Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
26 Cards in this Set
- Front
- Back
Hvilke aspekter bør undersøges ved træthed? |
Organisk: systematisk gennemgang af organsystemer, OBS alarmsymptomer. Psykosocialt: belastning, depression, søvnmønster. Medicingennemgang |
|
Hvilke blodprøver kan man tage ved træthed? |
Tsh, crp, SR, hb, glukose. Evt. Transglutaminaser, kreatinin, levertal, test for specifikke infektioner |
|
Hvis der ikke er oplagt årsag til træthed, hvilken plan kan da lægges? |
Ny tid med pt. Efter 4 uger. Mange forsvinder med tid. Ved fortsat uforklarlig træthed skal kronisk træthed syndrom overvejes. |
|
Hvordan kan vægttab risikostratificeres i almen praksis? |
MUST : risiko udregnes fra bmi, vægttab, akut sygdom. Lav risiko kræver screening og kontrol Middel risiko observation med næringsdokumentation. Høj risiko: behandling med ernæringsplan |
|
nævn vigtige ting ved sygehistorien ved feber hos børn: |
almen tilstand (vigtigst): hos børn kontakt, tonus og fødeindtag. evt. urinproduktion. |
|
på hvilke alarmsymptomer bør et barn med feber indlægges akut? (mindst 5) Hint: de røde i "grøn-gul-rød-kortet". |
AT-påvirkning: manglende kontakt/bevidsthed. RF>60. moderate-svære indtrækninger i bryst. <3 mndr med feber. 3-6mndr med feber >39 grader. petekkier nakkerygstivhed neurologiske fokale tegn kramper. |
|
hvilke tiltag kan bedre feber-sygdom? |
rigeligt væskeindtag (dehydrering forværres af feber). antipyretika: NSAID/pamol. et barn bør ses til mindst 1x pr. nat ved feber af forældre. |
|
hvilke er de hyppigste årsager til svimmelhed i AP? (5) |
psykiske årsager BPPV (øresten) migræne ortostatisk hypotension (ældre). fastsiddende ørevoks (ældre). sjældnere central organisk pga. hjernelæsion |
|
hvordan undersøges i AP for svimmelhed? (6) |
BT+puls generel objektiv US med st.c+p. dix-hall-pikes-test (BPPV) rombergs prøve neurologisk US. se efter nystagmus. evt. test for angst/depression |
|
ved uklar genese til svimmelhed, hvilke tiltag kan da iværksættes? (2) |
balancetræning/hjemmetræning ved mistanke om organisk sygdom kan henvises til hhv. øre-næse-hals-læge, kardiolog eller neurolog. |
|
nævn hyppigste årsag til synkope hos hhv. : børn person <40 år ældre |
børn: reflekssynkope person < 40 år: vasovagal synkope. (refleks) ældre: kardiel synkope |
|
nævn de 2 hyppigste årsager til dyspnø i AP hos hhv: børn: unge-midaldrende ældre |
børn: infektion/astma unge-midaldrende: astma + psykiske problemer ældre: hjerteinsufficiens, KOL |
|
hvilke symptomer bør give henvisning i til EKKO for hjerteinsufficiens? (3) |
uforklaret åndenød tegn på væskeophåbning unormal træthed /nedsat funktionsniveau. BNP kan også bruges i praksis til at vurdere mistanke om hjerteinsufficiens |
|
hvordan er fordelingen af sygdomme hos en pt. med brystsmerter i AP? |
psykogene/muskulære årsager: 50% hjertesygdom: 15% sygdom i luftveje: 15% sygdom i GI: 15% større risiko for hjertesygdom ved stigende alder + hos mænd. |
|
nævn de 5 vigtigste diagnoser at udelukke ved brystsmerter |
AMI ( eller akut koronart syndrom) lungeemboli pneumothorax aorta-dissektion perforeret ulcus |
|
nævn vigtige differentialdiagnoser til brystsmerter, der er af psyko-muskulær oprindelse (mindst 4) |
angst-tilstand depression nakke-thorakale facet-ledssyndrom: reffered pain til bryst. kosto-kondritis (tietzes syndrom) myoser/myalgier fraktur i costae/ vertebrae. |
|
ved akutte smerter i abdomen, hvad er da hyppigst årsag ved hhv: udvikling over sekunder udvikling over minutter udvikling over timer-dage |
sekunder: ruptur/perforation (fx ruptur af AAA, perforation af tarm, torkvering af ovarie) minutter: galdesten, nyresten, ileus timer-dage: akut inflammation (appendicit, divertikulit, cholecystit, salpingit) |
|
hos børn, hvilke negativ fund, kan i høj grad afskrive appendicitis? (3) |
fravær af feber fravær af opkastninger fravær af slipømhed normal CRP/leukocytter. |
|
inddel lænde-rygsmerter i de 3 overordnede kategorier |
1: uspecifikke lændesmerter (80-90%) 2: nerverodssmerter og rodpåvirkning (5-10%) 3: lændesmerter med muligt alvorlige årsager, hvor der er "røde flag" (1-5%) |
|
sammenfald i ryggen bør mistænkes ved lænderygsmerter i hvilke grupper? |
kvinder >60 år lang tids steroid-behandling |
|
nævn de "røde flag" ved lænderygsmerter |
1:pt. <20 år eller >55 år og får smerter 1. gang. 2: konstante smerter gennem lang tid, der ikke aftager i hvile 3: nedsat almentilstand med feber/vægttab 4: tidligere traume / kræft 5: behandling med steroid /immunosupressiva 6: tidligere stofmisbrug 7: udbredte neurologiske udfald 8: deformitet i rygsøjle 9: udtalt morgenstivhed /høj SR |
|
hvilke kliniske undersøgelser laves ved lænderygsmerter? |
1.inspektion: hvordan bevæger pt. sig? 2.bevægetest: bøjninger i ryggen, hvad udløser smerte? 3.palpation/perkussion af rygsøjle |
|
hvad bør indgå i neurologisk US af lænderygsmerter? |
1.undersøg kraft i UE: 2. sensibilitetstest (rør fod medialt (L4), dorsalt (L5) og lateralt (S1)). 3. reflekser i UE: achilles + patella. 4. laseuge test. 5. expl. rectalis (ved mistanke om cauda equina syndrom) |
|
hvordan er anbefalingerne vedrørende billeddiagnostik ved akutte lændesmerter i AP ved hhv.? uspecifikke lændesmerter nerverodsaffektion uden røde flag mistanke om alvorlig sygdom |
uspecifikke lændesmerter: bør ikke henvises til billeddiagnostik nerverodsaffektion uden røde flag: ikke initial billeddiagnostik. mangel på bedring efter 4-6 uger bør laves MR. mistanke om alvorlig sygdom: altid MR |
|
hvordan behandles uspecifikke lændesmerter i AP? (4) |
opmuntr til opretholdelse af så mange normale aktiviteter som muligt. smertestillende: NSAID eller pamol. kontrol og opfølgning efter 8 uger uden bedring --> henvsning til rygcenter/ anden afdeling. |
|
hvordan behandles nerverodsaffektion uden røde flag i AP? (4) |
generel aktivitet bør fortsættes. Aktivitet der forværrer rodsmerter bør undgås. let fysisk træning med øvelser. efter 4-8 uger henvises til udredning. smertestillende: pamol/ NSAID |