Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
19 Cards in this Set
- Front
- Back
Anføre hyppige symptomer befolkningen henvender sig med i almen praksis |
Symptomer: - Angst - Hoste - Hovedpine - Mavepine - Rygsmerter - Svimmelhed - Tristhed - Træthed - Underlivsproblemer
Patienten henvender sig ofte med flere af disse symptomer.
|
|
Redegøre for betydningen af det uselekterede patientklientel i den diagnostiske proces |
Patienten har fri adgang til praktiserende læge, og lægen skal vurdere: *Hvem der har behov for behandling *Hvem der kan diagnosticeres og behandles ambulant *Hvem der skal henvises til hospital/speciallæge Patienten har symptomer -> lægen skal stille diagnose -> danner grundlag for rådgivning, behandling og vurdering. |
|
Redegøre for sygehistoriens betydning ved diagnostik i almen praksis |
*70-80% af diagnoser stilles udelukkende ud fra anamnesen. Anamnesen har således en meget central betydning i almen praksis. |
|
Redegøre for den patientcentrerede konsultation |
Patienten fortæller om: *Symptomer *Sygdomsforløbets detaljer *Egne forestillinger, frygt, bekymringer og forventninger til konsultationen Denne proces har vist sig at fremme den diagnostiske proces ved at fremskaffe sygehistorien. |
|
Redegøre for styrken og svaghederne ved diagnostiske tests og anføre betydningen af begreberne validitet (sensitivitet, specificitet), prædiktive værdier, samt falsk positive og falsk negative testresultater |
Anvendelse af test i almen praksis: *Ofte lavteknologiske, men mulighed for blodprøver, urinprøver, streptokoktest, lungeinfektionsundersøgelse og nogle steder EKG. Styrker og svagheder: *Kan udføres hurtigt *Kan være billige *Falsk tryghed ved falske negative tests *Unødig bekymring ved falsk positive tests *Mange tests er upræcise Begreber: *Sensitivitet: Evne til at diagnosticere syge *Specificitet: Evne til at diagnosticere raske *Positiv prædiktiv værdi: Sandsynlighed for sygdom ved positiv test *Negativ prædiktiv værdi: Sandsynlighed for ikke-sygdom ved negativ test |
|
Redegøre for betydningen af lav prævalens og tidlig præsentation af alvorlige sygdomme ved diagnostik |
Få alvorlige sygdomme i almen praksis, vigtige processer er: *Vigtigt for lægen at skelne mellem hverdagsproblemer og alvorlige problemer -> altså finde de få alvorlige tilfælde *Den lave prævalens betyder også, at tests med høj validitet har lav positiv prædiktiv værdi. Man skal altså være kritisk over for resultater af tests, der identificerer sjældne sygdomme |
|
Redegøre for de hyppigste henholdsvis alvorligste differentialdiagnoser, der kan være tale om, når patienter kommer med hovedsymptomet |
Hoste: *Hyppige* Forkølelse, halsbetændelse, akut bronkitis, astma, KOL, mellemørebetændelse (børn)
*Alvorlige* Tuberkulose, lungecancer, lungemboli, kighoste, pneumthorax, fremmedelegeme (børn)
Hovedpine: *Hyppige* Spædningshovevdpine, migræne, stress, bihulebetændelse
*Alvorlige* Hjernetumorer, hjernemetastaser, intrakranielle blødninger, apopleksi
Svimmelhed: Dehydrering, overforbrug af medicin
Træthed: *Hyppige* - Trivselsproblemer, søvnmangel (børn) - Hverdagsproblemer, stress, søvnmangel, depression (yngre voksne) - Ensomhed, dårlig kost (ældre) - Infektioner (alle grupper), cancer (alvorligt)
Brystsmerter: *Hyppige* Nervøst hjerte, angina pectoris, hypertension, lungeemboli
*Alvorlige* Ustabil angina pectoris, AMI
Mavesmerter: *Hyppige* Dyspepsi, mavetarm-infektioner, hæmorider, psykosomatisk spænding
*Alvorlige* Mavecancer, colon cancer
Rygsmerter: *Hyppige* Simple rygproblemer (smerte pga. fx. arbejde)
*Alvorlige* Cancer, osteoporose
Underlivssmerter: *Hyppige* Skedesvamp, kønssygdomme, graviditet, spontan abort, urinvejssygdomme
*Alvorlige* Underlivsbetændelse, gynækologiske tumorer, graviditet uden for livmoderen
Psykiske sygdomme: *Hyppige* Svære livsbegivenheder (fx. tab), psykosomatiske lidelser, let-svær depression, stress, angstlidelser, misbrug, demens
*Alvorlige* Svær depression med suicidalrisiko, bipolar affektiv lidelse, organisk hjernelidelse, spiseforstyrrelser
|
|
Anføre hyppige kroniske folkesygdomme hhv. hos børn/unge og hos ældre |
Børn/unge: Astma, allergi, eksem, høfeber, migræne, psykiske lidelser Ældre: Hjertelidelser, muskel/led problemer, psykiske lidelser, diabetes 2, cancer, KOL, astma, osteoporose |
|
Redegøre for behandling og monitorering af kroniske sygdomme i almen praksis |
B og M kan med fordel foregå i alm. praksis fordi: *Kontinuitet: Kan sikres af alm. praksis *Co-morbiditet: Patienter har ofte flere sygdomme, alm. praksis kan sikre koordination af behandling *Patienten kender lægen og omvendt: Skaber tryghed, viden og større compliance *Let tilgængelighed: Nyttigt ved forværring *Lavtekonologisk: Sundhedsøkonomisk rationelt at behandle i alm. praksis, da de fleste sygdomme ikke kræver avanceret teknologi
Ved akut forværring skal patienten henvises til hospital eller speciallæge. Sjældne sygdomme bør varetages på specialiserede ambulatorier. |
|
Redegøre for samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen om kroniske sygdomme |
Alm. praktiserende læger samarbejder ofte med hospitaler om behandlingen af en patient, ligesom de samarbejder med speciallæger (ofte har de et netværk af specialister). Andre samarbejdspartnere er fysioterapeuter, kiropraktorer, hjemme- og sundhedspleje, sagsbehandlere, distriktpsykiatrien mm. |
|
Redegøre for komorbiditet (hyppige, samtidige kroniske sygdomme og hensigtsmæssig varetagelse) |
Komorbiditet betyder tilstedeværelsen af flere sygdomme samtidigt (sam-sygdom). - Astma -> KOL - Hypertension -> Hjertesygdom - Cancer -> Metaboliske syndrom Patienter med komorbiditet bør fastholde en så normal hverdag som muligt. Familie, venner og praktiserende læge har alle et ansvar over for patienten, så patienten får det bedst mulige behandlingsforløb. |
|
Anføre hyppige livsstilssygdomme |
- Hjertekarsygdomme - Cancer - Diabetes mellitus - KOL |
|
Redegøre for risikofaktorer ved hyppige livsstilssygdomme |
- Rygning - Alkohol i for store mængder - Dårlig kost (for lidt grøntsager og fisk, for mange umættede fedtsyrer) -Inaktivitet og overvægt - Genetiske forhold, alder og køn |
|
Redegøre for håndtering af risikopatienter |
Det er vigtigt at give risikopatienter information om en sund livsstil (KRAM-faktorerne). Man skal samtidig undgå at sygeliggøre patienten ved fx. at sige, at hypertension er en sygdom. |
|
Redegøre for forebyggelse og sundhedsfremme i almen praksis |
* Kontinuerligt behandlingsforløb -> gode muligheder for forebyggelse og sundhedsfremme *Mulighed for profylaktiske undersøgelser, forebyggende konsultationer, livsstilsrelaterede konsultationer *Lægen kan tilpasse et forløb perfekt til en patient qua lægens kendskab til patienten |
|
Redegøre for interventionsmuligheder ved livsstilssygdomme |
*Skatter og afgifter på fed mad, sukker, cigaretter *Motiverende samtaler med patienten *Lokale/nationale informationskampagner *Lovgivning om aldersgrænser, rygepolitik, nedsætte prisen på sunde varer ved lov *Gratis aktiviteter for børn, motionsmuligheder på arbejdspladserne |
|
Redegøre for karakteristika ved og deres betydning for behandling i almen praksis (bl.a. kontinuitet, det personlige forhold, LEON-princippet, ressourceforvalter) |
Kontinuitet: Personligt forhold til lægen -> tillid, viden, handlekraft
LEON-princippet: Det lavest effektive omsorgsniveau -> man vælger den billigste og hurtigste løsning, som kan stille en tilfredsstillende diagnose
Ressourceforvalter: Lægen skal sørge for, at der ikke kommer et overforbrug af dyre tests, og f.eks. resistens hos befolkningen |
|
Redegøre for fordele og ulemper ved, at hovedparten af alle sygdomme behandles hos den praktiserende læge |
Fordele: *Billigere end hospitalet *Kontinuitet og tillid for patienten *Forebyggelse forsimples
Ulemper: *Lægen ser ikke alt *Ensartet syn *Mangel på viden om visse sygdomme |
|
Beskrive samarbejdspartnere, samarbejde og henvisningsmuligheder i almen praksis |
Henvisningsmuligheder: - Speciallæger fx. hudlæger - Hospital fx. til undersøgelse eller akut indlæggelse ved fx. blødende varicer
Andre samarbejdspartnere: Speciallæger, hospitaler, fysioterapeuter, kiropraktor, kommunal hjemme- og sundhedspleje, sagsbehandlere, distriktpsykiatri |