Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
53 Cards in this Set
- Front
- Back
- 3rd side (hint)
Funktionsord
|
Ord hvis ordklasse afgøres alene ud fra deres syntaktiske forbindelsesmuligheder
|
og, at, i
|
|
Indholdsord
|
Ord hvis ordklasse afgøres både ud fra syntaktiske forbindelsesmuligheder og ud fra deres betydning
|
Ven, feje, stor, dyngevis
|
|
De store ordklasser
|
Indholdsordklasserne (der er åbne for nye medlemmer): substantiver, verber, adjektiver og (til dels) adverbier
|
brandtale, opsige, fiskerig ...
|
|
De små ordklasser
|
Funktionsordklasserne (de lukkede ordklasser): artikler, konjunktioner, pronomener og præpositioner
|
en, den, når, at, hun, han, på, over
|
|
Fleksion
|
Latinsk ord for bøjning
|
|
|
Bøjning
|
Dansk ord for fleksion
|
|
|
Partikler
|
Visse ordklasser der ikke bøjes (konjunktioner, præpositioner og (visse) adverbier)
|
|
|
Tekstord
|
Ordform som den opræder i løbende tekst
|
|
|
Ordtegn
|
Bogstaver samt fx punktum i forkortelser, bindestreg, skråstreg og cifre
|
|
|
Ikkeordtegn
|
Blanktegn og interpunktionstegn (komma, punktum, spørgsmålstegn etc.)
|
|
|
Blanktegn
|
Mellemrumstegn
|
|
|
Lemma
|
Ordbøgers angivelse af et leksikalsk ord (et leksem)
|
|
|
Leksikalsk ord (leksem)
|
Abstrakt ord; abstraktion over samtlige bøjede former et ord kan forekomme i
|
{Mand, manden, mænd, mændene, mands, mandens, mænds, mændenes}
|
|
Lemmaformen
|
Et lemmas opslagsform
|
|
|
Homografi
|
Det at to tekstord staves ens
|
Kost (til at feje med) og kost (til at spise)
|
|
Intern homografi
|
Det at to tekstord indenfor samme lemma staves ens
|
Tog (singularis) og tog (pluralis) hører begge til lemmaet tog og staves ens
|
|
Synkretisme
|
Det at to bøjningsformer falder sammen i samme tekstord
|
Forekommer mellem præteritum og infinitiv i kunne
|
|
Monolemmaticitet
|
Det at to ordformer er former af samme lemma
|
Som i tog (singularis) og tog (pluralis)
|
|
Ekstern homografi
|
Det at to tekstord der ikke er monolemmatiske, staves ens
|
Lime (verbum) og lime (substantiv) hører ikke til samme lemma og staves ens
|
|
Polylemmaticitet
|
Det at to ordformer ikke er former af samme lemma
|
Lime (verbum) og lime (substantiv) staves ens, men hører ikke til samme lemma
|
|
Homofoni
|
Det at to tekstord udtales ens
|
Vende og vænne, sky og sky
|
|
Homonymi
|
Overbegreb til homografi og homonymi (altså homografi og/eller homofoni)
|
Dækker vende og vænne fordi de er homofone (og på trods af at de ikke er homografe). Dækker [løsd] og [lysd] fordi de er homografe ("lyst") (og på trods af at de ikke er homofone). Dækker sky (vejrfænomen) og sky (kødsaft) da de både er homofone ([sgy´]) og homografe.
|
|
Heterografi
|
Det at to tekstord staves forskelligt
|
Vende vs. vænne (gælder også ikke-homofone ord: Vende vs. vene)
|
|
Heterofoni
|
Det at to tekstord udtales forskelligt
|
Lyst: [løsd] vs. [lysd]
|
|
Polysemi
|
Det at en ordform kan have forskellige betydninger under samme lemma
|
Laber: flot, lækker vs. let (vind); Blad: (bøge)blad, magasin, papirark, (kniv)blad eller (rør)blad i træblæsere
|
|
Appellativer
|
Latinsk ord for fællesnavne (almindelige navneord)
|
Mand, hund, hus, sand, duft etc.
|
|
Proprier
|
Latinsk ord for egennavne (navne)
|
Berta, Sørensen, Folketinget, Bornholm etc.
|
|
Personlige pronomener
|
Stedord der typisk henviser til personer eller ting der er identificerbare
|
Jeg (+ mig), du (+ dig), De (+ Dem, Deres), han (+ ham, hans), hun (+ hende, hendes), den (+ det), vi (+ os, vores), I (+ jer, jeres), de (+ dem, deres), sig
|
|
Possessive pronomener
|
Pronomener der typisk udtrykker ejerforhold
|
Min (+ mit, mine), din (+ dit, dine), sin (+ sit, sine), vores, jeres
|
|
Indefinitte pronomener
|
Pronomener der typisk henviser til noget endnu ikke identificerbart
|
Ingen (+ intet), en (+ et), man, nogen (+ noget, nogle), somme
|
|
Demonstrative pronomener
|
Pronomener der har udpegende (demonstrerende) funktion
|
denne (+ dette, disse), den ['dæn´] (+ det ['de], de ['di])
|
|
Interrogative pronomener
|
Pronomener med spørgende funktion
|
Hvad, hvem, hvilken, hvis, hvo
|
|
Refleksive pronomener
|
Pronomener der viser tilbage til sætningens subjekt
|
sig (og mig, dig, os, jer)
|
|
Reciprokke pronomener
|
Pronomener der som objekt i sætningen angiver at hver især af to eller flere personer, genstande el.lign. retter en bestemt handling mod eller er i et bestemt forhold til den anden eller hver af de andre (jf. DDO)
|
hinanden, hverandre
|
|
Kardinaltal
|
Mængdetal
|
en, to, tre, to hundrede fem, 1, 2, 3, 205
|
|
Ordinaltal
|
Ordenstal
|
første, anden, tredje, to hundrede og femte, 1., 2., 3., 205.
|
|
Fuldverber
|
Verber der er indholdsord
|
Give, spise, forsvinde, sne etc.
|
|
Hjælpeverber
|
Verber der indgår i perifrastiske bøjningsformer med et fuldverbum i supinum
|
Have, få, være, blive
|
|
Kopulaverber
|
Verber der kobler et subjekt sammen med et subjektsprædikativ
|
Være, blive, hedde, kaldes m.fl. (fx se .. ud, ligne, anses for)
|
|
Modalverber
|
Verber der indgår i flerordsverbaler med et fuldverbum i infinitiv
|
Kunne, skulle, måtte, burde (og ville, turde, gide, behøve)
|
|
Enhedstryk
|
Forbindelse af verbum plus et tilhørende led hvor verbet har svagtryk
|
(At) ˳skulle i 'skole, ˳spise 'kage, ˳løbe 'rundt, ˳være 'murer, ˳lægge 'til
|
|
Tidsadverbier
|
Adverbier som betegner tid
|
Nu, før, allerede
|
|
Stedsadverbier
|
Adverbier som betegner sted
|
Oppe, ude, nede
|
|
Retningsadverbier
|
Adverbier som betegner retning
|
Op, ud, ned
|
|
Mådesadverbier
|
Adverbier som betegner måden verbalhandlingen udføres på
|
Således, tjep(t), gerne
|
|
Gradsadverbier
|
Adverbier som betegner graden af noget
|
Temmelig, vel, grumme
|
|
Sætningsadverbier
|
Adverbier der karakteriserer talerens forhold til hele ytringen
|
Heldigvis, givetvis, desværre
|
|
Verbalpartikler
|
Adverbier der indgår i enhedstrykforbindelse med et verbum
|
(˳stå) 'op, (˳falde) 'ned
|
|
Dialogiske partikler
|
Sætningsadverbier der ikke kan stå i sætningsspidsen
|
jo, nok, da, sgu, vel, vist
|
|
Sideordningskonjunktioner
|
Konjunktioner der sideordner to led, i princippet uafhængigt af rækkefølge
|
og, men, eller, samt
|
|
Samordningskonjunktioner
|
Konjunktioner der sideordner to helsætninger (hvor rækkefølgen er afgørende)
|
for, thi, så
|
|
Underordningskonjunktioner
|
Konjunktioner der gør en sætning til et led i en anden sætning
|
At, om, fordi, som etc. (også så)
|
|
Transkategorisering
|
Det at visse ord kan fungere som en anden ordklasse end deres egen i den syntaktiske sammenhæng
|
(Hun plukkede) forsigtigt (blomsten), (de) rigeste (har råd), (de) udstødte (bliver flere)
|