Fordøjelseskanalen

Front 1

Mucosa, submucosa, muscularis og serosa

Back 1

Den generelle opbygning af fordøjelseskanalen

Front 2

Mucosa

Back 2

Slimhinden (”mucous membrane”)

Front 3

Epitellag(overfladeepitel), lamina propria og muscularis mucosae

Back 3

Lagene i Mucosa (slimhinden)

Front 4

Lag i fordøjelseskanalens slimhinde (mucosa), som indeholder løstbindevæv med blod- og lymfekar

Back 4

Lamina propria

Front 5

Tyndt lag fordøjelseskanalens slimhinde, som indeholder to tynde lag muskelvæv

Back 5

Muscularis mucosae (muskularis mucosa)

Front 6

Lag i fordøjelseskanalens væg, som indeholder tæt bindevæv med mange blod- og lymfekar samt nerveplexuser og kirtler

Back 6

Submucosa

Front 7

Lag i fordøjelseskanalen bestående af to tykke lag muskelvæv

Back 7

indre cirkulært og ydre længdegående

Front 8

Tyndt lag af løst bindevæv, som omgiver fordøjelseskanalen sammen med et enlaget pladeformet overfladeepitel

Back 8

Serosa

Front 9

Lag af løst bindevæv, som omgiver fordøjelseskanalen yderst, men uden et tyndt lag overfladeepitel (uden mesotelium)

Back 9

Adventitia

Front 10

Disse vigtige funktioner skal fordøjelseskanalens væv muliggøre:

Back 10

Udgøre en selektiv barriere mellem kanalens hulrum (”lumen”) og kroppen.

Front 11

Strukturer i lamina propria og submucosa, som er vigtige for at beskytte kroppen med indtrængende bakterier

Back 11

Lymfeknuder

Front 12

Denne del af fordøjelseskanalens væg er primært ansvarlig for bevægelse af føden

Back 12

Muscularis

Front 13

Denne del af fordøjelseskanalen er primært ansvarlig for absorption af den nedbrudte føde

Back 13

Enlaget cylinderepitel (i tyndtarmen)

Front 14

Duodenum, Jejunum og Ileum

Back 14

De tre dele (segmenter) af tyndtarmen

Front 15

Overfladeepitel i tyndtarmen

Back 15

Enlaget cylinderepitel med absorberende celler og bægerceller (”goblet cells”)

Front 16

Folder /store ”buler” på tyndtarmens overflade ind mod lumen. Folderne består af mucosa (slimhinde) og submucosa.

Back 16

Tarm folder (” plicae circulares”)

Front 17

0,5 – 1,5 mm lange fingerlignende udposninger på overfladen i jejunum. Består af overfladeepitel og lamina propria

Back 17

Villi (ental: villus)

Front 18

Små åbninger til tubulære kirtler mellem de fingerlignede udposninger på tarmens overflade

Back 18

Lieberkühnske krypter (eller tyndtarms krypter = intestinal krypts)

Front 19

Absorptive cylinderepitelceller, bægerceller, Paneth celler, enteroendokrine celler og stamceller

Back 19

Findes i Lieberkühnske krypter

Front 20

Navn for de absorberende celler i tyndtarmen

Back 20

Enterocyter

Front 21

Apikal specialisering på enterocytter

Back 21

Mikrovilli

Front 22

Udseende af enterocyter

Back 22

Høje cylinderepitelformede celler med oval, basalt placeret kerne

Front 23

Ses i lysmikroskopet apikalt på enterocyterne pga deres store antal af mikrovilli

Back 23

Børstesøm (” brush border”)

Front 24

Funktionen af disse 3 strukturer er at øge tarmens overflade dramatisk, og dermed øge absorptionsevnen

Back 24

Mikrovilli, villi og plicae (tarmfolder)

Front 25

Enzymer, som produceres af enterocytter og lokaliseres på mikrovilli

Back 25

Disakkaridaser og peptidaser

Front 26

Type af transport, som enterocytter laver

Back 26

Aktiv transport

Front 27

Slimproducerende celle i tyndtarmens overfladeepitel

Back 27

Bægercelle

Front 28

Mucus

Back 28

Slim (eller hydrerede glykoproteiner)

Front 29

Eosinofile, exokrine og lysosym- producerende celler i de Lieberkühnske krypter

Back 29

Paneth celler

Front 30

Hormon producerende celler i de Lieberkühnske krypter

Back 30

Enteroendokrine celler

Front 31

Hormoner fra enteroendokrine celler (lært i anatomi og fysiologi)

Back 31

Sekretin, cholecystokinin (CCK)

Front 32

Specialiserede epitel celler over lymfefollikler eller lymfeansamlinger (Peyerske plagues), som transporter antigen til disse

Back 32

M celler (mikrofold celler)

Front 33

Kar-, nerve- og cellerigt løst bindevæv under tyndtarmens epitellag

Back 33

Lamina propria

Front 34

Lag, som er ansvarlig for den lokale bevægelse af tarmfolder og villi

Back 34

Muscularis mucosa

Front 35

Forgrenede kirtler, som findes i submucosa og mucosa i den første del af tyndtarmen (duodenum = tolv-finger-tarmen)

Back 35

Brunnerske kirtler (duodenale kirtler)

Front 36

Karakteristika ved det sekret fra de Brunnerske kirtler, som udtømmes i de lieberkühnske kirtler

Back 36

Sekretet er meget alkalisk (meget basisk = høj pH)

Front 37

Lipid absorption sker i form af ________ som transporteres videre vha. lymfekapllærer

Back 37

Chylomikroner

Front 38

Blandet endokrin – eksokrin kritel, som producerer både hormoner og fordøjelsesenzymer

Back 38

Pancreas (bugspytkirtlen)

Front 39

Sekretorisk del af den eksokrine pankreas

Back 39

Sammensat acinær kirtel

Front 40

Endokrin del af pancreas

Back 40

Langerhanske øer (”pancreatic islets” ”islets of langerhans”)

Front 41

Udførselsgange (”ducts”), som fører fra hver acinus

Back 41

Intercalated duct

Front 42

Enzymer og proenzymer, som dannes i exokrin pancreas

Back 42

nucleaser, lipaser, proteaser (trypsinogen og chymotrypsinogen) samt alfa-amylase

Front 43

Enzymer, som er inaktive når de sekreteres af de serøse acinære celler, men aktiveres i tyndtarmen (duodenum)

Back 43

Proenzymerne trypsinogen og chymotrypsinogen

Front 44

pH i pankreas sekretet

Back 44

Høj (basisk)

Front 45

Eksokrin og endokrin kirtel, som er kroppen næststørste organ

Back 45

Leveren (Hepar)

Front 46

Kar, som forsyner leveren med 70-80% af dens blod

Back 46

Portåren (fra mave, tarm og milt)

Front 47

Kar, som forsyner leveren med 20-30% af dens blod

Back 47

Leverarterien

Front 48

Fordøjelsessekret, som produceres af leveren, indeholder affaldsstoffer og er nødvendig for nedbrydningen af lipider

Back 48

Galde

Front 49

Eksokrint sekretionsprodukt fra leveren

Back 49

Galde

Front 50

Endokrine sekretionsprodukter fra leveren

Back 50

Albumin, fibrinogen m. fl.

Front 51

Leverens bindevæv, som består af en ydre kapsel, hvorfra bindevævet forgrener sig ind omkring leverlobuli i de periportale rum og mellem levercellerne i form af retikulære fibre

Back 51

Stroma

Front 52

Leverceller

Back 52

Hepatocytter

Front 53

Flerkantet(”polygonal”) strukturel enhed i leveren

Back 53

Lobulus (flertal: lobuli)

Front 54

Vene, som findes midt i hver lobulus

Back 54

Centralvene

Front 55

Hepatocytternes organisering i lobulus

Back 55

I strenge eller plader af leverceller (”interconnected plates”), som stråler ud fra centralvenen

Front 56

Portalområder med kollagent bindevæv findes ved hvert af hjørnerne i en lobulus. Hvert portalområde indeholder

Back 56

Portal triade. Strukturen kaldes i andre bøger ”Den Glisonske triade”

Front 57

Gren af portåren, gren af leverarterien og en galdegang (kubisk epitel)

Back 57

Portal triade (”glisonsk triade”)

Front 58

Leverens blodkar i lobuli

Back 58

Sinusoider

Front 59

Store brede blodkar med usammenhængende endothel

Back 59

Sinusoider

Front 60

Hulrum mellem blodkarenes væv og hepatocytterne i lobuli

Back 60

Perisinousidale rum eller Disses rum (”space of Disse”)

Front 61

Apikal specialisering på hepatocytter ud mod Disses rum

Back 61

Mikrovilli

Front 62

Specialiserede makrofager i leveren

Back 62

Kupffer celler

Front 63

Specialiserede fedt og vitamin A oplagrende celler i Disses rum

Back 63

Ito celler eller fedt oplagrende celler

Front 64

Blodets løbsretning i lobuli

Back 64

Fra portale kar gennem sinusoider til centralvenen

Front 65

Galdens løbsretning i lobuli

Back 65

Fra blinde galdekapilærer i lobulus til portale galdegange

Front 66

Celler i leveren, som er store, flerkantede, med 1-2 store kerner

Back 66

Hepatocytter

Front 67

Denne gang (”duct”) dannes, hvor to leverceller støder op til hinanden. Den afgrænses fra vævsvæske og blod vha. tætte celleforbindelser (” tight junctions”)

Back 67

Galdekapillær (”bile canaliculus”)

Front 68

Epitel i galde gange (”bile ducts”), som ses i de portale triader

Back 68

Kubisk til lavt cylinderepitel

Front 69

To makromolekyler, som oplagres i leverceller dels som granula (”korn”) og som runde dråber

Back 69

Glykogen og Lipid

Front 70

Den klassiske leverlobulus (BH fig 16-19)

Back 70

Flerkantet struktur af celleplader, som ståler ind mod centralvenen, og med portale triader i hvert hjørne

Front 71

Portal lobulus (BH fig 16-19)

Back 71

Denne måde at se opbygning på sætter én portal triade i centrum og afspejler galdens strømning

Front 72

Portal acinus (BH fig 16-19)

Back 72

En acinus er området mellem to centralvener og afgrænset af 2 portal triader. Dette område afspejler blodts indhold af næringsstoffer og ilt, som bliver mindre ind mod centralvenerne