Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
60 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er særligt ved fårets cervix? |
Det er smalt og meget kurvet, hvilket gør det svært at få et insemineringskateter igennem |
|
|
Hvad er særligt ved vædderens penis? Hvilket formål har denne? |
Når vædderen er nyfødt sidder preputium og penis hæftet sammen Ved 3,5 mdr. alder udvikler den en processus urethralis. Det er uvidst om den er formålsløs, men nogle mener, at den har en betydning for fertiliteten. Andre vælger at snippe den af, da der let kan sætte sig urinsten fast. |
|
|
Beskriv vædderens kønsorganer |
Penis med processus urethralis og semoidflexur Ampulla Sædblærer (vesiculae seminalis) Prostata Glandulae bulbourethralis |
|
|
Hvornår bliver gimmerlam, geder, væddere og bukke kønsmodne? |
Det afhænger af race, vægt, huld og årstid Gimmerlam: 6-15 måneder (hvis født tidligt forår går den i brunst i efteråret, og hvis sent forår går den først i brunst næste efterår) Ged: 4-8 måneder Vædder: 5-6 måneder Buk: 4-5 måneder |
|
|
Hvornår må hundyr tidligst sættes i avl? Hvornår sættes handyr i avl? |
Hunner ved 60% af voksenvægt Hanner i 7-8 månedersalderen |
|
|
Handyrene bliver tidligere kønsmodne end hunnerne. Derfor er det vigtigt at ...? |
Adskille køkkene ved 3-4 månedersalderen før hannerne bliver kønsmodne. |
|
|
Får og geders cyklus er ikke helt ens. Kan du beskrive deres cyklus (inkl. lutealfase, follikelfase, østrus og ovulation) |
Får: Cyklus: 17 (16-18) dage Lutealfase: 13 dage Follikelfase: 3-4 dage Østrus: 24-40 timer Ovulation: 30-36 timer Ged: Cyklus: 21 (18-24) dage Lutealfase: 17 dage Follikelfase: 3-4 dage Østrus: 24-40 timer Ovulation: 12-36 timer |
|
|
Beskriv får og geders østrale mønster. Hvornår på året er de i brunst, og hvad styres det af? |
De er sæsonmæssigt polyøstrale (8-10 brunster fra september til december) Cyklus stimuleres af kortere dage/faldende lysmængde/mindre melatonin og den faldende temperatur Omvendt inducerer lange dage anøstrus Nogle racer er cykliske hele året |
|
|
Den første brunst er lidt anderledes. Kan du beskrive den? |
Det er en transition mellem anøstrus og cyklisk aktivitet. Der er ingen brunsttegn (stille brunst), og cyklus er kortere på kun 6-7 dage. Der er en lav LH-amplitude og en prematur lysis af corpus luteum. |
|
|
Hvad sker der med vædderen/bukken, når fårene/gederne er i anøstrus? |
Nedsat libido Mindre testikler |
|
|
Hvornår er væddernes/bukkenes sædkvalitet bedst? |
I efteråret |
|
|
Beskriv et fåreår med ilæmning, drægtighed, laktation, fravænning og hvileperiode |
Ilæmning: Efterår Drægtighed: 5 måneder i vinterhalvåret Laktation: 3-4 måneder i foråret Fravænning: Sommer Hvile/regenerationsperiode: 3-4 måneder i sensommeren |
|
|
Hvordan kan du se, om en ged er i proøstrus eller østrus? |
Proøstrus: Tiltrækker buk Ikke stående brunst (Lader sig ikke parre) Østrus: Stående brunst (står med krum ryg og sænket kryds og lader sig parre) Dikker med hale, holdes i vejret Rastløs Bræger Opsøger buk Urinerer Rødme, let hævelse af vulva Klart flåd Springer på andre geder |
|
|
Hvordan kan du se, om et får er i proøstrus eller østrus? |
Det er de samme tegn som hos ged og ko, men mindre tydelige |
|
|
Hvordan tjekker en buk, om en ged er i brunst? |
Han nusser perineum og yver Han flehmer Han slår til geden med forben Han skubber til gedens sider med hovedet ("har du tænkt dig at blive stående?") |
|
|
Hvordan kan man detektere brunst hos får og geder? |
Man bruger en teaservædder/-buk med farvepude -- helst en vasektomeret teaser end en vædder med forklæde da der kan ske bedækningsuheld.
1 teaservædder pr. 30-40 får Alternativt kan man have en vædder i snor (kræver meget arbejde) eller i indhegning, hvor de brunstige får vil samle sig omkring. |
|
|
Du holder øje med et får, som du forventer går i brunst til hver en tid. Pludselig opdager du, at hun er en smule farvet bagtil. Hvad betyder det? |
Hun er nok gået sin vej undervejs og er ikke helt i brunst endnu. |
|
|
Ved brug af markører skal man skifte farve hver 14.-17. dag. Hvorfor? |
Så kan man detektere omløbere Man kan holde styr på vædderens fertilitet Fårs tidspunkt for læmning kan beregnes |
|
|
Nogle får overses somme tider af vædderen. Hvilke er dette? |
Gimmerlam Deres brunst er kortere fra 30 minutter til 24 timer |
|
|
Hvad sker der med de markerede får? |
Der fjernes to gange dagligt, så vædderne ikke bruger tid på de samme får |
|
|
Hvordan sikrer man østrussynkronisering? |
God brunstdetektion og inseminering ved behov Drægtighedsdiagnose, holdinddeling, fodring Overvågning ved læmning Kuldudjævning (adoption) Samtidig fravænning Naturlig metode - væddereffekt Evt. farmakologisk synkronisering |
|
|
Hvad er vædder-/bukeffekten? |
Tilstedeværelse af vædder/buk medfører en øget frekvens af LH-frigivelse grundet feromoner, berøring og visuel effekt. Den anovulatoriske periode forkortes med 1-2 uger Den bruges derfor til brunstsynkronisering Den har effekt på anovulatoriske hunner i transition |
|
|
Hos hvem har vædder-/bukeffekten ingen virkning? |
Hos gimmerlam Hos cykliske dyr eller dyr i anøstrus |
|
|
Hvordan udføres vædder-/bukeffekten (tidsmæssigt overblik fra fravænning af lam til parring)? |
- Lam fravænnes - Får helt væk fra væddere i 6 – 8 uger - 3 uger før ønsket brunst - Indelukke med 1 – 2 m2 per får - Vædder/teaser tilsættes i 1-2 døgn - 2 – 3 døgn efter: ovulation med stille brunst - 1/3 af får: brunst efter ca. 19 dage - 2/3 af får: brunst efter ca. 23 dage - Vædder indsættes ikke senere end 14 dage efter teaser - Bedækning over periode på 8 – 10 dage (de vil her være synkroniseret indenfor en uge) |
|
|
I hvor stort et omfang anvendes farmakologisk synkronisering i Danmark? |
Det bruges ikke/sjældent, da det kræver særtilladelse. Det er dog almindeligt anvendt i UK.
|
|
|
Hvilke farmakologiske midler findes der til synkronisering af brunst? |
Progesteron Prostaglandin |
|
|
Hvordan virker progesteron ift brunstsynkronisering? |
Det nedsætter GnRH-pulsfrekvens, hvilket medfører en øget FSH-amplitude, en nedsat LH-amplitude og ingen ovulation. Når progesteron ikke længere gives frigives der LH |
|
|
Hvordan virker prostaglandin ift brunstsynkronisering? |
Der gives to injektioner med 10-11 dages interval Det virker på corpus luteum fra dag 4 Østrus: Får: ca. 40 timer Ged: ca. 48 timer Giver ikke en tæt synkronisering |
|
|
Hvad er fordelene og ulemperne ved artificiel inseminering? |
Fordele: - Genetisk fremskridt - Indavl mindskes (gener tilføres udefra) - Reducerer sygdomsspredning - Undgår veneriske sygdomme Ulemper: - Udstyr (dyrere) - Arbejdskrævende |
|
|
Hvem må ifølge lovgivningen inseminere? |
Dyrlæger og autoriserede fåre- og gedeinseminører. Sidstnævnte kræver et kursus godkendt af Fødevarestyrelsen. |
|
|
Hvornår inseminerer man? |
Optimalt 12-24 timer efter østrus begynder. Hvis fåret er mærket om morgenen inseminerer man om aftenen. Hvis fåret er mærket om aftenen inseminerer man morgenen efter. Hvis stående brunst 12 timer efter insemineres eller bedækkes den igen (omløber). |
|
|
Hvor inseminerer man hhv. et får og en ged? |
Får: I vagina, cervix munding eller intrauterint ved hjælp af et laparoskop eller fiberoptisk endoskop. Ged: I cervix eller intrauterint med kateter eller laparoskop. |
|
|
Hvordan inseminerer man vaginalt? |
Man placerer fåret mellem benene, afvasker og aftørrer vulva. Inseminator får et plastikovertræk. Man lubrikerer og sæden deponeres vaginalt/blindt. |
|
|
Hvordan inseminerer man cervikalt? |
Ved hjælp af spekulum med lyskilde 1 cm ind i cervix |
|
|
Hvordan foretages en laparoskopisk insemination? |
En laparoskopisk inseminationspistol indfører sæd direkte i uterus. Det kræver totalanæstesi og har en lavere successrate, og der er ikke mange dyrlæger der forsøger sig med det. |
|
|
Hvilken succesrate har hhv. frostsæd og frisk sæd ift. naturlig bedækning? |
Naturlig bedækning = 98% Frisk sæd = 60-75% ved cervikal insemination Frostsæd = 25-73% ved cervikal insemination = 60-75% ved laparoskopisk intrauterin insemination |
|
|
Hvad har højest succesrate ift. sæddosis og placering ift. oocyt? |
Jo større sæddosis desto bedre (indtil et vist niveau) Jo tættere på oocyten desto bedre |
|
|
På baggrund af hvilke parametre vælger man den bedste avlshan? |
- Generelt helbred og huld - Preputium og penis - Testes og epididymis (scrotal omkreds er korreleret med sædproduktion og ovulationsfrekvens i afkom) -- under 31 cm er uacceptabel for avlshanner målt i avlssæsonen - Sædkvalitet (antal lam/kid per bedækninger i en flok) - Libido (bedækningskapacitet) - Benstilling |
|
|
Hvordan opsamles sæd? |
Med kunstig vagina, der har en længde på 20 cm og diameter på 5,5 cm. Den fyldes med 55 grader varmt vand, som giver en indertemperatur på 42-45 grader. Opsamlingsglasset er 30-37 grader varmt. I nærheden står et får/ged i brunst. Opsamlingsfrekvensen er 2-3 gange hver anden dag for væddere, og 1-2 gange hver anden dag for vædderlam. |
|
|
Hvordan foretages en sædundersøgelse og hvordan scores det? |
Alt skal opvarmes og sæd beskyttes mod kulde efter opsamling Fase konstrast mikroskop Masseaktivitet (1 dråbe råsæd, 10x forstørrelse) Scores fra 0 til 5, hvor 0 er død og 5 er tæt, hurtigtbevægende sæd (90% eller flere er aktive) |
|
|
Hvordan undersøges individuel motilitet og morfologi af sædceller? |
Individuel motilitet: - 1:100 råsæd i NaCl eller Ringer-laktat, coverslip, 40x forstørrelse - Progressiv motilitet - Hvide blodlegemer (2-3 gange større end caput af sædcelle) Morfologi, vitalitet: - 5 mikroliter råsæd, 10 mikroliter Eosin-nigrosinfarve, 100x forstørrelse med olielinse |
|
|
Hvilke krav er der til sæd til artificiel inseminering? |
Flødefarvet Densitet score 4-5 Massebevægelse score 5 Motile spermier over 90% Morfologisk normale spermier over 85% Motilitet efter optøning over 50% |
|
|
Hvad er minimum antal motile spermier ved AI? |
|
|
|
Hvor mange væddere til hvor mange får bruger man i Danmark og med hvilken drægtighedsrate? |
1 vædder til 50 får 98% drægtige |
|
|
Hvor mange får anbefaler man pr. vædderlam og vædder generelt? |
Naturlig cyklus: Vædderlam: 20-30 får Vædder: 40-80 får Synkroniserede får kun væddere: 10-20 får Synkroniserede får udenfor avlssæson kun væddere: 5-10 får |
|
|
Hvor mange lam fås i gennemsnit i Danmark pr. drægtighed? |
1,8 lam |
|
|
Hvor længe er får og geder drægtige? |
5 måneder Får: 148 dage (145-152) Ged: 150 dage (147-155) |
|
|
Corpus luteum og placenta danner begge progesteron, men ikke samtidig. Hvornår i drægtigheden tager placenta over for corpus luteum? |
Hos får er første tredjedel af drægtigheden afhængig af corpus luteum, men efter dag 50 produceres progesteron mest af placenta. Det betyder også, at prostaglandin eller en ovariektomi ikke kan afbryde en drægtighed efter dag 50. Hos geder er drægtigheden afhængig af corpus luteum igennem hele drægtigheden. |
|
|
Hvad dækker begrebet maternal recognition of pregnancy over? |
Det er en conceptus (embryo)-medieret anti-luteolytisk mekanisme, som inhiberer syntese og sekretion af prostaglandin og opretholder corpus luteum. |
|
|
Hvornår sker maternal recognition of pregnancy og hvornår sætter embryo sig fast i uterus? |
Hos får: MRoP dag 13-14 Embryo til uterus dag 15-18 |
|
|
Hvilken type placenta har får/ged? |
Kotyledonær |
|
|
Hvad er en drægtighedsdiagnose, og hvorfor stiller man den? |
For at finde ud af, hvilke får er drægtige, så man kan lave tidlig re-breeding af ikke drægtige For at tilpasse fodring af drægtige (alt efter om de er drægtige med et eller to lam) For at undersøge for hydrometra hos geder |
|
|
Hvordan stiller man en drægtighedsdiagnose og hvor mange dage fra bedækning for hver metode? |
Early pregnancy factor (EPF) = 24 timer Progesteron = 16-18 dage Efter dag 16-21 udviser fårene ikke brunst igen (det gør nogle trods drægtighed) Ultralyd, rektalt = 20-34 dage Transabdominalt scan = over 35-50 dage (kan også gøres senere, men lettest her hvis flere fostre) Østronsulfat = over 40-50 dage (man måler på serum, mælk eller urin) Ballottement = over 100 dage |
|
|
Produktiviteten er forskellige fra race til race. Hvilke faktorer spiller ind? |
Fekunditet (antal lam/fødsel): Merino får 110-120 lam per 100 læmmende får Romanoff får 350 lam per 100 læmmende får Nogle racer producerer lam 2 gange årligt, da de har avlssæson hele året rundt (Dorset, Lacaune) |
|
|
Hvordan produktionsoptimerer man? |
Får, der har adgang til hanner året rundt har et lavt produktionsniveau. Adskillelse og reintroduktion har en god effekt. Stopklods: - Langt non-produktivt interval - For mange ikke-drægtige dyr per sæson - Høj lammedødelighed |
|
|
Hvad er flushing og hvad gør man? |
En øget mængde foder 2-4 uger før bedækning for at øge antallet af ægløsninger/ovulationsfrekvensen Det øger antallet af fødte lam Det nedsætter desuden embryomortaliteten Det er dog bedre med et stabilt energiniveau og god foderstand |
|
|
Hvordan påvirker fårets huldstand lammet? |
Ernæringen i den sidste del af drægtigheden påvirker lammet fødselsvægt, dvs. et udsultet moderfår giver små lam. Ernæring efter læmning påvirker mælkeydelse og derved lammenes tilvækst. |
|
|
Hvad kan du fortælle om pseudohermafroditter hos geder? |
Det forekommer hyppigere end hos andre husdyr Det er oftest hanlige pseudohermafroditter. De har testes, mens resten er af hunkøn. Genetisk er de af hunkøn. De er genetisk forbundet til hornløse dyr (hornløs dominerer horn) |
|
|
Hvordan kan man undgå pseudohermafroditter, når man samtidig ønsker hornløse dyr? |
Man vælger én forælder med gen for horn. Herved mindskes risikoen for pseudohermafroditter |
|
|
Hvorfor opstår pseudodrægtighed/hydrometra hos ged og hvordan behandles det? |
Det skyldes et persisterende corpus luteum, muligvis grundet tidligt fosterdød. Man behandler med prostaglandin, evt. efterfulgt af oxytocin 2-3 dage senere. Corpus luteum forsvinder, cervix dilateres og væske afgår. |
