Kredsløbssystemet

Front 1

I hvilket kredsløbssystem indgår disse strukturer: Hjerte, arterier, kapillærer, vener

Back 1

Blod kredsløbet

Front 2

Dette system indeholder bl.a. lymfekapillærer og sørger for, at vævsvæske (interstitialvæske) føres tilbage til blodet

Back 2

Lymfesystemet

Front 3

Kar mindre end 0,1 mm i diameter, og kun synlige i mikroskop

Back 3

Mikrovaskulære kar (”mikrovaskulært gebet”)

Front 4

Det inderste vævslag i hjertet bestående af et enkelt lag endotelceller og et tyndt lag bindevæv

Back 4

Endocardium

Front 5

Det midterste og tykkeste lag af hjertets væg bestående af hjertemuskelvæv organiseret i mange forskellige retninger

Back 5

Myocardium

Front 6

Lag, som dækker hjertet yderst og består af et tyndt lag bindevæv med enlaget pladeepitel ovenpå

Back 6

Epicardium

Front 7

Epicardiet udgør dette ene lag af pericardiet (hjertesækken)

Back 7

Det indre (viscerale) lag af pericardiet (hjertesækken)

Front 8

Det ydre lag af hjertesækken

Back 8

Det parietale lag af pericardiet (hjertesækken)

Front 9

Væske som findes mellem det viscerale og parietale lag af hjertesækken

Back 9

Pericardievæske

Front 10

Hjerteklapperne består af dette væv, som er dækket af endothel på begge sider

Back 10

Tæt fibrøst bindevæv (mange kollagene og elastiske fibre)

Front 11

Væggene i blodkarrene består af endotel, glatte muskelceller og bindevæv med kollagen og elastiske fibre. Den relative mængde i et givet kar afhænger af

Back 11

Mekaniske faktorer (især blodtryk) og metabolske faktorer (især det omgivende vævs behov for næring)

Front 12

En specialiseret form af epitel, der virker som en semipermeabel (selektivt gennemtrængelig) barriere mellem to adskilte væsker (blod og vævsvæske) i kroppen

Back 12

Endotel (”endothelium”)

Front 13

Endothelcellers funktioner

Back 13

kontrollerer selektivt udveksling af molekyler og celler mellem vævsvæske og blod samt producerer proteiner involveret i koagulation og blodtryks regulering

Front 14

Overgang fra én type blodkar til en anden type blodkar i blod kredsløbssystemet sker altid brat, så man tydeligt kan se, om det fx er en arteriole eller en muskulær arterie, man kigger på

Back 14

Nej. Overgangen mellem de forskellige kartyper sker altid gradvist

Front 15

De fleste blodkar (undtagen kapillærer) er opbygget af 3 lag

Back 15

Tunicaintima, tunica media og tunica adventitia (også kaldet tunica externa)

Front 16

Det inderste lag i blodkar og bestående af endothel, subendotelialt bindevæv (løst og evt. med muskelceller) samt evt. en indre elastisk membran (lamina elastica interna)

Back 16

Tunica intima

Front 17

Det midterste lag i blodkar bestående af koncentriske lag af cirkulært arrangerede muskelceller, hvor imellem ses variable mængder af elastiske fibre, elastiske lameller, retiulære fibre, proteoglykaner og glykoproteiner. Evt. yderst en elastisk membran (laminaeelasticaeksterna)

Back 17

Tunica media

Front 18

Type af muskelceller, som findes i mange typer af blodkar

Back 18

Glatte muskelceller

Front 19

Lag i blodkar, som primært består af bindevæv med kollagene og elastiske fibre, der går i et med bindevævet i det væv, som karret befinder sig i

Back 19

Tunica adventitia (tunica externa)

Front 20

Disse blodkar befinder sig i væggen på større blodkar, hvor de forsyner karvæggens celler med ilt og næringsstoffer

Back 20

Vasa vasorum (i tunica media og tunica adventiatia)

Front 21

I denne type blodkar er lumen (dvs. hullet, hvor blodet løber) lille i forhold til væggens tykkelse

Back 21

Arterier og arterioler

Front 22

I denne type blodkar er lumen (dvs, hvor blodet løber) (meget) stor i forhold til væggens tykkelse

Back 22

Vener og venoler

Front 23

Denne type blodkar indeholder mest muskulatur i karvæggen

Back 23

Arterier og arterioler

Front 24

Denne type blodkar indeholder mest bindevæv (størst tunica adventitia) i karvæggen

Back 24

Vener og venoler

Front 25

Denne type kar består kun af endothel uden subendothelialt bindevæv og tunica media og tunica adventitia

Back 25

Kapillærer

Front 26

Disse arterier er store og hjælper med at stabilisere blodtrykket og sikre en mere jævn blodstrøm. Men de pumper ikke aktivt

Back 26

Store elastiske arterier

Front 27

Disse arterier har en relativt tyk tunica intima, en indre elastisk membran samt flere elastiske membraner i tunica media. Tunica media indeholder desuden muskelceller og retikulære fibre

Back 27

Store elastiske arterier

Front 28

Dette blodkar har en indre og en ydre elastisk membran i hhv. tunica intima og tunica adventitia. Antallet af elastiske membraner i tunica media varierer

Back 28

Muskulær arterie

Front 29

Disse arterier kontrollerer blodgennemstrømningen til organer ved at kontrahere eller afslappe de glatte muskelceller i tunica media. Tunica media kan indeholde op til 40 cirkulære lag af glat muskulatur

Back 29

Muskulære arterier

Front 30

Disse blodkar indeholder 1-2 lag glat muskulatur og lumen er ca lige så stor som væggen er tyk. Der er ingen elastiske membraner i væggen

Back 30

Arterioler

Front 31

Dette kar er den første del af det mikrovaskulære gebet

Back 31

Arteriole

Front 32

Denne struktur tillader kontrol af blodet gennem det mikrovaskulære gebet: dvs om blodet skal gennem kapillærnettet eller direkte fra arteriole til venole i gennemfarts kanal (” thoroughfare channal”)

Back 32

Ringmuskler (sphincters) i metaarterioler

Front 33

Blodkar bestående af et lag af endothelceller, med et meget stort samlet areal, lille diameter på det enkelte kar, langsom blodgennemstrømning og meget lavt blodtryk

Back 33

Kapillærer

Front 34

Her sker udveksling af ilt, kuldioxid, næringsstoffer mv mellem blod og vævsvæske

Back 34

Kapillærer (evt svar mikrovaskulære gebet)

Front 35

Enkeltliggende celler i forbindelse med endothelceller i kapillærer

Back 35

Pericytter

Front 36

Type af kapillærer, som findes i muskelvæv, eksokrine kirtler og nervenæv

Back 36

Kontinuerte kapillærer

Front 37

Type af kapillærer, hvor endothelcellerne sidder tæt sammen på en sammenhængende basal lamina

Back 37

Kontinuerte kapillærer

Front 38

Type af kapillærer, som findes i nyre, tarm og endokrine kirtler

Back 38

Fenestrede kapillærer

Front 39

Type af kapillærer, hvor endothelcellerne sidder tæt sammen med en sammenhængede basal lamina, men endothel cellerne har små runde områder, som kun dækkes af et tyndt lag proteoglykaner uden dobbeltlipid membran

Back 39

Fenestrerede kapillærer

Front 40

Type af kapillær, som findes i leveren, milten og knoglemarven, hvor de tillader maximal udveksling mellem blod og vævsvæske

Back 40

Sinusoider (også kaldet diskontinuerte kapillærer)

Front 41

Blodkar med usammenhængende, fenestrerede endothelceller og usammenhængende basal lamina

Back 41

Sinusoider (også kaldet diskontinuerte kapillærer)

Front 42

Disse kar er placerede lige efter et kapillærnet, og ligner kapillærer meget i opbygning, men med en større diameter.

Back 42

Post-kapillære venoler

Front 43

Disse vener er hovedansvarlige for udvandringen af hvide blodlegemer til vævene i tilfælde af inflammation

Back 43

Post-kapillære venoler

Front 44

Disse vener indeholder en tynd tunica intima og en genkendelig tunica media med 2-3 lag glat muskulatur

Back 44

Muskulære venoler

Front 45

Denne struktur findes i vener og medvirker til at blodet bevæger sig fra vævene til hjertet

Back 45

Veneklapper (”valves”)

Front 46

Disse kar har veneklapper, en tynd tunica intima, tynd tunica media med få muskelceller og retikulære og elastiske fibre. Til gengæld er tunica adventitia veludviklet

Back 46

Små og medium vener (følges ofte med en arterie i samme størrelse)

Front 47

Kar større end 0,1 mm i diameter

Back 47

Makrovaskulære kar