Study your flashcards anywhere!

Download the official Cram app for free >

  • Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

How to study your flashcards.

Right/Left arrow keys: Navigate between flashcards.right arrow keyleft arrow key

Up/Down arrow keys: Flip the card between the front and back.down keyup key

H key: Show hint (3rd side).h key

A key: Read text to speech.a key

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/49

Click to flip

49 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Material dannelses teori

(Klafki) Fokus på undervisningsindholdet og dermed på det objektive viden og klassiske kultur.

Formale dannelses teori

(Klafki) Fokuserer på individet og på at udvikle elevens personlige evner og kompetencer til at handle og være problemløsende.

Kategoriale dannelsesteori

(Klafki 2002): Kategoriale dannelsesteori hvor undervisningsstoffet åbner sig for eleven og eleven åbner sig for stoffet.

Dobbelt åbning

(Klafki) Dobbelt åbning etableres ved eksemplarisk undervisning. Eksemplarisk undervisning fx. at skabe rammer for eleven, eleven kan arbejde sig frem til en forståelse af mere eller mindre generaliserende principper, der ligger inden for eller kan gøres en del af elevens erfaringsområde.

Resultat af eksemplarisk undervisning (Klafki)

Selvbestemmelse (evnen til at kunne bestemme over etiske økonomiske politiske og religiøse holdninger og meninger)medbestemmelse (evnen til at deltage i indretningen af den fælles kulturelle og politiske offentlighed)solidaritet (evnen til at kunne gøre en indsats for de svage i samfundet)

Niklas Luhmanns teori om dannelses begrebet.

Dannelsesbegrebet er normativt i sit indhold og derfor kan man ikke definere almen dannelse. Det er umuligt at definere et indhold, der kan forklare verden sammenhænge og finde en samlende antagelse om det gode liv.

Anders Skovs definition af digital dannelse

“Kort sagt - digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.”

Folkeskolens formålsparagraf § 1

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældre give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolens formålsparagraf § 1 stk 2

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolens formålsparagraf § 1 stk 3

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Verdensborgerskab → kosmopolit

Begrebet udspringer af ideen om byen som ramme om et politisk fællesskab og skal illustrere, at man er borger i to verdener. Fx. man er græsk borger, og man er borger i verdenen.

Kants genintroducerede verdensborger

I Kants udgivelse af “Om pædagogik” påpeger han, at al undervisning må indgå i en kosmopolitisk ramme. man skal lære at leve i verden.

Peter kemps verdensborger

han mener at det er nødvendigt at introducere borgerskab for elever og børn i skolen, da de globale problemer vi står overfor kalder på løsninger der skal træffes i fællesskab på tværs af landegrænser. Det er ikke nok kun at lære elever om danske værdier kun. Det er lærerens opgave at eleverne føler sig forpligtede og medansvarlige overfor deres eget samfund, både lokalt, regionalt , nationalt og globalt.

Fem globaliseringsbølger: nr 1

Middelhavsområdet, Perserriget, Det Græske storrige og Romerriget, 4. århundrede før kristus - 4. århundrede efter kristus. Integrationsprocesser, der har strukturelle ligheder med nutidens globalisering.

Fem globaliseringsbølger: nr 2

Europa fra ca. 1450- 1850 - Opdagelsesrejser

Fem globaliseringsbølger: nr 3

1850-1945 Europæiske imperier, der i kølvandet fik nye muligheder for at udnytte naturressourcer, der fandtes i koloniserede lande.

Fem globaliseringsbølger: nr 4

Den fjerde: 1960’erne- Mikrochippen = civil luftfart, radio, tv og it.

Fem globaliseringsbølger: nr 5

vi befinder os i den. Sociale medier.

Politisk globalisering

Politisk globalisering handler om, hvem der optræder på den globale politiske scene og har indflydelse. De enkelte stater spiller stadig den vigtigste rolle, men de presses af en lang række andre organisationer, som også vil bestemme, hvor verden skal bevæge sig hen.

Kulturel globalisering

Spredning af kultur, religion, normer og forbrug/mode som følge af globalisering finder sin vej ind i klasselokalerne, der i dag består af elever med mange forskelligartede baggrunde.

Glokalisering

Glokalisering sker når noget globalt blander sig med noget lokalt. Det globale påvirker det lokale. Dette ses også i folkeskoler, der kan opstå dilemmaer når forældre fx. kræver begrundelser for kulturelle begivenheder mm.

Globaliseringspessimister

En gruppe debattører, der mener, at der er al mulig grund til at forhold sig særdeles kritisk over for globalisering.

Radikale kritikere (Globaliseringspessimister)

socialister: De mener at den økonomiske globalisering har negative økonomiske konsekvenser for store dele af verdenen.

protektionister- nationalister (Globaliseringspessimister)

Kritikere der tolker globaliseringen som en trussel mod nationalstaterne.

Globaliseringsoptimister

En gruppe debattører der mener at den økonomiske globalisering ved at henvise til, at den global økonomiske udvikling faktisk har forøget levestandarden for hundreder af millioner mennesker.

Globaliseringsskeptikere

En gruppe debattører der bestrider selve ideen om globalisering. Hvad den globale økonomis fordele og ulemper end måtte være, er den ikke særlig forskellig fra den, der fandtes i tidligere tider.

Digital dannelse (Anders Skovs)

“Kort sagt - digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.”

Dannelse, generelt

Dannelse er et begreb, der forudsætter, at mennesket fra naturens hånd ikke er færdigt udviklet – men derimod formbart. For at kunne blive menneske skal mennesket (både som individ og som en del af et fællesskab) udvikle sig og formes

Moderniteten

Moderniteten gjorde op med det traditionelle og de traditionelle familietyper. fra at være store og tætte til at være mindre og at man sikre en adskillelse mellem privatliv og det offentlige liv.

Oplysningstiden, Tolerance og Trosfrihed (John Locke)

John Locke hævdede dengang at 'øvrigheden' var nødt til at udvise tolerance i form af religion. Man kunne ikke bestemme over hvilken religion folk havde, og man kunne ikke bare pådutte nogen at de skulle tro på noget bestemt. Ligeledes i det politiske. Sandheden kunne ikke bare påduttes befolkningen, men man var nødt til at respektere at andre havde et andet syn eller en anden holdning.

Oplysningstiden, Frihed og samvittighed (Rousseau)

Ifølge Rousseau er samvittigheden baseret på hvad man finder retfærdigt og ikke retfærdigt. Det gode er retfærdigt og det onde er ikke retfærdigt. Det er dog ens egen vurdering, og ikke en lov der er skrevet eller dikteret af f.eks. religion.

Oplysningstiden, Samfundspagten (Rousseau)

Friheden består i at man ved at binde sig i et fællesskab, hvor alle er lige, kan være frie. Det er vi fordi hvis man bryder ud af fællesskabet, så går det ikke kun ud af en selv, men også alle de andre. Derfor er der ikke noget incitament for at bryde ud af fællesskabet, fordi du får ikke mere magt af den grund.

Oplysningstiden, Pligt og myndighed, (Immanuel Kant)

Det er meget nemmere at være umyndig, og ikke tage ansvar. Det er nemmere at lade andre gøre det grove, også bare betale sig fra sit ansvar. Han beskriver også at det er de lærdes pligt at oplyse befolkningen om sandheden. Ikke oplyse om det som de ikke selv tror på, men på det som de selv ser som sandheden. Kun på den måde kan man få en befolkning der vil tage ansvar og gøre sig myndige.

Verdensborgerskab, respekt og ligeværd (Martha Nussbaum)

At være en verdensborger medfører at man har respekt og ligeværd til andre borgere i hele verden. Man skal udrydde vreden hos en person, overfor andre personer. Man skal lære børn tidligt at forstå andre personer, religioner, racer, kulturer, social klasser osv. Når man får udryddet vreden hos børnene, så kan man danne dem til at være verdensborgere.

Senmoderne samfund, Adskillelse af tid og rum (Giddens)

Vi kan kommunikere med folk på den anden side af jorden på alle tider af døgnet - og de kan kommunikere med os. Vi får f.eks. nyheder døgnet rundt, og det er blandt andet den slags impulser individet skal forholde sig til hele tiden.

Senmoderne samfund, udlejring af sociale relationer (Giddens)

Jo mere kompliceret vores samfund bliver, jo større bliver vores behov for at lave såkaldte ekspertsystemer. Eksempler herpå kan være offentlig transport og udlicitering af børnepasning.

Senmoderne samfund, Refleksivitet (Giddens)

Vi tænker over, hvem vi er, og hvorfor vi handler og tænker, som vi gør. Tidligere gjorde man som familien eller traditionen foreskrev, men i det senmoderne stiller vi spørgsmålstegn ved traditionen og tilværelsen.

Unitasking (Sherry Turkle)

evnen til at fokusere på én ting. Det kan ifølge Camilla Mehlsen oversættes til fordybelse.

Multitasking

Her fokuserer man på mange ting, og selvom multitasking ikke er et nyt begreb, er det kendetegnende for det 21. århundrede og ikke mindst relevant i en tid med børn og unge, der så godt som aldrig fokuserer på en ting ad gangen.

Habitus (Bourdieu)

Individets kumulerede viden, erfaringer, tilbøjeligheder, værdier og normer, som danner ramme for den enkeltes liv.

Økonomisk kapital

hvad man ejer, og hvor mange penge man har.

Kulturel kapital

Individets sprog, uddannelse og dannelse.

Den sociale kapital

kontakter og sociale netværk.

Symbolsk kapital

Symbolsk kapital er ofte et resultat af de andre kapitaler, som kultur, social og økonomisk kapital.

Fredsspørgsmålet (Klafki)

Elever skal have indsigt i makropolitiske, sociologiske, individuelle og gruppe- og masse psykologiske årsager til konflikter og evner til at handle og træffe fredelige beslutninger.

Miljøspørgsmålet (Klafki)

Elever skal have indsigt i (årsager til) miljøproblemer, evne til at handle hensigtsmæssigt, nødvendighed af permanent demokratisk kontrol.

Den samfundsskabte ulighed (Klafki)

Elever skal forstå klasse, køn, race, handicap osv.

Nyere tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier (Klafki)

Elever skal forstå, at der er farer og mulighed for snyd og krænkelse online. Elever skal også kende til betydningen af forskellige kommunikationsformer, så de kan forholde sig kritisk og forstå mediernes påvirkning af mennesker og de sociale konsekvenser.

Erfaringer med den menneskelige subjektivitet i jeg/du-forholdet (Klafki)

Elever skal have indsigt i kærlighed, den menneskelige seksualitet, forholdet mellem køn, spændingsfelt mellem individuel krav på lykke, medmenneskeligt ansvar og anerkendelse af et andet menneske.