Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
28 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvornår er får og geder kønsmodne? |
Det kommer an på race, vægt, huld og årstiden. - Gimmerlam: Hvis de er født om foråret, så er de klar i efteråret. Hvis født i sommer, så først næste efterår. - Geder: Efter 4-8 måneder. Hanner er generelt kønsmodne før hunnerne. |
|
|
Hvordan er får og geders østralcyklus? |
Generelt ens, men deres lutealfase varierer. Dvs. Får har 13 dage, og geder har 17 dage. |
|
|
Hvordan er årstidsvariationerne for får og geder? Hvornår er de østrale? Lange vs korte dage? Og hvorfor |
De er sæsonmæssigt polyøstrale. Dette gælder fra september til december, hvor de kan have 8-10 brunster. De korte dage stimulerer seksuel aktivitet (dvs. mindre lys = mere melatonin og koldere temp) De lange dage inducerer anøstrus. |
|
|
Hvordan er fårs første brunst? |
Den er stille! Dvs. De udviser ikke tegn på brunst. Først efter første brunst og påvirkning af progesteron vil de udvise brunsttegn. |
|
|
Hvordan er et “fåreår”? |
- Ilæmning: Efteråret - Drægtighed: 5 måneder (vinterhalvår) - Laktation: 3-4 (forår) - Fravænning: Sommer - Hvile/regenerationsperiode: 3-4 måneder (sensommer) |
|
|
Hvordan opfører hundyrene i får og geder sig i proøstrus og østrus? |
Proøstrus: Tiltrækker buk og er ikke stående brunst Østrus: Stående brunst, dikker med hale og holdes i vejret. Rastløs/bræger/urinerer og opsøger buk. Rødme og let hævelse af vulva, klart flåd og springer på andre geder. Generelt er brunstsymptomer mindre tydelige hos får |
|
|
Hvordan kan man detektere østrus på AI metoden? |
Man anvender en teaservædder/buk med farvepude. Hannen er vasektomeret. 1 teaservædder kan klare 30-40 får. De markerede får fjernes 2 gange dagligt. Man skifter farve på markør hver 14-17 dag. Dette kan anvendes til at detektere omløbere, tjekke vædders fertilitet(hvis de får flere farver) og beregne tidspunkt for læmning. |
|
|
Hvad betyder vædder/buk effekten ifb. Reproduktion? |
Tilstedeværelsen af vædder/buk vil få hunnerne til at frigive mere gonadotropin(LH) ved feromoner, berøring og visuelt. Derudover forkortes den anovulatoriske periode med 1-2 uger. Hunnerne synkroniseres |
|
|
Anvendes der ofte farmakologisk induktion og synkronisation hos dansk fåreavl? |
Nej, hormonmanipulation er ikke rutinemæssigt anvendt i dansk fåreavl og kræver særtilladelse. |
|
|
Hvordan anvendes progesteron i fåre/gede avl? |
Anvendes til at forlænge diøstrus og udskyde ovulationen. Dette medfører en synkronisering i avlssæsonen. Progesteron vil nedsætte GnRH pulsfrekvens = mere FSH udsendes og mindre LH udsendes. = ingen ovulation. Når “spiralen” fjernes, så vil progesteron forsvinde og LH vil releases! |
|
|
Hvordan anvendes prostaglandin i fåreavl/gedeavl? |
Prostaglandin kan ikke inducere brunst ligesom vædderen kan. Hundyret skal være i cyklus for at kunne anvende dette middel. Anvendes som synkronisering af hundyr. Man giver 2 injektioner med 10-11 dages mellemrum, da CL kan være i refraktær periode. |
|
|
Hvordan er loven med inseminering? |
Dyrlæger må inseminere. Autoriserede fåre- og/eller gedeinseminør DOG er insemination ikke udbredt i DK sfa. Lav succesrate, besvær og omkostninger. |
|
|
Hvornår skal får og geder insemineres? |
Teaservædder vil markere hunnerne 12-24 timer efter østrus start. Hvis de mærkes om morgenen, så inseminerer man om aftenen. Hvis de mærkes om aftenen, så insemineres der næste morgen. Hvis hunnerne så har stående brunst 12 timer efter, så geninsemineres de. Får insemineres i vagina. |
|
|
Hvilke typer af insemination findes der og hvad er bedst? |
Naturlig bedækning - der er 98% drægtighedsfrekvens Frisk sæd, AI: 60-75% læmningsfrekvens ved cervikal insemination Frostsæd, AI: 50% læmningsfrekvens OBs. Når de er beskrevet drægtige, så er det kun meget få procent som ikke læmmer. Ellers aflives de/slagtes. |
|
|
Hvor længe er får og Geder drægtige? Hvor produceres deres progesteron? |
Rundt sagt 5 måneder. Får: 148 dage, geder: 150 dage Placenta tager over: - Fårs drægtighed er første 1/3 afhængig af CL, men derefter produceres der mest progestreron af placenta. Prostaglandin og ovarieektomi kan altså ikke afbryde drægtighed efter dag 50 - Geders CL styrer drægtigheden hele tiden. |
|
|
Hvorfor er man interesseret i at stille en drægtighedsdiagnose på får og geder? Hvordan gør man dette? |
For at kunne genbedække dem tidligt. For at kunne fodre dem tilstrækkeligt. For at undgå hydrometra i geder. Dette gøres ved at ultralydsskanne Obs hvis man ikke har erfaring med skanning, så kan man stille det på mængden af østron sulfat i serum, mælk og urin. |
|
|
Definer fekunditet |
Dette betyder antal lam/fødsel. Nogle har bare flere ovulationer = flere lam. |
|
|
Hvordan produktionsoptimerer man får og geder? |
- Man skiller handyrene fra hundyrene. Når handyr så re-introduceres, så vil det give en god effekt. - Kan være godt at give hundyr en pause, men ikke for langt non-produktivt interval. - Man skal fjerne de hundyr som ikke blive drægtige i en sæson. - Fjern moderdyr som giver høj lammedødelighed. - Man kan flushe fårene (men der er delte meninger om dette.) Den bedste metode er et stabilt energiniveau og god foderstand. |
|
|
Hvad er pseudohermafroditter hos ged? Hvordan kontrolleres det? |
Det er oftest hanlige pseudohermafroditter. Dvs. Dyret har testes, men resten er af hunkøn og genetisk er det et hundyr. Dette er genetisk forbundet til hornløse dyr, hvor hornløs dominerer horn. Derfor skal man vælge den ene forælder med gen for horn selvom hornløs ønskes. |
|
|
Hvordan er søers reproduktionscyklus? Hvornår er de kønsmodne? Hvor længe er østealcyklus? Hvor længe er de drægtige? |
Søer er polyøstrale(pga. lys og fodringsprogrammer), de er påvirket af sæson og af orner. De er kønsmodne som 6 mdr gamle. Østralcyklus: 21 dage (brunstlængden er 40-60 timer) Deres laktation undertrykker østralcyklus. De er drægtige i 116-118 dage. |
|
|
Hvad kan give sub- og infertilitet hos gylte og søer? Hvornår erklæres en so for infertil? |
Mykotoksiner, sæsonbetinget subfertilitet, cystisk ovariesygdom Porcint parvovirus, circovirus og PRRS-virus. Bakterielle infektioner, herunder brucellose og leptospirose. Infertil: brunst skal vises senest 7 dage efter fravænning. |
|
|
Hvordan “smitter” mykotoksiner? Har mykotoksiner størst betydning for soen eller ornen? Hvilken klinik opstår? |
- Mykotoksiner indtages via foder pga. vækst af toksinproducerende svampe. Fx ochratoksin, zearalenon, DON - Har størst betydsning for hundyr - Har østrogenligende effekt, hvilket giver: omløbning, østrustegn/vulvovaginitis hos juvenile dyr, østrus tegn under drægtighed. |
|
|
Cystisk ovariesygdom - Hvad er det, hvad forårsager det og hvordan er prognosen? |
- Dette er ovariecyster, typiske multiple i begge ovarier min 10 mm i diameter og forstyrret cyclicitet. - Risikofaktorer er ved for tidlig fravænning eller for kort fravænning til østrus - Prognose generelt dårlig |
|
|
Porcint parvovirus - Hvordan forebygges dette? - Hvilken type sygdom er det? - Hvordan påvirkes fostrene? |
PPV forekommer vidt udbredt - Forebygges ved vaccination af gylte inden løbning. Kan ske at der kommer vaccinesvigt, og ikke vaccinerede dyr er muligt - PPV er udelukkende en reproduktionssygdom hos svin. - Konsekvens afhænger af infektionstidspunkt. Fra 0-35 dage vil fostrene reabsorberes og den skal genbedækkes. Fra 35-70 dage vil fosteene mumificeres, fosteret er nu så stort at det ikke kan henfalde. Fra dag 70-114 så vil der ikke være kliniske tegn da der nu kan produceres antistoffer. Dog er fostrene ikke gode til at bekæmpe uden konsekvens. De er svagtfødte. |
|
|
Porcint circovirus Konsekvens og navn |
Kan inficere fosteene under hele drægtigheden førende til embryonal eller fosterdød Kaldes PCV 1 og PCV 2 |
|
|
PRRSV = porcint reproduktions og respiratorisk syndrom virus - Konsekvenser |
- Bronkopneumoni og pleuritis hos postnatale dyr - Giver sene aborter, mumificerede, dødfødte og svagfødte grise |
|
|
Vulvo-vaginalt flåd - Hvor kommer flådet fra? - Ætiologi - Årsag |
- Flåd kan hidrøre fra uterus, cervix, vagina eller urinblære - Ætiologi: Opportunitisk patogene bakterier (typisk blandingsflora sfa. Slimhindebakterier pludselig kan give kliniske sygdomme) - Årsag: Typisk management problem med dårlig velfærd, kontaminering af perineum, manglende stråmateriale |
|
|
Bakterielle infektioner - Nævn nogle bakterier og konsekvens |
- Opportunistiske patogene bakterier som kan medføre abort — eks. E.coli, streptokokker, e. Rhusiopathiae - Kan også være brucella suis biotype 2 (findes i DK). Typisk udegående svin, har reservoir i harer - Leptospira pomona (besætningsudbrud af aborter). Kommer hos svin på dybstrøelse, reservoir er gnavere. |
