Parasitter Og Tilpasning

Front 1

Parasitisme

Back 1

Positivt for parasitten, negativt for værten.

Front 2

Definition på en parasit

Back 2

Organisme som lever på eller i en anden organisme og optager næring på dennes bekostning. Tab af fitness hos værten (reduceret reproduktion og øget dødelighed) for værten.

Front 3

Hvad sker der i mellemværten?

Back 3

Larvestadier

Vækst og udvikling

Evt. ukønnet formering

Front 4

Hvad sker der i slutværten?

Back 4

Voksen parasit

Kønnet formering

Front 5

Hvad hedder de forskellige fladorme?

Back 5

Fritlevende (Turbellaria, planarier)

Di-gene ikter (Trematoder)

Bændelorm (Cestoda)

Monogene ikter (monogenea)

Front 6

Hvad er bændelormens tilpasninger i tarmen?

Back 6

Fastholdelsesorganer, to sugeskåle (til at holde fast med)

Øget overflade (til indtagning af føde)

Syncytisk tegumenst (beskytter mod værtens fordøjelsesenzymer)

Ingen mund eller tarm

Stort reproduktionspotentiale, tvekønnet, hermafrodit

Lever af værtens føde, jager ikke selv

Front 7

Hvordan har de fritlevende fladorme tilpasset sig?

Back 7

Lever frit, jager selv sin egen føde

Simpel øjne

De fleste har pigmentering

Har mund, svælg og tarm (ender blindt)

Kraftigt forgrenet tarm

Stort reproduktionspotentiale, tvekønnet, hermafrodit

Kun en åbning; munden

Cilier

Front 8

Hvordan har Trematoderne (di-gene ikter) tilpasset sig?

Back 8

Sammenhængende ydre lag uden cellegrænser

Ingen cilier

Nedsænkede organeller, ink. kerner

Sugeskåle

Simpel forgrening af tarmsystem, y-formet

Stort reproduktionspotentiale, kønnet formering, men kan også selvbefrugte sig.

Nogen producerer ikke æg, men embryoner

Front 9

Hvordan kan parasitten fremme processen at blive transmitteret fra vært til vært?

Back 9

Får værten til at skifte fænotype (blive lettere set)

Får dyrene at ændre adfærd

Front 10

Hvilken tilpasning har monogene ikter?

Back 10

Fastholdelsesorganer

Ektoparasitter, lever udenpå værten (især fisk)

Stort reproduktionspotentiale, tvekønnet

Cilieret larve

Kun en åbning

Front 11

Hvilken livscyklus har Monogene ikter?

Back 11

Mono = en. Direkte livscyklus (simpel livscyklus), en vært.

Front 12

Hvilken livscyklus har Trematoder, di-gene ikter?

Back 12

Indirekte livscyklus (kompleks livscyklus) hos de fleste.

Mere end en vært

Front 13

Hvilken livscyklus har Bændelormen?

Back 13

Indirekte livscyklus (kompleks livscyklus)

Tit kun 2 værter.

Front 14

Hvad hedder de forskellige værter i en livscyklus?

Back 14

Mellemvært og slutvært. Kan være flere mellemværter

Front 15

Hvordan er transmissionen fra en vært til anden af bændelormen (f.eks fra rotten til billen og tilbage til rotten)?

Back 15

Rottens fæces kommer ned i miljøet, som billen spiser (mellemværten). Her udvikler den sig (cysteroid), hvor rotten så spiser billen og bliver slutværten.

Front 16

Hvordan er di-gene ikter (Trematode) livcyklus? (fra fugl til fugl)

Back 16

Fuglens fæces bliver til æg, hvor den i det fri udvikler sig til en fritlevende larve, hvor den opsøger en snegl (mellemvært) og udvikler sig (ukønnet formering), bliver udskilt hvor den lever som en fritlevende haleikte, spises af en havlevende dyr, som er anden mellemvært, hvor fuglen til sidst spiser dyret og bliver slutvært.

Front 17

Hvad er rundormens tilpasning?

Back 17

Fritlevende og findes næsten alle steder

Særkønne, delt op i hanner og hunner

Hydrostatisk skelet, væske under tryk

Rundform med tarm i midten, kraftigt svælg presses føden ned i tarmen

Komplet fordøjelsessystem med mund og tarm

Syncytisk epidermis; igen deling og uden cellekerner

Længdegående muskulatur, ingen tværmuskulatur

Hannen kloak

Kan tåle ekstreme miljøer

Front 18

Forskellen mellem rundormen og fladormen?

Back 18

Fladormen er tvekønnet, rundormen er særkønnet.

Fladormen kun en åbning, rundormen to åbninger.

Fladormen tit ikke mere end 2-3 værter, rundormen kan have op til 6 stadier; 1 ægstadie, 4 juvenile stadier og et voksenstadie.

Front 19

Artsbiodiversiteten, hvis en parasit har mere end en mellemvært?

Back 19

Må være høj, da begge mellemværter må være til stede for at parasitten kan eksistere

Front 20

Nævn to fordele ved at anvende rundormen som dyremodel i stedet for en pattedyr-model

Back 20

Mindre brug af pattedyr

Der kræves ikke tilladelse til at lave et forsøg med dem

De har ikke nogen nocireceptorer og kan derfor ikke føle smerte

Front 21

Hvad er rundormen (Nematoderne) afhængige af for at leve?

Back 21

Vandigt miljø. Det kan være vand fugtig jord eller lignende

Front 22

Hvordan respirerer rundormene?

Back 22

Ingen respirationsorganer, udveksling sker over overfladen (kutikula). De fritlevende aerobe, de parasitiske anaerobe.

Front 23

Hvad er bursa og hvor findes den hos rundormene?

Back 23

Findes hos hannen.

Hannen har en paraplylignende struktur omkring kønsåbningen, som kaldes bursa. Det er et fastholdelsesorgan, som han bruger til at holde hunnen fast med under parring.

Front 24

Hvad er Filarier?

Back 24

Det er de parasitiske rundorme.

Front 25

Hvad skiller Filarierne fra de andre arter af rundorme?

Back 25

De er levendefødte, hunnen afgiver bevægelige larver (mikrofilarier)

Indirekte (kompleks) livscyklus (de andre en simepl/direkte livscyklus)

Arter med menneske eller husdyr som slutvært

Tit insekter som mellemvært; flere andre arter bruger samme slut og mellemvært.