Reumatologi

Front 1

Reumatoid artrit

Back 1

- Bindevævssygdom som primært afficerer de synoviale led

- synovium på sener, bursae, cartilinganøse led, entheser, bindevæv og knogler.

- Bilateral, symmetrisk

Svanehalsdeformitet, knaphulsdeformitet, karpaltunnelsyndrom, polyklonal hypergammaglobulinæmi.

Front 2

Degenerativ ledsygdomme

Back 2

Kan være primær, sekundær eller erosiv.

- Asymmetrisk fordeling

- Uensartet afsmalnet ledspalte

- Osteofyter

- Subchondral sklerosering

- Subchondrale cyster

- Ledmus

- Leddeformering

- Subluksationer

- Spondylose

Front 3

Inflammatoriske ledsygdomme

Back 3

RA, sero pos./neg.

- Bløddelshævelse

- Ensartet afsmalnet ledspalte

- Erosioner

- Subchondral destruktion

- Juxtaartikulær halisterese

- Periostitis

- Mono/Polyartikulær

Front 4

Infektiøse

Back 4

•Alle aldre, oftest < 30 år

•Oftest monoartikulær, hyppigst hofte og knæ•Staph. Aureus hyppigst

•1. Hæmatogen 2. Penetrerende traume

•Synovial infektion ==> spændt kapsel ==> bruskdestruktion -Brusken forsvinder ==> knogledestruktion

Undersøgelser

Atrocentese (aspiration af ledvæsken).

Ledvæske undersøgelse - Denaspirerede ledvæske sendes til dyrkning og resistensbestemmelse samtgramfarvning eller PCR. Ved mistanke om tilstedeværelse af krystallerundersøges ledvæsken i mikroskop med polarisationsfilter (Fig. 10.1.1).

Front 5

erosiv artrose

Back 5

- Klinik og radiologi afviger fra artrose

Episodisk,akut, bilat., symmetrisk inflammation af DIP- og PIP-led, evt 1. MCP- og CMP-led og STT - Andre led er normalt ikke afficeret

- Kvinder 40-50 år

- Rheumafaktor neg. – 15% udvikler RA

- Periostitis, sjældent ankylose

Radiologi: som klassisk artrose, men der ses central erosioner ==> "gull wings"

Front 6

INDDELING AF DE REUMATOLOGISKE SYGDOMME

Back 6

• Inflammatoriske• Degenerative• Metaboliske• Nonartikulære• Andet

Front 7

Kongenitte sygdomme og udviklingsforstyrrelser

Back 7

Spondylolyse, Spondylolistese, Kyfoskoliose Mb. Scheuermann

Front 8

Reiters syndrom

Back 8

- Triade: urethritis, conjunctivitis, oligoarthritis - - 18-40 år M:F / 50:1, venerisk/enterisk

- Asymmetrisk, smertefuld ledansamling

- Knæ, ankel, fod, skulder, håndled, col.thor.lumb. Og SI-led

- Entesopathier “Lovers heel”, smerte ved hælen - 30% har hudforandringer (keratoderma blenorrhagic)

- B27 vævstype associeret

Bakterier: klamydia, salmonella, shigella, cambylobacter yersinia, gonorre.

Behandling: NSAID præparart, rettet mod ledsygdommen evt. intraartikulær steroidinjektion. evt. systemisk.

evt. antibiotika.

Front 9

Systemisk lupus erythematosus

Back 9

Multisystemsygdomafficerende forskellige væv og organer på basis af autoimmunitet

Typisk hud, led, serøse hinder, nyrer.

Risikofor antifosfolipid antistofsyndrom (tromboembolier, aborter)

Behandling:immunosuppression, og symptom/damagebehandling. bør suppleres med d-vitamin og kalk.

•Kvinder, 30 år

•Definition–Multiorgan-affektion medautoimmunitet

•Klinik–Kvinder, 30 år

–ACR kriterier

•Hud, led, ANA, dsDNA,hæmatologi mm

Antinuklært antistof

forhøjet creatinin

anticardiolipinantistof

•OBS nyrer, CNS

–Infektionstilbøjelighed

–Anti-phospholipidantistoffer

•Diagnose–Autoantistoffer–Biopsi

•Behandling–Steroid–DMARD: kloroquin, azathioprin, cyclofosfamid

Front 10

Osteoartrose

Back 10

•Definition–Belastningsrelaterede ledsmerterevt. med ømhed–Primær og sekundær

•Patologi–Tab af brusk, sklerosering og blottelse af knogle, osteofytter og subkondrale cyster

•Diagnose–Klinik støttet af ´RTG fund (ofte”værre” RTG og ”sparsom” klinik)

Bouchardske knuder

•Klinik–Belastningstriade og hvilesmerter–Bevægeindskrænkning, deformitet,muskelsvækkelse og instabilitet–Typisk knæ, hofte, fingre (DIP.PIP,1. rod), tæer (1. MTP)–+60 år

•Behandling–Information og instruktion,fysioterapi–Bandager, indlæg, hjælpemildler–Medikamentel

•Smertestillende

•NSAID•Steroidintraartikulært–Kirurgi

Front 11

Spondylartropati

Back 11

•Definition–Primær

•Ankyloserende spondylartropati = Mb. Bechterew–Sekundær

•Psoriasis

•Reaktivartrit (Postinfektiøs)

•Inflammatorisktarmsygdom (Mb Crohn hvor der ses aksial artrit og colitis ulcerosa)

Front 12

Infektiøs artrit

Back 12

•Ætiologi:–stafylokok, pneumokok, gram negative, h.influenza, e-coli

•Klinik:–Monoartrit (knæ, fod, hofte)–Feber og almensymptomer–OBS DMARD behandlede patienter•Diagnose–Ledvæske•>100.000leuk/mikr.l. (granulocytter)•Bakterier•(krystaller)–Bloddyrkning, urindyrkning,podning, RTG thorax ….•Behandling: –Zinacef eller afhængig af mikrobiologi i 3-6 uger–Gentagen punktur / skylning af led–Smertestillende og immobilisering–(”steroidparaply”)

Der er øget mortalitet

Front 13

To karakteristiske fingerforandringer ved reumatoid artrit

Back 13

Svanehalsdeformitet

Front 14

To karakteristiske fingerforandringer ved reumatoid artrit

Back 14

Svanehalsdeformitet: hyperekstension sv.t. PIP-leddet med samtidig hyperfleksion i DIP-leddet. Hyperekstensionen skyldes kompromittering af PIP-leddets volare stabilitet.

Knaphulsdeformitet er en hyperfleksion i PIP-leddet pga. læsion i ekstensorsenen over PIP-leddet, som resulterer i, at de laterale snipper glider på siden af PIP-leddet, der derved lukseres til fleksion.

Front 15

Behandling af reumatoid artrit

Back 15

Smertebehandling med paracetamol eller NSAID

DMARD behandling: metotrexat

bridging med glukokortikoid

ved manglende behandling tillægges et andet DMARD eller suppeleres med biologiske lægemidler, f.eks. TNF-alfa hæmmer.

Front 16

Sjögrens syndrom

Back 16

nedsat produktion fra eksokrine kirtler (ses som xerostomi - mundtørhed)

keratokonjunktivitis sicca ved påvirkning af tåreproduktion.

Sekundær Sjögrens syndrom forekommer ved andre autoimmune sygdomme som reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus og sklerodermi.

Der findes ingen kurativ behandling af Sjögrens syndrom, behandlingen er symptomatisk.► Rygestop bør foreslås.► Keratokonjunktivitis sicca kan behandles med substitutionsbehandling med tårevæske eller bromhexin-tabletter.

► Salagen® (pilocarpin)-tabletter kan anvendes ved såvel keratokonjunktivitis sicca som xerostomi. Lægemiddelstyrelsen ansøges om udleveringstilladelse.

► Ekstraglandulære symptomer kan behandles med immunsuppresiva.

Front 17

Klassifikationskriterier for SLE

Back 17

1. Sommerfugleeksantem.

2. Diskoid lupus.

3. Lysoverfølsomhed.

4. Ulcera i mundhule eller næseslimhinde.

5. Polyartrititis, non-erosiv.

6. Serositis i form af pleuritis og/eller perikarditis.

7. Nefropati med proteintab > 0,5 g/dgl. og/ eller cylindruri.

8. CNS som epilepsi og/eller psykose.

9. Perifert blod: Hæmolyse og/eller trombocytopeni (< 100 × 109/1) og/eller lymfocytopeni (< 1 × 109/1).

10. Serologi: DNA-antistof og/eller Sm-antistof og/eller antifosfolipid-antistoffer.

11. Antinukleære antistoffer i form af ANA.

Front 18

Hvornår kan glukokortikoider anvendes?

Back 18

serositter, aktiv hæmolyse, aktiv hæmolyse, trombocytopeni.

kan gives som intravenøs infusion i høj dosering (”pulsbehandling”) ved aktiv vaskulitis med truende vævs- og organskade

Front 19

Polymyalgia rheumatica

Back 19

Vigtigste symptomer er muskelstivhed og muskelsmerter.

Symmetrisk udbredelse svarende til skulderbæltemuskulatur, nakkemuskulatur, samt bækkenbeltets muskulatur.

Symptomer på polymyalgi kan optræde forudfor, sammen med eller efter artritis temporalis.

ledsages næsten altid af et akutfaserespons.

Front 20

Artritis temporalis

Back 20

Storkarsvaskulit - associeret med polymyalgia rheumatica. Ca. halvdelen af patienter med artiritis temporalis har også polymyalgia rheumatica symptomer.

Arteritten er hyppigst lokaliseret:

- arteria temporalis,

arteria ophthalmica,

arteriae ciliares posteriores breves og arteriavertebralis,

men kan også ses i carotisgebetetog aorta.

•Definition–Inflammation og kæmpeceller i storearterier (A. Carotis sidegrene)

•Klinik–

>50 årige kvinder

–Symptomer•Almene:feber, træt, vægttab, anoreksi, ”influenza lign.”

•Iskæmiske: hovedpine, skalpømhed, synsnedsættelse

•Polymyalgi

•Diagnose–biopsi – segmentært udbredtelæsioner

–Biokemi: SR, CRP, (Hbog Albfalder)

•Differentialdiagnoser–Cancer, infektion, thyreoidea, depression mm.

•Behandling–Akut højdosis steroid–Osteoporoseprofylakse

Front 21

Artritis urica

Back 21

•Asymptomatisk hyperurikæmisk fase–Omkring80% af personer med moderat hyperurikæmiudvikler aldrig arthritis urica

•Akut arthritis urica

•Interkritisk arthritis urica

•Kronisktoføs arthritis urica

Diagnosen er sikker efter påvisningaf uratkrystaller i ledvæsken. Ved septiskartrit vil man forvente fund over 80.000leukocytter/μl, og større overvægt i neutrofilegranulocytter omkring 75 % vil være forventeligt.

plus tophi!

Derudover forventes en betydeligt almentpåvirket patient med betydelig stigningaf infektionsparametrene.

Sygehistorie med akut smertefuld monoartrit i 1. metatarsofalangealled efterfulgt af symptomfri periode tyder også på artritis urica til trods for at der ikke er påvist uratkrystaller i ledvæske.

Debut af artritis urica før 30 års alderen tyder på metabolisk sygdom som er arvelig.

Front 22

Behandling af RA - DMARDMonotherapy

Back 22

•Methotrexate 15 mg

• Salazopyrin entabs

• Klorokinfosfat

• Leflunomid

•Auranofin

•Aurathiomylat

• Ciclosporin

•Azathioprin

• Cyclophosphamid

• Penicillamin

Skal regelmæssigt har checket hæmatologi

Front 23

Behandling af RACombination therapy

Back 23

•Oral Methotrexate + Salazopyrin

•Oral Methotrexate + Salazopyrin + Klorokinfosfat

• Sc. Methotrexate + xx

• Leflunomid + xx

•Methotrexate + biologics

Front 24

Efficacy af DMARD behandling

Back 24

• Effect efter 2-4 months

• 50-80 % får set bedre

• 30% skal ændre be handling pga. manglende effekt eller bivirkninger

Front 25

Behandling af akut artritis urica

Back 25

•Aflastning

•NSAID

•Kolkicin

•Steroidintraartikulært

•Steroidperoralt

Front 26

Profylakseved arthritis urica

Back 26

•Allopurinol (hæmmer urat syntese)

•Probenecid (øger renal udskillese)

•Kostog livsstilsregulering–hyperlipidæmi–hyperglycæmi–overvægt–rygningog alkohol (spec øl)

Front 27

Pyrofosfatkrystalgigt

Back 27

•Hyppigheden i den voksne befolkning er omkring 0,1 %.

•Sygdommen rammer hyppigst personer over 70-år.

Kondroklacinose

Bruskforkalkning

•Akut monoartrit –hyppigstknæled, men også hånd-, albue- og skulderled

•Hudenover det angrebne led er blank og rød, og der kan være ledsagende feber

•Genernesvinder sædvanligvis af sig selv i løbet af dage

Front 28

Pyrofosfatkrystalgigt

Back 28

Som ved artritis urica.

•NSAID

•evt. kortikosteroidinjektion

•Udbredtsygdom prednisolonog/eller colchicin •Vedsamtidig svær osteoartrose==> kirurgi.

•Hvis der er en tilgrundliggende sygdom bør denne behandles.

•Hyperparathyreoidisme,kroniske nyresygdomme eller andre sygdomme, der giver en ændretkalk-fosfat-omsætning.

Front 29

Vaskultis

Back 29

Definition–Inflammation i kar medfører: Lokalsmerte, Regionaliskæmi (i karrets forsyningsområde)

•Almensymptomer

•Klassifikation–Karstørrelse (Chapel Hill 1992)–Opdel•Primær– vaskulitis dominerer billedet•Sekundær– f.eks. ved SLE, RA, HCV (især vaskulitis i hud)

Front 30

Wegners granulomatose

Back 30

•Definition–Inflammation og granulomer i små kar

•Klinik–30-50 årige mænd

–Symptomer i øvreluftveje: næse, sinus, mund,

larynx•nedreluftveje: infiltrater, stenoser

•glomerulonefritis, hypertension

•artralgier/artritis (polyartrit, store led)•mononeuritis•øjne:conjunctivitis, episkleritis

•Diagnose–Biopsi–pr3-ANCA / c-ANCA–SR, CRP, Hb,Albumin, nyrefunktion

Positiv PR3-ANCa tyder på wegners granulmatose. (anti-neutrofil cytoplasmic antibody).

Behandlingen

Remissionsinducerende behandlinger højdosis glukokortikoid (ofte 1 g/døgni 3 døgn eller 1 mg/kg/døgn med langsomaftrapning) og cyklofosfamid, evt. metotrexatved mildere tilfælde. Når der er opnået remissionkan cyklofosfamid skiftes til et mindre toksisk medikament (vedligeholdelsesbehandling),f.eks. azathioprin eller methotrexat,forudsat der ikke er større nyreskade.

•Behandling–Højdosis steroid–Cyclofosfamid

Front 31

Allopurinol

Back 31

• Hæmmer xanthinoxidase, sidste led i uratsyntesen

• Steady state urat indenfor 2 uger

• Dosis 100-900 mg dgl

• Startdosis 100 mg med dosis øgning hver 2-4 uge tilbehandlingsmål

• Bivirkninger– Hududslæt 5-10%– Fremkalder AU anfald (anfaldsaccelleration)– Dyspepsi

Front 32

Probenecid

Back 32

• Hæmmer tubulær reabsorption af urat• uvirksomt ved nedsat nyrefunktion

• Tablet 250-1.000 mg x 2-3

• Kræver alkalisering af urin mednatriumbicarbonat tabl. Og rigelig væske indtag

• Bivirkninger– Podagra– GI –gener > 10%– Udslæt – sjældent

• Specialistopgave

Front 33

Behandling af osteoarthrose

Back 33

• Analgetisk behandling

• Glucosamin

Front 34

Glucasamin

Back 34

• Lavmolekylær bestanddel af bruskensproteoglycaner

• Doser 1200 mg dagligt på 1-3 doser

• Let smertelindring inden for 4-6 uger påknæosteoartrose

• Et enkelt langtidsstudie (3 år) har vist øgetledspalte i forhold til placebo (0.3mm!)

• Der er ikke holdepunkter fro effekt i andreled

Front 35

Inflammatorisk muskelsygdomme

Back 35

Incidens: 5-10/million/år

Prævalens:incidens x 10 (DK ~ 500 pers.)

Flereundertyper af myosit:

Polymyosit (PM)

Dermatomyosit (DM,1/3 cancerassocieret)

Antisyntetasesyndrom (incl. DM ell. PM)

Inklusionslegememyosit(IBM)

Immunmedieretnekrotiserende myopati(INM)Ætiologi:ukendt. Er immunologisk udløst (autoantistoffer, inflammation i muskulatur) afeksterne faktorer (evt. infektion med virus) hos genetisk disponerede individer(race forskelle, familiær ophobning)

Front 36

Infektiøs artrit

Back 36

Monoartrit

Aktuel infektion

Bakterier i ledvæske

Ledvæske celletal ca. 100.000/mikro l

Ingen ekstraartikulære manifestationer

Effekt af antibiotika

Ikke HLA B27 associeret

Øget mortalitet

Front 37

Reaktiv artrit

Back 37

Oligoartrit artrit

Tidligere infektion

Ingen bakterier i ledvæske

LV celletal ca. 50.000/mikro l

Ekstraartikulære manifestationer

Ingen effekt af antibiotika

HLA B27 associeret

Øget morbiditet

Kertoderma blennorhagic - skællende udsløt på huden.

Front 38

4 særlige former for infektiøsrelateret artrit

Back 38

Gonokokartrit -

Borreliaartrit

Mykobakteriel artrit

Virus artrit

Front 39

Spondylartritis

Back 39

En samlebetegnelse for en gruppe inflammatoriske gigtsygdomme, som ofte involverer ryg og sacroilliacaleddene:

- Ankyloserende spondylitis (mb. Bechterew)

- Reaktiv artrit

- Psoriatisk spondylartrit

- IBD (inflammatorisk bowel disease) associeret spondylartrit

- Juveil spondylartrit

- Uspecifik spondylartrit

ensidig sacrilitis.

Front 40

Schobers test

Back 40

Vurdering af mobiliteten af lumbalcolumna i saggitalplanet.

Processus spinosus L5 markeres.

Der markeres endvidere 5 cm kaudalt og 10 cm kranielt for denne.

Således er der 15 cm mellem de 2 ydermarkeringer.

Ved fuld fleksion måles afstanden mellem de 2 yder markeringer.

Værdier mellem 20 cm og 29 cm betragtes som normale.

Front 41

Lasegues test

Back 41

Ses typisk positiv ved lateral diskusprolpaser.

Der foretages passiv elevation af benene.

Udføres normalt til 70 grader, mindregrad noteres. Ved radikulære smerter under knæniveau på den afficerede side betragtes testen som positiv.

Front 42

Bragards test

Back 42

Supplement til Laseques test.

Benet sænkes indtil smerterne ophører. Herefter laves dorsalfleksion i ankelleddet.

Hvis smerterne reaktiveres som radikulære smerter, betragtes testen som positiv.

Front 43

Undersøgelse af columna

Back 43

Inspektion: udføres stående, er der torakal kyfosering og udslettet lændelordose?

Palpation af columna:

- ossøs ømhed?

- Fjeldringsømhed ved mistanke om diskogen smerter. Et segment af gangen fjedres med ulnare del af håndroden. Er positiv ved dybt smerte lokalt. Udbredt ømhed er tegn på langvarig dysfunktion.

- Rokketest, ved mistanke om segmentær dysfunktion - og facetled. Processus spinosi på begge sider af bevægesegmentet presses modsat hinanden. Er positiv ved smerte i relevante bevægesegnment.

- Sacroillicaleddene palperes

- Kompressions test ved mistanke om SI-led som årsag til smerte. Spina iliaca presses fra hinanden hvorved SI-led komprimeres. Er positiv ved provokation af habituel rygsmerte.

- Separationstest ved mistanke om SI-led som årsag til smerte. Spina iliaca presses ned hvorved samsidige SI-led separes. Positiv ved provokation af habituel rygsmerte.

Funktion:

Bevægeligheden testes i alle plan.

Ekstension, fleksion og lateralt fleksion.

Fleksionsbevægeligheden i lumbalcolumna testes ved Schobers test.

Neurologiske forhold:

Laseques test

Bragards test

Neurologiske forhold på underekstremiterne mhp. sensibilitet, kraft og relfkeser.

Front 44

Det karakteristiske røntgen fund ved Mb. Bechterew

Back 44

Bamboo spine: sammenvoksning af corpora ved fibrøse brodannelse, syndesmofytter.

Front 45

Ekstraspinale manifestationer ses i forbindelse med ankyloserende spondylitis

Back 45

► Anterior uveit og konjunktivitis.

► Oligoartritis.

► Entesopatier (en inflammation i de knogleomårder, hvor ligamenter, sener, ledkapsler og disci intervertebrales hæfter. Forekomst af øget antal osteoklaster, som medfører knogleerosioner samt inflammation i den underliggende knoglemarv. Sekundært knoglenydannelse i form af syndesmofytter, som til sidst kan vokse sammen over ledspalten og derved medføre ophævet bevægelighed (ankylose).

► Daktylitis.

► Træthed.

Front 46

De klassiske symptomer ved Mb. Bechterew

Back 46

- Snigende debut før 40 års alderen

- Glutealsmerte eller lændesmerter

- Natlige rygsmerter, der bedres ved fysisk aktivitet (inflammatoriske rygsmerter)

- Morgenstivhed i glutealregion og lænderyg

- Bevægeindskrænking af ryggen

- Anterior uveitis og conjunctivitis ses hos 20-30%

- Ledhævelse, typisk asymmetrisk oligoartrit i skuldre, hofte og knæled, opstår hos 30-40% af patienterne

- Entesopati

- Dactylitis

Øget forekomst af apikal lungefibrose

Front 47

Behandling af ankyloserende spondylartritis

Back 47

Fysioterapi med styrkelse af muskulatur

NSAID

Lokale steroidinjektioner i hævede led, hvorimod systemisk kortikodsteroid ingen plads har i behandlingen af den rene hvirvelsøjlegigt.

anti-TNFalfa behandling

Kirugisk behandling: hofteledsalloplastik ved hofteledsinvolvering

Front 48

Klassiske radiologiske tegn ved atrose

Back 48

► Ledspalteafsmalning.

► Randosteofytter.

► Subkondral sklerosering.

► Undertiden subkondral cystedannelse.

Front 49

Behandling ved osteoartrose og dens komplikationer

Back 49

Totalhoftealloplastik

Hele artikulationen erstattes med acetabulum-cup og et femur-stem efter afsavning af collum femoris lige over trochantor minor niveau.

Komplikationer:

► Infektioner, såvel sår som dybe proteseinfektioner.

► Luksationer af protesen.

► Løsning af protesen.

► Peroperative frakturer.

Ti års overlevelsen af protesen er 92% faldende til 82% efter 15 år.

Front 50

Behandling ved det akutte anfald af artritis urica

Back 50

RICE principperne

Prednisolonbehandlingf.eks. som kort fast doseringmed 25 mg x 1 i 5 dage, alternativt kansteroidinjektion intraartikulært anvendes.

Front 51

Medicinsk behandling af artritis urica

Back 51

Allopurinol: en purinanalog, som hæmmerdannelsen af urat. Dosering er GFR-afhængig.Ved GFR < 40 ml/min. bør der foretages dosisreduktion.Der bør foretages optitrering fra100 mg per dag. Behandlingsmålet er s-urat< 0,36 mml/ l. 100 mg allopurinol inducereri gennemsnit et fald i s-urat på 0,06 mmol/l.Allopurinol skal altid opstartes i rolig fase, aldrig under anfald.

Alternativer til allopurinolbehandlinger Probenecid (øger uratudskillelsen)og Febuxostat (hæmmer dannelsenaf urat).

Front 52

Septisk artrit behandling

Back 52

Artroskopi med synevektomi, skylning og oprensning.

I.v. antibiotika, hyppigst med Dicloxacillin,grundet Staphylococcus aureus, iminimum 2 uger, herefter minimum 4 ugersperoral behandling under observation af infektionsparametre.

Front 53

Klassifikationskriterier for PM/DM

Back 53

Symmetrisk proximal muskelsvaghed I over- og underekstremiteter

Forhøjede muskelenzymerEMGforandringer foreneligt med myositis

Muskelbiopsi forandringer foreneligt med myositis

Udslæt foreneligt med heliotrope cyanose ogeller Gottrons tegn/papler(DM)

Fravær afandre former for myopatier, inklusiv inklusionslegememyosit, metabolisk, arvelige ellerinfektiøse former

Front 54

Antisyntetase syndrom

Back 54

PMeller DMDiffusinterstitiel lungesygdom (ILD)

Polyarthritis

Raynauds fænomen

”Mechanics hands”

Anti-Jo1produktion (ell. anden anti-syntetase)

Front 55

Methotrexat

Back 55

knoglemarvspåvirkning, leverpåvirkning ogdyspepsi

Gives typisk eengang ugentlig

Er enanti-metabolit af folinsyre

Front 56

Aksial atritis behandling

Back 56

•1.Fysisk aktivitet/træning anbefales til alle

•2.NSAID – afprøvning af mindst 2 præparater–Ibuprofen 600mg x 3–Naproxen 500mg x 2–Evt. paracetamolog/eller tramadol vedkontraindikationer

3.Biologisk behandling (TNF-alphahæmmer) ved manglende effekt af

1. og 2.–Enbrel–Humira–Remicade–Simponi–Cimzia

Front 57

Psoriasisgigt -forekomst

Back 57

•Psoriasis i huden forekommer hos1-2 % af den nordeuropæiske befolkning

•Psoriasisgigt forekommer hos 10% -30% af psoriasis patienterne.

•Ligelig fordeling mellem mænd ogkvinder

•Oftest er hudsygdommen kendt nårgigten opstår, men man kan opleve ledsymptomer før hudsymptomer.

Front 58

Psoriasisgigt

Back 58

•50%. Oligoartritiskarakteriseret ved maks 4store eller småled medoftest asymmetrisk involvering

•30%.Aksial artritis med både sakroiliitis og spondylitis

•10%.Perifer symmetriskpolyartritis medRA lignende ledinvolvering 10%

•1-5%.Yderledsartritis medkarakteristisk symmetrisk involvering af DIP led

•Artritismutilans meddeformering af led <1%

Front 59

Psoriasisgigt - symptomer fra perifere led

Back 59

•Pølsefingre/tæer

•Morgenstivhed

•Ledsmerter

•Ledhævelse

•Indskrænkning i bevægelserne

•Træthed

•Føleforstyrrelser

•Smerter ved senetilhæftninger

Front 60

Psoriasisartritis - behandling

Back 60

Periferartritis

•Fysioterapi

•NSAID

•DMARD (Methotrexat Salazopyrin Leflunomid)

•Biologisk behandling medTNF-blokade

Enbrel, Humira, Remicade, Simponi, Cimzia

Front 61

Morbus Bechterew kriterier

Back 61

Kliniskekriterier:

•Lændesmerter og stivhed i mere end 3 måneder som forbedres med bevægelse, men ikke med hvile

•Indskrænket lumbal bevægelighed ifrontal og sagittal planet

•Indskrænket thorakal ekspansion i forhold tilnormalværdier

Radiologiskekriterier:

•Sacroiliitis grad 2 bilateralt eller grad 3-4unilateralt

•Ifølge de modificerede New Yorkkriterier er der tale om definitiv sacroiliitis, hvis det radiologiske kriteriumer koblet med minimum ét klinisk kriterium - d.v.s. grad 2-4 bilateralt eller grad3-4

Front 62

Symptomer PMR

Back 62

1.Proksimale myalgier og stivhed (OE, UE, nakke/torso) > 1måned og morgenstivhed > ½-1 time

2.SR> 40 (ofte > 100)

3.Alder> 50 år

4.Eklatanteffekt af prednisolon <20 mg5.Fraværaf anden diagnose

Typiskefund v/ PMR

- Smerternakke: 70%

•Skulderbursit/synovit: 50%

•Tenosynovitis: 10%

•Nedsatkraft, men sjældent bevægeindskrænkning og ikke ømme muskler

•Almensymptomer: 40%

% synovitis, men smerter i knogler og led.

Front 63

Spondylitis ankylopoietica

Mb Bechterew 1

Back 63

•Definition–Entesopatiaksialt og perifert med perifer artrit–HLA-B27 relateret

•Klinik–Mænd, debut <30 år

–Aksialt, natlig forværring, nedsatbevægelighed–Perifert entesopati og artrit

–Biokemi: CRP, SR, HLA-B27

•Kriterier–Lændesmerter–Nedsat bevægelighed lumbalt–Nedsat bevægelighed thorakalt–RTG Sakroiliitis bilat/unilat

Front 64

Spondylestese

Back 64

Skrider næppe frem efter 20 års alderen,

Arkylose findes hos 5% af hvide

opstår som træthedsudbrud

elitespængere og gymnaster

Front 65

Reumatoid artrit

Back 65

•Rheumatoidarthrit

–Prævalens0,8%

–Incidens0,035 %

–DKca. 40.000 patienter

–Nydiagnosticerede pr.år 1750

–70-80%kvinder