Religionsbegreber

Front 1

Afguderi

Back 1

Det at tilbede falske guder

Front 2

Talesituation

Back 2

Religiøse tekster kan sætte en særlig talesituation, som der normalt ikke er mulig. F.eks. kan tekster have formuleringer som ’’I Guds navn’’, ’’Herreren talte til Moses’’, også i bønnen ’’Kære Gud…’’
Ligeledes sættes der en særlig privilegeret talesituation ved at hævde noget, som mennesker ikke normalt vil kunne vide; myter, skabelsesberetning, profeterer om verdens undergang, fremtidige hændelser

Front 3

Kultur

Back 3

Det som mennesket dyrker
Alt det som ikke er skabt af naturen, men af mennesket -> litteratur, malerier, skulpturer, videnskab, religion etc.

Front 4

Myter

Back 4

En fortælling om vores tid første begyndelse i urtiden (en tidsløs begyndelse, hvori alt har sit udspring, overgange fra kaos til kosmos)
Ingen mennesker kan have vidst det -> en særlig religiøs talesituation
Ofte begynder den mystiske differentierings-og ordningsproces med en skildring af den uddifferentierede og endnu ikke ordnede tilstand.
Kaos og kosmos:
Kaos: Tilstanden før verden bliver til, et tomrum, uigennemtrængeligt mørke etc.
Kosmos: Trygge, ordnede og regelbundne verden

Front 5

De sidste tider

Back 5

Koranen = Den yderste dag, dommedag
Giver ikke ikke informationer, men fremmaner tnken om den yderste dag, hvor verden skal gå under, ingen ved hvornår – kun Gud
Sætter en bestemt talesituation:
Dens regler for tro og livsførelse bliver da det, der skal til for at være sig selv bekendt på dommedag.
Sætter også en særlig autoritativ talesituation:
Kender til verdens ende (ses også i myten, kender til verdens begyndelse)
Koranen og i Det Nye Testamente insisterer på, at den yderste dag ikke kan forudses af mennesker

Front 6

Ritualer

Back 6

En symbolsk handling eller serie af handlinger, der tænkes at bevirke noget.
Om den enkelte ritualhandling bruges også ordet rite.
Den tekniske handling betyder ikke noget, men den symbolske handling eller betydning gør. F.eks. vand på hovedet til barnedåb
Ritualer ligner kommunikation, da de betyder eller forestiller noget

Front 7

Overgangsriten

Back 7

Mange riter udfører overgang: går fra én tilstand til en anden, en status til en anden
Det sker igennem en nulstilling af ritualets objekt, ofte kan riten inddeles i tre faser:

Overgangsritens faser:
1) Udskillelsesfasen
Ritualets objekt (dvs. Person eller sag) skilles ud fra sin vante sammenhæng og markeres som noget særligt. F.eks. fysisk fjernelse, særlig afmærkning, fjernelse af tegn af på tegn og identitet. Denne udskillelse eller markering kaldes også for sakralisering ’’helliggørelse’’. Fungerer som nedtælling til ritualets næste fase
2) Den liminale fase
Her finder selve overganen sted. Kendetegnet af at objektet nu er helt nulstillet, uden status og identitet
- Befinder sig i et tomrum mellem sin gamle og sin nye status, i en flydende eller blød tilstand, hvor alt er muligt, farlig tilstand men muliggøre modtagelsen af den nye tilstand, som ritualet skal give
- Antistruktur-> karakteristisk for den liminale fase, nulstillingen
- I fasen er derfor meget skarp kontrol med en ræ

Front 8

Hvorfor sætter riter en særlig priviligeret talesituation?

Back 8

Ethvert ritual indebærer påstanden om, at udførelsen af ritualet ved ord og symboler er i stand til at ændre eller bevare et menneske, en ting eller måske hele verden.
Den der udfører ritualet hævder at kunne befale over naturen og styre begivenhedernes gang uden egentlig en teknisk indgriben.
Underbygger tit talesituationen: Henlægge handlingen til en mystisk urtid, sætter en særlig skabende talesituation
Nulpunkt og ritualer:
At blive ren(vaske sig) betyder at begynde forfra, renselsen er derfor en vigtig del af den nedtælling til nulpunktet, som sætter den rituelle talesituation

Front 9

Offer

Back 9

Et ritual
- Anvender et materiale, som forbruges: Dræbes, ødelægges, spises, gives væk
- Kan referer til giveren, repræsenterer noget giveren
- Men også til modtageren, f.eks. vin til vinguden
- Offermaterialet skaber et fælles omdrejningenspunkt mellem giver og modtager
- Modtageren tilhører en anden verden, offerent åbner for en vekselvirkning mellem den ene og den anden verden -> der er sat en særlig privilegeret talesituation
- Offergaven kan udtrykke:
- En tak til guden (takoffer)
- Kan tjene en soning af en overtrædelse, giveren ar begået (soningsoffer)
- Offeret kan spille rollen som erstatning for giveren selv (substitutoffer)
- Kan være at oprette eller vedligeholde en forbindelse med guder, f.eks. fællesmåltid (konvivieoffer)
- TYPEN IKKE ER SÅ VIGTIGT AT FOKUSERE PÅ, MEN MERE VEKSELVIRKNINGEN MELLEM VERDENERNE

Front 10

Divination

Back 10

- Spådomskunst
- Henblik på at skaffe viden eller beslutningsgrundlag med henblik på fremtid
- Divinationen er en fremkaldelse af privilegeret tale, som grundlag for beslutning og handling
- F.eks. læse i indvolde, læse hænder, mannakorn

Front 11

Bøn

Back 11

- En henvendelse til en eller flere guder, guddommelige eller hellige personer med henblik på hjælp, velsignelse eller blot vedligeholdelse af gode relationer.
- De tiltaler en person, som er udenfor menneskers rækkevidde -> sætter en privilegeret talesituation
- Bønnen er kommunikation mellem den bedende og guden.
- Kan være spontane, frit formulerede bønner i individuelle situationer
- Kan også være beregnet til regelmæssig og gentagen fremsigelse på bestemte tider, som et led i kulten. (Islam f.eks. -> de fem daglige bønner, vedligeholdelse af gudsforholdet)

Front 12

Mystik

Back 12

- De andre ritualer kan observeres, men det kan mystik ikke
- Mystik er en religiøs praksis -> foregår i menneskers sind, som en intens oplevelse eller et åndeligt gennembrud
- Skellet mellem den der oplever og det der opleves falder bort
- Ofte fremkaldt ved meditation dvs. en fordybelse, hvor alle enkeltindtryk fra den ydre verden udelukkes
- Umuligt at beskrive nærmere
- Der er mystisk litteratur, sætter en særlig privilegeret talesituation, for denne litteratur er det mystiske den ultimative religiøse praksis
- Unio mystica: udtryk for den mystiske oplevelse

Front 13

Monoteisme

Back 13

Troen på, at der kun én Gud
Dette kan uddybes, hvis Gud står i singularis f.eks.

Front 14

Polyteisme

Back 14

Troen på flere guder

Front 15

Axis Mundi

Back 15

Axis mundi betyder verdensakse eller verdens centrum. Alle religioner har et eller flere axis mundier.

Front 16

Transcendens

Back 16

Forestillingen om Gud/Guder, engle, dæmoner, himlen, ånder, liv efter døden etc.

Front 17

Det immanente

Back 17

Vores verden ’’det iboende’’.

Front 18

Åbenbaring

Back 18

Åbenbaring, syn, vision, hvori det guddommelige giver sig til kende.

Front 19

Profet

Back 19

En profet er inden for religionernes verden en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Front 20

Kosmogoni

Back 20

Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse. Betegnelsen kosmogoni refererer til både religiøse skabelsesfortællinger, myter og videnskabelige teorier om universets begyndelse.

Front 21

Kult

Back 21

En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand. De personer der indgår i dyrkelsen udgør også en kult tilsammen.

Front 22

Initiation

Back 22

- Initiation ( el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.
- Initiation markeres normalt ved et ritual, en såkaldt overgangsrite, initianden gennemgår en liminalfase, der skal fjerne ham/hende for det tidligere liv og føre ham/hende over i det nye.

Front 23

Helligt sted

Back 23

helligsted, indviet, evt. bebygget område, udskilt fra det omgivende samfund og forbeholdt religiøse formål, fordi hellige magters nærvær erfares på stedet

Front 24

Frelsesreligion

Back 24

En religion, der tilbyder udfrielse af det jordiske livs mangelfulde, forvrængede karakter. Sådanne religiøse retninger er dualistiske og lærer, at menneskets sjæl er af guddommelig oprindelse, men ved den nederste himmels fald er blevet indfanget i den onde materies vold.

Front 25

Eskatologi

Back 25

Eskatologi betyder "læren om de sidste ting", verdens undergang og den yderste dom
Altså læren om de forestillinger, religionerne har om menneskets skæbne efter døden og om verdens lod efter afslutningen af den nuværende tidsalder.

Front 26

Kosmologi

Back 26

En religions kosmologi er dens forestilling om, hvordan verden er opbygget (f.eks. himmel, en jord og et helvede.)
Læren om verdens orden og struktur

Front 27

Etik

Back 27

En væsentlig del af en religion handler om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan mennesker skal handle over for hinanden. Dette kaldes ”Etik”. Etikken i en religion er ofte baseret på, hvordan de hellige personer i religionen har handlet. Den rette handlemåde er basalt set at handle på samme måde som de hellige personer.

Religionens bestemmelse af, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, er endvidere ekstremt vigtigt for samfundslivet. For at samfundet ikke skal ende i kaos, men kan hænge sammen på en god måde, er det nødvendigt, at der er enighed om, hvad der er rigtig og forkert, og hvordan vi bør behandle hinanden. Denne grundlæggende etik hentes i religionen, der på den måde også udgør grundlaget for det traditionelle samfund.