dyrkning ses Gram-positive runde til ovale knopskydende organismer. Aflange former i kæder kaldes pseudohyfer. Størrelsen er 3-24 µm.

Front 6

Candida albicans - Dyrkning?

Back 6

Dyrkning foretages på specielt substrat, og der går 1-3 dage, førend der ses kolonier.

Front 7

Candida albicans - Forekomst, smittekilde og -veje?

Back 7

C. albicans forekommer overalt i naturen og desuden som normalflora på menneskets slimhinder. Den kan overføres ved direkte kontakt, men vil dog sjældent give anledning til infektion. C. albicans har en særlig evne til at adhærere til fremmedlegemer.

Front 8

Candida albicans - Sygdom og patogenese?

Back 8

Infektioner med C. albicans, candidiasis, ses som hovedregel i forbindelse med nedsat immunforsvar. Svampen er årsag til: Dermatitis: Viser sig mellem fingre, i lysken, som bledermatitis hos spædbørn og i mundvigene hos tandprotesebærere. Infektionen præsenterer sig ved rødme og let skeldannelse. Paranychier: Betændelse af neglene med opblødning af neglevoldene.
Trøske: Infektion i mundhulens slimhinde visende sig ved rødme og ”flødeskindslignende” belægninger. Tilstanden ses oftest hos små børn. Oesophagitis: Trøske i spiserøret. Ses især hos AIDS-patienter. Vaginitis: Viser sig som trøske og medfører intens kløen og brænden. Det ses især hos gravide og hos personer med diabetes mellitus. Bronchitis: Vil ikke primært skyldes C. albicans, men svampen vil kunne være med til at forværre eller vedligeholde sygdommen. Cystitis: Ses især i forbindelse med blærekateter og adskiller sig ikke symptomatisk fra bakteriel cystitis. Extern otitis: Vil ikke primært skyldes C. albicans, idet der tit er tale om en blandingsinfektion. Disseminerende infektioner: F.eks. septikæmi med efterfølgende meningitis og endocarditis. Ses som regel kun hos personer med stærkt nedsat immunforsvar.

Front 9

Candida albicans - Behandling?

Back 9

Til overfladiske mykoser kan lokalt anvendes nystatin, amphotericin B og azolderivater. Ved mere alvorlige mykoser anvendes systemisk amphotericin B.

Front 10

Cryptococcus neoformans - Morfologi?

Back 10

Gram-positive runde til ovale (2,5-8 µm) knopskydende organismer omgivet af en kapsel.

Front 11

Cryptococcus neoformans - Mikroskopi, dyrkning og antigenpåvisning?

Back 11

Påvisning af Cr. neoformans med kapsel i spinalvæske ved mikroskopi lettes efter tusch-tilsætning. Ved dyrkning på specielt medium vil der gå op til 10 dage, førend kolonier ses.

Front 12

Cryptococcus neoformans - Forekomst, smittekilder og -veje?

Back 12

Cr. neoformans er vidt udbred i naturen. Infektion foregår som regel efter inhalation indeholdende gærsvampen.

Front 13

Cryptococcus neoformans - Sygdom og patogenese?

Back 13

Giver anledning til crytococcose. Efter inhalation kan ses pulmonal crytococcose. Herfra kan den spredes videre til CNS og give anledning til meningitis. Desuden ses kutan, knogle eller visceral crytococcose. Oftest ses sygdommen hos personer med nedsat immunforsvar.

Front 14

Cryptococcus neoformans - Behandling?

Back 14

Amphotericin B i kombination med flucytosin i flere uger.

Front 15

Malassezia furfur - Sygdom?

Back 15

M. furfur er årsag til hudaffektionen pityriasis versicolor, der viser sig som landkortagtige hyper- og hypopigmenteringer samt rødme af især brystet og især øverste del af ryggen.

Front 16

Epidermophyton, Microsporum og Trichophyton (dermatophyter) - Forekomst, smittekilder og -veje?

Back 16

Svampene forekommer over hele verden. Nogle er geofile, andre zoofile, og andre igen ses kun hos mennesker. Smitte sker ved direkte kontakt med jord, dyr eller mennesker.

Front 17

Epidermophyton, Microsporum og Trichophyton (dermatophyter) - Sygdom og patogenese?

Back 17

Svampene forårsager kun infektion i keratinholdigt væv som hud, hår og negle. Affektionen kaldes tinea og har navn efter lokalisationen, f.eks. tinea capitis, tinea ungvium, tinea cruris, tinea pedis og tinea corporis.

Front 18

Epidermophyton, Microsporum og Trichophyton (dermatophyter) - Prøvetagning og påvisning?

Back 18

Prøvematerialet skrabes fra randzonen af hudaffektionerne eller hår og negle. Det opløses i kaliumhydroxid, og der foretages fasekontrastmikroskopi af fugtigt præparat. Svampene kan også dyrkes på specielt medium, hvor kulturerne skal henstå i op til 14 dage.

Front 19

Epidermophyton, Microsporum og Trichophyton (dermatophyter) - Behandling?

Back 19

Lokalbehandling med azolderivater er som regel tilstrækkelig. Til udtalte hudforandringer bruges systemisk griseofulvin.

Front 20

Aspergillus fumigatus - Morfologi?

Back 20

Gram-positive (5-6 µm) forgrenede hyfer. Ved dyrkning ses de karakteristisk lejrede knopformede frugtlegemer, der ligner vandstrålen fra en vandhane.

Front 21

Aspergillus fumigatus - Morfologi?

Back 21

A. fumigatus forekommer i jord, rådne plantedele, støv, luft og kan iagttages som mugkolonier på overgemte madvarer. Smittevejen er typisk inhalation af støv indeholdende svampen.

Front 22

Aspergillus fumigatus - Sygdom og patogenese?

Back 22

A. fumigatus er årsag til aspergillose. Pulmonal aspergillose ses efter inhalation og kan give akut lungeaspergillose eller kronisk nekrotiserende pulmonal aspergillose med hæmoptyse. En speciel form er dannelse af et aspergillom i lungen, hvilket er vækst af A. fumigatus i et præformeret rum, f.eks. i en tuberkel. Der ses desuden infektioner i bihulerne, øregangen, huden og neglene. Sjældent ses dissemineret aspergillose. Aflatoxiner kan dannes under nogle Aspergillus svampes vækst på fødevarer i troperne og subtroperne og kan måske forårsage levercancer hos mennesker, idet dette er vist hos forsøgsdyr. Aspergillus (og andre skimmelsvampe) kan være årsag til allergi i luftvejene.

Front 23

Aspergillus fumigatus - Behandling?

Back 23

Intravenøs amphotericin B.