Klm

Front 1

Material dannelses teori

Back 1

(Klafki) Fokus på undervisningsindholdet og dermed på det objektive viden og klassiske kultur.

Front 2

Formale dannelses teori

Back 2

(Klafki) Fokuserer på individet og på at udvikle elevens personlige evner og kompetencer til at handle og være problemløsende.

Front 3

Kategoriale dannelsesteori

Back 3

(Klafki 2002): Kategoriale dannelsesteori hvor undervisningsstoffet åbner sig for eleven og eleven åbner sig for stoffet.

Front 4

Dobbelt åbning

Back 4

(Klafki) Dobbelt åbning etableres ved eksemplarisk undervisning. Eksemplarisk undervisning fx. at skabe rammer for eleven, eleven kan arbejde sig frem til en forståelse af mere eller mindre generaliserende principper, der ligger inden for eller kan gøres en del af elevens erfaringsområde.

Front 5

Resultat af eksemplarisk undervisning (Klafki)

Back 5

Selvbestemmelse (evnen til at kunne bestemme over etiske økonomiske politiske og religiøse holdninger og meninger)medbestemmelse (evnen til at deltage i indretningen af den fælles kulturelle og politiske offentlighed)solidaritet (evnen til at kunne gøre en indsats for de svage i samfundet)

Front 6

Niklas Luhmanns teori om dannelses begrebet.

Back 6

Dannelsesbegrebet er normativt i sit indhold og derfor kan man ikke definere almen dannelse. Det er umuligt at definere et indhold, der kan forklare verden sammenhænge og finde en samlende antagelse om det gode liv.

Front 7

Anders Skovs definition af digital dannelse

Back 7

“Kort sagt - digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.”

Front 8

Folkeskolens formålsparagraf § 1

Back 8

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældre give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Front 9

Folkeskolens formålsparagraf § 1 stk 2

Back 9

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Front 10

Folkeskolens formålsparagraf § 1 stk 3

Back 10

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Front 11

Verdensborgerskab → kosmopolit

Back 11

Begrebet udspringer af ideen om byen som ramme om et politisk fællesskab og skal illustrere, at man er borger i to verdener. Fx. man er græsk borger, og man er borger i verdenen.

Front 12

Kants genintroducerede verdensborger

Back 12

I Kants udgivelse af “Om pædagogik” påpeger han, at al undervisning må indgå i en kosmopolitisk ramme. man skal lære at leve i verden.

Front 13

Peter kemps verdensborger

Back 13

han mener at det er nødvendigt at introducere borgerskab for elever og børn i skolen, da de globale problemer vi står overfor kalder på løsninger der skal træffes i fællesskab på tværs af landegrænser. Det er ikke nok kun at lære elever om danske værdier kun. Det er lærerens opgave at eleverne føler sig forpligtede og medansvarlige overfor deres eget samfund, både lokalt, regionalt , nationalt og globalt.

Front 14

Fem globaliseringsbølger: nr 1

Back 14

Middelhavsområdet, Perserriget, Det Græske storrige og Romerriget, 4. århundrede før kristus - 4. århundrede efter kristus. Integrationsprocesser, der har strukturelle ligheder med nutidens globalisering.

Front 15

Fem globaliseringsbølger: nr 2

Back 15

Europa fra ca. 1450- 1850 - Opdagelsesrejser

Front 16

Fem globaliseringsbølger: nr 3

Back 16

1850-1945 Europæiske imperier, der i kølvandet fik nye muligheder for at udnytte naturressourcer, der fandtes i koloniserede lande.

Front 17

Fem globaliseringsbølger: nr 4

Back 17

Den fjerde: 1960’erne- Mikrochippen = civil luftfart, radio, tv og it.

Front 18

Fem globaliseringsbølger: nr 5

Back 18

vi befinder os i den. Sociale medier.

Front 19

Politisk globalisering

Back 19

Politisk globalisering handler om, hvem der optræder på den globale politiske scene og har indflydelse. De enkelte stater spiller stadig den vigtigste rolle, men de presses af en lang række andre organisationer, som også vil bestemme, hvor verden skal bevæge sig hen.

Front 20

Kulturel globalisering

Back 20

Spredning af kultur, religion, normer og forbrug/mode som følge af globalisering finder sin vej ind i klasselokalerne, der i dag består af elever med mange forskelligartede baggrunde.

Front 21

Glokalisering

Back 21

Glokalisering sker når noget globalt blander sig med noget lokalt. Det globale påvirker det lokale. Dette ses også i folkeskoler, der kan opstå dilemmaer når forældre fx. kræver begrundelser for kulturelle begivenheder mm.

Front 22

Globaliseringspessimister

Back 22

En gruppe debattører, der mener, at der er al mulig grund til at forhold sig særdeles kritisk over for globalisering.

Front 23

Radikale kritikere (Globaliseringspessimister)

Back 23

socialister: De mener at den økonomiske globalisering har negative økonomiske konsekvenser for store dele af verdenen.

Front 24

protektionister- nationalister (Globaliseringspessimister)

Back 24

Kritikere der tolker globaliseringen som en trussel mod nationalstaterne.

Front 25

Globaliseringsoptimister

Back 25

En gruppe debattører der mener at den økonomiske globalisering ved at henvise til, at den global økonomiske udvikling faktisk har forøget levestandarden for hundreder af millioner mennesker.

Front 26

Globaliseringsskeptikere

Back 26

En gruppe debattører der bestrider selve ideen om globalisering. Hvad den globale økonomis fordele og ulemper end måtte være, er den ikke særlig forskellig fra den, der fandtes i tidligere tider.

Front 27

Digital dannelse (Anders Skovs)

Back 27

“Kort sagt - digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.”

Front 28

Dannelse, generelt

Back 28

Dannelse er et begreb, der forudsætter, at mennesket fra naturens hånd ikke er færdigt udviklet – men derimod formbart. For at kunne blive menneske skal mennesket (både som individ og som en del af et fællesskab) udvikle sig og formes

Front 29

Moderniteten

Back 29

Moderniteten gjorde op med det traditionelle og de traditionelle familietyper. fra at være store og tætte til at være mindre og at man sikre en adskillelse mellem privatliv og det offentlige liv.

Front 30

Oplysningstiden, Tolerance og Trosfrihed (John Locke)

Back 30

John Locke hævdede dengang at 'øvrigheden' var nødt til at udvise tolerance i form af religion. Man kunne ikke bestemme over hvilken religion folk havde, og man kunne ikke bare pådutte nogen at de skulle tro på noget bestemt. Ligeledes i det politiske. Sandheden kunne ikke bare påduttes befolkningen, men man var nødt til at respektere at andre havde et andet syn eller en anden holdning.

Front 31

Oplysningstiden, Frihed og samvittighed (Rousseau)

Back 31

Ifølge Rousseau er samvittigheden baseret på hvad man finder retfærdigt og ikke retfærdigt. Det gode er retfærdigt og det onde er ikke retfærdigt. Det er dog ens egen vurdering, og ikke en lov der er skrevet eller dikteret af f.eks. religion.

Front 32

Oplysningstiden, Samfundspagten (Rousseau)

Back 32

Friheden består i at man ved at binde sig i et fællesskab, hvor alle er lige, kan være frie. Det er vi fordi hvis man bryder ud af fællesskabet, så går det ikke kun ud af en selv, men også alle de andre. Derfor er der ikke noget incitament for at bryde ud af fællesskabet, fordi du får ikke mere magt af den grund.

Front 33

Oplysningstiden, Pligt og myndighed, (Immanuel Kant)

Back 33

Det er meget nemmere at være umyndig, og ikke tage ansvar. Det er nemmere at lade andre gøre det grove, også bare betale sig fra sit ansvar. Han beskriver også at det er de lærdes pligt at oplyse befolkningen om sandheden. Ikke oplyse om det som de ikke selv tror på, men på det som de selv ser som sandheden. Kun på den måde kan man få en befolkning der vil tage ansvar og gøre sig myndige.

Front 34

Verdensborgerskab, respekt og ligeværd (Martha Nussbaum)

Back 34

At være en verdensborger medfører at man har respekt og ligeværd til andre borgere i hele verden. Man skal udrydde vreden hos en person, overfor andre personer. Man skal lære børn tidligt at forstå andre personer, religioner, racer, kulturer, social klasser osv. Når man får udryddet vreden hos børnene, så kan man danne dem til at være verdensborgere.

Front 35

Senmoderne samfund, Adskillelse af tid og rum (Giddens)

Back 35

Vi kan kommunikere med folk på den anden side af jorden på alle tider af døgnet - og de kan kommunikere med os. Vi får f.eks. nyheder døgnet rundt, og det er blandt andet den slags impulser individet skal forholde sig til hele tiden.

Front 36

Senmoderne samfund, udlejring af sociale relationer (Giddens)

Back 36

Jo mere kompliceret vores samfund bliver, jo større bliver vores behov for at lave såkaldte ekspertsystemer. Eksempler herpå kan være offentlig transport og udlicitering af børnepasning.

Front 37

Senmoderne samfund, Refleksivitet (Giddens)

Back 37

Vi tænker over, hvem vi er, og hvorfor vi handler og tænker, som vi gør. Tidligere gjorde man som familien eller traditionen foreskrev, men i det senmoderne stiller vi spørgsmålstegn ved traditionen og tilværelsen.

Front 38

Unitasking (Sherry Turkle)

Back 38

evnen til at fokusere på én ting. Det kan ifølge Camilla Mehlsen oversættes til fordybelse.

Front 39

Multitasking

Back 39

Her fokuserer man på mange ting, og selvom multitasking ikke er et nyt begreb, er det kendetegnende for det 21. århundrede og ikke mindst relevant i en tid med børn og unge, der så godt som aldrig fokuserer på en ting ad gangen.

Front 40

Habitus (Bourdieu)

Back 40

Individets kumulerede viden, erfaringer, tilbøjeligheder, værdier og normer, som danner ramme for den enkeltes liv.

Front 41

Økonomisk kapital

Back 41

hvad man ejer, og hvor mange penge man har.

Front 42

Kulturel kapital

Back 42

Individets sprog, uddannelse og dannelse.

Front 43

Den sociale kapital

Back 43

kontakter og sociale netværk.

Front 44

Symbolsk kapital

Back 44

Symbolsk kapital er ofte et resultat af de andre kapitaler, som kultur, social og økonomisk kapital.

Front 45

Fredsspørgsmålet (Klafki)

Back 45

Elever skal have indsigt i makropolitiske, sociologiske, individuelle og gruppe- og masse psykologiske årsager til konflikter og evner til at handle og træffe fredelige beslutninger.

Front 46

Miljøspørgsmålet (Klafki)

Back 46

Elever skal have indsigt i (årsager til) miljøproblemer, evne til at handle hensigtsmæssigt, nødvendighed af permanent demokratisk kontrol.

Front 47

Den samfundsskabte ulighed (Klafki)

Back 47

Elever skal forstå klasse, køn, race, handicap osv.

Front 48

Nyere tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier (Klafki)

Back 48

Elever skal forstå, at der er farer og mulighed for snyd og krænkelse online. Elever skal også kende til betydningen af forskellige kommunikationsformer, så de kan forholde sig kritisk og forstå mediernes påvirkning af mennesker og de sociale konsekvenser.

Front 49

Erfaringer med den menneskelige subjektivitet i jeg/du-forholdet (Klafki)

Back 49

Elever skal have indsigt i kærlighed, den menneskelige seksualitet, forholdet mellem køn, spændingsfelt mellem individuel krav på lykke, medmenneskeligt ansvar og anerkendelse af et andet menneske.

Front 50

Pøbelvælde (kritik af demokrati, Platon)

Bonus: Koch citat

Back 50

Platon (Filosoffen Platon (427-347 f. kr.) var skeptisk i forhold til at lade folket have så stor politisk indflydelse, fordi en stor del af folket var uvidende og fattige)

Koch citat: Folket har ikke altid ret

Front 51

Almenvilje (Rousseau)

Back 51

Almenvilje, som betegner folkets fælles vilje. Vægten er her på fælles, idet der ikke er tale om en flertals afgørende ved en hurtig afstemning, men almenviljen dannes ved, at borgerne mødes og delagtiggør hinandens i deres synspunkter og perspektiver, og man gennem samtale og forhandlingsproces når frem til det fælles bedste.

Front 52

Individorienteret tilgang til medborgerskab (liberal tankegang)

Back 52

Staten anses for at være et nødvendigt onde for at give beskyttelse til individet.

Front 53

Fællesorienteret tilgang til medborgerskab (Republikansk tankegang)

Back 53

Statens hovedopgave er at sikre sig fællesskabets bedste og at individet ike kun tænker på sit eget bedste, men på samfundets bedste.

Front 54

Klafki definerer demokratisk dannelse som sammenhængen mellem tre grundlæggende evner:

Back 54

1.Evnen til selvbestemmelse - over sine individuelle levevilkår samt medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse meninger.

2.Evnen til medbestemmelse - over udformningen af vores fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.

3.Evnen til solidaritet - ikke kun med andre i samfundet men også med dem, der ikke lever i et demokratisk samfund.