Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
82 Cards in this Set
- Front
- Back
Redegør for principperne i den biopsykosociale model(BPS) |
● Biologiske(genetik, immunforsvar, fysisk tilstand), psykologiske(selvværd, adfærd, følelser) og sociale faktorer(kultur, uddannelse, arbejde) erinvolveret i sygdomsprocesser ● Sygdom kan ikke forklares ud fra blot étaf disse niveauer ● Sind og krop kan ikke adskilles - De indvirker gensidigt på hinanden |
|
Forklare hvordan denbiopsykosociale model adskiller sig fra den traditionelle biomedicinske model |
Traditionel: Reduktionistisk tilgang, adskillelse af krop og sind, kun somatisk, ser ikke patient som helhed BPS: patient som helhed, krop og sind kan ikke adskilles, smerte er en følelse der opstår på baggrund af en kompleks analyse |
|
Beskrive fordele og ulemperved den biopsykosociale model |
Fordele: Relevant for forståelse af somatiske og psykiske lidelser, ser patient som helhed ifht. psykiske, somatiske og sociale faktorer Ulemper: Svært at adskille sygdommens ætiologi -->dermed give rette behandling? og svær at prædikere på individ niveau. Risiko for at bruge dogmatisk Ingen sammenhængende teori om hvordan niveauerne interagerer |
|
Redegøre for diatese-stressmodellen og dens anvendelse inden for den kliniske psykologi |
Diatese: Anlæg eller sårbarhed for sygdom Stress: Belastning Brug: Selvom person A og B udsættes for samme belastning(stress), kan det være at det kun er person A der får en psykisk sygdom. F.eks. hvis person A er mere disponibel for dette |
|
Forklare betydningen afbegreberne risikofaktorer og beskyttende faktorer |
Risikofaktorer: Faktorer der giver risiko for psykisk sygdom( eks. genetisk, opvækst, miljø) Beskyttende faktorer: Faktorer der beskytter med psykisk sygdom (f.eks. opvækst, miljø) |
|
Definere begreberne stress ogstressorer |
Stress: Positive eller negative stimuli, der forudsager fysiske og psykiske symptomer, det enkelte individ fortolker og håndterer Stressorer: Små eller store situationer der kan give stress. 4 typer: - Signifikante livsændringer(fx. flytning, dødsfald, skilsmisse) - Katastrofale events(fx. krig, terror) - Små ting i hverdagen(fx. punkteret dæk) - Omgivende stressorer(fx. baggrundsstøj, forurening) |
|
Beskrive hvordan begivenhederi tilværelsen kan forårsage stress |
Krav-Kontrol-modellen: Hvis der er høje krav i tilværelsen, men man har lav kontrol kan det give stress. Kravene kan være fra en selv, forælde, chef, samfund. Stressorer kan bidrage til lavere kontrol Homeostatisk reguleringskurve: Homeostasten er den ligevægt der indtræder når der ikke er nogen unødig belastning for individet. Når individet er belastet er det i allostase |
|
Forklare introverte ogekstroverte reaktioner på stress |
Introverte: man vil ikke snakke om problemerne, man føler sig alene og ensom, men er depressiv, man tager ikke imod andres råd og vejledning da de forstyrrer mere end de gavner Ekstroverte: Humørsvingninger, man har brug for at snakke om det med andre, irritabel og kort lunte |
|
Beskrive følelsesmæssige ogproblemorienterede modeller for stresshåndtering |
Følelsesmæssige: Forsøger at få individet til at takle følelserne på en anden måde og være mere bevidst om hvorfor det føler som det gør. --> psykoterapi Problemorienterede: Forsøger at løse problemerne. Enten ved at forandre de belastende forhold: F.eks. flere pauser på job, eller ved social støtte: f.eks. omskoling, samtaler |
|
Beskrive hvordan et adækvat(fyldestgørende) stressrespons kan mistolkes som fysiske symptomer |
Kroniskstress kan medføre risiko for somatisering (kropslige symptomer) i form af: Fordøjelsesbesvær, overvægt, nedsat immunrespons, Hjertebanken → tolkes som hjerteproblemer? Fordøjelsesbesvær→ problemer med maven? |
|
Beskrive henholdsvis denkortvarige og den langvarige stress ́ indvirkning på legemet |
Kortvarigstress (akut): - ANS sættes i gang, hvor produktion afstresshormoner (adrenalin og cortisol) stiger. - Øget hjertefrekvens, BT, blodgennemstrømning imuskulatur og hjerte Kroniskstress (over 1 uge): - Fordøjelsesbesvær- Overvægt - nedsat immunrespons - Organisk CNS påvirkning giver psykiskmanifestation |
|
Forklare hvordan stress kankobles til fysisk sygdom og medicinsk uforklarlige symptomer |
Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder,men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år → uhensigtsmæssig Fordøjelsesbesvær: forstoppelse, diarré, surtopstød og mavesår Overvægt og nedsat immunrespons Organisk CNS påvirkning giver psykiskmanifestation |
|
Beskrive det autonomenervesystems betydning under stress |
ANS--> Noradrenalin og adrenalin--> hjertebanken, øget BT VIgtigste allostatiske systemer er ANS og HPA-aksen |
|
Forklar HPA-aksen |
Hypothalamus(CRH)-->Hypofyse(ACTH)-->Binyrebark(cortisol)-->glukogenese, mobilisering af fedt og protein Cortisol har ligeledes negativ feedback på hypofyse og hypothalamus |
|
Forklare hvordan denne aksekan reguleres af amygdala og hippocampus |
Er en del af det limbiske system →nervesystemets system for følelser. Hippocampus: hæmmer HPA-aksen→ hæmmer stress Amygdala: aktiverer HPA-aksen→ giver stress |
|
Forklare betydningen afkatekolaminerne og glukokorticoider under stress |
Katekolaminer:Adrenalin, noradrenalin → øget hjertefrekvens, BT ↑,øget blodgennemstrømning til skeletmuskulatur og mindsket til fordøjelsessystem Glukokorticoider: Cortisol →Stimulerer immunsystemet til at omfordele hvide blodlegemer ud i vævene →Bekæmpelse af infektioner (dog kun i 1 time, hvorefter immunsystemet hæmmes,som kan give øget risiko for infektioner). Cortisol er skadeligt på lang sigt |
|
Beskrive hvordan stressindvirker på immunsystemet |
Kortisol: Stimulererimmunsystemet til at omfordele hvide blodlegemer ud i vævene → Bekæmpelse afinfektioner (dog kun i 1 time, hvorefter immunsystemet hæmmes, som kan giveøget risiko for infektioner).Kortisol hæmmer T-cellernes evne til identificere interleukiner →hæmmer T-cellers proliferation (deling). |
|
Forklareforskellen mellem sensation og perception |
Sensation: De umiddelbare stimuli ud fra information fra sanserne( rå data) Perception: Opfattelse og fortolkning af sanseindtryk ( fx. på baggrund af tidligere erfaringer og viden) |
|
Beskrivede forskellige opmærksomhedstyper |
Opmærksomhed er en kognitiv proces der fokuserer på bestemte stimuli. Fokuseret: fokuseret på bestemte stimuli Selektiv opmærksomhed: fokuserer på bestemte stimuli når der er konkurrerende stimuli delt opmærksomhed: Fokuserer på flere stimuli på samme tid Vedvarende opmærksomhed: fokusering på bestemte stimuli i længere tid kontrolleret opmærksomhed: kræver meget opmærksomhedskapacitet, langsom, bevidst automatisk opmærksomhed: Kræver lidt opmærksomhedskapacitet, sker ved allerede indlærte ting fx. kører bil |
|
Beskrivetre-stadie modellen for hukommelse |
1. Indkodning: hvor informationen gemmes.2. Lagring: hvor den gemte information bliver bevaret. 3. Genkaldelse: hvor den lagrede informationfremkaldes. |
|
Forklare arbejdshukommelsensforskellige komponenter samt rolle i forhold til indlæring |
Arbejdshukommelsen omfatter korttidshukommelsen og bruges til atbearbejde information der skal huskes i kort tid (fx at huske en talrækkebagfra) Plads: Elever med dårligt fungerende AH manglerplads. Tid: Elever med dårligt fungerende AH magterikke at bearbejde information hurtigt nok. Indsats: Elever med dårligt fungerende AH magterikke at yde den indsats der skal til for at løse en opgave. De misterkoncentrationen og tuner ud. |
|
Beskriv forskellen mellem dendeklarative og den procedurale hukommelse |
Declerativ: Ting du ved du kan fortælle andre. Semantisk(fx. hovedstæder), og episodisk(fx. første skoledag) Procedural: ting du ved du kan vise andre: conditioning(savler når du ser mad du kan lide), priming(mere tilbøjelig til at bruge ord du lige har hørt) og færdigheder(køre på cykel) |
|
Give eksempler på psykiskeog somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af perception |
Perceptionsforstyrrelse: er enabnorm fortolkning af sanseindtryk. Lidelser med perceptionsforstyrrelse: - Agnosi(kan ikke genkende objekter ved at føle dem -Afasi(impressiv, ekspressiv og global) - Neglect --> kan skyldes skizofreni, boarderline og angst eller sygdomme i CNS: hjerneblødning, iskæmi, tumorer |
|
Give eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af opmærksomhed |
Opmærksomhedsforstyrrelserer kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer,herunder ADHD. |
|
Give eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af hukommelse |
alzheimers, hjerneblødning |
|
Definere affektive symptomerog affektive lidelser |
Affektivesymptomer: Symptomer på affektive lidelser: følelserne afviger fra det normale Affektivelidelser: Lidelser der påvirker følelserFx depression, mani, hypomani, bipolar,cyklotymi, dystymi |
|
Redegøre for forskelle mellemunipolar periodisk depression og bipolar affektive sindslidelse |
Unipolarperiodisk depression: Episodisk depression. Depression, ikkedepression, depression, ikke depression osv. Bipolar affektivsindslidelse: To eller flere episoder medmani/hypomani/depression (må ikke være to episoder med depression) Type I: Depression og mani Type II: Depression og hypomani |
|
Beskriv depression |
Varighed mindst 2 uger. Mindst 2 af følgende kernesymptomer: ● Nedtrykthed ● Nedsat lyst eller interesse● Nedsat energi eller øget trætbarhed samt to ledsagesymptomer som fx. nedsat selvtillig og tanker om selvmord Kan være let (2 kerne + 2 ledsage), moderat (2 kerne + 4ledsage) eller svær (3 kerne + mindst 5 ledsage) |
|
Beskriv Mani: |
Varighed mindst 1 uge. Opstemthed, eksaltation eller eretisme:1 eller flere uger med indlæggelse nødvendig eller3 eller mere uger af følgende med udtalt påvirkning afdagligdagsfunktionerne. Mindst tre maniske symptomer skal være tilstede. Kan f.eks. være: Hyperaktivitet, talepres, øget sexdrift |
|
Beskriv Hypomani |
Eren lettere mani med mindst tre af nedennævnte symptomer i lettere grad og enperiode på mindst fire dageLøfteteller irritabelt stemningsleje ≥4 dage≥ 3af følgende, med nogen påvirkning af dagligdagsfunktioner: øget taletrang, øget sexlyst, rastløshed |
|
Beskrive forskelligeætiologiske faktorer ved affektive lidelser |
Genetisk, psykosociale faktorer(fx.omsorgssvigt, skilsmisse), stoffer Affektive lidelser kan skyldes dysregulering af monoaminerge signalstoffer som fx. Noradrenalin, serotonin og dopamin Kindling: Tendenstil at der skal mindre og mindre belastning til for at udløse en affektivepisode når man først har haft en |
|
Giveeksempler på neuroanatomiske og neurokemiske afvigelser ved affektive lidelser |
Neurokemisk: Dysregulering af monoaminerge signalstoffer: serotonin, noradrenalin og dopamin. Mangel kan give depression Neuroanatomisk: Hypofyseer større grundet aktivering af HPA aksen. Reduceret volumen af de hjerneafsnitder er involverede i følelser (limbiske strukturer). White matter læsioner. |
|
Beskrive de væsentligstefarmakologiske og psykologiske behandlinger for affektive lidelser |
Iteorien vil man gerne prøve med psykologisk behandling først og dereftermedicinsk behandling Unipolar periodisk depression: farma: antidepressiva(SSRI) eller psykologisk ved psykoeduktion, kognitiv adfærdsterapi. Alternativt ECTBipolar affektiv sindslidelse: farma: antipsykotika, lithium. eller psykologisk ved psykoedukation eller kognitiv adfærdsterapi. Alternativt ECT. |
|
Definereangst og angstlidelser |
Angst:En medfødt neurofysiologisk proces = Adfærdsrespons: forberede påkamp, flugt eller stivnen Angstlidelser:En psykisk sygdom der forårsager angst ien sådan grad, at det forstyrrer eller umuliggør et menneskes daglige liv.Detgår fra almindelig angst til at blive patologisk→ når den bliver overdrevet ift.udløsende hændelser, og den påvirker livskvaliteten og hverdagen betydeligt: |
|
Beskrivehvad der kendetegner de fobiske angstlidelser og give eksempler på specifikkefobier. |
fobisk angst er angst for ting der normalt ikke er forbundet med fare. Pt. søger aktivt at undgå det pågældende stimulus Pt. bliver angst ved tanken om at møde det stimulus eks. araknofobi(ederkopper), akrofobi( højdeskræk) |
|
Beskrivesymptomerne på panikangst |
- Pludselig optrædende angstanfald som kommer udenvarsel og uden grund. - Varighed: Mindst 4 anfald inden for 4 ugersperiode med mindst 4 angstsymptomer -Er ikke forbundet med specifik situation ellerobjekt, reel fare eller fysisk belastning. - ikke forårsaget af somatisk sygdom. - Symptomer: hjertebanken, åndedrætsbesvær, sveden,rysten, svimmelhed mv. |
|
Beskriv symptomer på generaliseret angst: |
- En angstlidelse, præget af udtalt tendens til at bekymresig unødigt og overdrevent over hverdagens begivenheder og problemer. - At man bekymre sig overdrevent meget medførerfunktionsnedsættelse og hæmmer livskvaliteten. - Varighed: mindst 6 måneder - Symptomer ikke begrænset til speciellesituationer |
|
Beskriv symptomer på obsessiv-kompulsiv tilstand(OCD) |
Obsessioner (tvangstanker):Tilbagevendende ønskede tanker, idéer, impulsereller indre billeder, som opleves som påtrængende, skræmmende og ubehagelige iforhold til normalen Kompulsioner(tvangshandlinger): Bevidst, stereotyp og gentagen adfærd, der hartil formål at fjerne og/eller kontrollere tvangstankerne |
|
Beskrive forskelligeætiologiske faktorer ved angstlidelser |
Genestisk sårbarhed: 10-25% risiko blandt førstegradsslægtninge Psykologiskesårbarhedsfaktorer: Fx Intoleranceover for usikkerhed, Optagethedaf kontrol over tanker |
|
Beskrivede væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger for angstlidelser |
Psykoterapi: Information og rådgivning, kognitiv adfærdsterapi(dårlig: jeg får et hjerteanfald, god: mit hjerte banker bare lidt), psykoedukation Farmakologisk: antidepressiva: fx. sertralin, benzodiazepiner fx. diazepan, antiepileptika fx. pregablin |
|
Definereskizofreni |
Enalvorlig psykisk lidelse som præges af psykotiske symptomer, social tilbagetrækningog svækket evne til at fungere i sociale sammenhæng |
|
Kriterier for skizofreni |
- Mindst 1 førsterangssymptom (positiv symptom) - Eller vedvarende bizarre vrangforestillinger - Eller mindst 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer med vrangforestillingeruden affektivt indhold, Sproglige tankeforstyrrelser, Kataton adfærd (særlige bevægelsesforstyrrelser, Negative symptomer - Varighed mindst en måned - Udelukkelses af primær affektiv lidelse ellerorganisk ætiologi |
|
Positive symptomer på skizofreni(kategorier) |
- Tankepåvirkningsoplevelser - Tredjepersonshørelseshallucinationer- Styringsoplevelser |
|
Negative symptomer på skizofreni |
● Træghed● Sløvhed● Affektaffladning● Initiativløshed● Passivitet● Sprogfattigdom● Kontaktforringelse● Manglende fremdrift● Tom eller formålsløs adfærd● Indsunken i sig selv● Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen |
|
Give eksempler påneurokemiske og neuroanatomiske afvigelser ved skizofreni |
Neuroanatomiske:● Større hjerneventrikler.● Reduceret hvid og grå substans. ● Atrofi (svind) især i temporallappen inklusivamygdala, hippocampus.● Ændringer i thalamus, frontallap og parietallap. Neurokemiske:Dopaminhypotesen: antager øget dopaminergesignalering ved skizofreni |
|
Beskrive forskellige ætiologiskefaktorer ved skizofreni |
Miljøfaktorer:● Årstids for fødsel● Født i by● Øget alder på fader Genetik:● Høj arvelighed: Polygenetisk årsagskompleks80-20, arvelighed miljø |
|
Redegøre for dopaminhypotesenom skizofreni |
● Flere signalstof baner involverede (GABA,glutamat, serotonin og noradrenalin)● Dopaminaktivitet er ikke ens i hele hjernen, menderimod betinget af områder:● Forøget dopamin aktivitet i de subkortikaleområder/ det limbiske system: Forbundet med de positive symptomer● Nedsat dopamin aktivitet i det præfrontalecortex: Forbundet med negative symptomer og kognitiv dysfunktion |
|
Skitsere de forskellige faseri sygdomsforløbet ved skizofreni |
premorbid-->predromal-->progressiv-->residual |
|
Beskrivede væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger skizofreni |
Psykofarmakologisk behandling● Behandles med antipsykotika● Alle antipsykotika blokerer D2-receptoreren icorpus striatum i hjernen Førstegenerations:● D2-antagonister → binder tæt til D2 Andengenerations:Dopamin-serotonin antagonister → blokerer bådeD2 og 5-HT2A (serotoninreceptor) Psykoedukation (ofte med pårørende) |
|
Definere funktionellelidelser |
Sygdomme karakteriseret ved oplevede legemlige symptomer, der giveranledning til betydelig nedsat funktionsevne eller livskvalitet, og hvorforklaringen ikke kan findes ud fra veldefinerede somatiske eller psykiskesygdomme. |
|
Give eksempler påforskellige funktionelle lidelser |
● Colon irritabile (K58.9): Gastroenterologi● Kronisk træthedssyndrom (G93.3): Neurologi og infektionsmedicin● Kronisk piskesmæld (S13.4): Ortopædkirugi● Kronisk smerte tilstand (R.52.1-1-9): Ikkespecifik special |
|
Redegørefor forskelle og ligheder imellem funktionelle lidelser og somatoforme lidelser |
Somatoforme tilstande: Kategori afpsykiske lidelser (ICD-10) kendetegnet ved vedholdende fysiske symptomer, derikke kan tilskrives kendt somatisk lidelse eller årsag (fx hypokonder)De funktionelle lidelser og desomatoforme lidelser har forskellige symptomkriterier og tilhører forskelligelægespecialer. Somatoforme lidelser hører til i psykiatrien, mens defunktionelle lidelser er fordelt på andre specialer. |
|
Præsentere argumenter for ogimod henholdsvis den monosyndrome og den polysyndrome tilgang til funktionellelidelser |
Polysyndrome tilgang: Funktionelle lidelser er adskilte ogtilhører forskellige sygdomskategorier og specialer Monosyndrom tilgang: Funktionelle lidelser er forskelligeudtryk for samme sygdomskompleks |
|
Argumenter for monosyndrom og imodpolysyndrom tilgang: |
● Funktionelle lidelser er udtryk for et fællessygdomskompleks. ● Hvis man havde et speciale der tog sig afpatienter med funktionelle lidelser ville de blive behandlet ved nogle der kenderdet fulde aspekt i stedet for på mange forskellige afdelinger ● Selvom patienterne ikke fejler det samme er detmange af de samme faktorer der spiller ind og de reagerer forholdsvist ens påbehandling |
|
Argumenter imod monosyndrom tilgang ogfor polysyndrom tilgang: |
● Vil patienterne acceptere at man har dettesyndrom når de mener man fejler noget andet?● Man kan være bange for, at nogle patienter faldermellem to stole. |
|
Give eksempler påforskellige psykiske konsekvenser af funktionelle lidelser |
● Betydelig nedsat funktionsniveau● Nedsat livskvalitet● Får ofte ingen eller dårlig behandling● Har ofte været igennem mange undersøgelser, udenat det er ført til forklaringer på deres symptomer● Oplever sig ofte misforstået og mistænkeliggjort● Nogle bliver anklaget for at simulere symptomer |
|
Beskrive forskelligebehandlingsmuligheder for funktionelle lidelser |
● Psykologisk behandling: Fx: kognitivadfærdsterapi og mindfulness terapi● Fysisk træning: Fx: gradueret genoptræning● Medikamentel behandling: Fx: antidepressiva, antiepileptikaog opiater |
|
Definerebegrebet stigmatisering |
● Negativt kendetegn der hæftes på en person (elleren gruppe) som et socialt stempel. |
|
Redegørefor begrebet sygdomsstigmatisering og give eksempler på stigmatiseredesygdomme |
Sygdomsstigmatisering er hvor en bestemt gruppe mennesker med en sygdom stigmatiseres. Fx skizofrene er utilregnelige, eller folk med AIDS er homoseksuelle. |
|
Forklarehvordan kulturelle og samfundsmæssige forhold har betydning for stigmatisering |
Kulturelle forhold kan føre tilstigmatisering, hvor folk bedømmes udelukkende på baggrund af kultur, grundetfordomme. Fx muslimer er terroristerSamfundsmæssige forhold kan føre tilstigmatisering, hvor folk bedømmes udelukkende på baggrund af deressamfundsposition. Fx kontanthjælpsmodtagere er ugidelige. |
|
Beskrive forskellige årsagsteorierom stigmatisering |
1. Magt og systemteorier:a. System justification theoryb. Belief in a just world theory2. Evolutionære teoriera. Fx kurzban og leary og park et al.3. Psykologiske teorier:a. Terror management theoryb. Social identity theory |
|
Systemjustification theory: |
Labelling (en gruppe bliver tilskrevet egenskab) Stereotyping (egenskab er negativ og generaliserende) Separating (adskilt gruppe fra andre grupper) Status loss (stigmaet er forbundet med tab af status) Power (mekanismen afhængig af magtforhold) |
|
Belief ina just world theory: |
● Tro på at verden er retfærdig og forklarlig● “Personer med depression skal bare tage sigsammen”● “Man ligger som man har redt” |
|
Evolutionæreteorier: |
Stigmatisering eksisterer fordi det tjener et evolutionært formål. Fx større chance for reproduktiv succes Forskellige typer af stigmatisering baseret på hvilken trussel de stigmatiserede udgør |
|
Terrormanagement theory: |
Når mennesket mindes om dets skrøbelighed vil det reagere med mekanismer der øger selvtillid og opretholder selvværd → nedgøre andre → stigmatisere Stigmatisering er en ubevidst coping-mekanisme, der har til formål at resultere den aktiverede dødsangst og genoprette selvværd/ fornemmelse af styrke |
|
Redegørefor begrebet selvstigmatisering |
Når et menneske med en alvorligsindslidelse accepterer og tror på omverdenens fordomme om sindslidelser ogaccepterer dem som sine egne.Fx: en med ADHD har sværereved at gå i skole. Hvis individet tager det til sig kan det begrænse egnemuligheder à har en opfattelse af at de ikke kan noget à tager ikke en uddannelse |
|
Beskrivepotentielle konsekvenser af stigmatisering på samfundsplan og individplan |
Individ● Forsinket diagnose/ manglende behandling → tabtlivskvalitet og øget dødelighed● Tillært hjælpeløshed → tabte muligheder/selvværd● Social eksklusion/diskrimination Samfund· Komorbiditet(forekomst af to indbyrdes uafhængige sygdomme, på samme tid, hos sammeperson), tabt arbejdsfortjeneste mv. à social eksklusion/diskrimination |
|
Beskriveafhængighedens opståen og vedligeholdelse |
Man er afhængig af et psykoaktivtstof når 3 (eller flere) af disse tegn passer på forbrug i min. 1 måned ellergentagne gange i løbet af et år:· Man længes så meget efter stoffet,at det er svært at tænke på andet (cravings Man bruger større og større mængderfor at få den samme virkning Man får det fysisk og psykiskdårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) At det er vigtigere for en at brugestoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre Man har svært ved at styre,nedsætte, holde op med sit brug af stoffet Man bliver ved med at brugestoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en |
|
Beskrive forandringsmodellensforskellige trin |
· Før-overvejelse à overvejelse à beslutning à forberedelse à handling à vedligeholdelse |
|
Beskriveprincipperne for den motiverende samtale |
forsøger at skabe indre motivation tilforandring af en konkret adfærd eller livsstil à ved at hjælpe en person til at blive afklaretomkring sine værdier og livsstil. Formål: motivere til aktivt at udøve egenomsorg og ændre adfærd medafsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag. |
|
Diskutereforholdet mellem personlighed og afhængighed |
Når man er afhængig afnoget, begynder man at tilsidesætte andres behov for at opfylde sine egnebehov, fx tager man ud og drikker selvom det går ud over ens kone og børn. Enspersonlighed kan derved ændres ved at have en afhængighed, da man bliver megetegoistisk. |
|
Diskutere miljøets betydningfor afhængighed |
· miljø: Kaos ogmisbrug i hjemmet· Forældrenesbrug og attitude· Socialindflydelse, Samfundsholdning· Dårligeskoleresultater / lavt uddannelsesniveau Personlighedstræk:· Spændingssøgende· Impulsiv· Ængstelig |
|
Beskrive de biologisketeorier om afhængighed |
Genetik, Køn, Psykiske lidelser: |
|
Beskrive sociale ogkulturelle holdninger til afhængighed |
Socialt: Mange misbrugere og afhængige har tidligt i livethaft en form for psykisk lidelse. Det er meget forskelligt hvordan ens socialeomgivelser ser på ens afhængighed. Er man blandt folk der selv er afhængige, erder ikke noget forkert i afhængigheden. Kulturelt: Forskellige holdninger blandt kulturer ift om manmå, og hvornår man må drikke alkohol og tage stoffer. Ofte ses det er jo størretilgængelighed der er, jo større sandsynlighed er der for afhængighed. |
|
Definere betegnelsenpsykotropiske lægemidler |
Etlægemiddel der er i stand til at påvirke dine følelser, humør og alt der harmed sindet at gøre. |
|
Beskrive de psykotropiskelægemidlers bidrag til forståelsen af patofysiologien ved psykiske lidelser |
Ved at se på virkningen afde forskellige psykotropiske stoffer i forhold til virkningen de har, vil mankunne få en forståelse for afvigelserne fra normal transmission afnervesignaler. Eksempelvis antipsykotikasvirkning: Blokerer D2-receptorer. Dette betyder at ved en psykose vil det væreen form for overstimulering af disse receptorer. |
|
Forklare de primære virkningsmekanismerne vedantipsykotika |
Blokerer D2-receptorer (D2 antagonister) Dopamin is the wind of psycotic fire Primært brugt ved behandling af skizofrene patienter1. generation antipsykotika(typiske) → næsten udelukkende blokering afD2. 2. generation antipsykotika à blokeringaf både D2 og serotonin-receptoren (5HT-2A) |
|
Forklare de primære virkningsmekanismerne ved Antidepressiva |
● Har til formål, at øge neurotransmitteren isynapsen.Påvirker direkte eller indirekte aktionen af seretonin,noradrenalin og dopamin (SSRI eller SNRI) |
|
Forklare de primære virkningsmekanismerne ved Anxiolytika |
● Lægemidler der anvendes til at behandle angst,uro og nervøsitet.● Benzodiazepiner |
|
Forklare de primære virkningsmekanismerne ved Hypnotika |
Lægemidler, der fremkalder og forlænger søvn (mod insomni),zolpidem. Benzodiazipinlignende. |
|
Give eksempler påbivirkninger ved antipsykotika: |
1. generations antipsykotika: ● EPS: Ekstrapyramidale symptomer → ses hvis over80 % af D2 receptorerne er bundet: ● Hyperprolaktinemi2. generations antipsykotika: ● Vægtforøgning → udvikler hypertension og diabetesi stedet i længden. |
|
Forklarehvorfor neurokemiske forandringer også kan ses ved nogle psykologiskebehandlingsformer |
Nyligt er man begyndt atforske i, om forandringer opnået i psykoterapi kan dokumenteres påneurobiologisk niveau, fx ændret cortisol respons, amygdala reaktivitet mv. |