• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/48

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

48 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Studiet af kroppens væv og vævenes sammensætning i forskellige organer
Histologi
Dette er en metode eller fremgangsmåde, som anvendes til indstilling af mikroskopet inden mikroskopi
Köhlers princip
Epitelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv
De 4 basale vævstyper
Vævet er karakteriseret ved tilstedeværelse af mange, tætsiddende celler samt ringe mængde (eller ingen) ekstra cellulærmatrix
Epitelvæv
Funktionen af dette væv er primært at 1) yde beskyttelse mod fx udtørring og slag, mikroorganismer 2) absorption 3) sekretion
Epitelvæv
Vævet dækker alle kroppens overflader samt kroppens indre hulrum
Epitelvæv (overfladeepitel)
Cellerne i dette væv kan være cylinderformede, kubiske eller pladeformede og deres kerner kan være runde, aflange eller ellipseformede samt sferiske eller flade
Epitelvæv
Cellemembraner er svære at se i histologiske præparater, men cellenes form i epitelvæv korrellerer ofte med
deres kerneform
Om vævet er enlaget eller flerlaget kan bedømmes ved at se på
Kernernes indbyrdes placering over basallaminaen
Struktur, som epitelvæv altid hviler på. Men den ses kun i elektronmikroskop
Basallamina
Navn for små udposninger mellem epitellaget og underliggende lamina propria
Papillae (papiller)
Øger overfladen mellem epitellaget og underliggende laminae propria
Papillae
Organeller og membranproteiner samt kernen er ofte ikke lokaliseret symmetrisk i en epitelcelle
Polaritet
Den side af den polyhedrale eptelcelle, som vender ned mod basallaminae og laminapropria
Basal celle overflade (basal ende)
Den side af den polyhedrale epitelcelle, som vender over mod nabocellen (/cellerne)
Lateral celleoverflade
Den side af den polyhedrale epitelcelle, som vender ud mod overfladen
Apikal celleoverflade
Struktur, som altid ligger basal for epitelceller og som består af forskellige fibre og glykoproteiner
Basal laminae
Har strukturel (forankende) og filterende funktion, og påvirker desuden celle polaritet, proliferation (celledeling) og differentiering (modning) samt tillader celle migration
Basal laminae
Udtrykket benyttes om en PAS positiv struktur, som er synligt i lysmikroskop og faktisk består af basal lamina og retikulær lamina (evt. 2 basal laminae)
Basal membran
Celleforbindelser, som hindrer transport af væske mellem 2 celler
Tætte celleforbindelser (occluderende)
Celleforbindelser, som hæfter to celler sammen, så der skal kraft til at rykke dem fra hinanden
Adhæsive celleforbindelser
Celleforbindelser, som tillader kommunikation mellem to celler
Åbne celleforbindelser
Tætte celleforbindelser
Zonula occludens
Adhæsive celleforbindelse med moderat styrke
Zonulae adherens
Adhæsive celleforbindelse med størst styrke
Desmosomer
Åbne celle forbindelser
Gap junction
Små udposninger af 1 µm højde på den apikale membran på epitelceller.
Mikrovilli
Samling af mikrovilli og glykocalyx, som let ses i lysmikroskopet på fx den apikale ende af tarm epitelceller
Børstesøm
Funktionen af denne korte, ubevægelige struktur er primært at øge cellens apikale overflade og derved fremme absorption
Mikrovilli
Lange membranudposninger på epitelcellers apikale membran. Øger membranoverfladen
Stereocillier
Lange, meget mobile (bevægelige) strukturer, som ses på overfladen af nogle epitelceller
Cilia (cilier)
Funktionen af denne struktur er at bevæge materiale (fx slim) i én retning på en epiteloverflade.
Cilia (cilier)
Strukturen laver såkaldte piskesmæld og findes på overfladen af pseudolagdelt cylinderepitel
Cilia (cilier)
Epitel med 2-flere lag celler
Flerlaget epitel (stratified epithelia)
Epitel med ét lag af celler
Enlaget epitel (simple epithelia)
Undertype af epitel, som dækker alle kroppens ydre og indre overflader
Overfladeepitel
Undertype af epitel, hvor cellernes funktion er at secernere (udskille) et produkt
Kirtelepitel
Cellerne i det enlagede overflade epitel kan have disse former
Pladeformede, kubiske og cylinderformede
Cellerne i det øverste lag af et flerlaget epitel kan have disse former
Pladeformede, kubiske, cylinderformede og overgangscelle formede (”paraplyceller”)
Denne type flerlaget pladeepitel findes på alle kroppens ydre overflader
i.e. hud
Denne type flerlaget pladeepitel findes på de af kroppens våde overflader i hulrum, som ligger i umiddelbar med de ydre overflader (fx mundhule og vagina)
Ikke keratiniseret (uforhornet) flerlaget pladeepitel
Denne type epitel findes kun i blæren, urinlederne samt urinrøret
Overgangsepitel / urotelium
Væv med basalt lag af kubiske celler, mens cellerne op mod overfladen bliver mere og mere uregelmæssige i facon og pladeformede. De øverste celler er helt pladeformede, kerneløse, inaktive og indeholder keratin
Keratiniseret flerlaget pladeepitel
Væv med basalt lag af kubiske celler, mens cellerne op mod overfladen bliver mere og mere uregelmæssige i facon og pladeformede. De øverste celler er helt pladeformede med en flad rund kerne
Ikke keratiniseret flerlaget pladeepitel
Væv med basalt lag af kubiske celler, som op mod overfladen er mere irregulære i facon. Øverst dækkes epitelet af store flerkantede celler (paraplyceller)
Overgangsepitel / urotelium
Proces, hvor cellerne danner mere og mere keratin, mens de modnes, og bevæger sig opad i det flerlagede epitel
Keratinisering
Dette overflade epitel ligner flerlaget epitel, men faktisk har alle celler kontakt til basal lamina
Pseudolagdelt cylinder epitel
Overfladeepitel, hvor der ses runde/ovale kerner i mange niveauer og nogle celler ikke når overfladen. Men alle celler er hæftet til basal lamina
Pseudolagdelt cylinder epitel