Tandmorfologi - Basisk

Front 1

Spørgsmål omhandlende emaljen:
A. Hvilke farve har emaljen?
B.Hvilke funktion har emaljen?
C. Hvor mineraliseret er emaljen i sammenligning med dentin og cement?
D. Hvad hårdt er emaljen?
E. Hvad udvikles det fra?

Back 1

A. Hvid
B. Beskytter den anatomiske krone
C. Meget mere mineraliseret end både dentin og cement.
D. Emaljen er det hårdeste væv i vores krop.
E. Udvikles fra emaljeorganet, er et produkt af specialiserede epitelcelelr = ameloblaster

Front 2

Spørgsmål omhandlende cement:
A. Farven?
B. Funktion?
C. Er det tykt eller tynd - og hvor især?
D. Hårdheden af cement er det samme som et andet væv i vores krop, hvilke?
E. Hvad er cement udviklet fra?

Back 2

A. Gul
B. Dækker roden
C. Tynd - især nær cervikallinjen
D. Knogle
E. Tandsækken (mesoderm) - er et produkt af cementoblaser.

Front 3

Spørgmål omhandlende dentin:
A. Farve?
B. Hvad er dentin dækket af?*
C. Normalt kan man ikke se dentin, hvornår der der muligt at se den?
D. Hvilke er hårdest, dentin eller cement?
E. Hvad er dentin udviklet fra?

Back 3

A. Gullig
B. Dækket af emalje på kronen, og af cement i roden.
C. Kan ses på røntgen eller hvis emalje/cement er fjernet.
D. Dentin er hårdere end cement, men mindre hårde end emalje.
E. Udviklet fra tandpapillen (mesoderm) - er formet af odontoblasterne - der er lokaliseret på grænsen mellem dentin og pulpa.

Front 4

Spørgsmål omhandlende pulpa:
A. Er pulpa mineraliseret?
B. Hvor ligger pulpa henne i tanden?
C. Hvad er foramen apicale?
D: Hvad er pulpa udviklet fra?
E. Hvilke funktioner har pulpa?

Back 4

A. Ikke mineraliseret
B. Ligger i kronepulpakammer og rodkanal.
C. Foramen apicale er ved spidsen af en rod, hvor nervetråde og blodkar løber igennem til pulpa.
D. Udviklet fra tandpapillen (mesoderm)
E. Pulpa har fælgende funktioner:

"Dannelsesfuntkion":
- Indeholder odontoblaster, der danner sekundær dentin hele livet igennem.

Sensitiv funkion:
- Nerveender registrerer smerte fra ex varme, kulde.

Blodforsynende funktion.

Beskyttende funktion:
- Pulpa reagerer på skade ved dannelse af teritær dentin.

Front 5

A. Hvad er primær dentin?
B. Hvad er sekundær dentin?
C. Hvad er teritær dentin?

Back 5

A. Dannes indtil tanden er færdigudviklet
B. Dentinaflejring (fysiologisk) i pulpakammeret efter den primær dentin er afslttet
C. Irritationsdentin - dannes på væggen af kronepulpakammeret ved mekaniske og andre påvirkninger af kronens dentin.

Front 6

A. Hvad er den anatomiske krone?
B. Hvad er den anatomiske rod?
C. Hvad er den kliniske krone (funktionelle krone)?
D. Hvad er den kliniske rod (funktionelle rod)?

Back 6

A. Den del af tanden, der er dækket af emalje.
B. Den del af tanden, der er dækket af cement-
C.Den del af tanden, der ses i munden (frembrudt i tanden).
D. Den del af tanden, der ikke ses, da denne er dækket af gingiva (sidder i kæben).

Front 7

Hvad er paradotium?

Back 7

Tanden ophængningsapparat.
Omfatter den marginale gingiva/frie gingiva, cement, rodhinden og alveoleknoglen.

Front 8

Hvad hedder marginale gingiva også?

Back 8

Frie gingiva, cervikalgingiva - den frie tandkødsrand

Front 9

Hvad er interdentalpapiller?

Back 9

Den del af gingiva, der ligger i interdentalrummet.

Front 10

Hvad er interdentalrummet?

Back 10

Spatium interproximale = approksimalrum
Dannes under det approksimale kontaktsted, og som begrænses af de to nabotænders approksimale flader og kæbeknoglen. Er normalt udfyldt af inderdentalpapil.

Front 11

Hvad er mameloner?

Back 11

Betegnelse for de konvekse strukturer, der ofte kan ses incisalt på nyfrembrudte incisiver.
Antallet af memeloner er lig med antallet af lobi.

Front 12

Hvad er pericymatier?

Back 12

Betegnelse for den bølgeformde overfladestruktur, der kan iagttages på nyfrembrudte, intakte tænder (1-26)

Front 13

Hvad er sulcus (sulci)?

Back 13

Fure eller rende, der løber mesiodistalt på okklusalflader på de bagerste flader. Dannes af buccale og linguale crista triangularis (1-19)

Front 14

Hvad er central udviklingsfure = essentiel sulcus ?

Back 14

Findes altid på okklusalfladen. Opståer, hvor to lobi støder sammen. (1-27)

Front 15

Marginal-segmentalfure ? (fossa develomental groove)

Back 15

Fure der adskiller en lobus og et randcristakompleks (1-27)

Front 16

Hvad er Accessoriske sulci/fure (marginal ridge groove) (1-27)

Back 16

???

Front 17

Essentiel marginalfure? (marginal ridge groove) (1-27)

Back 17

???

Front 18

Hvad er fissurer?

Back 18

Spalte, revne i dybden af enhver fure.

Front 19

Hvad er en fossa?

Back 19

Fordybning

Findes mellem randcristae på lingualfladen på fortænder I_1, I_2 sup).

Findes specifikke steder på okklusalfladen på de bagerste tænder (cirkel 1-31)

Front 20

Hvilke betegnelser har rodspids?

Back 20

Apex eller radicis dentis (1-33A)

Front 21

Hvilket andet navn har foramen apicale ?

Back 21

foramen apicis dentis (1-33)

Front 22

Hvilke andre navne har tandhalsen? Hvad er denne?

Back 22

Cervix dentis, collum dentis (1-33)

Den del af tanden, der omfatter den cervikale emaljerand og strækker sig lidt i såvel coronal som apikal retning for den cervikale emalherand.

Front 23

Hvad er en rodsokkel?

Back 23

Betegnelse for den cervikale del af rodkomplekset hvor rodsøjlerne er nonseperate.

Front 24

Hvad er furkatur?

Back 24

Ex bifurkatur = bifurcatio dentis
Forgreningsstedet, hvor to seperate rodkomponenter afgår fra rodsoklen.

Trifurkatur = trifurcatio dentis
Hvor tre seperate rodkomponenter afgår fra rodsokklen.

Front 25

På hvilke tænder kan man se crista obliqua?

Back 25

6+6, 7+7 (sjældents 8+8)
04+04, 05+05

Front 26

På hvilke tænder kan ses crista transversa?

Back 26

????

Front 27

Nævn to andre betegnelser for emalje-cementgrænsen

Back 27

Cervikale emaljerand
Gingivallinjen.