Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
74 Cards in this Set
- Front
- Back
Bindevæv. |
Substans mellem epithel og blod. Undestøtter organer.
Substans-udveksling skal derfor ske herigennm. |
|
Den 'egentlige bindevævscelle'. |
Fibroblast. |
|
Fibroblasters 2 kategorier. |
Fikse celler og vandreceller. |
|
Hvad består ECM af? |
Grundsubstans, fibre og glykoproteiner. |
|
Hvad består grundsubstansen af? |
Glykosaminoglykaner og proteoglykaner.
Kan lave en vandig gelé. |
|
Hvad er fibrenes funktion? |
Mekanisk støtte. |
|
De 3 fibertyper i bindevæv. |
Kollagene, retikulære og elastiske fibre. |
|
Glykoproteiner. |
Kan hæfter komponenter til hinanden. Eks. celler og ECM via. integriner. |
|
Den hyppigst forekomne bindevævsfiber. |
Kollagene fibre. |
|
Kollagen. Basofilt eller acidofilt. |
Acidofilt.
Derfor eosinofilt. |
|
Hvilken farve har kollagene fibre i Van Gieson farvning? |
Røde. |
|
Opbygningen af tværstribede kollagene fibre. |
3x Alfa-kæder (polypeptid) -> tripelhelix. Disse lægger sig med bestemte mellemrum.
Samler sig i fibriller og senere til fibre. |
|
Dannelsen af kollagene fibre. |
Prokollagen ('inaktiv' tripelhelix) dannes i cellen (først RER og senere golgi), secerneres ved exocytose. I ECM bliver prokollagent aktivt og sættes sammen af enzymer til kollagene fibre. |
|
Hvad afgør kollagen-typen? |
Sammensætningen af aminosyrerne i alfakæderne.
Heller ikke alle vil danne tværstribning. |
|
Kollagen type I. |
Tværstribet. Størt mængde i organismen. Ses i dermis, blodkar, sener, knogler. |
|
Kollagen type II. |
Tværstribet. Ses i hyalin og elastisk brusk. |
|
Kollagen type III. |
Tværstribet. Ses typisk sammen med kollagen type I og i retikulære fibre. |
|
Kollagen type IV. |
Ikke tværstribet. Kun i basalmembranen. |
|
Hvad er MMP. |
Matrix Metallo Proteinase. Nedbryder komponenter i ECM. |
|
Opbygningen af retikulære fibre. |
Spinkle kollagen type III danner et netværk. En 'coat' af proteoglykaner og glykoproteiner. |
|
Hvordan farves retikulære fibre? |
PAS-metoden og sølvfarvning. |
|
Hvilken farve har retikulære fibre ved PAS-farvning? |
Røde. |
|
Hvilken farve har retikulære fibre ved sølvfarvning? |
Sorte. |
|
Ses retikulære fibre i HE-farvning? |
Nej. |
|
Hvor findes retikulære fibre? |
Omgiver fedtceller, Schanske celler og muskelceller, parenchymceller i kirtler. |
|
Opbygningen af elastiske fibre. |
Elastinmolekyler med perifære fibriller (fibrillin) og mange tværbindinger. |
|
Ses elstiske fibre i HE-farvning? |
Nej. |
|
Elastiske fibres funktion. |
Bruges i væv til at give strækevne. |
|
Hvor meget kan elastin strækkes? |
150 %. |
|
Hvordan er elastiske fibre arrangeret? |
Kan bade være som net, parallelt eller som en membran. |
|
Hvor ses elastiske fibre som net? |
Ek.s lunger og dermis. |
|
Hvor ses elastisk parrallelt arrangeret? |
I ligamenter (ledbånd) |
|
Hvor ses elastin arrangeret som en membran? |
I arteriervægge. |
|
Elastinfiber-dannende celler. |
Fibroblaster og glatte muskelceller. |
|
Hvad er GAG? |
Glykosaminoglykaner. |
|
Hvad består proteoglykaner af? |
GAG + kerneprotein. |
|
Hvad er funktionen af proteoglykaner? |
Kan lave aggregater, der binder vand. |
|
Hvad er hyaluronan? |
Et GAG. |
|
Hvorfor er hyaluronan specielt? |
Ikke sulfateret og ikke bundet til kerneprotein.
Kan danne rigtig store aggregater. |
|
Hvordan skabes det osmotiske tryk i eks. brusk og hvorfor er det smart? |
Proteoglykan-aggregaterne, der binder vand. Tvinger kollagen til at spændes og vævet er i stand til at genoptage sin form.
Elasticitet og modstandsdygtighed mod kompression. |
|
Fibronektin. |
Et glykoprotein. Binder integrin på celleroverfladerne med kollagene fibre. |
|
De 2 bindevævscellekatogorier. |
Fikse og faste. |
|
De fikse celler. |
Fibroblaster, retikulumceller, mesenchymale celler, fedtceller. |
|
De faste celler. |
Med egenbevægelse. Monocytter, makrogaer, dendriske celler, lymfocytter, plasmaceller, granulocytter, mastceller. |
|
Bindevævscellen. |
Fibroblast. |
|
Fibroblastens kendetegn. |
Affladede el. tenformede m. langeudløbere. Kan aktiveres. |
|
Den inaktive fibroblast. |
Lidt ER og lille golgi. |
|
Den aktive fibroblast. |
Større ER og mere golgi end den inaktive fibroblast. Secernerer ECM.
Kan danne myofibriller og bliver til en myofibroblast- |
|
Myofibroblast. |
En aktiv fibroblast, der begyndt at lave myofibriller. Den er derfor i stand til at kontrahere sig. Eks. ved sårheling. |
|
Retikulumcellen. |
Minder om fibroblast. Tæt sammenflettet med retikulært netværk. Secernerer retikulære fibre. Lys, stor, oval kerne. Meget cytoplasma, der er basofilt. Danne et net af celler. |
|
Mesenchymale celler. |
Flest i fosteret (i mesenchymet), postnatalt finde de perivaskulært. |
|
Hvad kan mesenchymale celler differentiere til? |
Mange celler bl.a. fibroblast og glatte muskelceller. |
|
Hvad er fedtvæv? |
Væv, hvor fedtceller dominerer. |
|
Hvor findes fedtceller typisk? Udover fedtvæv selvfølgelig. |
I små grupper nær små blodkat. |
|
Fedtcellers funktion. |
Oplagre triglycerider. |
|
Fedtceller er omgivet af ______ fibre. |
Retikulære. |
|
Hvor stammer makrofager fra? |
Monocytter, der efter deres indtrængen i bindevæv differentierer til makrofager. |
|
Makrofagers levetid. |
2 måneder. |
|
Makrofager i hvilestadium findes som 2 typer. Hvilke? |
Fikse og faste. Det er her de kaldes residente. |
|
Fikse makrofagers udseende og kendetegn. |
Talrigeste. Ten/stjerneformede. Ligger langs de kollagene fibre. Små mørke kerner. Meget kondenseret kromatin. |
|
Frie makrofager udseende og kendetegn. |
15-20 μm. Afrundede store kerner. Vakuoler. Granula. Lysosomer. Residuallegemer. |
|
Frie makrofagers bevægelse. |
Celle kravlning med retning styret af kemostasi. |
|
Hvor ser man mange makrofager? |
Nær indgangsporte. Eks. hud og slimhinder. |
|
Hvad er opsoniserede partikler? |
Paktikler (typisk fremmedlegemer) med antistof. |
|
Mikroglia. |
Nervesystemets makrofager. |
|
Hvad sker ved aktivering af makrofager? |
Vokser + får flere lysosomer. |
|
Hvad er funktionen af dendritiske celler? |
Præsentere antigen.
Opsamler antigener i væv, sejler med blod- el. lymfekar til lymfeknuder og præsenterer lymfocytterne for dem. |
|
Karakteristisk for dendritiske celler. |
Har lange udløbere. |
|
Lymfocytters størrelse. |
Ca. 7 μm. |
|
Hvor findes lymfocytter? |
I lymfoide organer og i blodbanen. |
|
Lymfocytters udseende. |
Runde, basofil kerne. Basofilt cytoplasma. |
|
Har lymfocytter egen-bevægelse? |
Ja. |
|
Hvad er plasmacellers funktion? |
Syntetiserer og secernerer antistof. |
|
Plasmacellers udseende. |
10-20 μm. Let oval, excentrisk placeret kerne. Basofilt cytoplasma. Meget rER og stort golgi. mange ribosomer. |