Dansk Grammatik, Københavns Universitet 2009

Front 1

Hvilken tid er "kunne have spist" i en sætning som "Vi kunne have spist maden, men gjorde det ikke."?

Back 1

Hypotetisk pluskvamperfektum (før datid)

Front 2

Hvad er et morfem?

Back 2

Det mindste tegn (mindste bedtydningsbærende enhed).

Front 3

Vi kan opdele morfemerne i tre slags, hvilke?

Back 3

Fleksiver, derivativer og rødder.

Front 4

Hvad er et fleksiv?

Back 4

Et bøjningselement (fx sød -ERE eller bog -EN).

Front 5

Hvad er tilbage af et ord, når man ser bort fra dets evt. fleksiver?

Back 5

Stammen (rod + evt. derivativer).

Front 6

Hvad er rødder?

Back 6

Morfemer, der kan danne stamme alene (fx dræb-, fugl-, rød-, ikke, at).

Front 7

Kan en ordstamme indeholde mere end én rod?

Back 7

Ja.

Front 8

Hvad er derivativer?

Back 8

Afledningselementer (fx barn -DOM, grøn -LIG, BE- træde, U- parti -SK).

Front 9

Hvad er følgende morfemer: af(lede), for(urettet), er(kende)?

Back 9

Derivativpræfikser (afledningsforstavelser).

Front 10

Hvad er følgende morfemer: (brun)e, (syng)es, (køb)er, (ny)ere?

Back 10

Fleksivsuffikser (bøjningsendelser).

Front 11

Ud fra morfemkategorierne fleksiver, rødder og derivativer kan der opstilles tre forskellige ordtyper, hvilke?

Back 11

Bøjede ord (deklinabler) og ubøjede ord (indeklinabler).
Sammensatte ord (kompositum) og usammensatte ord.
Afledte ord (derivat) og uafledte ord.

Front 12

Der findes tre fleksivkategorier (bøjningskategorier), hvilke?

Back 12

Nominale, verbale og adverbielle.

Front 13

Nævn de nominale fleksivkategorier.

Back 13

Genus (køn), numerus (tal), bestemthed, komparation (grad) og kasus.

Front 14

Nævn de to køn, vi har på dansk.

Back 14

Fælleskøn (commune) og intetkøn (neutrum).

Front 15

Nævn underkategorierne til numerus.

Back 15

Singularis (ental) og pluralis (flertal).

Front 16

Hvilke ordklasser omfatter genus og numerus?

Back 16

Substantiver, adjektiver og pronominer.

Front 17

Hvilke kategorier omfatter bestemthed?

Back 17

Bestemt, ubestemt og abstrakt (nøgen) form.

Front 18

Hvilke orklasser kan bøjes i bestemthed?

Back 18

Substantiver og adjektiver.

Front 19

Hvilke tre grader inddeler man fleksivkategorien komparation i?

Back 19

Positiv (høj), komparativ (højere) og superlativ (højest).

Front 20

Hvilke ordklasser bøjes i komparation?

Back 20

Adjektiver og få adverbier (gerne, hellere, helst).

Front 21

Hvad omfatter kasus?

Back 21

Nominativ, akkusativ og genitiv.

Front 22

Hvilke ordklasser bøjes i kasus?

Back 22

Substantiver, pronominer og adjektiver.

Front 23

Nævn de verbale fleksivkategorier.

Back 23

Diatese, tempus og modus.

Front 24

Hvad omfatter diatese?

Back 24

Aktiv og passiv.

Front 25

Hvilke tider af verberne bøjes i diatese?

Back 25

Infinitiv (navnemåde), præsens (nutid), præteritum (datid).

Front 26

Hvad omfatter den verbale tempusbøjning?

Back 26

Præsens og præteritum.

Front 27

Hvad omfatter modus?

Back 27

Imperativ (bydemåde) og indikativ (præsens og præteritum).

Front 28

På dansk har vi en adverbiel fleksivkategori, hvad hedder den?

Back 28

Motorik.

Front 29

Nævn de infinitte verbalformer.

Back 29

Infinitiv (navnemåde, fx at cykle), præsens participium (lang tillægsform, fx cyklende) og præteritum participium (kort tillægsform, fx cyklet).

Front 30

Hvilke fleksivkategorier bøjes de infinitte verbalformer i?

Back 30

Infinitiv bøjes i diatese; præsens participium og præteritum participium bøjes ikke i nogen af de verbale fleksivkategorier.

Front 31

Hvad omfatter motorik?

Back 31

Motorisk (en bævægelse, fx hen) og statisk (en forbliven, fx henne).

Front 32

Hvad kan man sige om substantiver, der enten mangler singularis (fx penge) eller pluralis (fx dåb)?

Back 32

At de har defektiv bøjning.

Front 33

Hvorfor er der ikke noget der hedder *genertere, *koleriskest og *snuere?

Back 33

Fordi genert, kolerisk og snu har defektiv komparationsbøjning (de mangler komparativ- og superlativformerne).

Front 34

Hvad kaldes former som 'mere genert', 'mere kolerisk', 'mere snu' etc.?

Back 34

Perifrastisk (omskreven) komparativ.

Front 35

Hvad kaldes former som 'mest genert', 'mest kolerisk', 'mest snu' etc.?

Back 35

Perifrastisk (omskreven) superlativ.

Front 36

Hvad er suppletiv bøjning?

Back 36

En form for defektiv bøjning, hvor manglende bøjningsformer erstattes af perifrastiske (omskrevne) former.

Front 37

Hvad består et kompositum af?

Back 37

To stammer og et underordningsforhold mellem disse led (overled (kerne) og underled (adled)).

Front 38

Kan et kompositum indeholde flere end to rødder?

Back 38

Ja, fx ((kryds-finer)-plade).

Front 39

Hvad er et derivat?

Back 39

Et afledt ord, fx mærke-LIG.

Front 40

Derivativerne kan inddeles i tre grupper, hvilke?

Back 40

Præfikser (foran stammen, fx MIS-forstå), suffikser (efter stammen, fx læs-NING) og infikser (inde i stammen (findes ikke i moderne dansk)).

Front 41

Hvad er en samdannelse?

Back 41

Et ord der er dannet ved samtidig komposition og derivation. Hverken derivatet eller kompositummet kan stå alene. (Fx kold-blod-ig. Der er ikke noget der hedder "koldblod", og at være "koldblodig" er ikke en måde at være "blodig" på).

Front 42

Hvor skal de finitte verber placeres i sætningsskemaet?

Back 42

På lille v.

Front 43

Hvor skal de infinitte verber placeres i sætningsskemaet?

Back 43

På store V.

Front 44

Nævn verbernes finitte former.

Back 44

Præsens(nutid), præteritum (datid) og imperativ(bydeform).