Nyrer, Urinveje, Ph, Væske- Og Elektrolytbalance

Front 1

Beskriv beliggenheden af nyrerne

Back 1

Retroperitonealt op mod den bagerste bugvæg.

En på hver side af columna - Fra ryghvirvel T12 og L3. Den højrel igger lidt lavere end den venstre pga. leveren. Begge er næsten dækket af ribbenene som beskytter dem.

Nyrerne består af cortex og marv. Marven ligger i nogle pyramider, der fører ind mod midten, hilum, der går ud til ureter. Hilum er i midten af nyreren og her går renal arterie, renal vene og ureter.

Front 2

Skitser nyrerne mv. makroskopisk (a. og v. renalis,bark, marv, pelvis, ureter, urinblære, prostata, urinrør)

Back 2

Ydre:

* Nyrerne er bønneformede og 11 cm lange og vejer ca. 150g hver.

* Binyrerme ligger på toppen af hver nyre (som en hat).

* Omgivet af nyrekapslen som er et lag af fibrøst bindevæv

* Rundt om den er der perirenalt fedt (støddæmper)

* Rundt om det er der den renale fascie (tyndt bindevævslag som holder nyrerne på plads)

* PÅ den mediale side af hver nyre er nyreporten (hilum). Følgende strukturer gårind/ud af nyren ved hilum (huskeregel: BAV-fra): 1. Urinlederen (bagerst) 2.A. renalis afgår fra abdominal aorta og går ind i nyrerne ved hilum (midterst) 3. V. renalis forlader hilum(forrest) og udmunder i v. cava inferioir.

Indre:

Nyrerne består af bark og marv (pyramideformet (spidsen kaldes nyrepapiller))

Urinlederen, urinblære, urethra:

* Urinlederen: Nyrebækkenet løber videre over i et smalt rør, urinlederen.Urinlederen forlader nyren ved hilum. Urinlederen fra hver nyre descenderer langs den bagerste bugvæg og indmunder på bagsiden af urinblæren.

* Urinblæren: Et hult muskulært organ. Ligger i det lille bækken.

* Urethra: Udgår fra bunden af urinblæren. Leder urinen fra urinblæren tilkroppens ydre. Hos kvinder: Lige og ca. 3-4 cm langt. Hos mænd: S-formet og ca. 20 cm langt.

Dér, hvor urethra forlader blæren, er den glatte muskulatur lidt fortykket = urethras indre lukkemuskel.

Dér, hvor urethra går igennem bækkenbunden, er der en viljestyret skeletmuskel = urethras ydre lukkemuskel.

Prostata:

* Sidder hos mænd lige inferior for urinblæren og omgiver den første del af urethra.

* Uretha løber igennem.

* Vejer ca. 20 gram

* Er fast elastisk og velafgrænset

* Består af adskillige små kirtler

Front 3

Beskriv kortfattet de enkelte komponenter inefronet og disses lokalisation i bark og marv

Back 3

Nefronet = funktionelle enhed i nyrerne. ca. 1.3 mio. i hver nyre

Består af: corpusculum renale, proximale turbuli, Henles slynge, distale turbuli og samlerør.

Corpusculum renale (glomerulus + Bowmans kapsel): lokaliseret i barken

* Glomerulus: netværk af kapilærer. forsynes af en afferent arteriole og dræneres af enefferent arteriole

* Bowmans kapsel: glomerulus er omgivet af bowmans kapsel. Denne består af et visceralt lag der ligger ind mod kapilærerne og et parietalt lag der ligger yderst.

Funktion: Filtrerer blodet

Proximale turbuli: lokaliseret i barken. ca. 14 mm lang. Returnerer filtrerede substanser til blodet. Den har mikrovili på indersiden

Henles slynge: Går fra barken ned i marven og op til barken igen. Hjælper med at bevare vand og opløste stoffer. Er meget tynd nær bunden af slyngen, tykkereforoven. Udmunder i distale tubuli.

Distale turbuli: Lokaliseret i barken. Fjerner ekstra affald fra blodet. Distaletubuli fra flere nefroner løber sammen til samlerør.Samlerørene løber igennem nyrepyramiderne mod nyrepapillerne. Udmunder icalices minores, der løber sammen til calices majores, der udmunder i nyrebækkenet.

Juxtaglomerulæreapparat: Dérhvor den afferente arteriole løber ind i corpusculum renale, sidderspecialiserede glatte muskelceller, juxtaglomerulære celler, rundt omarteriolen. En del af de distale tubuli indeholder specialiserede celler,macula densa. Macula densa og de juxtaglomerulære celler er tæt forbundet - dekaldes tilsammen det juxtaglomerulære apparat.

Front 4

Skitsere opbygningen af glomerulus, herunder medangivelse af afferent og efferent arteriole og relationen til det juxtaglomerulære apparat

Back 4

Front 5

angiv, at urinens dannelse finder sted ved tubulærviderebehandling af et glomerulært ultrafiltrat af plasma

Back 5

Urinens dannelse finder sted ved tubulær viderebehandling af et glomerulært ultrafiltrat af plasma

Front 6

Redegør kortfattet for dannelsen af urin (glomerulærfiltration, tubulær reabsorption, tubulær sekretion, fortynding/koncentrering)

Back 6

Dannelsen af urin består af 3 trin:

1) Glomerulærfiltration: Den renale filtration foregår i korpusklerne og medieres af et filtrationstryk, hvorved plasma minus proteiner og blodlegemer filtreres fra glomerulus gennem filtrationsmembranen over i Bowmanskapsels lumen.

2) Tubulær reabsorption: foregår primært i proximale tubuli (65%), men også i Henles slynge, distale tubuli og samlerør. Reabsorbtionen i proximale tubuli samt det descenderende del af Henles slynge er obligat og forbliver derfor stort setkonstant. Reabsorption i distale tubuli og samlerør er derimod regulerbar og under hormonel kontrol (bla. ADH og aldosteron). Reabsorption sker ved diffusion, aktiv transport, faciliteret transport,co-transport samt osmose.

3) Tubulær Sekretion: foregår i proximale og distaletubuli. Dette foregår ligeledes ved såvel aktive som passive processer. Samlerørene tømmer den færdige urin ud i nyrebækkenet.

Fortynding/koncentrering:

Front 7

Angiv hvad den normale glomerulære filtrationshastighed (GFR) (som er det bedste kliniske mål for nyrenes funktion) hos yngrevoksne er

Back 7

GFR = den væskemængde der filtreres i nyrerne pr. minut.

ca. 180 L/dag (125 ml/min), og denne falder med alderen (mindre muskelmasse, mindre mad, mindre fysisk aktiv).

Front 8

Redegør kortfattet for clearance begrebet

Back 8

Det volume af plasma der renses for et specifikt stof i nyrerne hvert minut. Det måles i mL/minut.

Det bruges til at estimere GFR.

Formel:

Plasma clearance = Urinmængde × (stoffets koncentration i urinen/ stoffets koncentration i plasma)

Kræver, at man måler clearance for et stof, der 1. Passerer frit igennemfiltrationsmembranen 2. Ikke reabsorberes 3. Ikke sekreteres 4.Ikke metaboliseres eller dannes i nyrerne. For sådanne stoffer vil alt detstof, der filtreres, også udskilles med urinen, så clearance vil være lig medGFR.

Et eksempel på et stof er insulin

Front 9

Redegøre kortfattet for regulationen af GFR(autoregulation, sympatikus)

Back 9

Faktorer der påvirker filtrationen:

* Forskelle i hydrostatisk tryk mellem de to sider af filtret

* Forskelle i proteinosmotisk tryk mellem de to sider af filtret.

Autoregulation: Sørger for at GFR er konstant, selvom det systemiske arterielle blodtryk variere.

Sympatikus: ....

Front 10

Anfør at langt hovedparten (99%) af det glomerulærefiltrat reabsorberes i tubuli.

Back 10

Langt hovedparten (99%) af det glomerulærefiltrat reabsorberes i tubuli.

Front 11

beskriv at glukose, protein og aminosyrer normalt reabsorberes fuldstændigt i tubuli.

Back 11

Glukose:

Ved normale forhold reabsorberes al glukosen igen (fuldstændig reabsorbtion). Glukose transporteres fra nefronets lumen ind i tubuli epitelcellerne ved sekundær aktiv transport med Na+.Glukose bevæger sig fra tubuli epitelcellerne ud i interstitialvæsken ved faciliteret diffusion.

Protein:

Filtrationsmembranen gør at der filtreres meget få proteiner i præurinen. Albumin frilteres dog og reabsorberes fuldstændigt ved endocytose.

Aminosyre:

Reabsorberes også fuldstændigt under normale forhold. Sker også i proksimale turbuli. Aminosyrertransporteres fra nefronets lumen ind i tubuli epitelcellerne ved sekundær aktiv transport med Na+. Aminosyrer bevæger sig fra tubuli epitelcellerne ud iinterstitialvæsken ved faciliteretdiffusion.

Front 12

Beskriv at organismen via nyrefunktionen søger at opretholde Na+ og K+ homeostase ved selektivt at ændre den tubulære reabsorption og sekretion af disse elektrolytter, herunder beskrive aldosterons rolle

Back 12

...

Front 13

Giv eksempler på mulige konsekvenser af forhøjet(hyper-) respektive formindsket (hypo-) Na+ og K+ koncentrationeri plasma

Back 13

Natrium:

· Hypernatremi: For meget natrium så trækker man væsken ud af cellerne. Man bliver tørstig. Får ødemer (kan få lungeødemer) fordi vand følger salt. Man bliver oppustet. Højt blodtryk.

· Hyponatrimi: For lidt. Blodets samlede osmoalitet falder -> Vand trækker sig ind i cellerne og man får et cellulært ødem. Det er farligt i hjernen hvis der kommer et ødem der.

Kalium:

· For meget eller for lidt kalium kan skadehjertet. Kan lave kramper i musklerne pga. natrium-kalium pumpen. Pumpen kan ikke arbejde hurtigt nok -> spontane depolariseringer -> kramper. Især et problem i hjertet.

· Hypokalimi: for lidt. Svært at få lavet aktionspotentialet. Man bliver helt slap og det gør hjertet også.

Front 14

Beskriv ADH’s virkning på blodets osmolaritet,herunder virkning på samlerørenes permeabilitet for vand

Back 14

...

Front 15

Angiv stimulus for frigørelsen af renin

Back 15

Renin frigøres fra det juxtaglomerulære apparat, når blodtrykket i den afferente arteriole falder (når dejuxtaglomerulære celler detekterer mindsket stræk af den afferentearteriolevæg) eller hvis Na+-koncentrationenfalder i filtratet, som passerer macula densa i det juxtaglomerulære apparat. Renin er et enzym, som katalyserer omdannelsen af angiotensinogen til angiotensin I (som omdannes til angiotensinII).

Front 16

Beskriv renins hovedvirkning.

Back 16

Renin-angiotension-aldosteron system.

Renin øger blodtrykket og reabsorptionen af Na+ via renin-angiotensin-aldosteron systemet.

Når renin udskilles i blodet katalyserer det omdannelsen af angiotensinogen til angiotensin 1. ACE (angiotensin-converting-enzyme) katalyserer omdannelsen af angiotensin 1 til angiotensin 2.

Angiotensin 2: fortynder blodet fx hvis man mister blod.Øget volume -> øget tryk

· den øger ADH sekretion -> urinvolume falder

· kan øge mængden af aldosteron (regulere natriumkalium pumpen, den øger produktionen af disse pumper) ved at få binyrerne tilat producerer mere af det).· Potent vasoconstrictor: blodkarrene blivermindre.

· Tørst centeret påvirkes så man får lyst til atdrykke

· Man får lyst til salt

Front 17

Redegør for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, temperatur,hormonal indvirkning, blodtryk).

Back 17

...

Front 18

angiv blodets normale pH område

Back 18

7,35-7,45

Front 19

definer alkalose og acidose.

Back 19

Alkalose: pH iekstracellulærvæsken er over 7,45.

Acidose: pH i ekstracellulærvæsken er under 7,35

Front 20

beskriv hvorledes nyrerne og lungerne deltager i regulationen af pH

Back 20

For både nyrer og lunger er dette buffersystemessentiel:

H2O + CO2 <=> H2CO3 <=> H+ + HCO3-

Nyrerne deltager i regulationen ved sekretion af H+ ud iurinen ved for lave pH værdier i ECV. Dette sker ved countertransport med Na+,Transportmolekylet som varetager denne countertransport reguleres afaldosteron, således at øget aldosteron vil medføre inkoopereing af fleretransportmolekylder i membranen og større ekskretion af H+. Samtidig reabsorberes HCO3-, hvorved ovenståendeligevægt trækkes mod venstre og pH stiger. Lungerne kan kompensere for et forlavt pH ved at øge ventilationen, CO2 udluftes dermed og ligevægten trækkes mod venstre med øgning i pH tilfølge. Omvendt kan lungerne kompensere for basiske forhold ved hypoventilation.