• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/39

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

39 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Redegør for forekomst af allergi

21% af befolkningen over 15 år - lidt overvægt af kvinder.




Fødevareallergi og atopisk eksem almindeligt hos børn, hos ældre mere normalt med høfeber og astma (den allergiske march).

Redegør for patogenese af allergi

Allergen bindes til mastcelle eller basofile granulocytter med IgE antistoffer på overfladen. Histamin frigives. Histamin fremmer betændelsesreaktionen. Fysisk påvirkning af væv og forskellige stoffer kan også udløse histamin uden IgE. Allergi kan også medieres vha. antigenspecifikke lymfocytter. 4 typer reaktioner:

1) Straksreaktioner - reaktion på få minutter (hyppig).


2) Antistoffer sætter sig på kroppens egne celler og skader (sjælden).


3) Komplekser af cirkulerende antigener udløser en immunologisk reaktion (sjælden).


4) Senrektioner - reaktioner efter 24-48 timer (hyppig).

Redegør for ætiologi ved allergi

Hygiejnehypotesen siger, at det "rene" miljø er skyld i allergi, da man ikke bliver udsat for "biologisk" forurening i hverdagen.


Fødeindtag hos gravide kvinder siges også at være en årsag.


Klimaet siges også at være en årsag, da visse højallergene planter vokser bedre i et varmt miljø.


Genetiske faktorer siges også at være en årsag.

Redegør for symptomer/fund ved allergi

Almindelige: Næseflåd, nysen, irritation, hvæsende vejrtrækning, åndenød, kløe.


Sjældnere: Mavesmerter, diarré, hovedpine.


Objektive fund: Nasal slimhindeødem, serter over bihuler ved palpation, hvæsende vejrtrækning, øget blod til øjet. Ved kronisk allergi ses læderagtig hud (pga. krads). Ved anafylaksi ses hypotension. Morgans fure og det allergiske facies er også tegn på allergi.

Redegør for diagnostik og følgesygomme ved allergi

Diagnostik: Anamnese suppleret med blodprøve (priktest). Kan også foregå hos hudlæge eller allergispecialist.


Følgesygdomme: Allergi er baggrunden for sygdomme som høfeber, allergisk astma og atopisk eksem.

Redegør for forebyggelse, prognose og byrde for patient og samfund ved allergi

Forebyggelse: Undgå sensibilisering dvs. lavallergen næring til børn og begrænse allergeneksposition. Brystnæring hos spædbørn.


Prognose: Hvis man er voksen er prognosen dårlig for, at allergien forsvinder senere i livet.


Byrde: Store omkostninger for patient og samfund. Selv lidt allergi kan nedsætte livskvaliteten (socialt liv, fysisk aktivitet).



Redegør for forekomst, patogenese og ætiologi ved allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber)

Forekomst: +500.000, 10-25% i Vesten.


Patogenese: Ved kontakt med antigenet starter antistofreaktionen, som forårsager frigivelsen af f.eks. histamin og leukotriner, der forårsager de kliniske symptomer fra næse og øjne.


Ætiologi: Opstår som følge af kontakt med antigenet. Den sæsonbetingede høfeber forårages af pollen, mens helårs høfeberen forårsages af husstøvmider, pelsdyr og andre allergener. Genetiske faktorer, luftforurening og erhverv spiller også en rolle.

Redegør for symptomer/fund ved allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber)

Forkølelse gennem længere tid med snue og nye, tilstoppet næse, mundrespiration, snøvlet tale, nedsat lugtesans, rødme og kløe i øjnene. Patienter har ofte også astma. Sygdommen indeles i:


1) Intermitterende mild


2) Vedvarende mild


3) Intermitterende moderat-svær


4) Vedvarende moderat-svær


Nogen patienter udviklet krydsallergi med f.eks. kløe i gane og næse ved indtag af bestemte grøntsager og frugter.

Redegør for diagnostik, følgesygdomme og behandling ved allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber)

Diagnostik: Anamnese og allergiudredning. Priktest eller IgE blodprøvemåling. Ved mistanke om astma suppleres med peak flow-målinger. Ved mistanke om andre næsesygdomme suppleres med spirometri.


Følgesygdomme: Astma.





Redegør for behandling af allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber)

Målet med behandlingen er at reducere symptomer og mindske risikoen for astmaudvikling.


Non-farmakologisk behandling består i at undgå allergener ved fx. at lufte ud eller at gøre rent, tjekke pollental samt undgå tobaksrygning. Patientuddannelse er også essentiel.


Farmakologisk behandling omfatter intranasal kortikosteroid (antiinflammatorisk binyrebarkhormon), oral antihistamin (anvendes ved lette tilfælde) og allergenspecifik immunterapi (anvendes sjældent).

Redegør for forebyggelse, prognose og byrde for patient og samfund ved allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber)

Forebyggelse: Undgå sensibilisering dvs. lavallergen næring til børn og begrænse allergeneksposition. Brystnæring hos spædbørn.


Prognose: Udviklingen af høfeber følger den allergiske march. Hos mange forsvinder symptomerne med alderen, men risikoen for astma stiger i forløbet.


Byrde: Livskvalitetsnedsættelse svarende til moderat til svær astma. Stor udgift for patient og samfund pga. sygdommens hyppighed. Mange må opgive at arbejde under visse allergifremmende forhold. Husstøvmide- og pollenallergi koster årligt 7,5 mia. kr.

Redegør for forekomst, patogenese og ætiologi ved urticaria (nældefeber)

Forekomst: 0,5-1%


Patogenese: Frigivet histamin i huden medfører vasodilation (karudvidelse), og der kommer øget blodgennemstrømning og ødem. Immunologisk reaktion - allergi kan være involveret.


Ætiologi: Akut urticaria kan være genetisk. Varme, kulde, sved ved anstrengelse, tryk, lægemidler, toksiner mm. kan udløse et anfald. Kronisk urticaria er ikke atopisk, men kan udløses fx. ved fysisk og kemisk påvirkning.

Redegør for symptomer/fund og diagnostik ved urticaria (nældefeber)

Symptomer/fund: Flygtige og kløende plamager på huden. Ødemet optræder som hævelse, hvor overhuden er normal. Hævelserne forsvinder normalt hurtigt, men kan vare i op til 24 timer.


Diagnostik: Let at diagnosticere uden udredning. Ved gentagne tilfælde udredes mhp. at finde allergiske eller ikke-allergiske årsager. Der kan suppleres med laboratorietests. Histamin-release-test. Hos børn undersøger man fæces for ormeæg og parasitter. Ved længerevarende udslæt tys til andre diagnoser.

Redegør for behandling og forebyggelse ved urticaria (nældefeber)

Behandling: Undgå udløsende faktorer. Antihistamintabletter foretrækkes. I svære tilfælde anvendes systemisk steroidbehandling, hvilket kan anvendes ved både akut og kronisk.


Forebyggelse: Undgå udløsende faktorer.

Redegør for prognose og byrde for patient og samfund ved urticaria (nældefeber)

Prognose: Er god. De fleste vil kun opleve et tilfælde i deres liv. Nogen vil opleve det med stigende års mellemrum, mens andre vil have kronisk urticaria på immunologisk basis.


Byrde: For enkelte patienter med kronisk urticaria kan tilstanden være svært invaliderende.

redegør for forekomst af HIV

I 2008 anslog WHO at 33,4 mio. msk var smittet med HIVglobalt og 2,7 mio. var nysmyttede. Højprævalens i Afrika syd fra sahara (ca. 22mio. og prævalens på 5,2%). I Danmarkvar prævalensen ca. 5.000 og antal ny smittede var 276 i 2008

Redegør for patogenesen og ætiologien ved HIV

Der er 2 beslægtede virusarter som kan give HIV: HIV-1 og HIV-2. HIV-1er den dominerende. Der er lighed mellem de to virusarter, men HIV-2 giver etlængere symptomfrit forløb og smitter mindre. HIV-1: yderst er cellemembranenfra den inficerede celle. Arvemassen består af 2 RNA-strenge indlejret i enprotein matrix i core-delen og her findes også de enzymer som er nødvendige forformeringen. Viruslivscyklen foregår via 6 trin:1) Binding til receptorer og indtrængen i værtscellen2) Omformning af RNA til DNA (revers transskribering)3) Integrering i værtscellens DNA (proviralt DNA)4) Aktivering af det provirale DNA5) Transskribering og dannelse af virusproteiner vha.cellens eget enzysystem (polymeraser)6) Samling af peptidstykker til det komplette virus ogløsrivelse fra cellenFor at HIV kan inficerercellen er det en forudsætning at cellen har passende receptorer der kan bindestil virus’ overfladeprotein. For HIV-1’s vedkommende skal cellen i sin membranbære have proteinet CD4-receptoren samt én af to ko-receptorer (CCR5 ellerCXCR4). Afgørende for forløbet er infektion af CD4-lymfocytter – T-hjælper-celler,der er centrale aktører ved bekæmpelsen af en række virale og andreintracellulære infektioner. Virus har en høj mutationsrate og kan derforundvige immunapparatet og også den iværksatte behandling. Baggrunden for den fremadskridendeimmundefekt og problemer med at bekæmpe infektioner og visse maligne lidelserer tabet af T-hjælper-celler. Tabet skyldes muligvis direkte drab fremkaldt afvirus som immunaktivering, der kan udløse programmeret celledød som følge afoveraktiveringGenetiske forhold spilleren rolle og alder, hvor virussen prodigerer hurtigere hos ældre. HIV overføres via blodet, derfor kan man fåHIV gennem seksuelt samleje og brug af brugte kanyler.

Redegør for symptomer/fund ved HIV

ca. 50% udvikler 2-4 uger efter smitte retroviral feber.Dette varer oftest omkring eller under 1 uge. Symptomerne er uspecifikke ogligner andre virusinfektioner (feber, halsbetændelse, udslæt og hævedelymfeknuder). Efter dette følger en symptomfri periode som typisk varer flereår. Herefter følger tegn på nedsat immunforsvar (helvedesild, pneumoni, sværeudbrud af herpes simplex, skæleksem, mundsvamp og tuberkulose). Hos raske erantal af T-hjælper celler (CD4-tal) over 600 celler, mens patienter medovenstående symptomer har nedsat antal men dog ofte højere end 200-300. Senere tegn på nedsat immunforsvar (CD4-tal< 200): Patienterne kan stadig præsentere sig med sygdommekarakteristisk for let påvirkning af immunforsvaret, men er desuden i risikofor mere alvorlige infektioner og visse maligne lidelser – pneumocystepneumoni,langvarig diarré, cerebral toksoplasmose, hjernebetændelse, infektion medatypiske mykobakterier, betændelse i nethinden, lymfomer (lymfekræft) ogkaposis sarkom (blålig infiltreret tumor). De fleste af dem udløserAIDS-diagnosen


• Ingen af de anførte infektioner og maligne tilstande erdirekte fremkaldt af HIV, men er en konsekvens af immundefekten med manglendeevne til at bekæmpe infektioner eller eliminere forstadier til maligne celler


•HIV-demens, der er en fremadskridende sløv form for hjernebetændelse, er imodsætning til ovenstående tilstande direkte forårsaget af HIV


• Ud over denævnte lidelser med kendt ætiologi anvendes en række symptomer tilstadieinddeling. Det drejer sig fx om excessivt vægttab, langvarig feber ogkronisk diarré.

Redegør for diagnostik ved HIV

Påvisning af antistoffer mod HIV – ELISA-test somkombinerer påvisning af virusantigen med antistoffer rettet mod virus.Derudover suppleres med en Western blotting-undersøgelse, hvor antistofferrettet mod enkelte dele af virus påvises. Dette gøres for at undgå falskpositiv. Tidlig påvisning af virus kan gøres med PCR-teknik

Redegør for følgesygdomme ved HIV

Alle tilstande som man kan få ved et nedsat immunforsvar+ HIV demens. Tuberkulose er meget prævalent. Ubehandlet infektion kan førertil en betændelsestilstand -> øget risiko for hjertekarsygdomme

Redegør for behandlingen af HIV

Udgangspunkt i at hæmme de virusproducerende enzymer.Problem at der er stor virusproduktion og virussen kan muterer, derfor er mannødt til at anvende tre stoffer på samme tid (HAART eller cART) for at undgåresistensudvikling. Compliance er vigtig. Standardbehandling er en tablet om dagen

Redegør for forebyggelse af HIV

Kondom er det enestepræventionsmiddel som beskytter mod HIV. Omskæring har vist at have en lillebeskyttende effekt for mænd. Information om smittevejene til de relevantemålgrupper. Teste gravide og tilbyde behandling så nyfødte ikke smittes. Fjernestigma

Redegør for prognosen for HIV

Behandling nu spredt til 3. verden dog stadig problemer.Ca. 20-30 dør nu årligt i Danmark hvilket er en stor forbedring. En del afdisse har fået konstateret infektionen meget sent. Leversygdomme (især hoshepatitis C patienter) og hjertekarsygdomme.

Redegør for byrde for samfund og patient ved HIV

I Afrika syd fra saharahøj prævalens og mortalitet à folk i produktiv alder à påvirkersamfundsøkonomien. Ikke opgørelse over samfundsøkonomiske konsekvenser i DK.Ca. 60 % HIV smittet i arbejde ifølge en undersøgelse i 2008. studier tyder påforventet levealder på 64 år – så sttadig nedsat livslængde trods godbehandling. Tabubelagt i nogen grad.

Redegør for forekomst af fødevareallergi.

Forekomsten følger den allergiske march, Prævalens: 1-8%

Redegør for patogenese og ætiologi for fødevareallergi.

Patogenese: Immunologisk reaktion på en bestemt fødevare, der indeholder det pågældende antigen. Reaktionen foregår oftest i tarmen, huden eller luftvejene. Er oftest IgE-medieret (jordnøddeallergi), men kan også være ikke-IgE-medieret (cøliaki)




Ætiologi: Hos børn hyppigst æg, mælk, peanuts, nødder, fisk og skaldyr. Hos voksne også nogle gange kerner som sesam. Hos pollenallergikere er det rå frugter, nødder og grøntsager.


Amning i 4-6 måneder kan reducere risikoen for mælkeallergi.

Redegør for symptomer/fund samt diagnostik ved fødevareallergi.

Symptomer/fund: Hos børn oftest i maven, huden og hos ca. 1/3 i luftvejene. Hos voksne er det oftest gastrointestinale.


Symptomer kan vise sig fra få minutter til timer efter udsættelse. Kan resultere i anafylaktisk shock.




Diagnostik: Kostdagbog med registrering af kost i 2-4uger. Priktest, IgE-test og histaminfrigørelsestest. Hos spæd- og småbørn kan foretages åbne provokationer, hos større børn og voksne, kan der foretages dobbeltblindede provokationer.

Redegør for forebyggelse og behandling af fødevareallergi.

Behanding: Diætvejledning, symptomer fra hud og luftveje behandles symptomatisk, ved cøliaki anbefales livslang diæt uden gluten. Patienter med alvorlig allergi udstyres med adrenalinpen.




Forebyggelse: Undgå allergenet.

Redegør for prognose og byrde for patient/samfund ved fødevareallergi.

Prognose: De almindeligste allergi som laktoseintolerance, vokser børn fra. Allergi over for jordnødder, fisk og skaldyr er oftest vedvarende, er der tale om krydsallergi er chancen for at allergien forsvinder ringe. Børn med IgE-medieret allergi har en øget risiko for senere at udvikle asthma/rhinoconjunctivitis.




Byrde for patient/samfund: For den enkelte patient kan detbetyde nedsat livskvalitet i varierende grad afhængigt af omfanget af allergi,og i værste fald kan det være en livstruende tilstand ved eksponering for detpågældende allergen • Udredning kan indebære et besværligt og langvarigtforløb, der kan betyde hospitalsophold.

Redegør for forekomst af lægemiddelallergi.

Blandt hospitalsindlagte angiver 5-10% at have lægemiddelallergi. Reel prævalens er dog formentlig under 1%

Redegør for patogenese og ætiologi af lægemiddelallergi.

Patogenese: Efter eksposition for et lægemiddel kander udvikles antistoffer af IgE-typen. Ved senere udsættelse for sammemedikament kan der udløses en allergisk reaktion, som manifesterer sig i ételler flere organer • Ved de ikke-IgE-medierede reaktioner er der forskelligpatogenese. Der kan være immunkomplekser (af lægemidlet og antistoffer), somaflejres i organer, typisk huden, hvor immunkompetente celler frisættermediatorer, der giver anledning til en reaktion med udslæt og beskadigelse afvæv • Lægemidler kan også give anledning til en øget lysfølsomhed af huden,hvor T-lymfocytter spiller en mere direkte rolle.




Ætiologi: Ukendt årsag •Mange forskellige lægemidler kan forårsage allergiske reaktioner • Lavestrisiko ved peroral indgift af lægemidlet og højest ved påføring på huden.

Redegør for symptomer/fund og diagnostik af lægemiddelallergi.

Symptomer/fund: Hudmanifestationer kan væremakulopapuløse eksantemer med eller uden kløe • Klassisk er ”det seneampicillin-rash” (udslæt), der ses i sidste del af eller efter behandling medbredspektret penicillin • Hudreaktioner med blæredannelse og afløsning af hudener alvorligere, men sjældne • Ved flushing (blussende rødme af huden) oghudkløe kort tid efter indgift som eneste symptom vil årsagen ofte væreIgE-medieret allergi • Andre reaktioner, der kommer senere, kan være toksiskeeller have anden immunologisk/allergisk mekanisme.




Behandling: Undersøgelse af penicillinallergi er et typiskeksempel på undersøgelse for allergisk reaktion over for disse lægemidler:IgE-antistoffer kan påvises få uger efter eksposition og symptomer og kan målesmed RAST-test (test for specifikt IgE mod relevante allergener) eller priktest,og i visse tilfælde kan diagnosen stilles ved hudlappetest • Provokationstestmed indtagelse af lægemidlet kan være nødvendig • I andre tilfælde må årsagenformodes på baggrund af en typisk anamnese.





Redegør for behandling og forebyggelse.

Behandling: Seponering (ophør) af det mistænktepræparat er relevant • Der kan gives antihistamin for hudkløe og angioødem samtevt. kortikosteroid ved sværere tilfælde.




Forebyggelse: Undgå det pågældende præparat, hvis allergi for deter kendt, eller hvis der er begrundet mistanke om det ud fra anamnesen.

Redegør for prognose og byrde for patient/samfund ved lægemiddelallergi.

Prognose: Prognosen er god for udslættet, der kommer islutningen af eller efter behandling med bredspektret penicillin, da der ikkeer tale om en IgE-medieret tilstand, og der ikke er samme kontraindikation forsenere brug af samme antibiotikum • Gentagen brug kan ved verificeredeanafylaktoide eller eksfoliative reaktioner være livstruende.




Byrde for patient/samfund: For den enkelte patient kan det værelivsvigtigt at få afklaret eller sandsynliggjort en eventuel alvorliglægemiddelallergi.

Redegør for forekomst af analyfaksi.

Forekomst: Den anafylatiske reaktion er sjældentforekommende (blandt indlagte patienter 1:3.000).

Redegør for patogenese og ætiologi af analylaksi
Patogenese: Anafylaksi skyldes en antigen-antistofreaktion, der udløser frigørelse af meget aktive substanser fra mastcellerne (ligner den normale allergiske reaktion, men er kraftigere og hurtigere), således at der opstår påvirkning af blodcirkulationen og dermed mulighed for påvirkning af flere organer, ofte hud, luftveje, hjerte, mave-tarm og hjerne.



Ætiologi: Anafylaksi kanskyldes en reaktion over for fødevarer, medicin, insektstik ogallergivaccination.

Redegør for symptomer/fund og diagnostik for anafylaksi.

Symptomer/fund: Tilstanden kanstarte med utilpashed, universel kløe, vejrtrækningsbesvær og efterfølgendehurtigt indsættende kredsløbskollaps med blodtryksfald, bevidstløshed og hypoxi(nedsat iltindhold i blodet) • Anafylaksi kan ende fatalt, såfremt der ikkestraks gives behandling.




Diagnostik: Klinisk diagnoseud fra de hurtigt udviklede symptomer som ovenfor nævnt.

Redegør for behandling og forebyggelse af anafylaksi.

Behandling: Adrenalin gives intramuskulært, og der sikres frieluftveje samt ilttilførsel • I de sværeste tilfælde gives adrenalin intravenøst• Adrenalin modvirker vasodilation, udvider bronkierne og øgerhjertefrekvensen.




Forebyggelse: Hvis der tidligere har været svær reaktion, fx påmedicin, med urticaria (nældefeber) eller udtalt hævelse eller urticaria vedinsektstik, kan det være et signal om, at en mere alvorlig eksposition for detsamme allergen kan finde sted, hvorfor det vil være tilrådeligt at undgå denneeksposition.

Redegør for byrde for patient/samfund af anafylaksi.

Byrde for patient/samfund: For den enkelte patient er anafylaksi en potentielt livstruende tilstand(formentlig 10-20 dødsfald per år i Danmark).