• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/72

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

72 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Mucosa, submucosa, muscularis og serosa
Den generelle opbygning af fordøjelseskanalen
Mucosa
Slimhinden (”mucous membrane”)
Epitellag(overfladeepitel), lamina propria og muscularis mucosae
Lagene i Mucosa (slimhinden)
Lag i fordøjelseskanalens slimhinde (mucosa), som indeholder løstbindevæv med blod- og lymfekar
Lamina propria
Tyndt lag fordøjelseskanalens slimhinde, som indeholder to tynde lag muskelvæv
Muscularis mucosae (muskularis mucosa)
Lag i fordøjelseskanalens væg, som indeholder tæt bindevæv med mange blod- og lymfekar samt nerveplexuser og kirtler
Submucosa
Lag i fordøjelseskanalen bestående af to tykke lag muskelvæv
indre cirkulært og ydre længdegående
Tyndt lag af løst bindevæv, som omgiver fordøjelseskanalen sammen med et enlaget pladeformet overfladeepitel
Serosa
Lag af løst bindevæv, som omgiver fordøjelseskanalen yderst, men uden et tyndt lag overfladeepitel (uden mesotelium)
Adventitia
Disse vigtige funktioner skal fordøjelseskanalens væv muliggøre:
Udgøre en selektiv barriere mellem kanalens hulrum (”lumen”) og kroppen.
Strukturer i lamina propria og submucosa, som er vigtige for at beskytte kroppen med indtrængende bakterier
Lymfeknuder
Denne del af fordøjelseskanalens væg er primært ansvarlig for bevægelse af føden
Muscularis
Denne del af fordøjelseskanalen er primært ansvarlig for absorption af den nedbrudte føde
Enlaget cylinderepitel (i tyndtarmen)
Duodenum, Jejunum og Ileum
De tre dele (segmenter) af tyndtarmen
Overfladeepitel i tyndtarmen
Enlaget cylinderepitel med absorberende celler og bægerceller (”goblet cells”)
Folder /store ”buler” på tyndtarmens overflade ind mod lumen. Folderne består af mucosa (slimhinde) og submucosa.
Tarm folder (” plicae circulares”)
0,5 – 1,5 mm lange fingerlignende udposninger på overfladen i jejunum. Består af overfladeepitel og lamina propria
Villi (ental: villus)
Små åbninger til tubulære kirtler mellem de fingerlignede udposninger på tarmens overflade
Lieberkühnske krypter (eller tyndtarms krypter = intestinal krypts)
Absorptive cylinderepitelceller, bægerceller, Paneth celler, enteroendokrine celler og stamceller
Findes i Lieberkühnske krypter
Navn for de absorberende celler i tyndtarmen
Enterocyter
Apikal specialisering på enterocytter
Mikrovilli
Udseende af enterocyter
Høje cylinderepitelformede celler med oval, basalt placeret kerne
Ses i lysmikroskopet apikalt på enterocyterne pga deres store antal af mikrovilli
Børstesøm (” brush border”)
Funktionen af disse 3 strukturer er at øge tarmens overflade dramatisk, og dermed øge absorptionsevnen
Mikrovilli, villi og plicae (tarmfolder)
Enzymer, som produceres af enterocytter og lokaliseres på mikrovilli
Disakkaridaser og peptidaser
Type af transport, som enterocytter laver
Aktiv transport
Slimproducerende celle i tyndtarmens overfladeepitel
Bægercelle
Mucus
Slim (eller hydrerede glykoproteiner)
Eosinofile, exokrine og lysosym- producerende celler i de Lieberkühnske krypter
Paneth celler
Hormon producerende celler i de Lieberkühnske krypter
Enteroendokrine celler
Hormoner fra enteroendokrine celler (lært i anatomi og fysiologi)
Sekretin, cholecystokinin (CCK)
Specialiserede epitel celler over lymfefollikler eller lymfeansamlinger (Peyerske plagues), som transporter antigen til disse
M celler (mikrofold celler)
Kar-, nerve- og cellerigt løst bindevæv under tyndtarmens epitellag
Lamina propria
Lag, som er ansvarlig for den lokale bevægelse af tarmfolder og villi
Muscularis mucosa
Forgrenede kirtler, som findes i submucosa og mucosa i den første del af tyndtarmen (duodenum = tolv-finger-tarmen)
Brunnerske kirtler (duodenale kirtler)
Karakteristika ved det sekret fra de Brunnerske kirtler, som udtømmes i de lieberkühnske kirtler
Sekretet er meget alkalisk (meget basisk = høj pH)
Lipid absorption sker i form af ________ som transporteres videre vha. lymfekapllærer
Chylomikroner
Blandet endokrin – eksokrin kritel, som producerer både hormoner og fordøjelsesenzymer
Pancreas (bugspytkirtlen)
Sekretorisk del af den eksokrine pankreas
Sammensat acinær kirtel
Endokrin del af pancreas
Langerhanske øer (”pancreatic islets” ”islets of langerhans”)
Udførselsgange (”ducts”), som fører fra hver acinus
Intercalated duct
Enzymer og proenzymer, som dannes i exokrin pancreas
nucleaser, lipaser, proteaser (trypsinogen og chymotrypsinogen) samt alfa-amylase
Enzymer, som er inaktive når de sekreteres af de serøse acinære celler, men aktiveres i tyndtarmen (duodenum)
Proenzymerne trypsinogen og chymotrypsinogen
pH i pankreas sekretet
Høj (basisk)
Eksokrin og endokrin kirtel, som er kroppen næststørste organ
Leveren (Hepar)
Kar, som forsyner leveren med 70-80% af dens blod
Portåren (fra mave, tarm og milt)
Kar, som forsyner leveren med 20-30% af dens blod
Leverarterien
Fordøjelsessekret, som produceres af leveren, indeholder affaldsstoffer og er nødvendig for nedbrydningen af lipider
Galde
Eksokrint sekretionsprodukt fra leveren
Galde
Endokrine sekretionsprodukter fra leveren
Albumin, fibrinogen m. fl.
Leverens bindevæv, som består af en ydre kapsel, hvorfra bindevævet forgrener sig ind omkring leverlobuli i de periportale rum og mellem levercellerne i form af retikulære fibre
Stroma
Leverceller
Hepatocytter
Flerkantet(”polygonal”) strukturel enhed i leveren
Lobulus (flertal: lobuli)
Vene, som findes midt i hver lobulus
Centralvene
Hepatocytternes organisering i lobulus
I strenge eller plader af leverceller (”interconnected plates”), som stråler ud fra centralvenen
Portalområder med kollagent bindevæv findes ved hvert af hjørnerne i en lobulus. Hvert portalområde indeholder
Portal triade. Strukturen kaldes i andre bøger ”Den Glisonske triade”
Gren af portåren, gren af leverarterien og en galdegang (kubisk epitel)
Portal triade (”glisonsk triade”)
Leverens blodkar i lobuli
Sinusoider
Store brede blodkar med usammenhængende endothel
Sinusoider
Hulrum mellem blodkarenes væv og hepatocytterne i lobuli
Perisinousidale rum eller Disses rum (”space of Disse”)
Apikal specialisering på hepatocytter ud mod Disses rum
Mikrovilli
Specialiserede makrofager i leveren
Kupffer celler
Specialiserede fedt og vitamin A oplagrende celler i Disses rum
Ito celler eller fedt oplagrende celler
Blodets løbsretning i lobuli
Fra portale kar gennem sinusoider til centralvenen
Galdens løbsretning i lobuli
Fra blinde galdekapilærer i lobulus til portale galdegange
Celler i leveren, som er store, flerkantede, med 1-2 store kerner
Hepatocytter
Denne gang (”duct”) dannes, hvor to leverceller støder op til hinanden. Den afgrænses fra vævsvæske og blod vha. tætte celleforbindelser (” tight junctions”)
Galdekapillær (”bile canaliculus”)
Epitel i galde gange (”bile ducts”), som ses i de portale triader
Kubisk til lavt cylinderepitel
To makromolekyler, som oplagres i leverceller dels som granula (”korn”) og som runde dråber
Glykogen og Lipid
Den klassiske leverlobulus (BH fig 16-19)
Flerkantet struktur af celleplader, som ståler ind mod centralvenen, og med portale triader i hvert hjørne
Portal lobulus (BH fig 16-19)
Denne måde at se opbygning på sætter én portal triade i centrum og afspejler galdens strømning
Portal acinus (BH fig 16-19)
En acinus er området mellem to centralvener og afgrænset af 2 portal triader. Dette område afspejler blodts indhold af næringsstoffer og ilt, som bliver mindre ind mod centralvenerne