Genetik - Begreber

Front 1

Renavlet

Back 1

Samme fænotypiske og genetiske egenskaber som parentalgenerationen (homozygoter)

Front 2

Hybrid

Back 2

Afkom der er forskelligt fra begge forældre

Front 3

Dominant

Back 3

En allel i et loci der er dominerende over et andet allel i samme loci

Front 4

Recessiv

Back 4

Et allel bliver domineret af et andet allel i samme loci

Front 5

Genom

Back 5

Arvemasse / Den genetiske information som grundlægges ved befrugtning

Front 6

Lokus

Back 6

Synonym for gen / et sted i genomet

Front 7

Gamet

Back 7

kønscelle (æg + sædceller)

Front 8

Zygote

Back 8

Befrugtningstilstand / Sammensmeltning af 2 gameter

Front 9

Allel

Back 9

En af flere mulige udgaver af et gen, som koder for en fænotype

Front 10

Fænotype

Back 10

Et individs fremtoning og / eller egenskaber, såvel synlige (fx hårfarve) som physiologiske (fx blodtype)

Front 11

Genotype

Back 11

Organismens combination af alleler

Front 12

Homozygot

Back 12

To ens alleler i genotypen

Front 13

Heterozygot

Back 13

To forskellige alleler i genotypen

Front 14

Multiple alleler

Back 14

Der kan findes mere end to alleler som koder for samme gen

Front 15

Dominansserie

Back 15

En serie som viser hvordan multiple alleler er dominante / recessice overfor hinanden (fx A>B>C>D)

Front 16

Vildtypeallel

Back 16

Det mest forekommende allel i en population

Front 17

Monomorft lokus

Back 17

Har kun én vildtype - allel

Front 18

Polymorft lokus

Back 18

Har flere vildtypealleler

Front 19

Letal allel

Back 19

Allel der koder for en fænotype som resultere i død. Individet skal være homozygot i letal - allelet før det er letalt.

Front 20

Pleitropi

Back 20

Når 1 gen bestemmer flere uafhængige egenskaber

Front 21

Recessiv epistasi

Back 21

Den recessive tilstand i et allel forårsager en bestemt fænotype uanset allelsammensætningen i et andet lokus

Front 22

Dominant epistasi

Back 22

Det dominante allel i et lokus forårsager en bestemt fænotype uanset sammensætningen af allelparet i et andet lokus.

Front 23

Heterogenitet

Back 23

Når alleler i flere forskellige gener kan give den samme fænotype, fx døvhed

Front 24

Komplementation

Back 24

Når to forældre med den samme syge fænotype får et raskt barn siger man at der er komplementation. I et sådant tilfælde er der altså mutation i to forskellige gener hos forældrene.

Front 25

Penetrans

Back 25

Den andel af individer med en bestemt genotype som udviser den tilsvarende fænotype (hvor mange?). Der kan være komplet eller inkomplet penetrans.
Udtrykket bruges primært i forbindelse med dominante alleler.

Front 26

Expressivitet

Back 26

Intensiteten hvormed en bestemt genotype kommer til udtryk fænotypisk i et individ. (I hvor høj grad udtrykkes genotypen).

Front 27

Kromosom

Back 27

Et kromosom er bærer af organismens gener

Front 28

Autosomer

Back 28

Kromosomer der ikke er kønskromosomer.
Mennesket har 22 par homologe autosomer.

Front 29

Kønskromosomer

Back 29

X og Y kromosomerne også kaldet gamet kromosomer.
Et menneske har 2 gameter.

Front 30

Søsterkromatider

Back 30

Lige før M fasen, hvor der findes duplikerede kromosomer som er holdt sammen i centromeren

Front 31

Centromer

Back 31

Midten af kromosomet

Front 32

Homologe karyotype

Back 32

Man opstiller de forskellige homologe kromosomer ved siden af hinanden parvis fra 1 til XY.
Rækkefølgen er størrelses bestemt og 1 er størst.

Front 33

Chiasmata

Back 33

Er selve overkrydsningen mellem de homologe kromosomer.

Front 34

Overkrydsning

Back 34

De to homologe kromosomer udveksler DNA materiale, hvilket giver genetisk variation.

Front 35

Rekombination

Back 35

Dannelse af nye gen - kombinationer ved omfordeling af gener.

Front 36

Kobling

Back 36

Gener der ligger så tæt at de nedarves sammen. Generne er koblede hvis der findes under 50% rekombinante.

Front 37

Parentale

Back 37

Når F2 generationens kromosomer er ens med parentalgenerationens kromosomer

Front 38

Rekombinante

Back 38

F2 generationens kromosomer er forskellige fra parentalgenerationens kromosomer

Front 39

Missense

Back 39

En mutation hvor et enkelt nukleotid ændres og der derfor dannes en anden type aminosyre.
Fx. aminosyren AGC ændres til AGA

Front 40

Silent

Back 40

En DNA mutation der ikke ændre aminosyre sekvensen på et protein.

Front 41

Nonsense

Back 41

En mutation der generere et for tidligt stopcodon.

Front 42

Frameshiftmutation

Back 42

DNA mutation hvor baser falder ud eller lægges til. Aflæsningen vil derfor forskydes og proteinet ændres i de følgende aminosyrer.

Front 43

Ortologe

Back 43

Gener i forskellige arter der stammer fra det samme gen i en fælles forfader.

Front 44

Paraloge

Back 44

Gener hos den samme art opstået ved duplukation

Front 45

Genfamilie

Back 45

Beslægtede gener der stammer fra samme gen i en fælles forfader.

Front 46

Deletion

Back 46

En mutation som resultere i mangel på et stykke DNA i arvemassen.

Front 47

Duplikation

Back 47

En mutation som resultere i en fordobling af et stykke DNA i arvemassen.

Front 48

Inversion

Back 48

Omlejring af en del af arvemassen som sker ved et dobbeltbrud på DNA arvemassen efterfulgt af en 180 graders rotation af det mellemste segment og efterfølgende sammensplejsning af DNA stykkerne.

Front 49

Reciprok + Non-reciprok

Back 49

Reciprok = samme antal
Non-reciprok = ikke samme antal

Front 50

Translokation

Back 50

En mutation hvor et brudstykke (reciprokt eller non-reciprokt) af et kromosom hæftes til et andet ikke-homologt kromosom.

Front 51

Non - disjunktion + dets konsekvenser

Back 51

Manglende adskillelse af homologe kromosomer i meiosen.
Konsekvensen ved meiose 1: der dannes 2 celler, hvor den ene har begge homologe kromosomer og den anden ingen har.
Kan give anledning til kropsceller med forskelligt antal kromosomer.

Front 52

Fænotypisk frekvens

Back 52

Frekvensen af en fænotype i en population

Front 53

Genotype frekvens

Back 53

Frekvensen af en genotype i en population

Front 54

Allel frekvens

Back 54

Frekvensen af en allel i en population

Front 55

Fitness

Back 55

Mål for forskelle mellem individer eller genetiske varianter, indenfor en nærmere defineret gruppe i et givent miljø.
Fitness angives disses grad af tilpasning (et nøglebegreb indenfor evolutionsbiologien).

Front 56

Genetisk drift

Back 56

Tab af genetisk drift pga. tilfældigheder. Dette sker oftest i små populationer.

Front 57

Founder effekt

Back 57

Eksempel på genetisk drift. Få foundere separeres og danner nye populationer. Allelfrekvensen er ikke den samme som i den "originale" population.

Front 58

Kvantitative egenskaber

Back 58

En fænotype bestemt af flere gener og miljømæssige forskelle.

Front 59

Multifaktorielle egenskaber

Back 59

Direkte genetiske egenskaber bestemt på baggrund af flere gener. (Den genetisk bestemte halvdel af kvantitative egenskaber).

Front 60

Heritabilitet

Back 60

Et mål for graden af arvelighed.
Et individs fænotype er bestemt af arvelighed såvel som af miljøet. Heritabiliteten er et mål for den del af den fænotypiske variation, som skyldes arvelig variation.