Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
90 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Majoritet (to definitioner) |
Numerisk: flertal Relationel:gruppe i dominant position ifht. minoriteter |
|
|
Minoritet (to definitioner) |
Numerisk: mindretal Relationel: gruppe i ikke-dominant position ifht. majoriteten |
|
|
Integration |
"at gøre noget helt" dvs. processen hvor minoriteter og majoriteten gensidigt tilpasser sig hinanden |
|
|
Assimilation |
Når minoriteten tilpasser sig i en sådan grad til majoriteten at den til sidst forsvinder |
|
|
Segregation |
Når minoriteten bliver så lukkes om sig selv og dermed har minimal omgang m. Majoriteten. |
|
|
Eksklusion |
"At lukke ude", bruges eksempelvis om at elever bliver mobbet el. Lign og dermed ikke er en del af det sociale fællesskab |
|
|
Inklusion |
"at lukke ind", betegnelse for hvor rummelig en normalitetsforståelse kan være |
|
|
Minoritetsinterne attituder |
Gruppeidentifikation |
|
|
Minoritetsinternes adfærd |
Selvafsondring |
|
|
Minoritets-majoritets-relations attituder |
Fordomme |
|
|
Minoritets-majoritets- relations adfærd |
Diskrimination |
|
|
Værdi |
Kvalitet eller ideal, der vurderes højt |
|
|
Værdier (modpol) |
Kendsgerninger (modpol) |
|
|
Deskriptiv |
Det der er |
|
|
Normativt |
Det der bør være |
|
|
Etik |
... (det gode liv?) |
|
|
Morale |
(det gode menneske?) |
|
|
Værdifællesskab |
En vis grad af enighed om hvilke værdier der gør sig gældende i et givet fællesskab |
|
|
Danmarkskanon |
"... Samfundsværdier, traditioner,og bevægelser vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtiden" |
|
|
Lærernes Professionsideal |
En beskrivelse af hvad vi forsøger at udleve og leve op til som lærere |
|
|
Indførelsen af Danmarks første skolelov |
1814 (vigtig politisk år for skoler i Danmark) |
|
|
Peder Skyum-Nielsens bog og studieområde |
Forfatter til ARVEGULDET. Danskernes værdier. (indsamling af skolemottoer gennem tiden) |
|
|
N. F. S. Grudtvig |
... |
|
|
Blasfemi |
Bagvaskelse eller ærekrænkelse. D. Nye Testamente: respektløs, bespottende tale mod Gud. |
|
|
Racismeparagraffen |
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. |
|
|
Blasfemiparagraffen |
"Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder" |
|
|
Folkeskolens formålsparagraf § 1. |
Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. |
|
|
Folkeskolens formålsparagraf stk. 2 |
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. |
|
|
Folkeskolens formålsparagraf Stk. 3. |
Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. |
|
|
Ytringsfrihed |
Når der ikke er censur |
|
|
Tolerance iflg. Locke |
At (majoriteten skule) tåle og udholde (nogle) religiøse grupper og dermed på pragmatisk vis mindske krig og ufred |
|
|
Svagheder/uhensigtsmæssigheden ved tolerance |
At der ikke inviteres til at bidrage og ændre normer hvor majoriteten har et ulige magtforhold overfor minoriteten |
|
|
Autentisk |
... |
|
|
nation (ifølge FN) |
stat (synonym ifølge FN) |
|
|
Kulturel national identitet for først gang i formålsparagraffen |
"...Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer..." (1993) |
|
|
Den franske revolution (årstal og hovedtræk) |
1789: Opløsningen af det feudale samfund |
|
|
Ethnos |
Det kulturelle medborgerskab |
|
|
Demos |
Det politiske medborgerskab |
|
|
Ethnos' forståelse af hvordan man bliver en del af nationen |
man fødes ind i staten |
|
|
Demos' forståelse af hvordan man bliver en del af nationen |
Man tilslutter sig konstitutionen (samfundspagten) |
|
|
Ethnos' forståelse af medborgere |
Andre med samme sprog og kultur |
|
|
Demos' forståelse af medborgere |
Andre under samme konstitution |
|
|
Demokrati |
Folkestyre |
|
|
Nationalisme ( to betydninger) |
Nationen er det primære fællesskab og stat og nation bør være sammenfaldende nationalromatikkens ide hvor begrebet forbindes med etnocentrisme og diskrimination |
|
|
Nationen (iflg Anderson) |
Forestillet politisk fællesskab |
|
|
Finkulur |
Modsætning til massekultur bestemt egenrer fremhæves normativt indenfor forskellige områder |
|
|
Substantiel kulturbegreb |
kultur som essens |
|
|
relationelt kulturbegreb |
kultur som konstruktion |
|
|
eksternalisering |
den proces hvor mennesket opbygger samfundet og dets institutioner |
|
|
objektivering |
når samfundet opleves som en vikrkelighed der er selstændigt eksisterende og strukturer vil opleves som normale og selvfølgelige |
|
|
internalisering |
Individets socialisering ind i samfundet |
|
|
egenskabsforklaring |
når vi ser et menneske som repræsentant for en gruppe, modsat at se dette som individ |
|
|
situationsforklaring |
når situationen og relationen må undersøges for at forstå et menneskes bevæggrunde og et etnisk fællesskab er én ud af flere og ikke nødvendigves relevant i et givent tilfælde |
|
Modelnavn og teoretikere |
Dialæktisk samfundsmodel Berger og Luckman |
|
|
Sekularisering |
En proces hvor et område går fra at være underlagt den evige verden til at være en del af den sekulære verden (fra det gejstlige til det verdslige) |
|
|
Sekulariseringens områder |
Samfund og institutioner (politisk) Kultur, symboler og Videnskab Bevidstheden (mentalt) |
|
|
Sekulariseringhypotesen |
En irreversibel proces hvor religioners betydning vil forsvinde |
|
|
Martin Luthers to-regimentslære |
Gud styrer verden gennem : Det gejstlige med "ordet" (forkyndelse) Det verdeslige "sværdet" (magt) |
|
|
Kristendomskundskab |
læren OM kristendendom, men uden forkyndelse, indført 1975 |
|
|
(Verdslig) tradition |
Automatiseret handling med lang historie bag sig |
|
|
Sekularisme |
Ideologien om et samfund uden religion (Normativt) |
|
|
Sekularismens vinkel på rettigheder, særbehandling og lighed |
Fokus på individets rettigheder Minoritetsgrupper får ingen særbehandling Lighed og ligeværd for alle individer |
|
|
Multikulturalismens vinkel på rettigheder, særbehandling og lighed |
Fokus på kollektive rettigheder Minoritetsgrupper får positiv særbehandling Religionsfrihed, men ikke lighed |
|
|
Multikulturalisme |
Beskrives som en salatskål med stor diversitet men hvor samfundet stadig er en sammenhængende helhed |
|
|
Monokulturalisme |
Når det kun er majoritetskulturen der får sin plads og definerer normerne |
|
|
Autonomi |
Ret til selvbestemmelse |
|
|
Normativ etik |
Handlingsvejledende . Udvalgte værdier og principper angiver rigtigt og forkert. |
|
|
Praktisk etik |
Konkrete etiske problemstillinger |
|
|
Pligtetik (2 synonymer) |
Deontologi el sindelagsetik (synonym) |
|
|
Pligtetik |
At gøre hvad der er ubetinget pligt, altså hvad der er korrekt uanset kontekst |
|
|
Kategorisk imperativ |
Pligternes pligt. Alle handlinger bør være eksemplariske |
|
|
Nytteetik |
Den etisk rigtige handling er den, der fører til størst mulig lykke |
|
|
Nytteetik (2 synonymer) |
Utilitarisme og konsekvensetik (synonym) |
|
|
Nytteetikkens to niveauer |
Værdigrundlag over fordelingsnøgle |
|
|
Lykkemaksimering |
Nytteetikkens mål ifl. Bentham og Mill |
|
|
Ulykkesminimering (tilhængere) |
Lighedsutilaristernes mål |
|
|
Dydsetik |
Gøre brug af sin praktiske fornuft |
|
|
Etiske aksiomer |
Udgangspunktet eller den selvindlysende sandhed i en given form for etik |
|
|
Dyd (oversat) |
Dygtighed, karakteregenskaber eller kompetence |
|
|
Interdependensetik |
... |
|
|
Diskursetik |
Den herredømnefri kommunikation |
|
|
Etisk refleksion model (de tre hjørner) inspireret af John Rawls |
Etisk teori, moralske intuitioner, relevant baggrundsviden |
|
|
Professions etisk fasemodel (de tre nøgleord |
Identificere, kvalificere og argumentere |
|
|
Underretningspligt |
Ved mistanke om mistrivsel |
|
|
Tavshedspligt |
Må ikke videregive personfølsomme oplysninger uden korrekt tilladelse |
|
|
Dydsetikkens fortaler |
Platon (etik) |
|
|
Dydsetikkens filosofi |
At kunne vælge den rette handling ned den rette begrundelse og udføre den på rette vis, dét er et skøn, som den dydige må foretage i situationen |
|
|
Nytteetik (ideom) |
Hvad man ikke ved har man ikke ondt af (etik) |
|
|
Regelutilarist |
En nytteetiker der til forveksling kan lugte en pligtetiker, fordi han tænker langsigtet og dermed kan de positive konsekvenser han opnår ligne dem moralen er fortaler for |
|
|
Suveræne livsstyringer |
At bestemte omstændigheder kalder bestemte reaktioner/følelser frem. Eksempelvis kalder nærvær på tillid og ulykke på barmhjertighed |
