Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
35 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Beskriv minutvolumen |
•Tidalvolumen er det volumen luft, som bevæger sig indi lungerne under hver inspiration eller som bevæger sig ud af lungerne underhver ekspiration. Størrelsen hos voksne er typisk 0,5liter. •Respirationsfrekvensen er typisk 12/min. •Minut volumen = respirationsfrekvens x tidalvolumen |
|
|
Definer tidalvolumen i forhold til lungevolumen |
•det volumen luft, som bevæger sig ind ilungerne under hver inspiration eller som bevæger sig ud af lungerne under hverekspiration. Størrelsen hos voksne er typisk 0,5liter. |
|
|
Definer Inspiratorisk reservevolumen i forhold til lungevolumen |
• (IRV): angiver den mængde luft, der maksimaltkan inspireres ud over det normale respirationsvolumen. Typisk 2,8 liter. Detgælder at IRV= VC – ERV – TV |
|
|
Definer Ekspiratorisk reservevolumen (ERV) reservevolumen i forhold til lungevolumen |
angiver den mængde luft, der maksimaltkan eksspireres ud over det normale respirationsvolumen. Typisk 1,5 liter. Detgælder at ERV= FRC – RV. |
|
|
Definer Residualvolumen (RV) reservevolumen i forhold til lungevolumen |
angiver den mængde luft, der er tilbagei lungerne efter maksimal ekspiration. Vigtig for iltning af blodet, selv nårder ikke finder et luftskifte sted. Typisk 1,2 liter. Det gælder at RV= TLC - VC. |
|
|
Definer dead air |
•Dead air (fysiologisk død luft): den luft, som inhaleres, men som ikketager del i gasudvekslingen. Typisk 150 ml. |
|
|
Definer dead space |
•Dead space(anatomisk dødt rum): dendel af luftvejene, der indeholder det inspirerede luftvolumen, som ikkedeltager i gasudvekslingen: står i næsehulen, strubehovedet, bronkierne, bronkiolerne. |
|
|
Definer inspiratorisk kapacitet (IC) i forhold til lungekapacitet |
•Inspiratorisk kapacitet (IC): Den mængde luft man kan inspirere efteren normal udånding. Detgælder at: IC= TV + IRV |
|
|
Definer Vital kapacitet (VC) i forhold til lungekapacitet |
•Vital kapacitet (VC): Vitalkapacitet angiver den mængde luft, man kan eksspirere efter en maksimal inspiration. VC er typisk 65-75 % af den totale lungekapacitet. Det gælder at: VC = TV + IRV + ERV |
|
|
Definer Funktionelle residualkapacitet (FRC) i forhold til lungekapacitet |
•Funktionelle residualkapacitet (FRC): Den mængde luft der er i lungerne efteren normal eksspiration. Det gælder at:FRC= RV + ERV.• |
|
|
Definer Totale lungekapacitet (TLC) i forhold til lungekapacitet |
•Totale lungekapacitet (TLC): Den mængde luft lungerne maksimalt kan indeholde. Det gælder at: TLC= VC+RV eller TLC= FRC + IC. |
|
|
Hvilke ting påvirker vital kapaciteten (vc) |
•Anatomi (personens anatomiske statur) •Legemets position –I opret kropsstilling blivertyngdekraften en inspirationskraft –I liggende kropsstilling blivertyngdekraften en ekspirationskraft –I liggende kropsstilling presser deabdominale viscera opad -> mindre plads til luft –Pulmonær blodvolumen stiger ved liggendekropsstilling -> mindre plads til luft •Den respiratoriske muskulaturs styrke •Thorax-lunge enhedens distensibilitet (pulmonær compliance = udtryk for lungernes eftergivelighed) •Alder •Normalværdier: mænd ca. 4,6 L og kvinderca. 3,1 L |
|
|
beskriv ændringer af lungefunktion med alderen i forbindelse med tale |
•Totale lunge kapacitet (TLC) ændres ikke •Inspiratorisk kapacitet (IC) ogfunktionel respiratorisk kapacitet (FRC) ændres •Vital kapacitet (VC) falder •Residualvolumen (RV) stiger |
|
|
Beskriv Lunge-thorax-systemetselastiske ligevægtsstilling |
•Systemet befinder sig i denne stillingefter en normal udånding - der kræves ingen muskelkraft. •Lungerne indeholder ca. 38% af VC. •Lungernes træk indad i brystvæggen svarertil brystvæggens træk udad i lungerne, hvilket er muligt grundet intrapleuralrummet. •Rumfang i lungerne = FRC (funktionelle residualkapacitet). •Tryk i alveolerne = intrapulmonale tryk (Palv) = atmosfæretrykket (Patm). •Tryk i intrapleural rummet = intrapleurale eller intrathorakale tryk (Ppl) = < Patm. |
|
|
Redegør for sammenhængen mellem p_atm og P_alv |
•P_atmret konstant, hvilket betyder at luftforsyningen i lungerne etableres ved atændre P_alv, så det skiftevis bliver mindre ogstørre end P_atm. |
|
|
beskriv fremkaldelsen af brystkassens bevægelser under respiration |
–Aktiv kontraktion afrespirationsmusklerne øger brystkassens volumen under inspirationsfasen og Ppl falder endnu mere Þ ydersiden af lungerne udøver et sug på det eftergivelige lungevæv, hvorved Palv falder midlertidigt til under Patm og luft strømmer ind i lungerne. |
|
|
Beskriv genoprettende kræfter i forhold til Passivekshalation |
–øget tryk op mod diaphragma fra de abdominale organer, samt øget intraabdominalt tryk –vredne ribben (torsion) rettes ud(fig. 2-66) –tyngdekraften: potentiel energi(beliggenhedsenergi, en form for "oplagret" energi) omdannes tilkinetisk energi (bevægelsesenergi) –da lungevævet er meget elastisk vildet gerne trække sig sammen: øget stræk - lungerne trækkes sammen - bevirker atekspirationsluften presses ud af lungerne |
|
|
Er ekspiration en passiv eller aktiv process? |
•Ekspirationen er normalt en passiv process. |
|
|
Beskriv en statisk tryk-volumen kurve |
•Efter indånding af et bestemt volumenlukkes ventilen, hvorved der totalt afklemmes for luftvejene. •Respirationsmusklerne afslappes ogtrykket i luftvejene registreres. •Gentages ved aktiv inspiration elleraktiv ekspiration Þstatisk tryk-volumen kurve •Tryk negativt ved mindre volumener ogpositivt ved større. |
|
|
Definer compliance |
Lunger og brystkasses eftergivelighed; herved forstås den ændring ivolumen, der kan opnås ved en ændring i trykket (= det intrapulmonale tryk) |
|
|
Udvidelse af lungerne foregår mod en vis elastisk modstand, som afhænger af lungevævets eftergivelighed, hvad bestemmes dette af? |
–Vævets indhold af elastiskebindevævselementer.–Overfladespændingen mellembeklædningen på alveoleepitelets overflade og luften i alveolerne. |
|
|
Beskriv overfladespænding i alveolerne |
•Alveoleepitelet er beklædt med en tyndvæskefilm, og overfladespændingen findes mellem denne væske og alveoleluften. •Har stor betydning for lungerneseftergivelighed og spiller en stor rolle for lungefunktionen. •Alveolerne betragtes som halvkugler,hvorved man kan beregne det overtryk, der skal være tilstede i alveoleluftenfor at forhindre et sammenfald af alveolerne;–Laplace’s lov: P= 2T/RP = udspilingstrykket (overtryk), R= alveoleradius, T = spændingen i alveole-væggen (overfladespænding + elastiskefibre) •Ved ekspiration mindskes radius, hvorved P stiger Þ kræves større tryk at holde alveolerneåbne. •Hvis dette ikke modvirkes, villealveolerne klappe sammen, hvilket betyder at T skal mindskes Þ overfladespændingen mindskes ved surfactant. –Når alveoleoverfladen mindskesunder ekspiration, stiger surfactant koncentrationen i væskefilmen ogoverfladespændingen nedsættes yderligere. |
|
|
Forklar begreberne Normal inspiration, Forceret inspiration, Forceret ekspiration |
normal inspiration: diaphragma virker næsten alene, de stejlt forløbendefibre trækker centrumtendineum ned som et stempel; under den sidste del af inspirationen er centrumtendineum fixpunkt og derved løftesribbenskurvaturen opad og udad. forceret inspiration: intercostalmuskler angives at være ribbenshævere - nakkeog rygmuskler fixeres, så m. sternocleidomastoideus og mm. scalenii kan hævebrystkassen. - normal eksspiration: passiv brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling. Brystkassen tvinges tilbage til ligevægtsstilling. forceret eksspiration: ribbenene sænkes af mm. recti og mm. obliqui externes et internes - m.transversus abdominis presser bugorganer og den afslappede diaphragma opad. |
|
|
beskriv Luftvejsmodstandved lyd |
•Modstanden under larynx-niveau:relativt lav og konstant •Larynxmed stemmelæber: variabel modstand, fra minimal til absolut. –Forceret inhalation: stemmelæbermeget separeret Þ lille luftmodstand •Tunge, læber, gane: variabel modstand. |
|
|
Definer det suglottale tryk |
•Primært styring af stemmestyrken •Måles relativt atmosfærisk tryk, i cmvand. •Normal tale: 3-12 cm H2O •Kraftig tale: 10-15 cm H2O •Kraftig sang: 20-30 cm H2O •Extremsang: 60 cm H2O •Påvirkes af fjedringskræfter,tyngdekraften og muskelkræfterne. |
|
|
beskriv Ændringeraf tryk-volumen kurve ved tale |
•Ved dannelse af f.eks. den lange vokal [∂] holder et relativt konstant, lavt subglottalttryk (6 cm H2O)stemmelæberne i vibration ved forskellige lungevolumina, også ved lungevolumina under relaxationsværdien, hvor trykket normalt er negativt. |
|
|
Angivbetegnelsen for det volumen luft som indåndes (inspireres el. inhaleres) ogudåndes (ekspireres el. exhaleres) under en respirationscyklus. |
Tidalvolumen |
|
|
Angivbetegnelsen for det volumen luft som man ekstra kan inhalere efter en normal(rolig) inspiration. |
Inspiratorisk reservevolumen |
|
|
Angivbetegnelsen for det volumen luft som man ekstra kan exhalere efter en normalekspiration. |
Ekspiratorisk reservevolumen |
|
|
Angivbetegnelsen for det volumen luft som forbliver i lungerne efter en maximaludånding. |
Residualvolumen |
|
|
Angivbetegnelsen for det samlede volumen luft, som er en kombination af tidalvolumen, ekspiratorisk reservevolumen og inspiratorisk reservevolumen. |
Vitalkapacitet |
|
|
Beskriv diaphragmas funktion under rolig og forceret respiration (både inspiration ogekspiration). |
normal inspiration: - diaphragma virker næstenalene, de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel; - under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt og dervedløftes ribbenskurvaturen opad og udad - Ved rolig eksspiration afslappes diaphragma og musklen vender tilbagetil udgangsstillingen |
|
|
Beskrivkort samspillet mellem inspirations- og ekspirationsmuskler, når luftstrømmen skal styres under udåndingsfasen. |
Ved respiration uden stemmegivning vil inspirationsmusklerne (fxdiaphragma) slappe af, når ekspirationen indledes. Ved abducerede stemmebåndvil ekspirationen under normale forhold være passiv. Ved stemmegivning er forholdet det: inspirationsmusklerne bevarer deres tonus (spænding), når ekspirationsmusklerne kontraheres og giver kun langsomt efter for ekspirationsmusklernes pres. Ekspiraionsfasen forlænges. Ved at regulere(via receptorer og hjernens integration) spændingsforholdet mellem især diaphragma og bugmusklerne, kan luftstrømmen mod stemmelæberne afpasses og administreres både hvad angår tryk og varighed. |
|
|
Angivbetegnelsen for det lufttryk der måles under de ægte stemmelæber. |
Det subglottale tryk; et tryk der bestemmes af det indbyrdes spændingsforhold mellem diaphragma og abdominal musklerne samt af stemmelæbernes kompressionsgrad. |
|
|
Respirationsinsufficienskan inddeles i enten restriktiv eller obstruktiv lungeinsufficiens. Angiv hvadder forstås ved henholdsvis restriktiv og obstruktiv lungeinsufficiens. |
Ved restriktiv lungeinsufficiens ses ved nedsat compliance: fx lungefibrose Ved obstruktiv lungeinsufficiens ses øget modstand mod luftstrømning lungene, fx asthma bronchiale. |
