Sanseorganer

Front 1

Stimulus og receptorpotentialet

Back 1

Stimulus: billedet gælder for ALLE receptorer

Receptor potentialet: et gradueret potentiale - det vil sige at det samlede potentiale ikke er konstant, men er opbygget af mange potentiale.
○ Et eksempel er receptorer i synapsen der ved flere stimuli efter hinanden summerer disse til ét enkelt signal (dog er dette et aktionspotentiale).

Front 2

Sensor proteiner

Funktion

Back 2

Photosensor:
Thermosensor: varme, varme-sensitiv membranenzym
Mechanosensor: tryk, tryksensitiv Na+ kanal
Elektrosensor: spændingsgradient na+
Kemosensor: smag/lugt, Na+/K+ kanal

Front 3

Receptor modificering af sansesignalet

Back 3

Fra receptoren modificeres signalet

Front 4

Stimulering af sansecelle

Back 4

Stimulering af sansecelle danner et generator potentiale

Front 5

Informationen til hjernen

Back 5

Informationen kan være divergent- konvergent; specifik- nonspecifik

Sanseindtrykket er afhængigt af Type, Intensitet, Lokalitet og Varighed

Front 6

Lateral inhibering

Back 6

En neurons evne til at fæmpe sine "naboers" aktionspotentiale, for at dens eget stigende potentiale er nemmere at opdage.

Et eksempel på sanseindtrykkets afhængighed af forskellige faktorer.

Front 7

Funktionelle områder af hjernebarken

Back 7

Front 8

Somatosensoriske cortex

Back 8

Heri behandles alle de sanseindtryk der kommer fra de forskellige dele af kroppen.

(Ikke alle indtrykkene skal kunnes)

Front 9

Hudens receptorer (UDDYB LIDT OM receptorerne)

Back 9

Det er vigtigt at vide at huden har forskellige receptorer og kunne lidt om dem hver.

Front 10

Øjets anatomi

Back 10

Tre hinder: Fibrøs, vaskular, nerve.

Den fibrøse hinde: sclera og cornea
Den vaskulare hinde: choroid, cliary body, iris
Neverhinden: retina.

Front 11

Øjets linse og synet

Back 11

Linsen er transparent og biconvex

Linsen holdes af ligamenter der er vedhæftet ciliære muskler. Ændringen i formen af linsen sker ved at de ciliære muskler slapper af eller trækker sig sammen.

De ciliære muskler er opbygget af lange søjleformede epitel celler der producerer proteiner kaldet krystalliner.

Linsen er omgivet af en meget elastisk, transparent kapsel.

Front 12

Akkomodation

Back 12

Øjets evne til at fokusere på både nære og fjerne objekter.

Hvis et objekt er mindre end 5-6 meter fra øjet vil de ciliære muskler omkring øjet ændre på formen, og dette vil gøre det muligt at se objektet. Selve sammentrækningen der fører til forændringen kaldes akkomodation

- Afslapning i de ciliære muskler gør at linsen bliver fladere og opnår sin normale afslapningsform kaldet emmetropia.

- Sammentrækning af de ciliære muskler gør at linsen bliver mere sfærisk.

- Synets længste punkt er distancen hvorved øjet ikke er nødt til at anstrenge sig for at se tingen. Og synets korteste punkt er den korteste distance hvorved øjet stadig kan fokusere.

- Pupillen bliver mindre under akkomodation, og øger derved fokusdybden

Front 13

Linsens lysregulering

Back 13

Linsen fokuserer lyset på Macula lutea (gul plet) og fovea centralis (området med størst visuel skarphed; tætpakkede photoreceptor celler).

Optisk disk: blind plet, hvor blodårer kommer ind i øjet, nerveprocesser og sensoriske retina møder og har udgang.

Retina absorberer fotoner hvorefter rhodopsin aktiveres, og lukker Na-kanaler.

De fleste visuelle billeder fokuseres på fovea centralis der har en stor mængde tapceller.

I den perifere del af retina er der for det meste kun stavceller til stede.

Front 14

Stavcelle struktur

Back 14

Stavceller er ansvarlige for nattesynet.

- Pigmentet rhodopsin spaltes af lys til retinal og opsin, der producerer en hyperpolarisering i cellen.

- Lystilpasning forårsages af en reduktion af rhodopsin; tilpasning til mørke sker som resultat af produktion af rhodopsin.

Front 15

Retina

Back 15

Retina indeholder to typer fotoreceptore:
Stave (120 mill. -lys)
og tapper (7 mill. - farve)

Tap- og stavcellerne synapser med bipolare celler, der synapser med ganglion celler der former de optiske nerver.
- Bipolare og ganglion celler i retina kan modificere billedet der sendes til hjernen
- ganglion celler har receptive felter der kan "slukkes" og "tændes" dette øger kontrast.

Front 16

Muskler der bevæger øjet

Back 16

Front 17

Ørets opbygning - lyds forplantning

Back 17

Hammeren, armbolten og stigbøjlen overfører trykbølger til det ovale vindue. Hvor trykbølger I sneglen registreres af sanseceller på den basilære membran. Stereociliers berøring af den tectoriale membran registrerer lydsvingninger.

Hårceller omdanner auditore og vestibulær stimuli til receptor potentialer

Front 18

Lydbølger frekvens

Back 18

Lydbølgers frekvens registreres forskellige steder i sneglen.

Front 19

Ørets balanceorganer

Back 19

- Semicirkulære kanaler
- Tre semicirkulære kanaler fyldt med endolymfe væske; transvers plan, koronal plan og saggital plan.

- Basen af hvert plan udvider sig til ampulla med sensorisk epitel (crista ampullaris)

- Cupula hænger over crista håceller. Fungerer som en flyder der forskydes ved flydende bevægelser indeni de semicirkulære kanaler.

- Forskydning af cupula er mest intenst når hovedets fart ændrer sig, så denne detekterer mere hovedets fart og ikke kun bevægelse.

Hårceller:
- Gelatinøs masse bevæger sig i respons til tyngdekraften, dette bøjer hårcellerne og initierer aktionspotentialer

Front 20

Lugtesansen

Back 20

- Sansecellerne kommunikerer direkte med hjernen.

- Duftstoffer aktiverer G-proteiner.

Front 21

Smagssancen - tungens opbygning

Back 21

- Tungen indeholder smagsreceptorer: forrest sødt, herefter salt, så surt, og bagerst bitter.

- Der er tre former for smagsløg: Vallate papilla, Foliat papilla og Fungiform papilla (filiform papilla har ikke smagsløg).

Front 22

Smagssancen - mekanismer for smagsreceptorer

Back 22

- Capsaicin aktiverer den samme receptormekanisme som varme, derfor føles det varmt når man spiser mad med capsaicin.

Front 23

Smerte

Back 23

- Smerte kan blive forårsaget af mange ting, men selve smerten er oftest skyldet mekanismer der involverer ATP.

Når en celle dør, frigives atp, atp = alarmsignal, smerte. P2x3 receptorer modtager atp og bliver til smerte

Eks: blære har strækreceptorer, når de strækkes for meget går de i stykker, atp, smerte, tissetrang,

Front 24

Tapceller

Back 24

Står for visuel nøjagtighed og farvesyn.

- Der findes tre tapcelle typer, alle med hver deres form for iodopsin fotopigment. Pigmenterne er mest følsomme overfor blå, rød og gule lysstråler. Farveopfattelsen, af mange forskellige farver, er et resultat af blandingsratioen af de forskellige typer tapceller der er aktive på det tidspunkt.

Front 25

Generelt for alle receptorer

Back 25

stimuli --> receptor protein --> påvirker ionkanaler --> receptor potentiale (genereres i den enkelte sansecelle) (et receptorpotentiale er et gradueret potentiale)