Bindevæv

Front 1

Vævstype, som overordnet er ansvarlig for ernæring af kroppens celler samt opretholdelse af kroppens/organernes form

Back 1

Bindevæv (Connective tissue)

Front 2

Vævstype, som indeholder celler, fibre og grundsubstans

Back 2

Bindevæv (Connective tissue)

Front 3

Hovedkomponenten i dette væv er den ekstracellulære matrix (ECM)

Back 3

Bindevæv (Connective tissue)

Front 4

Ekstracellulær matrixen består af

Back 4

Fibre og grundsubstans

Front 5

Protein fibre i bindevæv

Back 5

Kollangene fibre, retikulære fibre og elastiske fibre

Front 6

Grundsubstans

Back 6

Proteoglykaner, glykosaminoglykaner og glykoproteiner

Front 7

Vævstype, som har mange forskellige funktioner og indeholder mange forskellige celletyper

Back 7

Bindevæv (Connective tissue)

Front 8

Vævstype, som hos voksne kan opdeles i to undertyper: 1) egentligt bindevæv (connective tissue proper) og 2) specialiseret bindevæv (specialized)

Back 8

Bindevæv

Front 9

De ”egentlige” bindevævsceller, som er ansvarlige for produktionen af ekstracellulær matrix

Back 9

Fibroblast/Fibrocyt

Front 10

Aktiv sekreterende bindevævscelle

Back 10

Fibroblast

Front 11

Inaktiv fibroblast (quiescent cell)

Back 11

Fibrocyt

Front 12

Egentlig bindevævscelle, som har et rigeligt, forgrenet cytoplasma med en oval, stor og lys kerne med tydelig nukleole

Back 12

Fibroblast

Front 13

Egentlig bindevævscelle, som er tenformet (spindle shaped) med få udløbere og en meget aflang, relativt mørk kerne

Back 13

Fibrocyt

Front 14

Specialiseret bindevævscelle, som oplagrer fedt

Back 14

Adipocyt (fat cell)

Front 15

Celler i bindevæv, som kan udføre fagocytose og er en del af immunforsvaret. Cellerne er store, med et skyet cytoplasma og en eksentrisk lokaliseret nyreformet kerne

Back 15

Makrofager

Front 16

Makrofager i lever og hud

Back 16

Kupffer celler og Langerhanske celler

Front 17

Store celler i bindevæv, med central blå kerne og store basofile granula. Ses godt i MGG farvning

Back 17

Mastceller

Front 18

Celler, som er en del af immunforsvaret og bl.a. sekreterer heparin og histamin. Cellerne er involveret i overfølsomhedsreaktioner (immediate hypersensibility)

Back 18

Mastceller

Front 19

Celle i bindevæv, som er stor, oval, og med eksentrisk placeret kerne, hvor kromatinet ligner et ”hjul-egermønster” eller ”ur-skive mønster”

Back 19

Plasmacelle

Front 20

Denne celle producerer antistoffer i bindevævet

Back 20

Plasmacelle

Front 21

Blodceller, som invaderer bindevæv ved diapedese i tilfælde af betændelse (inflammation)

Back 21

Leukocytter

Front 22

Fibre som dannes af kollagen

Back 22

Kollagene fibre og retikulære fibre

Front 23

Fibre, som dannes primært af elastin

Back 23

Elastiske fibre

Front 24

Disse aminosyrer forekommer ofte i kollagene fibre, så de får mange polære grupper

Back 24

(hydroxy) proline og (hydroxy) lysine

Front 25

Denne fiber type danner oftest fine netværk, hvori epitelceller celler kan støttes

Back 25

fx i lever og rød rygmarv

Front 26

Fiber, som kan udvide sig og ofte danner fine netværk eller membraner

Back 26

Elastiske fibre

Front 27

Glykosaminoglykaner (GAG), proteoglykaner, multiadhæsive glykoproteiner og vand

Back 27

Grundsubstans

Front 28

Findes mellem bindevævets celler og fibre

Back 28

Grundsubstans

Front 29

Linære polysakkarider bestående af gentagne sekvenser af disakkarider

Back 29

Glykosaminoglykaner (GAG)

Front 30

Kerne protein (core protein) i midten, til hvilket mange GAGs er kovalent bundet (ligner en flaske- renser)

Back 30

Proteoglykan

Front 31

Ligner små flaskerensere, som kan udfylde plads mellem fibre og celler i bindevæv, og binder en masse vand, således at vævet bliver ”affjerende/geleagtigt”

Back 31

Proteoglykaner

Front 32

Hæfter ekstracellulær matric (ECM) til celleoverflader og basal lamina

Back 32

Multiadhæsive glykoprotiner (fx fibronektin, laminin og integriner)

Front 33

”Fri væske” i bindevæv, hvori små molekyler og ioner kan udveksles mellem forskellige celler og væv

Back 33

Vævsvæske (interstitial væske)

Front 34

Karrig vævstype (der er mange blod og lymfekar)

Back 34

Bindevæv

Front 35

Løst bindevæv og tæt bindevæv

Back 35

Egentligt bindevæv

Front 36

Retikulært bindevæv og fedtvæv

Back 36

Specialiseret bindevæv (to af disse typer)

Front 37

Egentligt bindevæv, som altid findes under epitelvæv og fylder hulrum mellem muskel og nerveceller

Back 37

Løst bindevæv (loose connective tissue)

Front 38

Bindevæv med lige store dele af celler, fibre og grundssubstans. Mange blodkar

Back 38

Løst bindevæv (loose connective tissue)

Front 39

Bindevæv med flere kollagen fibre end celler og grundsubstans. Celler og grundsubstans er dog klart tilstede. Vævet kan modstå mekanisk stress

Back 39

Tæt bindevæv (dense connective tissue)

Front 40

Tæt bindevæv (dense connective tissue) hvor de kollagene fibre ligger I bundter på kryds og tværs

Back 40

Tæt irregulært bindevæv

Front 41

Tæt bindevæv, hvor bundter af kollagene fibre ligger i samme retning

Back 41

Regulært tæt bindevæv (dense regular connective tissue) fx i sener

Front 42

Type af specialiseret bindevæv, som består af et fint net af retikulære fibre

Back 42

Retikulært bindevæv

Front 43

Spcialiseret bindevæv med adipocytter

Back 43

Fedtvæv (adipose tissue)

Front 44

Store specialiserede bindevævsceller med stor central lipid dråbe (uniloculær) og en helt fladtrykt kerne

Back 44

Adipocyt (fedtcelle)

Front 45

”Signetrings celle”

Back 45

Adipocyt (fedtcelle)

Front 46

Proteoglykaner, glykosaminoglykaner og glykoproteiner

Back 46

Grundsubstans

Front 47

Kollangene fibre, retikulære fibre og elastiske fibre

Back 47

Fibre i bindevæv