Oh - Amelogenese Del 2

Front 1

Nævn 3 forskellige typer ameloblastere

Back 1

Sekretorisk ameloblast. Præsekretorisk ameloblast. Modningsameloblast

Front 2

Hvad sker der med ameloblasterne når modningen af emaljen er fuldendt?

Back 2

Ameloblasterne danner sammen med resten af emaljeorganets celler det reducerede emaljeorgan.

Front 3

Hvilken funktion har sekretoriske ameloblaster?

Back 3

Danner emajlen

Front 4

Hvilken funktion har præsekrotiriske ameloblaster?

Back 4

Stadiet før de begynder at secernerer emalje.

Front 5

Hvilken funktion har modnings ameloblaster?

Back 5

Deltager i modningen af emaljen.

Front 6

Hvilken funktion har det reducerede emaljeorgan?

Back 6

Det udøver først en beskyttende funktion af emaljen, og senere efter euptionen indgår det i den dentogingivale forbindelse sammen med det orale epitel.

Front 7

Hvad adskiller de præsekretoriske ameloblaster fra tandpapillens celler?

Back 7

En morfologisk intakt basalmembran

Front 8

Hvad er initial emalje?

Back 8

Det først dannede emalje, som ligger helt mod overfladen af dentinen. Krystallerne i dette lag ligger vinkelret på overfalden af dentinen.

Front 9

Hvad ses der i EM, hvis man hiver laget af ameloblastere af nydannet emalje?

Back 9

Man ser et bikagemønster. Rækken af huller afspejler den lineære organisation af ameloblasterne selv.

Front 10

Hvor begynder Tomes' proces?

Back 10

Over det distale junctional complex.

Front 11

Hvad sker der med ameloblastcellerne når de går fra sekrektoriske til modningsameloblaster?

Back 11

De går fra høje sekretoriske ameloblaster til korte modningsameloblaster

Front 12

Hvad sker der med de tilstødende celler(Str. intermedium, str. reticulare og YEE) under modningsstadiet?

Back 12

De får talrige indfoldninger og projektioner

Front 13

Hvad er det papillære lag?

Back 13

Et bølgeformet lag af celler i det tilstødende bindevæv, kapillærer, YEE, Str. intermedium og str. reticulare(tilstødende til ameloblast)

Front 14

Hvordan ser ruffled border ud i LM?

Back 14

Skumagtigt udseende, hvilket kan skyldes tilstedeværelsen af dilaterede, tubulære kanaler.

Front 15

Hvad ses proximalt for ruffled border?

Back 15

Kraftig koncentration af mitochondrier

Front 16

Hvad karakterisere Ruffle-ended ameloblast?

Back 16

De har relativt glatte laterale sideflader, med sparsomme cellekontakt, undtagen helt distalt, hvor junctional complex, forsegler intercellularrummene mod emaljen. Apicalt er der en ruffled border, der ser skumagtigt ud. Proximalt for ruffled border ses en kraftig koncentration af mitochondrier.

Front 17

Hvordan kendes smooth-ended ameloblast?

Back 17

Typisk bølgeformet laterale sideflader. Den apicale endeflade er uspecialiseret og glat. Mitochondrierne er jævnt fordelt i den kerne nære del af cytoplasmaet.

Front 18

Hvornår dør ameloblasten?

Back 18

Under modningsstadiet ved apoptose.

Front 19

Hvor mange procent af ameloblasterne overlever modningsfasen, og hvad sker der med dem?

Back 19

Cirka 25%, de indgår i det reducerede emaljeorgan.

Front 20

Hvad er cellemodulation?

Back 20

Celler af samme type passerer reversibelt gennem forskellige funktionelle stadier med tilsvarende reversible forandringer i deres mofologi.

Front 21

Hvor ses der modulation?

Back 21

I forbindelsen med ruffle- smooth-ended. Ameloblasterne skifter imellem disse stadier.

Front 22

Hvilken ameloblasttype dominere i modningsstadiet?

Back 22

Ruffle-ended med cirka 80%.

Front 23

Hvad karakterisere emalje?

Back 23

Spørdt, og derfor afhængig af dentin under, så det ikke knækker.

Hårdeste væv i kroppen.

Front 24

Hvorfor kan emalje virke gul?

Back 24

Den underliggende dentin er gullig og kan skinne igennem den translucente emalje.

Front 25

Hvordan er emaljen strukturelt organiseret?

Back 25

Emalje prismer og interprismatisk emalje.

Front 26

Ét prisme dannes af én amelblast, gælder det også interprismatisk emalje?

Back 26

nej, interprismatisk emalje dannes på en kooperativ måde af flereameloblaster. - der skal i alt 4 ameloblaster til at danne det såkaldte keyhole.

Front 27

Hvorfor uddifferentiere ameloblasten?

Back 27

Fra celler i det indre emaljeepitel

Front 28

Ameloblasterne syntetisererog secernerer en kompleks blanding af matrix proteiner samt proteinaser – hvader overordnet deres opgave?

Back 28

proteiner skal hindre krystalvækst under sekretionsfasen . Proteinaserne skal kløve proteinerne i modningsfasen, således atkrystalvækst kan forekomme. Tilsammen danner de et et miljø favorabelt for mineraldeponering.

Front 29

Hvornår begynder emaljedannelsen?

Back 29

Efter det præ-kappedentinen er blevet mineraliseret til kappedentin. Tidligt i kronestadiet.

Front 30

Hvilken form har densekretoriske ende af ameloblasterne ved starten af emaljedannelsen?

Back 30

Den er flad

Front 31

Ameloblasten udvikler Tomes proces – inddeles i todele, hvad producere de?

Back 31

En proksimale del: interprismatisk emalje og den distale del: prismatisk emalje, er en udvækst fra denproksimale del.

Front 32

Indeholder den afsluttende emalje prismer?

Back 32

Nej, den dannes af interprismatisk emalje, da den distale del af Tomesproces mistes, fordi ameloblasten bliver kortere.

Front 33

Polariteten af amelogeniner?

Back 33

De er hydrofobe

Front 34

Hvad er non-amelogenernesrolle?

Back 34

Guide formationen af emaljekrystaller.