Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
138 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Produktionsvirksomhed
|
Virksomhed, der fremstiller fysiske produkter
|
|
|
Handelsvirksomhed
|
Detaillist eller grossist, der sælger færdige varer videre
|
|
|
Distributionskæde
|
Produktets vej fra råvarer til forbruger
|
|
|
Servicevirksomhed
|
Virksomhed, der tilbyder ikke-håndgribelige produkter
|
|
|
Branche
|
Virksomheder med samme type varer/aktiviteter/produktion
|
|
|
Produktionskonceptet
|
Fokus på produktion – produkter kan købe i mange forretninger og til lave priser
|
|
|
Salgskonceptet
|
Overskud gennem stor salgsvolumen. Produkterne er allerede produceret og sælges ved at overtale kunder til at købe dem.
|
|
|
Markedsføringskonceptet
|
Tilgodeser kundernes behov og ønsker
|
|
|
Det samfundsmæssige koncept
|
Langsigtede interesser for samfund og forbruger tilgodeses
|
|
|
En-til-en-markedsføring
|
Den enkelte forbruger er i fokus
|
|
|
Sekundære data
|
Data, der allerede findes
|
|
|
Primære data
|
Data, vi selv indsamler
|
|
|
Eksempler på kvalitative datakilder
|
Dybdeinterview, gruppeinterview og observationer
|
|
|
Eksempler på kvantitative datakilder
|
Personligt-, telefon-, postomdelt og internetinterview
|
|
|
Population
|
Alle personer, der kan medtages
|
|
|
Respondent
|
Personen, der udspørges
|
|
|
Totaltællinger
|
ALLE medtages i analyse
|
|
|
Stikprøve
|
Giver vellignende billede ved hjælp af få respondenter
|
|
|
Hypotese
|
Antagelse i forbindelse med et problem
|
|
|
Simpel tilfældig udvælgelse
|
Alle har samme sandsynlighed for at blive valgt
|
|
|
Forskellen på stratificeret og klyngeudvælgelse
|
I klynge bruges kun nogle af klyngerne – i stratificeret bruges alle strata
|
|
|
Tidshorisonterne på styringsniveauer
|
Strategisk=2 år eller over, taktisk =1-2 år og operativ=få dag til 1 år
|
|
|
Idé eller mission
|
Hvilket behov/ønske vil virksomheden dække hos kunden?
|
|
|
Hvilke egenskaber skal missionen have?
|
Kortfattet, særpræg og bæredygtighed
|
|
|
Værdikæden
|
Viser, hvilke led der giver produktet værdi for kunden
|
|
|
De vigtigste elementer i værdikæden
|
Kernekompetencer
|
|
|
PLC-kurvens faser
|
Introduktion, vækst, modning og nedgang
|
|
|
Hvad kan der gøres for produktet i nedgangsfasen?
|
Enten kan produktet dø, eller også kan man produktudvikle
|
|
|
Hvor mange alternative PLC-forløb findes der?
|
3
|
|
|
E-handel
|
Virksomheden benytter kommunikation med kunder online
|
|
|
Kunder kan købe varer direkte fra internettet
|
E-business
|
|
|
SOR-modellen
|
Stimuli, organisme og respons
|
|
|
Gruppe, som køber ser op til
|
Positiv referencegruppe
|
|
|
Person, som kunden ser op til, men ikke kender personligt
|
Vertikal opinionsleder
|
|
|
Det sociale behov
|
Trin 3 i Maslows behovspyramide – behovet for accept og gruppetilhør
|
|
|
Band Waggon
|
Kunden køber produktet, fordi alle andre gør det
|
|
|
”Jeg vil vise, at jeg er anderledes end de andre”
|
Snob-effekten
|
|
|
”Jeg er rigere end de andre”
|
Veblen-effekten
|
|
|
Thrifty-effekten
|
Kunden vil vise alle, at han eller hun kan spare
|
|
|
Influenten…
|
kommer med råd og viser sin mening i købsbeslutningen
|
|
|
Købsadfærdstype med høj involvering og stor forskel mellem mærker
|
Kompleks adfærd
|
|
|
Variationssøgende adfærd
|
Lav involvering, stor forskel mellem mærker – impulskøb
|
|
|
Købsadfærdstype med lille forskel mellem mærker og lav involvering
|
Rutinebetonet adfærd
|
|
|
Det industrielle marked
|
Indkøb af varer, der direkte eller indirekte indgår ved fremstilling af varer
|
|
|
Al handel med staten, regioner og kommuner
|
Det offentlige marked
|
|
|
Grossister og detaillister befinder sig på…
|
Mellemhandlermarkedet
|
|
|
Første trin i segmenteringsprocessen
|
Fastlæggelse af konsumentenhed
|
|
|
Hvordan kan man opdele konsumentenheden i segmenter?
|
Man opdeler segmenterne ud fra 2-3 kriterier, der kan være for eksempel geografiske, demografiske, adfærdsmæssige eller psykografiske
|
|
|
Hvordan kan man vurdere en målgruppe?
|
Med SMUK-modellen, hvor man analyserer størrelse og vækst, mulighed for bearbejdning, udgifter ved bearbejdning og konkurrencesituationen
|
|
|
Eksempler på analyser af psykografiske adfærd
|
Minerva, GallupKompas og mosaic
|
|
|
Antallet af felter i Minerva
|
5 – blå, grøn, violet, rosa og grå
|
|
|
Hvordan virksomheden vil adskille sig fra konkurrenterne
|
Differentiering
|
|
|
Positionering
|
Hvordan virksomheden ØNSKER at være placeret i målgruppens bevidsthed
|
|
|
Positioneringskort
|
Oversigt over hvordan virksomheder i en branche FAKTISK står hos forbrugerne
|
|
|
ESP
|
Emotional Selling Proposition
|
|
|
ISP
|
Ironic Selling Proposition
|
|
|
USP
|
Unique Selling Proposition
|
|
|
Hvad er faktorforhold?
|
Råvarer, arbejdskraft, kapital, viden og teknologi
|
|
|
Hvordan ser skydeskivemodellen ud?
|
Sammeprodukt til samme målgruppe – samme produktkategori – samme basale behov dækkes – alle produkter
|
|
|
Hvad kæmper man om i yderste ring af skydeskivemodellen?
|
Rådighedsbeløbet
|
|
|
Konkurrenceform: 2 udbydere, heterogent marked
|
Differentieret duopol
|
|
|
Konkurrenceform: få store udbydere, homogent marked
|
Oligopol
|
|
|
Konkurrenceform: mange udbydere, homogent marked
|
Fuldkommen konkurrence
|
|
|
Konkurrenceform: mange udbydere, heterogent marked
|
Monopolistisk konkurrence
|
|
|
Differentieret, delvist monopol
|
Konkurrenceform ved en stor og mange små udbydere på et heterogent marked
|
|
|
Tilbagelænet konkurrentreaktion
|
Konkurrencen reagerer ikke med det samme, men vurderer situationen
|
|
|
De konkurrencemæssige positioner
|
Markedsleder, markedsudfordrer, markedsfølger og niche
|
|
|
Hvordan kan en markedsudfordrer angribe markedslederen?
|
Frontalt ved at skyde direkte på de 4 P’er eller med et flankeangreb, hvor man angriber den samme målgruppe eller andre markedsudfordrere
|
|
|
Efterligningsstrategi
|
Strategi for markedsfølgeren, hvor de mest ubetydelige parametre hos markedslederen kopieres
|
|
|
Virksomheden har fokus på kundens behov
|
Kundeorienteret
|
|
|
Produktorientering
|
Fokus er udelukkende på produktet og ikke på konkurrenter eller kunder
|
|
|
Forklar markedspenetrering
|
Virksomheden ønsker at øge sin markedsandel ved at benytte deres nuværende produkter på det nuværende marked. Dette gøres ved at øge forbruget hos nuværende kunder eller ved at få flere i målgruppen til at bruge produktet.
|
|
|
Vækststrategi: nuværende produkter, nyt marked
|
Markedsudvikling
|
|
|
Produktudviklings placering i Ansoffs vækstmatrix
|
Nyt produkt på nuværende marked
|
|
|
Integration
|
Virksomheden vækster ved at bevæge sig på forsyningskæden. Dette kan være vertikalt (op og ned i kæden, enten forlæns eller baglæns) eller horisontalt (virksomheden befinder sig på samme niveau på forsyningskæden – fusion eller ny virksomhed)
|
|
|
Koncentrisk diversifikation
|
Virksomheden satser på en ny målgruppe og laver et nyt produkt med teknologiske ligheder med nuværende produkt
|
|
|
Horisontal diversifikation
|
Virksomheden satser på en ny målgruppe og laver et nyt produkt, der stadig appellerer til den nuværende målgruppe, men som er teknologisk forskellig fra det oprindelige produkt
|
|
|
Konglomerat diversifikation
|
Virksomheden satser på en ny målgruppe og laver et nyt produkt, der overhovedet ikke minder om det gamle
|
|
|
De fire konkurrencestrategier ifølge Porter
|
Omkostningsleder (lave omk., stor målgruppe), omkostningsfokus (lave omk., lille målgruppe), differentiering (unikt produkt, stor målgruppe) og fokuseret differentiering (unikt produkt, lille målgruppe)
|
|
|
Hvilke funktioner har emballage?
|
Salgs-, beskyttende og miljømæssig funktion
|
|
|
Hvad er et bredt sortiment?
|
Et bredt sortiment er et sortiment, hvor der er mange produktlinjer
|
|
|
Hvad kaldes et sortimenter, hvor der er mange produktvarianter under linjerne?
|
Dybt
|
|
|
Hvad er et handelsmærke?
|
Et mærke eller en linje, der ejes af en grossist eller detaillist og som kun kan købes hos disse
|
|
|
Hvad kaldes handelsmærker også?
|
Private mærker
|
|
|
Hvornår oplever man et højt servicekrav?
|
Hvis der er tale om et kompliceret produkt og en lille risikovillighed fra forbrugerens side
|
|
|
Hvad er specielt ved service som produkt?
|
Produktet er uhåndgribeligt og dermed oplever kunderne kvaliteten forskelligt. Der er ingen lagringsmulighed. Ydermere består et serviceprodukt af en kerneydelse og en supplerende periferiydelse.
|
|
|
Omkostningsorienteret prisfastsættelse
|
Man ser benhårdt på omkostninger, og hvor meget fortjeneste man vil have. Ud fra dette udregnes prisen.
|
|
|
Konkurrentorienteret prisfastsættelse
|
Pris fastsættes ud fra konkurrenternes priser
|
|
|
Faktorer, der påvirker markedsføringsorienteret prisfastsættelse
|
Marketingmix, målgruppe, konkurrenter, omkostninger, samfundsøkonomi etc.
|
|
|
Former for prisstrategier ved nyt produkt
|
Se side 358
|
|
|
Hvorfor ville man have lyst til at ændre på prisen på nuværende produkter?
|
Styrkelse af produkt, fastholdelse af position på markedet, udfasning eller repositionering
|
|
|
Eksklusiv distribution
|
En enkelt forhandler i et geografisk områder – introduktionsfase
|
|
|
Produkt sælges i en række udvalgte forhandlere oftest i vækstfasen
|
Selektiv distribution
|
|
|
Distribution i modningsfasen
|
Intensiv distribution, hvor der sælger produkter i så mange forhandlere som muligt
|
|
|
Hvilke former for direkte distribution findes der?
|
Fabrikssalg, outletbutikker og e-business
|
|
|
Hvad er en clicks-and-mortar-virksomhed?
|
En virksomhed, der har både fysisk butik og e-business
|
|
|
Hvad er en frivillig kæde?
|
En kæde, hvor butikkerne følger samme koncept, men er økonomisk og juridisk uafhængige fra modervirksomheden
|
|
|
Franchisekæde
|
Butikkerne i kæden kører efter et koncept i en form for manual
|
|
|
Butikkerne i en kæde har samme koncept overalt og ejes af person eller selskab
|
Egentlig kæde
|
|
|
Hvilke former for grossister findes der?
|
Opkøbs-, afsætnings-, Cash-&-Carry- og Rack Jobber-grossister
|
|
|
Hvad er forskellen på et promotionformål og –mål?
|
Et formål skal skabe noget hos forbrugeren – målet er oftest økonomisk eller bare kvantitativt
|
|
|
Forklar AIDA-modellen
|
Attention = kognitiv fase = kunden gøre opmærksom på produkt, Interest = affektiv fase = interesse i produktet, Desire = affektiv fase = kunden ønsker at have produktet, Action = adfærdsfasen = kunden skal foretage en handling
|
|
|
Hvad er et rationelt budskab?
|
Et budskab, der appellerer til kundens fornuft og logik
|
|
|
Hvilke former for budskaber findes der inden for promotion?
|
Rationelt, følelsesmæssigt og moralsk
|
|
|
Hvad er kontaktpris?
|
hvor meget koster det at komme i kontakt med 1000 personer i målgruppen
|
|
|
Hvad viser et markedskort?
|
Hvordan befolkningen forholder sig til produkt
|
|
|
Producent skubber produkter ud gennem distributionskanalen
|
Push-strategi
|
|
|
Hvad er en pull-strategi?
|
Virksomheden trækker varer gennem distributionskanalen ved hjælp af markedsføring
|
|
|
Betaler man for public relations?
|
NEJ
|
|
|
Hvad er MEGET vigtigt, når man skal sammensætte sit parametermiks?
|
Det skal være koordineret
|
|
|
Nævn en række interne, proaktive eksportmotiver
|
Ledelsens eksportambitioner, økonomisk profitabelt, prestige, har i forvejen internationalt netværk
|
|
|
Nævn en række interne, reaktive eksportmotiver
|
Risikospredning, sæsonudjævning, ledig kapacitet
|
|
|
Nævn en række eksterne, proaktive eksportmotiver
|
Voksende eksportmarked, efterspørgsel
|
|
|
Nævn en række eksterne, reaktive eksportmotiver
|
Tilfældighed eller lille hjemmemarked
|
|
|
Hvad er en eksportbarriere?
|
En eksportbarriere er noget, som der forhindrer virksomheden i at eksportere
|
|
|
Hvad er et eksportberedskab?
|
Et eksportberedskab er virksomhedens evner og muligheder for at kunne håndtere problemer ved eksport
|
|
|
Markedsudvælgelse: en dansk virksomhed bliver smidt ud i eksport uden at gøre noget selv
|
Tilfældighedsmetoden
|
|
|
Hvad gør man, hvis man bruger nærmarkedsmetoden til markedsudvælgelse?
|
Man ser på den korteste miljøafstand og åbner dermed op for flere og flere markeder
|
|
|
En gruppe af lande, der ligner hinanden kaldes…
|
En klynge
|
|
|
Hvad gør virksomheden, når den anvender benchmarking?
|
Den anvender et succesmarked som udgangspunkt for eksport til lignende markeder
|
|
|
Hvad er prohibitive markedsforhold?
|
Forhold, der modvirker SALG af produkt
|
|
|
Hvad er prohibitive produktforhold?
|
Forhold, der modvirker BRUG af produkt
|
|
|
Hvordan ser tragtmetoden ud?
|
Opstilling af generelle forhold, analyse af specifikke produkt- og markedsforhold, udvælgelse af land, få eller mange markeder? og til sidst tilrettes marketingmix
|
|
|
Hvad er godt og skidt ved tragtmetoden?
|
ALLE lande gennemgås og vurderes, dog er det meget dyrt og tidskrævende
|
|
|
Hvad er en stjerne?
|
En stjerne har en høj markedsvækst og en stor markedsvækst (Boston)
|
|
|
Hvad er et spørgsmålstegn?
|
Et spørgsmålstegn har en høj vækst og lille markedsandel (Boston)
|
|
|
Hvad er en malkeko?
|
En malkeko har en lav vækst og en stor markedsandel
|
|
|
Hvad er en hund?
|
En hund har en lav vækst og en lille markedsandel
|
|
|
Hvilke akser er der på Boston-modellen?
|
Markedsvækst i % på y-aksen, relativmarkedsandel på x-aksen
|
|
|
Hvordan udregnes den relative markedsandel i Boston-modellen?
|
SBU’s størrelse i forhold til den største konkurrent på markedet
|
|
|
Hvad viser cirklerne i Boston-modellen?
|
SBU’ets omsætning i forhold til virksomhedens totale omsætning
|
|
|
Hvad viser pilene i Boston-modellen?
|
Hvordan man tror, det vil gå SBU’et
|
|
|
Hvordan følger Boston-modellen og PLC-kurven hinanden?
|
Se side 66 i noter
|
|
|
Hvad bruger man Porters Five Forces til?
|
Brancheanalyse
|
|
|
Hvad indgår i Porters Five Forces?
|
Leverandørernes forhandlingsstyrke, kundernes forhandlingsstyrke, truslen fra nye indtrængere, truslen fra substituerende produkter og konkurrencen i branchen
|
|
|
Hvilke ulemper er der ved brug af Porters Five forces?
|
Alle 5 punkter vægtes lige højt, leverandører/kunder ses som fjender og der tages ikke højde for lande og kulturer
|
|
|
Hvad hedder de ekstra P’er i de 7 P’er? (forklar dem)
|
People, physical evidence og process
|
|
|
Hvornår bruges de 7 P’er?
|
Ved et serviceprodukt
|
