Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
55 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er indskudsskiveren? |
Enderne af cellerne, som er forbudne. Kernen er lokaliseret centralt |
|
|
Hvordan ser hjertecellerne ud? |
Cellerne har en stor, oval, lys kerne, som findes i cellernes midterste del. |
|
|
Er dette sandt? I 60 % af fibrene findes 2 kerner.. |
Nej, der rigtige er 20 % |
|
|
Hvad er indskudsskiverne svarende til i forhold til skeletmuskulaturen? |
Indskudsskivernde forekommer altid ud for midten af Z-linjerne, men er tykkere end Z-linjerne. |
|
|
Aktin og myosin er arrangeret på samme måde som i skeletmuskulaturen bortset fra den forskel, at myofibrillerne ikke er pakket lige så tæt.... hvorfor det? |
Fordi mitochondrier og longitudinelle elementer af det sarcoplasmatiske reticulum adskiller myofilamenter i anastomoserende parallelle bundter. |
|
|
Hvor forekommer tætte vesikler atriale granula, som indeholder et forstadium til hormonet atrialt natriuretisk peptid (ANP) |
De findes i hjertemuskelcellerne i atrierne (forkamre). I cytoplasmaet ved kernepolerne. |
|
|
Hvad er ANP's funktion? |
ANP secerneres fra atriemuskelcellerne, når de strækkes, f.eks. ved øget blodvolumen eller forhøjet blodtryk. Hormonet øger udskillelsen af natriumklorid og vand i nyrerne og virker blodtrykssænkende. |
|
|
Hvad er t-tubulis funktion? |
At overføre aktionspotentialet fra sarcolemma til fiberens indre.. |
|
|
Hvad er forskellen på kontraktionsmekanismen fra hjerte og skeletmuskulatur? |
I skeletmuskulaturen kan en fiber ikke kontraheres halvt - derimod altid på fuld styrke... Hjertemuskulatur: Her kan kontraktionen godt ske halvt |
|
|
Hvordan ophører kontraktionen? |
Ved aktiv udpumpning af Ca2+ til SER og ekstracellulærrummet samt ved at føre Ca2+ ud af cellen via en Ca2+-Na+ udveksling i sacrolemma |
|
|
Hvordan sker væksten af hjertet efter fødslen? |
Den sker igennem hypertrofi af de enkelte hjertmuskelceller. |
|
|
Hvor god er hjertets regenerationsevne? |
Ca. 1 % årligt er nydannet.. |
|
|
Er dette sandt: både hjertemuskulaturen og den tværstribet muskulatur har satellitceller? |
Nej, kun den tværstribet muskulatur. --> hjertemuskulaturen kan derfor heller ikke regenerere sig så godt, da muskelcellerne skal bruge en nye cellekerne, som normalvis kommer fra satellitcellerne. |
|
|
Hvad består kredsløbet af? |
Hjertet, blodkar og lymfekar |
|
|
Hvad er kredsløbets funktion? |
At forsyne de forskellige væv og organer med blod med et passende tryk, volumen og hastighed for at opnå en effektiv udveksling af stoffer mellem blod og væv |
|
|
Kredsløbet omdeles i to dele, nævn disse? |
- Makrovaskulære system (> 100 um) Hjertet og alle de kar, som kan ses med det blotte øje - Det mikrovaskulære (<100 um) Arterioler, kapillærer og venoler, der kun kan ses i mikroskopet. |
|
|
Hvad kaldes kredsløbssystemets indvendige beklædning? |
Endothelceller. Der findes et enkeltlaget endothelcellelag |
|
|
Nævn arterierne, fra størst mod mindst |
Elastiske arterier > Muskulære arterier > Arterioler > Kapillærer (kontinuerlige, fenestrede, sinusoider) |
|
|
Nævn vener fra størst til mindst.. |
Store vener > små og mellemstore vener > muskulære venoler > postkapillære venoler |
|
|
Hvad er størst samlekar eller lymfekapillærer? |
Samlekar |
|
|
Beskrive blodkars generelle struktur. |
Lumen Tunica intima: enkelt lag endothelceller + subendothelialt bindevæv Tunica media: Fenestrede elastiske membraner + elastiske og kollagene fiber + glattemuskelceller Tunica adventitia: en løst bindevævslag, der går over i det omkring liggende bindevæv + indeholder små blod- og lymfekar: vasa vasorum. |
|
|
Hvad er elastiske artierers funktion? |
- Føre blod væk fra hjertet - Udglattet tryksvingningerne, der fremkommer ved hjertets skiftevis kontraktion (systole) og afslapning (diastole) |
|
|
Giv et eksempel på elastiske artierer |
Aorta + Arteria carotis communis |
|
Hvad ses på billedet? |
En elastisk arterie pga. den tykke tunica intima |
|
|
Hvor stor er diameteren for en elastisk arterie? |
> 10 mm i diameter |
|
|
Hvad udgøres tunica media af i elastisk artierier? |
- Lamina elastica interna (relativt svage udviklet) - 50-70 fenestrede elastiske membraner (2-3 um tykke) - Glatte muskelceller (eneste celletype) - Spinkle elastiske og kollagene fibre - Lamina elastica externa |
|
|
Hvad udgør Tunica intima i elastiske artier? |
- Ca. 120 um tyk - Endothelceller med basalmembran - Løst subendothelt bindevæv med få glatte muskelceller |
|
|
Tunica adventitia i elastiske artierer? |
Relativ tynd, består af løst bindevæv + små blod og lymfekar (vasa vasorum) |
|
|
Forstil dig blodkars generalle sturktur? |
|
|
|
Elastisk arteriers opbygning i billede? |
|
|
|
Hvad er de muskulære artierers funktion? |
- Regulerer blodtilførslen til et givet organ eller væv i legemet - under fysisk aktivitet sørger de muskulære arterier således for, at der kommer mindre blod til mave-tarmsystemet, nyrer og knoglerne, mens der kommer mere blod til skelmuskulaturen end i hvilke. |
|
|
Hvad omfatter de synlige arterier? |
Udgør alle synlige arterier, der ikke er elastiske |
|
|
Nævn luminal diameter for de muskulære arterier.. |
- luminal diameter på 0,1-10 mm... Væggen er tyk i forhold til lumen |
|
|
De muskulære arteriers Tunica intima har affladede endothelceller, som har basale udposninger, der strækker sig igennem basallamina og lamina elastica interna og er i kontakt med de underliggende glatte muskelceller. Men hvad gør det, om der er tale om små eller store muskulære arterier? |
Små: ligger direkte på lamina elastica externa Store: subendothelialt løst bindevæv. |
|
|
Beskrive tunica media de muskulære arterier.. |
- Veludviklet lamina elastica interna Små muskulære arterier: 4-10 lag glatte muskelceller Store muskelure arterier: 10-40 lag glatte muskelceller. - Lamina elastica externa er mindre udviklet end interna og mangler helt i de mindste muskulære arterier. |
|
|
Hvad består tunica adventitia af i de muskulær arterier.. |
- Løst bindevæv af kollagene og elastiske fibre - Er tyk i muskulære arterier. |
|
|
|
|
|
Hvilke 4 lag er hjertet opbygget af? |
- Endocardiet - Myocardiet - Epicardiet - Pericardiet |
|
|
Makroopbygning af hjertet |
Højre og venstre atrium (forkammer) + højre og venstre ventrikel (hjertekammer) |
|
Beskiv den lysmikroskopiske opbygning af hjertemuskulaturen? |
- aflange forgrenede celler med uregelmæssig form 1) Cellerne ligger parallelt med hianden og er forbundet ende-mod-ende ved indskudsskiver, der ses som tykkere tværgående linjer 2) Centralt placeret stor oval kerne med 1-2 nucleoli... ca. 20 % af hjertemuskelcellerne har mere end en kerne (som regel to) |
|
|
Hvor er t-tubuli lokaliseret i hjertemuskulaturen? |
Altid lokaliseret ud for Z-linjerne |
|
|
Hvad er endocardiet, og hvordan er opbygningen? |
Det beklæder den indvendige overflade af hjertet 1) affladede endothelceller, der ligger på et lag af tæt kollagen bindevæv med mange elastiske fibre og bundter af glatte muskelceller - er tykkere i atrier end i ventrikler 2) Det subendocardial bindevæv binder endocardiet til myocardiet. - Indeholder nerver, blodkar og grene af impulsledningssystemet. |
|
|
Hvad er myocardiet? |
Det udgør muskeldelen af hjertet (udgør den største del af hjertevæggen) |
|
|
Hvad består myocardiet af? |
- Store mængder af hjertemuskelceller - BV med kollagene og elastiske fibre - Blodkar |
|
|
Hvad hedder det lag, som beklæder hjertets ydre overflade i form af en tynd serøs hinde? |
Epicardiet. |
|
|
Beskriv opbygningen af epicardiet |
Fra yderst: 1) en enkelt lag af mesothelceller 2) et tyndt submesothelialt bindevævslag 3) tykkere lag af løst bindevæv - Blodkar, nerver, evt. ganglieceller + mængder af fedtvæv |
|
|
Hvad er pericardiets funktion? |
At nedsætte friktionen mellem hjertet og de omkringliggende væv og organer. |
|
|
Opbygning af pericardiet? |
- Et indre lag (epicardiet) - Et mellemrum (cavitas percardialis); indeholder en serøs væske - Et ydre parietalt lag.. Består af en tynd serøs membran med et underliggende tyndt lag af tæt bindevæv. - De to glatte fugtige membraner adskilt af et tyndt lag af væske, tillader hjertet at bevæge sig næsten friktionsløst i forhold til omgivelserne. |
|
|
Funktion af sinusknuden.. |
Aktiverer kontraktionen af atrierne og ventriklerne i passende rækkefølge.. |
|
|
Beskriv sinusknuden... |
En ansamling af specialiserede hjertemuskelceller, som opbygger et aktionspotentiale ca. 60-100 gange i minuttet. --> Herafter spreder de elektriske impulser sig fra sinusknuden ud gennem hjertet og er ansvarlig for kontraktion af hjertemuskelcellerne. (sinusknuden er derfor hjertets pacemaker) --> Fra sinusknuden trnasmitteres impulserne gennem muskulaturen (gap junctions) i atriets væg. Hjertemuskelcellerne i atriet stimuleres harved til sammentrækning, hvorved blodet i atriet føres over i ventriklen. |
|
|
Beskriv AV-knuden |
Impulserne bliver samlet op af artrioventrikulærknuden (AV-knuden), der også er opbygget af nodale muskelceller.. .. Impulsudbredelseshastigheden er lav i AV-knuden --> en mindre forsinkelse af impulsen. --> Fra AV-knuden udgår en ansamling af purkinje fibre: det his'ske bundt. --> Det his'ske bundet deler sig i to grene, der igen deler sig op i mange små grene, der spreder sig som fibre i det subendocardiale væv... Disse fibre forbinder sig slutteligt til almindelige hjertemuskelceller I modsætning til disse fibre er purkinje-fibrene i det his'ske bundt og i grene elektrisk isoleret fra de almindelige hjerte-muskelceller af et bindevævslag. |
|
|
Hvad er funktionen af purkinje-fibre? |
Purkinje-fibre er modificerede hjertemuskelceller, der er specialiseret til at lede elektriske impulser. |
|
|
Hvad består det his'ske bundt samt dets grene? |
Purkinje-fibre |
|
|
Karakteristika ved purkinje-fibre |
Er tykkere, kernerne er mere afrundede, indeholder mere glykogen, leder elektriske impulser ca. 4 gange hurtigere. |
|
|
PÅvirkning af hjerterytmen. |
Sympatisk: hæver hjerterytmen Parasympatisk: sænker hjerterytmen Hormonel påvirkning: Neurotransmitterne adrenalin og noradrenalin (produceres og firgives fra binyrerne) virker ligesom sympatisk påvirkning stimulerende på hjerterytmen.. |
