Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
101 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er hypodontia vera? |
En manglende tand i tandsættet |
|
|
Hvad er hypodontia spuria? |
Anlagt tand men ikke frembrudt i munden |
|
|
Hvad er den relative hyppighed for hypodontia vera? |
8-8/8+8>5-5>5+5>2+2>1-1>4+4>4-4>2-2>3+3 |
|
|
Hvad er hyperdontia spuria? |
En mælketand tilstede i det permanente tandsæt |
|
|
Hvad er hyperdontia vera? |
Ekstra tand i tandsættet
Supplementarii: ekstra tand med alm. morfologi
Supplenumerarii: ekstra tand med afvigende morfologi |
|
|
Nævn den relative hyppighed for mikrodonti |
8+8>8-8>2+2 |
|
|
Hvilken tand kan være af typen makrodonti? |
1+1 |
|
|
Nævn den relative hyppighed for rizomikri |
1+1>5+5>5-5>4+4>4-4>8-8>8+8 |
|
|
Hvilken tand kan være af typen rizomegali? |
3+3 |
|
|
Hvad er marginalt tuberculum? |
Struktur med fritgående spids lokalkaliseret okklusalt på randcrista. Størrelse varierer. Kan forekomme på alle OK molarer |
|
|
For hvilke tænder kan linguale tuberculum forekomme? |
2+2>1+1>3+3 |
|
|
Hvor er tuberculum paramolare lokaliseret? Nævn den relative hyppighed |
Altid mesiofacialt
8+8>8-8>7+7>7-7 04+04>04-04 |
|
|
Hvor er carabelli struktur lokaliseret? Nævn den relative hyppighed |
Altid mesiolingualt
6+6>7+7>8+8 05+05>04+04 |
|
|
Hvor er tuberculum carabelli lokaliseret? Nævn den relative hyppighed |
Altid mesiolingualt
6+6>7+7>8+8 05+05 |
|
|
Hvad er amelogenesis imperfecta? |
Emaljesubstanstab |
|
|
Hvad er dentinogenesis imperfecta? |
Dentinsubstanstab, der fører til afskalning af emalje |
|
|
Hvad er emaljehypoplasier? |
Eksterne: "huller" i emalje |
|
|
Hvad er emaljeopaciteter? |
Interne: undermineraliseret emalje med intakt overflade |
|
|
Hvad er en Turner tand? |
Tand med brunlig deffekt grundet inflammation på apex på mælketand |
|
|
Hvad er dentes confusi? |
Sammenvoksning af dentin og emalje |
|
|
Hvad er dentes concreti? |
Sammenvoksning af cement |
|
|
Hvor findes foramen coecum? |
2+2>1+1 (lingualt) 6-6>8-8>7-7 (facialt) 6+6>7+7>8+8 (facialt) 05-05>05+05 (facialt) |
|
|
Hvor er foramen paramolaricum lokaliseret? |
8-8>7-7>6-6 (mesiofacialt) 04+04>04-04 |
|
|
Hvor er foramen carabellicum lokaliseret? |
Mesiolingualt |
|
|
Hvad er attrition? |
Naturligt slid, generelt tand mod tand.
UK-front slides på facialfladen OK-front slides på lingualfladen |
|
|
Hvad er interstitielt slid? |
Approximalt slid hvor kontaktpunkter bliver til kontaktflader |
|
|
Hvad er abrasion og hvilke undergrupper findes der? |
Form for slid der opstår, når der sker tygning af bestemte fødevarer, brug af tandbørste o.lign eller der er direkte kontakt ml tand og fremmedlegeme.
Usur: lokaliseret slideeffekt fremkaldt af fremmedlegeme, der kontakter direkte mod tand fx tandbørste, pibe, synål, hårnål
Erosion: fjernelse af tandsubstans pga syrepåvirkning |
|
|
Hvordan inddeles abrasion? |
0: Intet slid 1: Facetdannelse på emalje okklusalt/incisalt 2: Pletvis dentindannelse (dentinøer) 3: Perifer emaljerand 4: Slid til collum - eksponeret pulpacavum |
|
|
Hvad er en prismetand/taurodonti? |
Tand med lave rødder og høj rodsokkel |
|
|
Beskriv emaljeudløber |
Ekstra emalje. Kan have forskellig størrelse. Sidder ofte ud for furkaturen på molarer eller overgangen ml to tandflader |
|
|
Hvad er hypercementose? |
Ufysiologisk cementpålejring, der begynder ved apex og breder sig op til collum |
|
|
Hvor er furkal birod lokaliseret? |
Alle OK-molarer (ml. MF og L rod)
8-8>7-7 (ml. M og D rod)
05+05 (ml. MF og L rod) |
|
|
Hvor er radix paramolaris lokaliseret? |
8+8>7+7 (facialt for MF rod)
8-8>7-7>6-6 (facialt for M rod)
04-04 (facialt for M rod) |
|
|
Hvilke tænder kan radix entomolaris forekomme på og hvor ligger radix entomolaris? |
6-6>7-7>8-8
04-04>05-05
Altid lingualt for D rod |
|
|
Hvor forekommer paramolare struktur? |
8+8>8-8>7+7>7-7>6+6>6-6 04+04>04-04>05+05>05-05
Altid mesiofacialt |
|
|
Hvor forekommer tuberculum paramolare? |
8+8>8-8>7+7>7-7 04+04>04-04
Altid mesiofacialt |
|
|
Hvor forekommer carabelli struktur? |
6+6>7+7>8+8
05+05>04+04
Altid mesiolingualt |
|
|
Hvor forekommer tuberculum carabelli? |
6+6>7+7>8+8
05+05
Altid mesiofacialt |
|
|
Hvor lang tid er roddannelsen efter frembrud for temporære tænder? |
01+01/01-01, 02+02/02-02: 1 år
03+03/03-03, 04+04/04-04, 05+05/05-05: 1,5 år |
|
|
Hvad er tandskår for de permanente tænder? |
Alle incisiver pånær 2+2 samt hjørnetænder: 4 mrd
2+2: 9-12 mrd
1. præmolar: 1,5 år
2. præmolar + 2. molar: 2,5 år
1. molar: 10. fostermåned |
|
|
Hvad er tandskår for temporære tænder?
|
01-01/01+01, 04-04/04+04: 4 mrd
02-02/02+02, 03-03/03+03, 05-05/05+05: 5 mrd |
|
|
Hvordan oplukker man OK og UK incisiver og hjørnetænder? |
Incisiver og hjørnetænder har generelt en rod og en rodkanal. Der foretages en oplukning, der i tråd med tandens morfologi ligner en afrundet trekant. Trekanten er bredest i mesiodistal dimension og konvergerer lingualt. Selve rodkanalen finder man i spidsen af trekanten. |
|
|
Hvorfor er der vigtigt at vide noget om pulpamorfologi? |
Fyldninger/kroner (undgå perforation ved excarvering, præparation)
Parapulpae stifter (stifter "ved siden af" pulpa) |
|
|
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om rodmorfologi? |
Rodbehandling (antal, indgange, forløb, tværsnit, bikanaler)
Tandrensning (furkaturer, rodfurer, tværsnit, emaljeudløbere, rodskruer, stifter)
Ekstraktion
Hemisektion
Tandretning |
|
|
Hvordan oplukkes UK præmolarer? |
Der foretages en ovalformet oplukning i tanden. Oplukningen er forskudt en smule facialt i relief og har størst udstrækning faciolingualt og er mere sammenklemt i mesiolingual dimension. Der ses oftest 1 rodkanalåbning, der |
|
|
Hvordan foretages en oplukning på UK præmolarer? |
Der foretages en ovalformet oplukning i tanden forskudt facialt i relief. Ovalen har størst udstrækning faciolingualt og er mere sammenklemt i mesiodistal dimension. Der ses oftest 1 rodkanalåbning, der er placeret en smule facialt for midten.OBS: 4-4 kan have to rodkanaler - i så fald vil det være af type IV kanal, der deler sig i den apikale del med to separate apikale foramina |
|
|
Hvordan oplukker man 4+4? |
Der foretages en ovalformet oplukning i tandens centrale del. Ovalen har størst udstrækning faciolingualt og er sammenklemt mesiodistalt. Der ses to rodkanalåbninger - en lingual og en facial. Den faciale rodkanal er placeret en smule lingualt for den faciale cusp top og den linguale rodkanal er lokaliseret en smule lingualt for den centrale udviklingsfure. |
|
|
Hvordan oplukker man 5+5? |
Der foretages en ovalformet oplukning i tandens centrale del. Ovalen har størst udstrækning faciolingualt og er mere sammenklemt mesiodistalt. Der ses 1 rodkanal placeret helt centralt i tanden. Hvis rodkanalen ikke er placeret helt centralt, men enten forskudt facialt eller lingualt, tyder det på, at der er to kanaler i en rod. |
|
|
Hvordan oplukker man 6+6 og 7+7? |
Der foretages en oplukning som en afrundet trekant i tandens mesiale del - undgå så vidt som muligt at gennemskære crista obliqua. Trekanten er bredest facialt i den mesiodistale dimension og er spids i lingual retning. Der ses 3-4 rodkanalåbninger - en palatinal, en mesiofacial og en distofacial og evt en mesial. |
|
|
Hvordan oplukker man 6-6? |
Der foretages en oplukning som et afrundet rektangel i tandens mesiale del og er forskudt facialt i relief. Rektanglet er længest i mesiodistal dimension. Der ses tre rodkanalåbninger - en mesiofacial, en mesiolingual og en distal, som ligger meget tæt på den centrale udviklingsfure |
|
|
Hvordan oplukker man 7-7? |
Man foretager en oplukning som en afrundet ligebenet trekant forskudt i tandens mesiale del. Trekanten er bredest i mesialt i den faciolinguale dimension og mere spids i distal retning.
Der ses 3 rodkanalåbninger - en mesiofacial, en mesiolingual og en distalt placeret i trekantens spids (en smule mesialt for den distale randcrista fossa) |
|
|
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om kronemorfologi? |
Fyldninger/kroner/broer
Plakretention (caries)
Rodbehandling (åbning til kronepulpakammer)
Ekstraktion (hvor skal instrumentet placeres for at få fat?)
Brackets placering (tandretning)
Bidslibning, bidskinne
Placering af bøjlegrene til delprotese |
|
|
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om cervikalområdet? |
Fyldninger (overskud/underskud)
Matriceanlæg (korrekt tilpasning)
Korrekt valg af ekstraktionstang
Tandrensning (furkaturindgange, emaljeudløber) |
|
|
Beskriv 1+1 og 1-1 |
1+1: "Skovlformet", tydelig randcrista, stort distalt forskudt cingulum, oval/trekanten collumtværsnit hvor hypotenusen svare til mesialfladen, lille CRI, kan have foramen coecum. 1-1: Symmetrisk tand, lige incisalkant og dermed er kontaktpunkter placeret i samme niveau, tuberculum er centralt placeret, 0 eller 2 rodfurer med samme dybde, "mejsel" formet, ikke så tydelige randceista, lille ruberculum, collumtværsnit er 8--tal formet, kan aldrig have foramen coecum |
|
|
Beskriv 2+2 og 2-2 |
2+2: "Skovlformet", tydelig randcrista, stort centralt placeret cingulum, stort CRI, rundt/oval collumtværsnit, har ofte foramen coecum 2-2: Ikke så tydelige randcrista, lille distalt forskudt cingulum, asymmetrisk tand, skråtstillet incisalkant, har aldrig foramen coecum |
|
|
Beskriv 3+3 og 3-3 |
3+3: "Løg"/"dolk" kroneform, collumtværsnit er trekanten eller oval, facialfladen er meget bredere en lingualfladen i mesiodistal dimension, spidsere cusptip, tydelige cristae, tydelige fissurer og stort lingualt tuberculum, stort CRI 3-3: Smal tand, "svømmende fisk" set approximalt fra, timeglasformet collumtværsnit, facialfladen er kun lidt større en lingualfladen i mesiodistal dimension, mere stumpt cusptip, ikke så tydelige cristae, ikke så stort distalt forskudt tuberculum og ikke så tydelige fissurer, lille CRI |
|
|
Beskriv 4+4 og 4-4 |
4+4: Mesial konkativtet, mesio marginal udviklingsfurer, mesial cusphældning er længere end den distale cusphældning, asymmetrisk tand, lingual cusp forskudt mesialt, facial cusp er kun lidt større end den linguale, to rødder, lang central udviklingsfure 4-4: 2 cuspides med meget stor højdeforskel, stor trekantet okklusal aspekt, mesio-lingual fure ved randcrista, 2 rodfurer mesialt |
|
|
Beskriv 5+5 og 5-5 |
5+5: Symmetrisk tand, kort central udviklingsfure, meget lille forskel ml. de to cusp, linguale cusp er forskudt mesialt 5-5: Kan enten have 3 eller 2 cuspides, Y-formet central udviklingsfure (3 cusp), H- eller U-formet central udviklingsfure (2 cusp), ekstra rodsøjle mesialt |
|
|
Beskriv 6+6 og 6-6 |
6+6: 4 cusp, crista obliqua (går fra mesiolingual til distobuccal), lingualfladen er større i mesiodistal dimension(approximalflader konvergerer facialt) end facialfladen, en crista transversa (mesiolingualt til mesiobuccalt), tuberculum carabelli på mesiolingual cusp, mere spredte rødder, flere og dyberer rodfurer end 7 og 8 6-6: 5 cuspides (3 facialt og 2 lingualt), regelmæssigt okklusalrelief, zigzag-formet centraludviklingsfure, to crista transversa, mere spredte rødder end 7er |
|
|
Beskriv 7+7 og 7-7 |
7+7: 4 cuspides, crista obliqua, approximalflader konvergerer lingualt = lingualfladen er smallere end facialfladen i mesiodistal dimension, crista transversa, mere samlede rødder og derfor højere rodsokkel 7-7: 4 cuspides med korsformet fissursystem, to crista transversa, paralelle rødder |
|
|
Beskriv 8+8 og 8-8 |
8-8: Størst dimension faciolingual, efterligner 6-6, uregelmæssig, flere acessoriske sulci og crista, dybere interlobalfurer, mindre okklusalflade, sammenvoksede rødder, lille CRI, stor bredde forskel på mesiale og distale rødder 8+8: Uregelmæssig, flere ekstra acessoriske sulci og cristae, dybere interlobalfyrer, mindre okklusalflade, atypisk antal cuspides, efterligner ofte 7+7, sammenvoksede rødder, lille CRI |
|
|
Hvordan adskiller man 8+8 fra 8-8? Og hvordan adskiller man facialfladen fra lingualfladen? |
8+8: Kronen har størst dimension faciolingualt, "sammenklemt klasse", rhomboid form 8-8: Kronen har størst dimension mesiodistalt, "aflang" rektangulær Skelne facialfladen fra lingualfladen: Approximalfladerne konvergerer lingualt |
|
|
Hvad er forskellen på temporære tænder og permanente tænder generelt? |
Temporære tænder: Små tænder, blålighvide, svagere relief, længere rødder, større pulpahorn (tyndere emalje og dentin), mindre mineraliseret, kraftigere basal cingulum, anteriore tænder har facial rodafbøjning, kloformet rodkompleks og lavere rodsokkel Permanente tænder: Større tænder, gulliggrålighvide, tydeligere relief, mindre pulpahorn (mere dentin og emalje), mere mineraliseret, mindre kraftigt basal cingulu. |
|
|
Hvornår er roddannelsen færdig efter, at tanden er brudt frem? (For temporære tænder) |
Incisiver: 1 år Hjørnetænder + molarer: 1,5 år |
|
|
Hvad er resorptionsvarigheden for temporære tænder? |
Incisiver: 2 år Hjørnetænder: 4 år Molarer: 5 år |
|
|
Hvilken form har kronepulpakammeret? |
Kronepulpakammeret har facon som svarer til kronens form. Antal rodkanaler svarer for det meste til antal rødder. |
|
|
Hvilke andre strukturer kan foramen paramolaricum optræde sammen med? |
Tuberculum paramolare og paramolare struktur |
|
|
Hvilke andre strukturer kan foramen carabellicum optræde sammen med? |
Tuberculum carabelli og carabelli struktur |
|
|
Hvilke tænder har crista transversa? |
Alle molarer og præmolarer pånær 5-5 (især tricuspides varianten!) |
|
|
Beskriv tandens dimensioner |
Kronehøjde: Kronehøjden aftager jo mere distalt man kommer i tandrækken -> kontaktpunkter forskydes mere cervikalt jo længere distalt man går i tandrækken
Kronelængde og kronebredde (M-D og F-L) OK: Kronelængde og kronebredde stiger mellem grupperne, jo længere distalt man kommer, men falder indenfor tandgruppen
Kronelængde og kronebredde (M-D og F-L) UK: Kronelængde og kronebredde stiger mellem tænderne, jo længere distalt man kommer, men ved 6-6 falder den |
|
|
Hvilken rodfure er altid dybest? |
Den distale rodfure |
|
|
Nævn andre betegnelser for emaljecementgrænsen |
Gingivallinjen, cervikale emaljerand |
|
|
Forskel på T og P |
Temporære tænder: små, blålighvide, svagere relief, kraftigere basal cingulum, I+C har facial rodafbøjning, molarer har lavere rodsokkel pga mere spredte rødder, længere rødder ift. krone, mindre mineraliseret og emalje og dentin er tyndere -> pulpa er større, ikke stor formvariation, tyggefladen er mindre |
|
|
Hvad er den generelle forskel på OK og UK incisiver? |
OK incisiver: Stort tuberculum, tydeligere randcrista, "skovlformet", trekantet/ovalformet collumtværsnit UK incisiver: Lille tuberculum, mindre tydeligere randcrista, "mejselformet", timeglas/8-talformet collumtværsnit |
|
|
Hvilke tænder kan have foramen coecum? |
1+1 og 2+2. På 2+2 forekommer det oftere |
|
|
Hvad er forskellen på 1-1 og 2-2? |
1-1: Symmetrisk tand, incisalkant er lige, tuberculum er centralt placeret, 0 eller 2 rodfurer (samme dybde mesialt og distalt) 2-2: Asymmetrisk tand, incisalt kant skråner, tuberculum er distalt forskudt, 2 rodfurer (distal er dybest) |
|
|
Hvad er forskellen på 1+1 og 2+2? |
1+1: Lille CRI, stor tand, lille formvariation, sjældent rodafbøjning, trekantet collumtværsnit (retvinklet trekant, hvor hypotenusen svarer til mesialfladen), kan have foramen coecum 2+2: Stort CRI, mindre tand, stor formvariation, ofte rodafbøjgning, rundt/oval collumtværsnit, har ofte foramen coecum |
|
|
Hvordan kan udbugtningsgraden bruges til at sidebestemme? For hvilke tænder gælder den for? |
Udbugtningsgraden er størst (mest konveks) på den mesiale approximalflade for anteriore tænder (incisiver og hjørnetænder). |
|
|
Hvad er forskellen på OK og UK præmolarer? |
OK præmolarer: ingen kroneflugt, oval kroneform okkl. (størst dimension faciolingualt), næsten lige høje cuspides, 1 rodfure mesialt og ingen ekstra rodsøjle UK præmolarer: har kroneflugt, rund eller let kantet kroneform okklusalt, 2 rodfurer mesialt pga. ekstra rodsøjle mesialt |
|
|
Hvad er forskellen på 4+4 og 5+5? Hvad er fælles for dem? |
4+4: Mesial konkavitet, asymmetrisk tand, længere central udviklingsfure pga. randcrista fossa ligger tættere på randcrista 5+5: Aldrig mesial konkavitet, symmetrisk tand, mindre central udviklingsfure pga fossa ligger mere centralt, mange accessoriske sulci Begge præmolarer har en mesial forskudt lingual cusp |
|
|
Hvad er forskellen på 4-4 og 5-5? |
4-4: 2 cuspides, stor trekantet okkl. flade, stor højdeforskel på cuspides, mesio-lingual fure ved randcrista, mesialflader er i nogle tilfælde ikke bredest, fladest og højest, har en kraftig crista transversa 5-5: 2-3 cuspides, Y-formet eller H, U-formet fissursystem, lille rund eller kantet okkl. flade, lille højdeforskel på cuspides, har ingen mesio-lingual fure ved randcrista, har ingen crista transversa Begge præmolarer har ofte to rodfurer mesialt pga. ekstra rodsøjle |
|
|
I hvilken klinisk procedure kan den mesiale konkativet på 4+4 volde problemer? |
Det er svært at placere matriceanlægget korrekt og tilstrækkeligt. Derudover volder den mesiale konkavitet problemer ved ekstraktion. |
|
|
Hvad er forskellen på OK og UK molarer? |
OK molarer: 3 rødder, størst udstrækning faciolingualt, ingen kroneflugt UK-molarer: 3 rødder, størst udstrækning mesiodistalt, kroneflugt |
|
|
Hvor ligger kronepulpakammeret? |
Tand uden rodsokkel: Kronepulpakammeret ligger i kronen Tand med rodsokkel: Kronepulpakammeret ligger både i rodsoklen og i kronen |
|
|
Hvad er forskellen på 04'er og 05'er? |
04: har tuberculum molare, ligner ikke permanente tænder, okklusalrelief er svagt, mesiale lobi er meget større end den distale lobi 05: har aldrig tuberculum molare, efterligner 6'er i det permanente tandsæt, okklusalrelief er kraftigere end for 04'er, den mesiale lobi er ikke meget større end den distale |
|
|
Hvad hedder de furer, der udspringer fra Randcrista fossae? |
Margino-segmentalfurer |
|
|
Hvad hedder de furer, der udspringer fra Randcrista fossae? |
Margino-segmentalfurer, som adskiller en lobus og et randcrista kompleks |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 4+4 |
En centraludviklingsfure, margino-segmentalfurer, acessoriske sulci, mesial marginal udviklingsfure (essentiel marginalfure), der udgår fra mesial randcrista fossa og gennemskærer den mesiale randcrista |
|
|
Hvor findes randcrista fossa? |
Alle præmolarer og molarer pånær 4-4 |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 5+5 |
Crista transversa, 2x crista triangularis, mesial og distal fossa, margino-segmentalfurer |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 5+5 |
Crista transversa, 2x crista triangularis, mesial og distal fossa, margino-segmentalfurer |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 5-5 (trecusptype) |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 5+5 |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 5+5 |
Crista transversa, 2x crista triangularis, mesial og distal fossa, margino-segmentalfurer |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 5-5 |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 4-4 |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 6-6 |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 6+6 |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 4+4 |
Back (Definition) |
|
|
Beskriv okklusalfladen på 7-7 |
Back (Definition) |
|
|
Hvad kaldes de furer, der fortsætter på hhv. facial og lingualcuspen? |
Facial: mesiofacial og distofacial fure
Lingual: mesiolingual og distolingual fure |
