Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
48 Cards in this Set
- Front
- Back
Studiet af kroppens væv og vævenes sammensætning i forskellige organer
|
Histologi
|
|
Dette er en metode eller fremgangsmåde, som anvendes til indstilling af mikroskopet inden mikroskopi
|
Köhlers princip
|
|
Epitelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv
|
De 4 basale vævstyper
|
|
Vævet er karakteriseret ved tilstedeværelse af mange, tætsiddende celler samt ringe mængde (eller ingen) ekstra cellulærmatrix
|
Epitelvæv
|
|
Funktionen af dette væv er primært at 1) yde beskyttelse mod fx udtørring og slag, mikroorganismer 2) absorption 3) sekretion
|
Epitelvæv
|
|
Vævet dækker alle kroppens overflader samt kroppens indre hulrum
|
Epitelvæv (overfladeepitel)
|
|
Cellerne i dette væv kan være cylinderformede, kubiske eller pladeformede og deres kerner kan være runde, aflange eller ellipseformede samt sferiske eller flade
|
Epitelvæv
|
|
Cellemembraner er svære at se i histologiske præparater, men cellenes form i epitelvæv korrellerer ofte med
|
deres kerneform
|
|
Om vævet er enlaget eller flerlaget kan bedømmes ved at se på
|
Kernernes indbyrdes placering over basallaminaen
|
|
Struktur, som epitelvæv altid hviler på. Men den ses kun i elektronmikroskop
|
Basallamina
|
|
Navn for små udposninger mellem epitellaget og underliggende lamina propria
|
Papillae (papiller)
|
|
Øger overfladen mellem epitellaget og underliggende laminae propria
|
Papillae
|
|
Organeller og membranproteiner samt kernen er ofte ikke lokaliseret symmetrisk i en epitelcelle
|
Polaritet
|
|
Den side af den polyhedrale eptelcelle, som vender ned mod basallaminae og laminapropria
|
Basal celle overflade (basal ende)
|
|
Den side af den polyhedrale epitelcelle, som vender over mod nabocellen (/cellerne)
|
Lateral celleoverflade
|
|
Den side af den polyhedrale epitelcelle, som vender ud mod overfladen
|
Apikal celleoverflade
|
|
Struktur, som altid ligger basal for epitelceller og som består af forskellige fibre og glykoproteiner
|
Basal laminae
|
|
Har strukturel (forankende) og filterende funktion, og påvirker desuden celle polaritet, proliferation (celledeling) og differentiering (modning) samt tillader celle migration
|
Basal laminae
|
|
Udtrykket benyttes om en PAS positiv struktur, som er synligt i lysmikroskop og faktisk består af basal lamina og retikulær lamina (evt. 2 basal laminae)
|
Basal membran
|
|
Celleforbindelser, som hindrer transport af væske mellem 2 celler
|
Tætte celleforbindelser (occluderende)
|
|
Celleforbindelser, som hæfter to celler sammen, så der skal kraft til at rykke dem fra hinanden
|
Adhæsive celleforbindelser
|
|
Celleforbindelser, som tillader kommunikation mellem to celler
|
Åbne celleforbindelser
|
|
Tætte celleforbindelser
|
Zonula occludens
|
|
Adhæsive celleforbindelse med moderat styrke
|
Zonulae adherens
|
|
Adhæsive celleforbindelse med størst styrke
|
Desmosomer
|
|
Åbne celle forbindelser
|
Gap junction
|
|
Små udposninger af 1 µm højde på den apikale membran på epitelceller.
|
Mikrovilli
|
|
Samling af mikrovilli og glykocalyx, som let ses i lysmikroskopet på fx den apikale ende af tarm epitelceller
|
Børstesøm
|
|
Funktionen af denne korte, ubevægelige struktur er primært at øge cellens apikale overflade og derved fremme absorption
|
Mikrovilli
|
|
Lange membranudposninger på epitelcellers apikale membran. Øger membranoverfladen
|
Stereocillier
|
|
Lange, meget mobile (bevægelige) strukturer, som ses på overfladen af nogle epitelceller
|
Cilia (cilier)
|
|
Funktionen af denne struktur er at bevæge materiale (fx slim) i én retning på en epiteloverflade.
|
Cilia (cilier)
|
|
Strukturen laver såkaldte piskesmæld og findes på overfladen af pseudolagdelt cylinderepitel
|
Cilia (cilier)
|
|
Epitel med 2-flere lag celler
|
Flerlaget epitel (stratified epithelia)
|
|
Epitel med ét lag af celler
|
Enlaget epitel (simple epithelia)
|
|
Undertype af epitel, som dækker alle kroppens ydre og indre overflader
|
Overfladeepitel
|
|
Undertype af epitel, hvor cellernes funktion er at secernere (udskille) et produkt
|
Kirtelepitel
|
|
Cellerne i det enlagede overflade epitel kan have disse former
|
Pladeformede, kubiske og cylinderformede
|
|
Cellerne i det øverste lag af et flerlaget epitel kan have disse former
|
Pladeformede, kubiske, cylinderformede og overgangscelle formede (”paraplyceller”)
|
|
Denne type flerlaget pladeepitel findes på alle kroppens ydre overflader
|
i.e. hud
|
|
Denne type flerlaget pladeepitel findes på de af kroppens våde overflader i hulrum, som ligger i umiddelbar med de ydre overflader (fx mundhule og vagina)
|
Ikke keratiniseret (uforhornet) flerlaget pladeepitel
|
|
Denne type epitel findes kun i blæren, urinlederne samt urinrøret
|
Overgangsepitel / urotelium
|
|
Væv med basalt lag af kubiske celler, mens cellerne op mod overfladen bliver mere og mere uregelmæssige i facon og pladeformede. De øverste celler er helt pladeformede, kerneløse, inaktive og indeholder keratin
|
Keratiniseret flerlaget pladeepitel
|
|
Væv med basalt lag af kubiske celler, mens cellerne op mod overfladen bliver mere og mere uregelmæssige i facon og pladeformede. De øverste celler er helt pladeformede med en flad rund kerne
|
Ikke keratiniseret flerlaget pladeepitel
|
|
Væv med basalt lag af kubiske celler, som op mod overfladen er mere irregulære i facon. Øverst dækkes epitelet af store flerkantede celler (paraplyceller)
|
Overgangsepitel / urotelium
|
|
Proces, hvor cellerne danner mere og mere keratin, mens de modnes, og bevæger sig opad i det flerlagede epitel
|
Keratinisering
|
|
Dette overflade epitel ligner flerlaget epitel, men faktisk har alle celler kontakt til basal lamina
|
Pseudolagdelt cylinder epitel
|
|
Overfladeepitel, hvor der ses runde/ovale kerner i mange niveauer og nogle celler ikke når overfladen. Men alle celler er hæftet til basal lamina
|
Pseudolagdelt cylinder epitel
|