Oh - 8(5) - Dentinogenesen

Front 1

Hvilke organ er det informative, hvad angår dannelsen af dentin?

Back 1

Tandpapillen

Front 2

Hvorfra differentierer odontoblasterne?

Back 2

Fra ectomesenchymceller i tandpapillen

Front 3

Tandpapillen bliver evt. tandens pulpa, men tidspunktet for hvornår det sker er et spørgsmål om hvordan man definerer pulpa. Hvilke definitioner er der på pulpa og hvornår forventes pulpa at dannes mht. hver definition?

Back 3

Hvis pulpa defineres som ansvarlig for dentin dannelsen, bliver tandpapillen pulpa, så snart dentindannelsen starter.

Hvis pulpa defineres som det væv, der optager pulpakammeret, bliver tandpapillen først pulpa, når der er dannet dentin nok til at omgive pulpakammeret.

Front 4

Hvordan forårsages differentieringen af odontoblaster?

Back 4

Ekspression af forskellige vækstfaktorer i det iee.

-->

Cellerne i iee er

- Lavt prismatiske

- Hurtigt delende

- Støttet af en basalmembran

På dette tidpunkt adskilles tandpapillens celler fra iee celler vha. en acellulære zone.

-->

- Celledelingen i lokaliseret område i iee ophører

- Disse cellerne bliver høj prismatiske

Cellerne

- Cellerne antager omvendt polaritet.

-->

Umiddelbart efter ændringerne i iee forekommer ændringer i tilstødende dele af tandpapillen:

- Ectomesenchymcellerne vokser i størrelse til odontoblaster.

- Cellene

* Får udviklet RER og Golgi

* Bliver højt polariserede med cellekernen lokaliseret proximalt (retning mod centrum af tandpapillen)

* Har relation til god blodforsyning.

--> Den acellulære zone nedbrydes gradvist.

Front 5

Dannelsen af kappedentin

Beskriv dannelsen af kappedentin.

Back 5

Odontoblasterne differentierer i tandpapillens præeksisterende grundsubstans.

---> Første dentinkollagen (type I) produceret af odontoblasterne aflejres i denne substans.

---> Der dannes tydelige fibriller med stor diameter (0,1-0,2 mikrometer) orienteret vinkelret på basallamina ; blandes med de aperiodiske fibriller (type VII kollagen) her.

---> De første kollagene fibre + eksisterende grundsubstans udgør den organiske matrix af den første dannede dentin = kappedentin

Odontoblasterne øges i størrelse, hvorved extracellulærrummet mellem dem obliteres (fjernes)

--> Samtidig dannes korte cytoplasmatiske udløbere mod det iee.

--> Nogle af disse udløbere penetrerer evt. basallamina og presser sig ind i epitellaget hvor de senere vil fremstå som emaljetene.

---> Sideløbende afsnører odontoblasterne matrixvesikler, som lokaliseres mellem de tykke kollagene fibre.

Odobtoblasterne begynder at bevæge sig centralt og efterlader en cytoplasmatisk hovedudløber = odontoblastudløberen.

Hydroxylapatitkrystaller viser sig i matrivesikler som enkeltkrystaller

--> Krystallerne vokser hurtigt, sprænger vesiklerne og spredes som klynge af krystaller, som smelter sammen med tilstødende klynger under dannelsen af den fuldt mineraliserede matrix.

Front 6

Dannelse af kappedentin

Hvor tyk er kappedentin ca.?

Back 6

10-150 mikrometer evt. mere.

Front 7

Hvorfor findes der altid et lag organisk matrix = prædentin mellem odontoblasterne og mineraliseringsfront?

Back 7

Fordi mineraliseringen "halter" bagefter dannelsen af organisk matrix.

Front 8

Den sekretoriske fase af (enhver) hårdvævsdannelse er afhængig af god blodforyning. Under dentinogenesen i rottemolarer ses ændringer i fordelingen af struktur af kapillærerne knyttet til odontoblasterne. Hvilke ændringer er der tale om?

Back 8

--->

Ved dannelse circumpulpal dentin (primær dentin) migrerer kapillærerne ind mellem odotoblasterne og bliver fenestrerede (gennemhullet)

--->

Ved afslutningen af dentindannelsen trækker kapillærerne sig ud af odontoblastlaget og bliver igen den kontinuerlige type.

Front 9

Dannelsen af primær dentin

Efter kappedentindannelsen fortsætter dannelsen af circulumpulpal dentin. Hvilke ændringer forekommer?

Back 9

1)

Al organisk dentinmatrix stammer nu udelukkende fra odontoblasterne (extracellulærrummet mellem dem aflukket af det junctionale complex)

2)

De kollagene fibriller

- Er tynde (0,05 mikrometer),

- Er mere tætpakkede og sammenvævede

- Er orienterede vinkelret på odontoblastudløberne.

3)

Ingen matrixvesikler dannes.

Mineraliseringen foregår ved heterogen nucleering (krystalkimsdannelse)

4)

Odontoblasterne føjer yderligere komponenter til den organiske matrix ved mineralisationsfronten (lipider, fosfolipider, fosfoproteiner - specielt fosforyn)

Front 10

Fosforyn

- Hvilke slags protein er det?

- Hvilke betydning har det?

- Hvor finder man det, hvor finder man det ikke?

- Hvad er det markør for?

Back 10

- Er et højt fosforyleret protein

- Forbundet med mineraliseringsprocessen.

- Er specielt for circumpulpal dentin

- Findes mindre eller slet ikke i tertiær dentin

- Finndes ikke i predentin og kappedentin

- Findes i mindre mængder i roddentin (ca. 1/2 delen), hvilke er sat i relation til den mindre grad af mineralisering her.

- Er markør for modne odobtoblaster

Front 11

Kontrol af mineraliseringsfronten

Hvordan sker mineraliseringen af det organiske matrix under dentinogenesen?

Back 11

Ved fortsat aflejring af mineral først i matrixvesikler derpå ved mineraliseringsfronten

Front 12

Kontrol af mineraliseringsfronten

Man er interesseret i at vide, om odontoblasterne fremkalder og kontrolerer mineraliseringen. Hvad er det man kan sige med sikkerhed om odontoblasterne i den forbindelse og hvad kan man ikke sige med sikkerhed?

Back 12

Sikker er, at:

- Odontoblasterne producerer matrixvesikler

- De "bearbejder" den organiske matrix ved mineraliseringsfronten og dermed gør den modtagelig for mineraloptag.

Det usikre er, at der evt eksisterer en overvejende intracellulær rute for mineraltransport:

- Calciumkanaler er lokaliseret i den basale cellemembran. Når disse blokeres påvirkes dentinmineraliseringen.

- Alkalisk fosfatase og Ca-ATPase aktivitet ses ved den distale cellemembran. Angiver en mekanisme for frigivelse af mineral.

Front 13

Mineraliseringsmønster

Hvad afhænger mineraliseringsmønsteret af?

Back 13

Af dentindannelsens hastighed.

Front 14

Mineraliseringsmønster

Hvordan opstår globulær mineraliseringsmønster?

Back 14

--->

Alejring af krystaller i mange adskilte områder af det organiske matrix ved heterogen krystalkimsdannelse på samme tid.

--->

Fortsat krystalvækst under dannelse af globulære masser/ calcosfæritter

--->

Calcosfæritter fortsætter med at forstørres og smelter evt. sammen til en sammenhængende mineraliseret masse.

Front 15

Mineraliseringsmønster

Hvor ses globulær mineraliseringsmønster bedst?

Back 15

I circumpulpal dentin lige under kappedentin.

Størrelsen af globuli aftager progressivt i resten af circulumpulpal dentin og mineraliseringsfronten ender næsten med at være lineær.

Front 16

Mineraliseringsmønster

Hvor forekommer største globuli?

Back 16

Hvor dentinaflejringen er hurtigst.

Front 17

Dannelse af roddentin

Hvorfra initieres differentieringen af odontoblaster der danner roddentin?

Back 17

Fra Herwigs rodepitelskede

Front 18

Dannelsen af roddentin

Roddentin er strukturelt og kompositionelt lidt forskelligt fra det coronale dentin, hvordan?

Back 18

--->

I kappedentinen lejres de kollagene fibre med stor diameter parallelt med basallamina.

-->

Fosforynindholdet i circumpulpal dentin er mindre

--->

Mineraliseringsgraden i roddentin er mindre.

--->

Aflejringshastighed af roddentin er langsommere.