Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
102 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Nævn to mono-, oligo- og disakkarider?
|
Mono: glukose og galaktose
Di: laktose og maltose Oligo: maltodextriner Poly: stivelse og cellulose |
|
|
Hvad er glykæmisk index?
|
Arealet under blodglukosekurven for 50 g kulhydrat fra en testfødevare divideret med arealet for 50 g kulhydrat fra en standardfødevare (hvidt brød eller glukose) x 100
|
|
|
Hvad er glykæmisk load?
|
GI x gram kulhydrat i fødevaren /100
|
|
|
Fysiologisk definition på kostfibre?
|
Den andel af kostens polysakkarider, der ikke fordøjes og absorberes i tyndtarmen, men som helt eller delvist fermenteres i tyktarmen
|
|
|
Hvad er forskellen på non-cellulose og cellulose --> og hvorfor har kostfibre et næringsindhold på 8kJ/g?
|
Cellulose (nedbrydning i tyktarm 5-10%), non-cellulose (nedbrydning i tyktarmn 90-95%)
50% kan optages, 50% kan ikke optages. |
|
|
Fysiologiske effekter på kostfibre?
|
Giver mæthedsfølelse
↓ absorptionshastigheden af næringsstoffer og derved postprandiel blodsukker ↓ passagetid gennem tarmen (binder vand) ↑ fæcesmængde Binder skadelige stoffer i tarmen (giftstoffer, tungmetaller, karcinogene stoffer) ↓ LDL-kolesterol i blodet |
|
|
På hvilke former findes vitamin A og hvad er dens biokemiske funktion?
|
Findes som vegetabilske karotener og animalske retinoler.
Forstadium til retinal i øjet Forhindrer slimhindeforandringer Nødvendig for vækst og reproduktion Regulerer geners funktion Stimulerer immunsystemet |
|
|
Hvad er symptomer ved hhv mangel og overdosering og hvor får vi vitamin A fra?
|
Mangel: øjentørsot, natteblindhed
Nedsat vækst og reproduktion Tør hud (hyperkeratose Overdosering: Hovedpine, søvnløshed, hårtab, leverskader, fosterskader – lungekræft hos rygere Kilder: Smør (margarine), grøntsager, kød, mælk/ost, lever (gravide bør ikke spise lever) |
|
|
Hvordan syntetiseres vitamin D og hvad er dens biokemiske funktion?
|
Kolesterol + UVlys --> 1,25 dihydroxykalciferol
Funktion: 1,25 dihydroxykolekalciferol regulerer Ca++ omsæt-ningen i kroppen (optagelse, udskillelse, knoglevækst) Evt. effekt på immunsystem, celledeling, hypertension |
|
|
Symptomer ved vitamin D mangel og overdosering?
|
Mangel: Hos børn: Rachitis=Engelsk syge. Ufuldstændig mineralisering af knogler. D-vitamintilskud.
Hos voksne: Osteomalaci og osteoporose. Mulig effekt på hypertension, autoimmune sygdomme, cancer, infektionssygdomme, psykiske sygdomme, etc….. Overdosering: Opkast, diarré, forkalkning af lunger, hjerte og nyrer, forhøjet plasma calcium |
|
|
Kilder til Vitamin D?
|
Fede fisk, lever, æg, mælk
|
|
|
Hvad er vitamin E's biokemiske navn og hvad er dens funktion?
|
Navn: tokoferol
Funktion: antioxidant |
|
|
Vitamin E mangelsygdomme og kilder?
|
Mangel: Hæmolytisk anæmi hos præmature børn, forstyrrelse i nervesystem, synet, muskler,
(ved malabsorption fx Morbus Crohn) Kilder veg.olier, margarine, nødder, korn, æg, grønt |
|
|
Hvad er vitamin K's biokemiske funktion?
|
Koagulationsvitamin - fungerer som cofaktor ved karboxylering af koagulationsfaktorer, så de kan binde Ca2+
|
|
|
Hvilke mangelsygdomme ses ved vitamin K og hvilke kilder findes?
|
Mangel: anæmi
Kilder: bakterier, grønne grøntsager, æg, kød, lever |
|
|
Hvornår bruges vitamin K som behandlingsmiddel?
|
Ved fødsel indgives spædbørn injektion pga mangel på tarmbakterier.
Gives også til patienter i anti-koagulerende behandling |
|
|
Hvor i metabolismen indgår thiamin (B1) og hvad er dens funktion
|
TPP (co-enzym) - som coenzym i kulhydrat-metabolismen.
|
|
|
Thiamin- mangel sygdomme og kilder?
|
Mangel: Beri-Beri (”Jeg kan ikke - jeg kan ikke”)
Våd Beri-Beri: Ødemer, nedsat hjertefunktion Tør Beri-Beri: Afmagring, muskelsvigt, nerveforstyrrelser Kilder: Kød, korn, frugt/grønt, mælk/ost |
|
|
Hvad er niacins (B3) funktion?
|
NAD og NADP er vigtige hydrogentransportører (oxidation/reduktion) i mange stofskifte-processer (fedt/kulhydrat/protein-metabolisme, citronsyrecyklus og åndingskæde)
|
|
|
Mangelsymptomer og kilde til niacin?
|
Mangel: Pellagra (Italiensk: pelle (hud), agra (ru))
4 D`er: Dermatitis (hududslæt), diarré, demens, død Kilder: Kød (tryptofan), mælk/ost, frugt/grønt, korn |
|
|
Hvad er funktionen af vitamin B12 og hvilke mangelsygdomme ses?
|
funktion: Indgår i hæmoglobinsyntesen (co-enzym)
Mangel: megaloblastær anæmi |
|
|
Vitamin B12kilder?
|
kød, fjerkræ, fisk, mælk, ost, æg
|
|
|
Hvilket vitamin minder folsyre om og i hvilke fødevarer findes folsyre?
|
Vitamin b12 - grøntsager, korn, mælk/ost, kød
|
|
|
Hvad er vitamin C's biokemiske navn og funktion
|
Navn: ascorbinsyre
Funktion: antioxidant, syntese af kollagent bindevæv, fremmer jernoptag |
|
|
Symptomer på Vitamin C mangel og kilder?
|
Mangel: Skørbug - sjældent i DK, primært hos søfolk,
Nedsat syntese af collagen i bindevæv, blødninger i tandkød, hud, organer Kilder: grøntsager og frugt |
|
|
Hvad er Na+/K+ funktion?
|
Na+/K+-pumpen (Na+ ud og K+ ind i cellen)
Transport over cellemembraner (fx glukose) Ledning i nerve- og muskelceller Udskillelse af stoffer i nyrerne Syre-base-regulation |
|
|
Hvad er symptomer på Na/K mangel?
|
Appetitløshed, muskelsvigt, uregelmæssig hjerterytme, irritabilitet
|
|
|
Hvad er Ca2+ funktion og hvilke mangelsymptomer ses?
|
Funktion: danner apatit i knogler og tandemalje, muskelkontraktion (inkl. hjertemuskel), koagulation, nervesystemets ledningsevne
Mangelsymptomer: Osteomalaci (knogleblødhed), Osteoporose (knogleskørhed) |
|
|
På hvilke former findes jern i blodet, hvordan lagres det og hvordan transporteres det?
|
Jern findes i blodet som non-hæmjern og hæm-jern.
Blodet lagres i leveren bundet til mobilferritin og transporteres bundet til apotransferritin. |
|
|
Hvad er jerns funktion og hvilke mangelsymptomer ses?
|
Enzymatiske reaktioner, elektronoverførsel, oxidation
- vigtigst som ilttransportør i blodet. Mangel: Anæmi = blodmangel Træthed, hovedpine, svimmelhed (især gravide, pubertetsvækst, kvinder i fertile alder) |
|
|
Hvor findes Jod i kroppen og hvad er jods primære funktion:
|
Findes primært i, skjoldbruskkirtlen, Indgår sammen med tyrosin i stofskiftehormonerne tetraiodtyronin (T4) og triiodtyronin (T3)
Funktion: øger metabolismen og stimulerer vækst og udvikling |
|
|
Symptomer på jodmangel?
|
Mangel (medfører nedsat syntese af T3 og T4)
Struma (hævet skjoldbruskkirtel pga. øget TSH) hypotyroidisme lavt stofskifte (Myxødem) træthed |
|
|
Hvad er den anbefalede energifordeling i kosten?
|
Fedt 30% (mættet fedt 15%)
Kulhydrat 55% Protein 15% |
|
|
De 8 kostråd?
|
Spis 6 stykker frugt og grønt om dagen
Spis fisk flere gange ugentligt Spis fuldkorn hver dag Spar på sukker Spar på fedt (især mættet) Spis varieret og bevar normvægt Sluk tørst i vand Fysisk aktiv 30 min per dag |
|
|
Hvem kunne deltage i det danske koststudie?
|
Danske statsbehovere, som behersker det danske sprog, og som har tilstrækkeligt kendskab til deres kost. Blev fundet via CPR-register.
|
|
|
Hvilke næringsstoffer får danskerne får lidt af?
|
Jern og Vitamin D
|
|
|
På hvilke områder spiser danskerne forkert?
|
Der spises mere frugt og grønt (men stadig ikke nok!)
Der spises mindre fedt (men stadig lidt for meget!) Der spises for lidt fisk Der spises for lidt (grove) kornprodukter Der indtages for meget mættet fedt Der indtages for meget sukker blandt børn Der drikkes for meget alkohol |
|
|
Hvad menes med økonomisk forståelse?
|
Forbrugeren er rationel, har præferencer, optimerer sine køb.
Tilgængelighed af varer indgår i samspil mellem præferencer, priser, indkomst og tilgængelighed. |
|
|
Hvad menes med psykologisk forståelse?
|
Hvilke forventninger forventes mit indkøb at have? Hvilke reaktioner forventes fra folk? Tiltro til egne evner om, at kunne gennemføre en handling. Ubevidst påvirkning af omgivelser.
|
|
|
Hvad menes med sociologisk forståelse?
|
Kulturelle normer, bestemmer hvad der er mad.
Måltidet er et samlingspunkt. Køn, socialstatus og identitet har stor indflydelse på kosten. |
|
|
Hvilke ting regulerer appetitten?
|
Måltidets sammensætning:
- protein>kulhydrat>>fedt - initiering af måltid - afslutning på måltid Korttidsfaktorer: - Ghrelin - GI udvidelse - GI enzymer (især pancreas) Langtidsfaktorer: - Ghrelin - Peptin |
|
|
Angiv hovedforskellene mellem modermælk og erstatning.
|
Mere prot., Ca2+, Fe2+, vit-K og vit-D i erstatning.
Immunologiske og hormonelle faktorer i modermælk (IgA, IgB, T-lymfocytter). n-3 og n-6 i modermælk -> nethinde og CNS. |
|
|
Angiv ulemper ved modermælk fremfor erstatning
|
Spredning af vira og miljøgifte.
Gene for mor. Måske utilstrækkeligt. Man ved ikke hvor meget barnet indtager. Barnet skal have kosttilskud. |
|
|
Angiv ulemper ved erstatning fremfor modermælk.
|
Nedsat mor-/barnkontakt.
Manglende hormonel og immunologisk faktor. n-3 og n-6 -> nethinde og CNS. |
|
|
Angiv anbefalingerne om energifordeling i kosten for børn op til 2 år.
|
Amning de første 6 måneder, supplement op til 12.
Op til 1 år ikke så meget prot. til fordel for CHO og fedt. Efter 1 år til 2 år gradvist mere prot. på bekostning af fedt og CHO. |
|
|
Angiv anbefalingerne om mikronæringsstoffer for børn.
|
Jerntilskud, 5 dråber fra 1 år.
K-vit intramuskulært ved fødsel. D-vit dagligt fra 2 uger til 1 år. |
|
|
Angiv de officielle kostråd for gravide (kvinder).
|
Følg de 8 kostråd men spis ikke for to -> overvægt
Folinsyre fra planlægning til 12. graviditetsuge -> neuralrør Undgå større mængder A-vit (retinol) -> fosterskader D-vit i hele graviditeten. Multitabs Undgå koffein i større mængder -> retards Undgå alkohol, stoffer og rygning -> retards Undgå rovfisk -> miljøgifte (eks. dioxin) |
|
|
Angiv råd om gravides vægtstigning
|
Undervægtig: 13-18 kg
Normalvægtet: 10-15 kg Overvægtig: 8-10 kg Fed: 6-9 kg |
|
|
Angiv hvor meget en undervægtigt nygravid må tage på under graviditeten.
|
13-18 kg
|
|
|
Angiv hvor meget en normalvægtigt nygravid må tage på under graviditeten.
|
10-15 kg
|
|
|
Angiv hvor meget en overvægtigt nygravid må tage på under graviditeten
|
8-10 kg
|
|
|
Angiv hvor meget en fed nygravid må tage på under graviditeten
|
6-9 kg
|
|
|
Angiv karakteristika, mht. ernæring, for aldringsprocessen
|
Dårlige tænder
Dårligere fysik Nedsat appetit IF ned Nedsat absorption Nedsat stofskifte -> nedsat energibehov Mindre muskelmasse, mere fedt og BV Afkalkning Tab af nerveceller og hukommelse |
|
|
Angiv faktorer af betydning for fejlernæring af ældre
|
Nedsat appetit (ændringer i smags- og lugtesans samt appetitregulering)
Tygge- og synkeproblemer (→ ”kedelig” mad) Depression (appetitløshed og madlede) Demens Nedsat fysisk funktionsevne (besvær med indkøb, madlavning og spisning) Medicinforbrug (pga. diverse bivirkninger) Akutte infektioner (fx influenza, blærebetændelse) Kroniske sygdomme (KOL, Parkinson, kræft, etc) Sygehusophold |
|
|
Angiv formål med at ernære syge
|
At forhindre eller minimere tabet af cellemasse
At sikre hurtigst mulig genopbygning af tabt væv At reducere risikoen for komplikationer At give optimal mulighed for, at kræfter og livskvalitet genvindes At give størst mulig chance for helbredelse |
|
|
Angiv karakteristika ved stressmetabolismen
|
Hormonudløste ændringer i stofskiftet, der bl.a. medfører øget basalstofskifte, proteinnedbrydning, glukoseforbrænding og fedtforbrænding.
Stressmetabolisme ses ved feber, traumer, operationer og forbrændinger |
|
|
Angiv korrektionsfaktorer til Harry-Benedicts formel for ernæring.
|
Hvis patienten er mager: + 10%
Hvis patienten er overvægtig: - 10% Hvis patienten er 18-30 år: + 10% Hvis patienten er sengebunden: - 10% For hver grads temperaturstigning: + 10% Pt. over 70 år: -10% |
|
|
Angiv proteinbehov.
|
Raske: 0,75 g (proteinbalance)
Akut syge: 1,00 g Kronisk syge: 1,00 g Rekonvalescenter: 1,50 g |
|
|
Angiv karakteristika ved hospitalskost.
|
Protein- og energirig samt fiberfattig. Anvendes til underernærede og småtspisende. Kan evt. suppleres med fibertilskud eller laktulose.
|
|
|
Angiv lægens ansvar mht. ernæring.
|
At vurdere patientens ernæringstilstand og ordinere patientens kost
At betragte ernæring som et lægefagligt anliggende og som et vigtigt led i den medicinske/kirurgiske behandling At motivere afdelingens personale til også at betragte ernæring som et vigtigt led i behandlingen At tilføre næring hos de patienter, der ikke selv kan spise (sondeernæring – og intravenøs ernæring) |
|
|
Angiv karakteristika ved kost-dagbogsmetoden.
|
Der føres dagbog i 3-7 dage
Husholdningsmål (fx skiver) / præcis vægtangivelse Kan udformes som skema til indlagte patienter |
|
|
Angiv fordele ved kostdagbogsmetoden.
|
Uafhængig af hukommelsen
Præcise mål |
|
|
Angiv ulemper ved kostdagbogsmetoden.
|
Tidskrævende for deltageren
Deltageren skal være motiveret Beskriver kun den aktuelle kost Underrapportering/ændring af kost (bevidst/ubevidst) Krævende databearbejdning |
|
|
Angiv karakteristika for 24-timers kostundersøgelse.
|
Struktureret interview (evt. telefon), evt. via PC
Svarer til 1-dags kostregistrering (evt. 48 timer eller gennemsnit af 2 x 24 timer) |
|
|
Angiv fordele ved 24-timers kostundersøgelse.
|
Ikke tidskrævende
Ingen påvirkning af kostvaner Høj detaljeringsgrad om kosten – og fordelt på måltider Kvantitative mål for kosten |
|
|
Angiv ulemper ved 24-timers kostundersøgelse.
|
Beskriver kun en enkelt dags kost
Afhængig af hukommelse (mangelfuld/selektiv) Kræver veluddannede interviewere |
|
|
Angiv karakteristika for et kosthistorisk interview.
|
Hvad plejer du at spise, og i hvor store mængder og hvor tit gør du det?
|
|
|
Angiv fordele ved et kosthistorisk interview.
|
Giver et billede af en persons kost over tid, inkl. tilberedning, måltidsmønstre, portionsstørrelser
|
|
|
Angiv ulemper ved kosthistorisk interview.
|
Ressourcekrævende (Interview 1-2 timer)
Baseres på hukommelsen Omfattende databearbejdning Under/overrapportering Kræver ernæringskyndig interviewer |
|
|
Angiv karakteristika for et frekvensspørgeskema.
|
Hvor hyppigt indtager du den/de pågældende fødevarer?
|
|
|
Angiv fordele ved frekvensspørgeskema.
|
Kræver ikke hjælp fra diætist
Mere repræsentativ end 24-timers interview Afspejler sædvanlig kost over længere periode |
|
|
Angiv ulemper ved frekvensspørgeskema.
|
Baseres på (langtids-)hukommelsen
Kræver evne til at estimere hyppighed |
|
|
Beskriv hvad validitet dækker over.
|
Hvorvidt en metode er nøjagtigt. Forstået på den måde, at man vurdere hvor langt fra den sande værdi man kommer.
|
|
|
Beskriv hvad reproducerbarhed dækker over.
|
Er det muligt for dig selv og andre at genskabe forsøget/metode og få nogenlunde samme resultater?
|
|
|
Beskriv nutrigenetics.
|
Undersøger hvad effekt vores gener har på det (og hvad) vi spiser.
|
|
|
Beskriv nutrigenomics.
|
Undersøger hvad de vi spiser har af effekt på vores gener og deres udtryk.
|
|
|
Angiv hvormeget alkohol en genstand består af.
|
12 g
|
|
|
Angiv hvad der forstås ved episoderelateret alkohol-indtag.
|
5 eller flere genstande indtaget ved samme lejlighed.
|
|
|
Angiv genstandsgrænserne for hhv. mænd og kvinder.
|
Pimps: 21/ugen
Hoes: 14/ugen |
|
|
Angiv hvilke (hvis nogen) personer der ikke skal indtage alkohol.
|
<18 år
Gravid/ammer Sygdom der forværres af alkohol Medicin der interagere med alkohol Har problemer med at kontrollere/begrænse alkoholindtag. |
|
|
Angiv hvilke (hvis nogen) personer der tilrådes at drikke over genstandsgrænserne.
|
INGEN
|
|
|
Angiv det gennemsnitlige alkoholindtag i DK
|
Pimps: 24 g/dag
Hoes: 12 g/dag |
|
|
Benævn nedbrydningsprodukterne fra alkohol.
|
Alkohol -> acetalaldehyd -> eddikesyre.
|
|
|
Benævn den/de enz., der nedbryder alkohol.
|
Alkohol DH
Acetylaldehyd DH |
|
|
Angiv det/de enz. antabus hæmmer.
|
Acetylaldehyd DH.
|
|
|
Angiv, hvis nogen, fordele ved alkohol.
|
Moderat indtag virker forebyggenede på:
Hjerte-kar-sygdomme (HDL>LDL, reduceret aggregation, øget fibrinolyse) og DM-2 (insulinfølsomhed) |
|
|
Angiv grundlaget for udvikling af fedtlever.
|
Leveren bruger sine kræfter på alkoholnedbrydelse og derfor ophobres fedtet. Desuden forøges fedtoptaget.
|
|
|
Angiv potentielle følger af kronisk overforbrug af alkohol.
|
Skrumpelever
Hjerneatrofi Abdominalt fedt Cancer (hele GI og mamma) Føtalt alkoholsyndrom Trafikulykker |
|
|
Redegør for hvorfor drankere bliver fejlernærede
|
Fulde -> glemmer at spise
Organskader -> nedsat abs., nedsat appetit, nedsat omsætning af næringsstoffer. |
|
|
Angiv grunde til lav fødselsvægt.
|
Dårlig ernæringsstatus hos mor.
Infektioner |
|
|
Mathias din luder
|
du lugter af muggen raphe peritonei
|
|
|
Angiv hvorledes man vurdere ernæringsstatus hos børn (specielt i U-lande)
|
Væksthæmning: Højde for alder
Udtæring: Vægt for højde Undervægt: Vægt for alder |
|
|
Angiv karakteristika for kwashiorkor.
|
Stor ødematøs abdomen, måneansigt, muskelatrofi.
|
|
|
Angiv karakteristika for marasmus
|
Sindersvagt tynd og græder konstant.
|
|
|
Angiv tegn på underernæring hos patienter.
|
Atrofierede muskler.
Prominerede knogler Tynd hud Perifere ødemer Slimhindeforandringer |
|
|
Angiv antropometriske målemetoder for fastlæggelse af ernæringsstatus hos patienter.
|
BMI
Hudfoldsmålinger Armmuskelomkreds |
|
|
Angiv screening for patienter mht. ernæring.
|
Primær:
BMI <20,5 Vægttab sidste 3 mdr. Nedsat kostintag sidste måned Alvorligt syg Sekundær screening Alder (over 70?) Alvorlighed af sygdom (let, moderat, svær) Hvor vildt har dit vægttab og/eller nedsatte kostindtag været? |
|
|
Angiv karakteristika for anorexia nervosa.
|
Nægter at holde kropsvægt på alderssvarenede niveau (under 15% af alderssvarende vægt)
Frygt for vægtstigning Forstyrret kropsopfattelse Amenorre |
|
|
Angiv karakteristika for bulimia nervosa
|
Gentagne ædeflip eftergfulgt af opkast.
Opkast min. 2/ugen i 3 mdr. Selvopfattelse overdrevent påvirket af vægt og kropsopfattelse. |
|
|
Angiv den væsentligste kilde til salt i DK mad
|
Industrielt forarbejdede fødevarer.
|
|
|
Angiv kostrådet vedr. saltindtag.
|
max 6 g/dagen
|
|
|
Angiv potentielle følger af for meget salt i maden.
|
Hypertension -> mange andre sygdomme.
|
