Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
83 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Redegør for den kliniske undersøgelse af en patient med kolik |
(1) Anamnese
(2) Inspektion - Almenbefindende - Smerteadfærd eller tegn på smerte - Svedudbrud - Abdominal distention - Er der fæcesafgang ? hvis ja, hvordan ser fæces ud? (3) TPR (4) Kredsløb - Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne) - Slimhinder - CRT - Perifer hudtemperatur (5) Adominal auskultation (peristaltik tilstede?) og perkussionsauskultation (steelband/tympani?) (6) Ventrikelskylning (7) Rektalundersøgelse |
|
|
Hvad indeholder en relevant anamnese fra patienten med kolik? |
Hvornår er det startet?
Hvad lavede hesten inden det startede? Varighed? Forværring eller forbedring? Generel signalement hos hesten? Tidligere kolik? Medicinering? etc. |
|
|
Hvilke non-inflammatorisk GI-lidelser forekommer hos heste i DK? |
Lidelser relateret til tænder Frakturer i hovedet Lidelser relateret til spiserøret Kolik - Simpel obstruktion - Strangulerende obstruktion - Non-strangulerende infarkt - Ulcerende lidelser Rektal beskadigelse/ruptur |
|
|
Hvilke symptomer ses på problemer i mundhulen? |
Under ridning - Adfærdsændring (heak-shaking, irritation af bid) - Sår på læber - Dårlig performance (Ofte vil de også går skævt med hovedet, føles gode på den ene volte, dårlige på den anden) Under foderoptagelse- - Selektiv, langsom foderindtag med "spilling" - Unilateral mastikation - Excessiv salivation - Qudding(foderboller ud af munden, fordi foderet ikke kan tygges) Andet -hævelser i hovedet - Halithosis - Vægttab - Ufordøjede korn og fibre i fæces - Nasalt flåd - Mandibulær fistula - Mat pels - Oesophagal obstruktion - Kolik |
|
|
Hvor ofte og hvordan foretages en mundhuleundersøgelse? |
Min. en gang årligt (tommelfingerregl fra hesteverden, men dem som vi har meget i ridning vil vi gerne tjekke hver ½år) Formål - IKKE at raspe (kun pr indikation) => men at undersøge - Kræver sedation - Brug handsker, beskyttende tøj, rengøring af hænder udstyr mv Udførsel (1) Inspektion af palpation udefra - symmetri, flåd, lugt? - Perkussion af sinus maxillaris et frontalis - Palper led(inspicer eventuelle sår), lymfeknuder, mandibulær arkade, gl. parotis, tandarkaderne (smerte på bucca sfa tandspidser?) - Inspicer læber (2) Placering af mundspære - Inspektion og palpation af tunge, buccal mukosa, tænder, palatum |
|
|
Redegør for tandsættet hos heste |
11 tænder i hver arkader (3 fortænder, 3 præmolare, 3 molare) Hingstetand: bryder frem hos nogle i 4-6 års alderen ml. fortænderne og kindtænderne ( der kommer som regel fire frem) Ulvetænder: bryder som 85 % af heste frem ved 6-8 mdr. alderen, enten begge sider af overmunden eller kun unilateralt(sjældent i undermunden ~5%). Sidder lige foran den første kindtand |
|
|
Hvordan foretages en tandundersøgelse hos hest? |
(1) Undersøg kindtænderne - Analog med elefanten => se først kindtænder som en enhed i hver kvadrant => skal sidder lige både horisontalt og vertikalt - Hver enkelt tand undersøgelse ifht udseende og mobilitet - Foderpakninger? Frakturer? - "Enamel point" ? - "hooks? - Dental overvækst (tandspidser, som vokser buccalt eller lingualt => traume på kind eller tunge) (2) Interdentalt mellemrum undersøges (3) Tjek at lateral bevægelse af kæberne er OK |
|
|
Redegør for "enamel points" |
Maxillært: Ses buccalt Mandibulært: ses lingualt Årsager: - Forskellig bredde på maxil og manidibel - Foder der ikke slidder tænderne nok Konsekvens: - Smerte - Inkomplet lateral bevægelse af kæberne => ond cirkel, hvor problemet blot forværres |
|
|
Redegør for "hooks" |
Udvikles i sær på kaudale mandibel molarer (311/411) Årsag: - Overbid - Molar malokklusion - Fodring i højden (kæberne forskydes ifht hinanden) |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for hos neonatale føl? |
- Kongenital defekt i læbe eller gane - Mobilitet og styrke i tunge - Malokklusion (overjet eller skæv mule/"wry nose" => næsen er skubbes helt til den ene side) |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for i 6-8 mdrs alderen |
- Okklusion af incisiver og kindtænder (alle fortænder bør være brudt frem) - Manglende tænder - Skarpe "enamel point" - Sår |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for i 16-24 mdrs alderen |
- Ulvetænder - "Enamel point" og overvækst - Sår |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for i 2-3 års alderen |
- Ikke-frembrudte ulvetænder - Tilbageholdte mælketænder - "enamel points" og overvækst - Sår |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for i 3-4 års alderen |
- Sår - Tilbageholdte mælketænder (især 08) og poluodonti(hyppigst for 09-011) - "Enamel point" og tandkroge - Ikke-frembrudte ulvetænder |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for i 4-5 års alderen |
- Er alle tænder frembrudte? - Okklusion af kindtænder - Hooks |
|
|
Hvilke mundhulelidelser undersøges der for hos heste > 5 år |
- Overvækst - Sår - Calculus dannelse - Diastema (mellemrum ml. to tænder - Frakturer - Caries etc. |
|
|
Redegør for principperne ved tandbehandlingen |
- Eliminer enamel point og dental overvækst ved at raspe -> Vigtigt kun at fjerne emalje -> Mål: effekt, ru okklusal overflade -> Rund ikke tandens sider -> Pas på med at overvarme tanden -> Palper for at undersøge om der skal raspes mere - Anden behandling Anti-tetanus Antibiotika og NSAID(generelt ikke nødvendigt) HUSK - bedre at forebygge end at behandle - bedre at raspe mindre og komme hyppigere end omvendt |
|
|
Redegør for tandlidelsen "Stepped molars" |
- Fokal overvækst = Stepped molar - Ses fra siden på tandarkaderne, som at en tand er højere en de andre Årsager: - Overvækst - Manglende cooptation - abnormt slid Tilbageholdt tandkappe For tidlig fjernelse Konsekvens: - Blokerer bevægelser - Øget slid på den overliggende/underliggende molar |
|
|
Redegør for tandlidelsen "Transerve ridges" |
- Store bølger på tændernes okklusale overflade (når man ser på tænderne fra siden så er de ikke normal flade, men bølger op og ned) Årsager - Fysiologisk hos unge heste - TR er normalt til en vist niveau, men bliver de store=problem Konsekvenser - Blokerer for rostrocaudal bevægelse under tygning - Diastema og parodontose |
|
|
Redegør for tandlidelsen "Ramps" |
Forskellige fra hooks - Hooks afficerer < 1/3 af tandens overflade - Ramps afficerer > 1/3 af tandens overflade Ses oftest som excessiv højde på #06 Konsekvenser: - Komplet okklusion af modsatrettet tand - "Bangs" på tanden = diastema dannelse - En smule ubehageligt for hesten |
|
|
Redegør for tandlidelsen "Diastema" |
= Forstørret interdentalt mellemrum - Ofte ingen symptomer på græs, kommer når de fodres med lange fibre Årsager - Der opstår foderpankninger ml. tænderne, som hesten ikke kan fjerne => inflammation eller infektion Konsekvenser - Dysmastikation => Quidding - Diastema er begyndelsen til paradontose -Fistulering => nasalt flåd |
|
|
Redegør for tandlidelsen "indundibulær cemental hypoplasi og caries" |
Definition Udviklingsmæssig defekt i mineralisering af infundibulum => tanden fyldes ikke ordentligt med cement Konsekvens Hypoplasien blotlægges ved slid på tanden -> foderpakning opstår i defekten ->fermentering af foder => caries ->Mulighed for invasion af opportuniske patogener Gradinddeling Grad 1: Caries er begrænset til infundibulært cement Grad 2: Caries i infundibulært cement og emalje Grad 3: Caries i cement, emalje og dentin Grad 4: Rostral og kaudal infundibulum "smelter" sammen Grad 5: Apikal abcesdannelse, fraktur eller tab af tanden |
|
|
Redegør for tandlidelsen "eksponering af pulpa" |
Prædisp. for caries - Pulpa dækkes af ned til 2 mm dentin Årsag: - Hvor meget raspning => blotlæggelse og beskadigelse af pulpa => caries |
|
|
Redegør for tandlidelsen "Idiopatisk frakturer" |
Forekomst: prævalens 0,4% Typer - Slabfraktur af fx krone (typisk gennem lateral pulpakammer) Prædisp. af alvorlig caries - Saggital fraktur (gennem saggitallinjen af infundibulum) Prædisp. af alvorlig infundibulær caries Symptomer - Qudding (33 %) - Halithosis (12%) 39 % er asymptomatiske => undersøg tænder selvom der ikke er symptomer |
|
|
Redegør for tandlidelsen "overjet/overbid" |
Overjet= Horisontal forskydning af maxil ifht mandibel Overbid = vetikal forskydning af maxil ifht mandibel (forekommer kun hvis overjet bliver større end den okklusale overflade på fortænderne) |
|
|
Redegør for tandlidelsen "Eqine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis" (EOTRH) |
Smertefuld lidelse i incisiver og caninae Forekomst -Sjældent el. underdiagnosticeret (mange forvekles blot med "gamle hestetænder") - > 15 år - Mange islændere - Vallaker er overrepræsenteret Patogenese - Forandringer starter fra 03 går mod 01 - Initielt: misfarvning og ødem omkring afficeret tandrod - Udseende på røntgen - ikke associeret med kliniske tegn - Tab af tab => medmindre der kommer hypercementose - Frakturer og fistel ved gingival margin Symptomer og kliniske fund - Kv resorptive og proliferative forandringer af calcificeret dentalt væv (læsioner i dentin og pulpa) - Smerter - Parodontose som sequlae - Spontan frakturering med tilbageholdt tandrod - Osteomyelitis, fistulae, suculær blødning, dybe pocher |
|
|
Redegør for den kliniske undersøgelse af en hest mistænkt for frakturer i hovedet? |
TPR Undersøgelse af næseflåd: +/- lugt Undersøgelse af mundhule mhp tandproblem Røntgen - Mandibelfraktur=>intraoral kassette |
|
|
Redegør for nerveblokader indikeret ifbm frakturer i hovedet |
|
|
|
Redegør for forekomsten og klinikken ved kæbefrakturer hos hest |
Hyppigste fraktur hos hest Kategoriseres ud fra placering, uni-/bilateralt Klinik (varierende, nogle asymptomatiske) - Spisevægring - Blødning - Mukosa-laceration - Halithosis - Skævt bid - Dental beskadigelse |
|
|
Hvordan diagnosticeres og behandles mandibelfrakturer og hvad er prognosen? |
Diagnostik - Ved sårdannelse => Ud til BU dybt fra sår - Klinik, anamnese, røntgen? Terapi Ukompliceret brud - Kirurgisk debridement, samt sequestrektomi - Immobilisering med cerclagetråd - Antibiotika, NSAIDs el. anden analgesi Omfattende komminute mandibelfraktur (knusningsbrud) kan ofte behandles konservativt med et godt resultat - Indikationer for konservativ terapi Lav kontamineret og begrænset blødning Intakt mukosal beklædning i mundhulen Fortsat ædelyst hos hest Fraktur med åbent sår - Dagligt lavage tilsat antibiotikum - Systemisk NSAID og antibiose Prognose God Helingstid: 4-6 uger Ved infektion og sekvesterdannelse => henvis til hospital, længere helingstid |
|
|
Redegør for maxilfrakturer |
Mere sjældent end mandibelfraktur Ved involvering af incisiver => behandling som mandibelfraktur Fraktur af os maxillaris - Ofte bilateralt - Henvisning til hospital (cerclage, intraorale implantater, AO) Prognose: reserveret |
|
|
Redegør for fremgangsmåde ved tandskader sekundært til kæbefrakturer |
Kindtænder afficeret ofte ved kæbefraktur (eller iatrogent efter chipning af kroge på 06/11) Symptomer: løse el. delvist knækkede tænder Terapi Åbenlyst smadrede og helt løstsiddende tænder fjernes - Søg efter tand/knogle sekvestre - Udfør lavage (fysiologisk saltvand 2-3xdgl. indtil heling og intakt gingiva) - Pak alveolen med jodvædet tampon(1dag) - NSAID, antibiose Hvis afficeret incisiv => om muligt konservativ strategi - Vigtigt at disse bevæges især < 15 år - Kun ekstraktion hvis alt andet mislykkes Nå kindtand => som udgangspunkt ligesom fortænder - Ved kæbefraktur: initielt fokus på fraktur-terapi, konsekvens på tænder vurderes senere Prognose: hurtig heling efter fjernelse af tand |
|
|
Hvordan udføres tandekstraktioner |
per os?? er den bedste teknik Alternativt - Udstempling via trepanation i fuld narkose |
|
|
Redegør for forekomst, årsag og patogenesen bag spiserørsforstoppelse hos hest |
Forekomst: hyppigt Ætiologi - Fodermateriale: roeaffald, pelleteret foder, majs, kraftfoder, hø, frugtstykker, æbler mm. (specielt hvis hest ikke har fået pelleteret foder før => overæder) - Andet: spåner, andre fremmedlegemer Patogenese Prædilektionssteder - Indgang til spiserør (hævelse i lnn. retropharyngeus => mindre lumen) - Midt-cervikal region - Indgang til thorax - Terminal oesophagus |
|
|
Hvilke kliniske symptomer ses i relation til spiserørsforstoppelse? |
Tidlige tegn: - Hypersalivation, fodermateriale+skum kommer ud af mund og nares (regurgitation) - Extenderet hoved og hals - Rastløs optræden - Forsøget at drikke - Hoste og kløgninger Partiel obstruktion: symptomer kan være intermitterende Længerevarende obstruktion - Nedstemthed - Dehydrering - Vægttab |
|
|
Hvordan skal ejer informeres om at forholde sig til en spiserørsforstoppelse inden dyrlægen når ud til hesten? |
Kræver ikke øjeblikkelig behandling (kan godt vente nogle timer) - Livstruende ved udvikling af komplikationer såsom aspirationspneumoni Fjern vand og foder (hesten skal gerne stilles i en tom boks) => risiko for aspirationspneumoni elimineres |
|
|
Hvordan håndteres/diagnosticeres en spiserørsforstoppelse |
Initielt - Komplet klinisk US - Sedation (muskelafslapning fx xylazin) (+/-oxytocin(teoretisk afslapning af glat muskulatur), atropin (sænke salivation), acetylcystein(blødgører)) - Passage af næsesvælgsonde => identifikation af obstruktionssted - Lavage mens hestens hoved er nedad for at undgå aspiration skyl i 10 min. og hold derefter en pause => start forfra indtil forstoppelsen løsnes Efterfølgende undersøgelse - Endoskopi af spiserør og trachea for at tjekke mukosa udseende (skade=> risiko for fistel-dannelse?) - Røntgen af hals med og uden konstrast for at påvise evt. fisteldannelse - Ultralyd af halsregion - Røntgen af lunger for at påvise evt. aspirationspneumoni |
|
|
Hvordan behandles en spiserørsforstoppelse? |
Diagnosticeres i form af passage af en næsesvælgsonde er ofte også terapeutisk I nogle cases kan der kræves lidt mere - IV væske/elektrolytter (Alvorlige cases) - Antibiotika (ved aspirationspneumoni) Altid efter fortoppelse - Intet foder de første 24 timer, dernæst opblødt foder - NSAIDs Refraktære tilfælde => henvisning til hospital - Kræver fuld anæstesi OBS: Pas på med at skylle spiserøret for hårdt (risiko for beskadigelse med hård vandstråle) - Kirurgi: Oesophagostomi er sidste udvej (risiko for striktur+dårlig helingsevne i spiserøret) |
|
|
Hvilke profylaktiske foreslag kan man informere ejer om ifht spiserørsforstoppelse? |
- Regelmæssig tandundersøgelse - God høkvalitet - Heste der spiser hurtig => foder dem separat (foderautomat, små portioner ad gangen eller læg store sten i kryppen) - Gamle heste og heste med tidligere obstruktion -> foder ikke med tørpiller og roeaffald(udvider sig i munden hvis ikke opblødt) - Undgår store pressede høterninger eller store hesteguffere, hvis hesten ikke er vant til det |
|
|
Redegør for prognosen ved spiserørsforstoppelse |
- God ved behandling < 24 timer (prognose afhænger af varighed for obstruktion) - Tegn på ulceration og obstruktion i > 24 timer er indikative for dårligere prognoser |
|
|
Hvilke vigtige landmærker findes ved GI-kirurgi og rektal undersøgelse hos hesten? |
- Den ileocecale fold (primært kirurgi) - Tarnier på stortarmen Caecum: 4 taenier Colon ascendens ventralis dexter: 4 taenier Colon ascendens dorsalis sinister: 1 taenie Colon ascendens dorsalig dexter: 3 taenier Colon descendens: 2 taenier |
|
|
Redegør for anatomien af hesten tarmsystem |
https://www.youtube.com/watch?v=fdz78HU_fkM |
|
|
Redegør for begrebet kolik, hvad dækker det over og hvordan klassificeres det overordnet set? |
Kolik = smerteanfald i tarmene Symptom, ikke en diagnose Pseudodiagnosen kolik dækker over en lang række af symptombilleder, der ofte ligner hinanden Forsøgt klassifikation - Kirurgisk - medicinsk - Strangulerende - non-strangulerende - Enteral - ekstraenteral - med eller uden lejeforandringer |
|
|
Redegør for terminologi og klassifikation af kolik ud fra et ætiologisk-standpunkt? |
Obstruktion - Simpel obstruktion = okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæg cirkulation - Strangulerende obstruktion = okklusion af tarmlumen OG tarmens cirkulation - Non-strangulerende infarkt =tarmvægsnekrose pga. kompromitteret cirkulation - Funktionel obstruktion = passagehindring skyldes ændring i tarmmotilitet uden tilstedeværelsen af en egentlig obstruktion Infektion/inflammation = levende vævs rekation på lokal beskadigelse Ulcer = læsion, der går dybere end epithelets basalmembran Ekstraenterale årsager |
|
|
Redegør for smertevurdering hos hesten med kolik |
Angives grad I til III ud fra visuel vurdering og respons på analgesi Grad I: Ingen /mild smerte Skraber, kigger sig mod flanken, ligger sig ned længere tid end normalt, rejser sig/lægger sig God effekt af spasmolytica: Vetalgin (metamizol - hæmmer PG syntese gennem COX-inhibition) Grad II: Moderat smerte Sparker mod bugen, ruller sig, konstant uroligt, Kan afledes, Effekt af spamolytica + opioater/lav dosis xylazin:metadon eller butorphanol og lavdosis xylazin Grad III: svær/aptisk smerte Kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt, kan ikke afledes Ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi (høj dosis opioat+xylazin/detomidin + evt. fuld dosis potent NSAID Tommelfingerregl: jo mere smerte, jo alvorligere er lidelsen |
|
|
Redegør for brugen af ventrikelskylning hos kolikhesten |
Negativ ventrikelskylnig = < 3-5 L ud, end der blev hældt ind i maven Positiv ventrikelskylning =>3-5 L ud, end der blev hældt ind i maven Vurdering af ventrikelindhold efter skylning - Tilblanding (græs/kerne) - Farve Klar gul = galderefluks Mørkegrøn = græs Lys militærgrøn = hø Grå = kerne Lysbrun - orange = blod - Lugt |
|
|
Redegør for den normale rektalundersøgelse |
Systematik - alle fire kvadranter undersøges Ventralt (kranialt) - Miltens kaudale rand - Nyre-miltbånd - Venstre nyres kaudale pol Midtplan - Colon descendens ( 2taenier) - Krøsroden Højre side - Basis coeci ( 4 taenier) - Coecum centrale taenie Venstre, kaudalt - Colon dorsale (1taenie) et ventrale sinister kaudale del - Fleksura pelvina Fremgangsmåde (1) Fæces: sand, orm, blod, konsistens mm (2) Palpation - Aorta - V. nyre - Nyremiltbånd - Bugvæg - Colonslynge - V. lyskekanal - Blære/uterus - H. lyskekanal - Bugvæg - Blindtarm med taenier (duodenum/krøsrod/højre nyre) - Peritoneale plader (3) Er der blod på handsken? |
|
|
Redegør for unormale fund ved rektalundersøgelsen af en kolikhest |
Unormal anatomiske forhold - Stramme, ømme taenier, +/-dislokation - Tarm fanget i nyremiltbåndshernie Luftudspilede tarmafsnit - Tyndtarm/stortarm/caecum - Indikation på ventrikel dilatation => milten ligger langt tilbage med parietalfladen mod rektalundersøgeren Fortykkede eller indurerede tarmafsnit - man kan evt. mærke at mukosa og muscularis glider hen over hinanden, hvis de er fortykkede Forandringer i peritoneum Forstørrede lymfeknuder Smertereaktion |
|
|
Hvilke parakliniske undersøgelser er relevante for hesten med kolik ? |
- Blodprøve (hæmatokrit, plasmaprotein, SBE, ionstatus, laktat og glukose) - Bughulepunktat (makro- og mikroskopisk vurdering) - Endoskopi/gastroskopi - Ultralydsscanning - Fæcesundersøgelse (sand, parasitter, bakterier, blod) - Biopsier (lever, rektum) - Absorptionstest - Eksplorativ laparotomi - Laparoskopi |
|
|
(Kolik) Redegør for de kliniske fund, prognose og typer af simpel obstruktion |
Kliniske fund - Akut-subakut forløb - Kræver sjældent hospitalisering og meget sjældent kirurgi (smerten kan ofte kontrolleres) Prognose - God - Ofte relativ kort(dg-uger) og ukompliceret rekoncalescens Typer af simpel obstruktion - Stortarmsforstoppelse (mest hyppig) - Blindtarmsforstoppelse ("pelvis impaction") og blindtarmstympani - Ormeforstoppelse - Tyndtarmsforstoppelse(evt. operationskrævende!) - Meconiumforstoppelse - Sandforstoppelse |
|
|
Redegør for forskellen på ostipation og koprostase |
Ostipation/forstoppelse En primær lidelse(tarmproblem) Koprostase Opstår sekundært til en anden lidelse (en anden tilstand, som forårsager ileus => ophobning af tarmindhold (sker ikke så meget ved forstoppelse)) |
|
|
(Kolik) Redegør for simpel tyndtarmsobstruktion hos hest (symptomer, diagnostik, terapi, prognose) |
Symptomer - moderat kolikuri - Langsom udvikling i løbet af 10-48 timer Diagnostik - Auskultation: ophørt peristaltik (OBS spasmer) - Kredsløb er moderat påvirker pga. smerte el. dehydrering - Ventrikelskylning er positiv(væskeophobning) - Rektal US: udspilede tyndtarme - Abdominocentese: forhøjet proteintal sent i forløbet Terapi - Dekompression (gentagen ventrikelskylning) - Analgesi - Væsketerapi - Evt. kirurgi Prognose Overlevelsesraten falder hurtigt, jo længere symptomer varer |
|
|
(Kolik) Redegør for ætiologi, patogenese og kliniske symptomer ved simpel stortarmsforstoppelse |
Ætiologi - Ukendt, formodentlig multifaktoriel - Prædisp. faktorer Krybbebidere/vindsugning (strangulation i foramen epiploricum) Foderændringer, mange timer på stald, ændret motion, manglende ormkur, transport inden for 24 timer Patogenese - Nedsat/ændret motilitet i colon => for meget væske trækkes ud af tarmindhold => akkumulation af tarmindhold => problem hvor tarmlumen er smal fx fleksura pelvina => distention af tarm => smerte og yderligere nedsat motilitet og akkumulation af ingesta Symptomer - Ophørt ædelyst - Nedsat/ophørt defækation (fæces er typisk tørre knolde) - Kolikuro |
|
|
(Kolik) Hvilke kliniske og parakliniske fund ses ved simpel stortarmsforstoppelse |
TPR: - Normalt, +/- let forøget puls (<50/min) og respirationsfrekvens Kredsløb er normalt (CRT<2sek, lyserød mukosa) Hydreringsgrad: normalt - let dehydreret Auskultation Ophørt peristaltik Ventrikelskylning ofte negativ, uden galdetilblanding Rektal US: ofte kan fast forstoppelse i fleksura palperes Abdominocentese: (OBS stor og tyng colon ascendens ligger ventral=> penetrationsrisiko Normal af farve(strågult) og transperant, normalt proteinindhold |
|
|
(Kolik) Hvordan behandles simple stortarmsforstoppelser? hvad er prognosen? |
Terapi - Faste, men vand ad libitum - smerteterapi - Modulation af tarmindhold inkl Væsketerapi (ofte oralt evt. elektrolytvand rektalt hver 4-6 time) Laksantia oralt fx parafinolie (obs risiko for ventrikelruptur ved brug af olie) -> vigtigt at der ses afgang af fæces og ikke kun olie (shuntet forbi forstoppelse) - Epsonsalt(trække væske fra vævet ud i lumen) - Loppefrøskaller (HUSK) kan forsøges Kirurgi er nødvendig i ekstreme tilfælde Prognose - Generelt god Reserveret i alvorlige cases hvor kirurgi er nøvendigt (risiko for tarmruptur) |
|
|
(Kolik) Redegør for simpel blindtarmsforstoppelse |
Forekomst: Hyppigste blindtarmslidelse, ofte ældre heste Ætiologi Efter universel anæstesi Primær caecumtympani: kraftig gasprod. eller reduktion i caecum motilitet Sekundær caecumtympani: obstruktion aboralt for caecum Symptomer - Let-svært forøget puls - Tegn på kraftige smerter Diagnostik - Udspilet højre flanke - Auskulation: steelband i højre flanke - Rektal US: dilateret caecum (højre bugvæg) Terapi - Thokarisering (vær sikker på at det ikke er right dorsal displacement) Indsættes i retning mod venstre albue over det sted, der høres steelband - Efter evakuering af gas injiceres 5 mL steptocillin eller lign. under retraktion af trokar OBS: Det hjælper IKKE at give olie, da denne bare shuntes fra ileum til colon asc. Prognose - Medicinsk behandling: ~90% overlever - Kirurgisk behandling: 70-85 % overlever |
|
|
(Kolik) Redegør for simpel sandforstoppelse |
Forekomst Alm. forekomne hos heste, som græsser på sandede områder Symptomer +/-diarre(ukendt årsag hertil) Diagnostik - Fæces ophænges i rektalhandske/pose opslæmmet i vand => sand bundfalder - Røntgen eller ultralyd Terapi - loppefrøskaller i rigelige mængder OBS olie shuntes forbi - virker ikke |
|
|
(Kolik) Redegør for simpel forstoppele i colon descendens |
Symptomer - Uspecifikke koliksymptomer - Protraheret kolikforløb - Ingen gødningsafgang Diagnostik - Ventrikelskylning er ofte negativ - Rektal US: colons descendens føles som langt, helt udfyldt rør (kakkelovnsrør) Terapi - Olie - Væskebehandling - Sjældent er kirurgi nødvendigt |
|
|
(Kolik) Hvilke typer af strangulerende obstruktioner findes der og hvad er karakteristik for diagnostikken deraf? |
Kan ikke diagnosticeres i praksis (Kun tentativ diagnose stilles i praksis) Kend symptomerne og kend hvornår der skal henvises til et hospital (ofte god ide at ligge en næsesvælgsonde under transport, sek. ventrikeldilatation forekommer) Typer Interne hernier - Nyre-miltbåndshernie(left dorsal displacement) - Strangulation i omentdefekter - Foramen epiploricum hernie - Diaphragma-hernie(meget sjældent) Fejllejring - Stortarmsvolvulus - Right dorsal displacement Incarcereret umbilikalt-/inguinalthernie - Sidstnævnte mest alvorlig hos den voksne hingst(til forskel fra gøl) - Incarcereret umbilikal hernie er sjældent) Tyndtarmsinvagination Stangulation omkring et pendulerende lipon (ældre heste) |
|
|
(Kolik) Redegør for patofysiologien bag strangulerende obstruktioner |
|
|
|
(Kolik) Redegør for generelle symptomer, kliniske fund, terapi og prognose for de strangulerende obstruktioner |
Symptomer - Intermitterende, perakut, akut forløb - Kraftig-rabiat kolikuro (apati kan dog forekomme) - Fremadskridende tegn på kredsløbsinsufficiens Kliniske fund - Auskultation: ophørt peristaltik - Perkussionsauskultation: tympani - Rektal US: oftest fund af multiple præstenotiske tyndtarmsslynger (cykelslanger) - Ventrikelskylning: positiv - Abdominocentese: rødfarvet efter centrifugering Terapi - Igangsættes ofte for sent - Analgesi - Dekompression - Væsketerapi - +/- kirurgi afhængig af årsag (kræver ofte intensiv behandling både pre- og postop) Prognose: - afhænger af årsag - rekonvalenscens er lang(mdr) og ofte kompliceret - Mange heste vender dog tilbage til arbejdet |
|
|
(Kolik) Redegør for ætiologien, samt patogenesen til strangulerende stortarmsdrejning(volvulus) |
Ætiologi - Ukendt, sandsynligvis multifaktoriel - Risikofaktorer inkl. højdrægtighed, nyligt overstået foling, mangelfuld/ændret motion, manglende ormekur, transport < 24 timer Patogenese > 270 grader => passagehindring > 360 gader => kompromittering af blodforsyning => iskæmi Irreversibel skade efter 3-4 timer Tab af mukosal barrierefunktion=> toksæmi => shock => død https://www.youtube.com/watch?v=U2DKCxZjKuQ |
|
|
(Kolik) Redegør for symptomer, kliniske og parakliniske fund ved strangulerende stortarmsdrejning (volvulus) |
Symptomer - Perakut forløb - Ophørt ædelyst og defækering - Moderat til voldsom kolikuro, ofte svedudbrud - Abdominal distention - Hesten kan have positur, som om den skal urinere hvis blæren presser på colon Kliniske og parakliniske fund - TPR Temperatur: normal-nedsat (SHOCK!) Puls: Moderat-kraftig forøget (>60) Respirationsfrekvens: forøget - Kredsløb CRT>2sek, røde(fase 1 af shock)/cyanotiske (fase 2 i shock)/toksiske(blege/grå = fase 3 i shock) og nedsat perifer hudtemperatur - Hydreringsgrad: moderat-alvorlig Hæmatokrit > 45 % Plasmaprotein > 80g/K (senere evt. hypopro-teinæmi sfa tab til bughulen) - Auskulation: Kraftig nedsat/ophørt peristaltik Steelband i venstre side(DD: blindtarmsforst-oppelse) - Ventrikelskylning: ofte negativ - Rektal US: Voldsom gasudspiling, stramme, ømme og/eller fejlplacerede taenier - Abdominocentese: Hæmolyse, transparat el. skyet, øget proteinindhold - Biokemi: laktat (serum laktat stiger i takt med skadens progression) |
|
|
(Kolik) Redegør for behandlingen og prognosen for strangulerende stortarmsdrejning (volvulus) |
Terapi Intensiv shockbehandling (Væske/kolloider, vasopressive farmaka, antiektotoksin) kirurgi ASAP (inden for nogle timer) Prognose - Mange gange kan man lige så godt aflive i praksis hvis man er sikker på en stortarmsdrejning - Kræver kirurgi, men trods dette reserveret - slet prognose Case fatality rate = 43 5 (afhængig af varighed og graden af drejning) - Serumlaktat > 6-10mmol/L = < 5% overlevelse |
|
|
(Kolik) Redegår for vigtig ejerinformation ifbm strangulerende stortarmsvolvulus |
- Rådgiv ejer om at det kun er en tentativ diagnose, som kan stilles i praksis Definitiv diagnose stilles ved kirurgi - Rådgive ejer om behandlingsmuligheder, prognose og økonomi Prognosen er dårlig trods kirurgi Ofte lang rekonvalenscens perioder(ejer compliance/muligheder?) Ofte langvarig hospitalisering - dyrt allerede inden heste opereres? Aflivning er også en behandlingsmulighed Behovet for mulige ændringer i management af hest efterfølgende? |
|
|
(Kolik) Redegør for patogenesen ved strangulerende stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement) |
- Left dorsal diplacement nyremiltbåndshernie (colon asc. dorsalis sinister lægger sig op over nyremiltbåndet => trækker colon asc. ventralis sinister med sig, hvorfor colon ventrale ligger og trykker på colon dorsale) https://www.youtube.com/watch?v=AS-9aoElPr8 - Right dorsal displacement Fleksura pelvina "drejer cranialt" og "snor sig" omkring hele tarmsættet indtil colon asc. sinister kommer til at ligge til højre for colon asc. dexter. Fleksuraen forsætter "hele vejen rundt" og trækker resten af colon. asc. med https://www.youtube.com/watch?v=w-vR7yoeJKw&index=4&list=PLJBXf00j6eHx5JrTMeDW7WaTvaiFBbI5Z |
|
|
(Kolik) Redegør for strangulerende stortarmsdrejning (Left and right dorsal displacement) |
Symptomer Intermitterende Diagnostik - Rektal US Nyremilthåndshernie: kan forvekles med simpel obstruktion i fleksura pelvina(fleksura kan ligger sig helt nede ved bækkenet i begge cases) -> skelnes ved at "spille bold/drible" med fleksuraen (herniet vil ikke let kunne skubbes ventralt modsat obstruktionen ) Right dorsal displacement Tarmsættet ligger helt forkert Terapi - Left dorsal displacement Initiel medicinsk behandling - Faste! - Phenylephrin: får milten til at skrumpe og elongere - Væskebehandling - Evt. olie - I mange tilfælde falder tarmen på plads af sig selv Tilstanden er i første omgang ikke hospitalkrævende, følg den dog nøje da tilstanden kan forværres - Da ofte en form for colontorsion - kan blive hospitalkrævende Terapi - right dorsal displacement Kirurgi |
|
|
(Kolik) Redegør for ætiologi, forekomst og patogenese af non-strangulerende infarkt sfa. S. vulgaris |
Ætiologi og forekomst - Strongylus vulgaris (primært larvemigration) - Mere udbredt i DK end først antaget - Livscyklus: præpatenstid er 6 mdr. 1 uge efter infektion: migrerer igennem tarm og ud i arterier 14 dg-3 mdr: udvikler sig til voksne larver i a. mesenterica cranialis 4 mdr efter infektion: migrerer tilbage i tarm (caecum, colon) 5-6mdr: ægudskillelse i fæces Patogenese -Larver i arterier => verminør arteritis(ru intima, aneurismer, inflammation og trombedannelse) => Trombemateriale sætter sig fast i kapillærer => Lokal iskæmi og infarkt i tarmvæggen Hyppige lokaliseringer for iskæmi - Apex af caecum - Fleksura pelvina - Colon generelt |
|
|
(Kolik) Redegør for symptomer, klinisk fund og behandling af non-strangulerende infarkt sfa S. vulgaris |
Symptomer - Langsomt udviklende kolik (stille kolik med lidt feber) Koliksymp. i > 24 timer hos 38% Ingen-mild kolikuro hos 73% God effekt af analgesi hos 68% - Slimhinder er ofte normale eller røde - Ofte ses der ingen distention af abdomen - Evt. ingen fæcesafgang Kliniske fund - Auskultation (ca. 77% har mindre "tarmlyd" (borborygmia) end normalt) - Ventrikelskylning er ofte negativ - Rektal US: ca. 42 % palperes hård masse Terapi Resektion af iskæmisk tarmafsnit er eneste behandlingsmulighed - Svært at time kirurgi korrekt For sent = diffus peritonit, ruptur og død For tidlig = iskæmisk område kan se vitalt ud (der resekteres ikke det der burde) |
|
|
(Kolik) Hvilke forhold skal få en til at mistænke tromboembolisk kolik hos heste? |
- Mild - moderat kolik > 24 timers varighed - Uden alvorlig kompromitteret kredsløb - Negativ ventrikelskylning - Ingen signifikante rektal fund, måske en smerteful og/eller hård masse - med peritonitis - Øget laktat og SAA Hyppigst: i december! Heste som ikke responderer på initiel medicinsk behandling af peritonitis skal tilbydes kirurgi for at stille en definitiv diagnose og for mulig tarmresektion |
|
|
(Kolik) Redegør for equine gastrisk ulcer syndrom (EGUS) |
Dækker over en række specifikke lidelser Føl er meget udsatte Ætiologi: ukendt, multifaktoriel Risikofaktorer: mange mistænkte, ingen verificerede -> stress, NSAIDs, hård træning, kolik, opstaldning, måltidsfodring, race og temperament Patogenese: Ikke fuldt afdækket Saltsyre-(pepsin, galdesyre, fedtsyre)medieret epithelbeskadigelse (ventrikel pH falder markant ml. måltider) - Sidder ofte i ventriklens hvide del Symptomer: Ofte uspecifikke (nedsat præstation, vægttab, nedstemt, nedsat ædelyst) Mild-moderat kolikuro evt. i relation til fodring Diagnostik Blodprøver (som regel normal) Gastroskopi Ud fra respons på behandling(empirisk terapi) Terapi Syresuppression - Protonpumpeinh.: Omeprazol/lanzoprazol - H2-receptor agonist: Cimetidin/ranitidin Antacider - Aluminium- og magnesiumhydroxid Mukosaprotektiva - Sulcralfat |
|
|
Hvilke kriterier er der for henvisning af en patient med en GI-lidelse? |
Hvis i tvivl - HENVIS! (man kan ikke henvise en gang for meget) - Specifik diagnose, som kræver kirurgi - Voldsomme og vedvarende smerte, der er refraktær for behandling - Dårlig kredsløb (shock) - Positiv ventrikelskylning - Proteinrig abdominocentese med hæmolyse - Voldsom/tiltagende abdominal distention - Rektalfund med Luftudspilede tyndtarme(cykelslanger) Fejllejrede tarmafsnit (stramme taenier) Indurerede tyndtarmsafsnit - Hurtig progression i tilstanden - Vedvarende koliksymptomer over lang tid - Forstoppelser, der ikke responderer på terapi < 24 timer HUSK økonomi og forsikringforhold |
|
|
Hvilke muligheder er der inden for smerteterapi af en GI-patient |
Farmaka - NSAID (husk kun 1/4 dosis) Metamizol (Vetalgin, Discopan) Flunixin (Finadyne) - Opiater Butorphanol (Torbugesic) Metadon - Alfa2-agonister Xylazin (Nacroxyl, Rompun) Detomidin (Domosedan) - Spasmolytica Butylscopolamin (Buscopan, mm.) Dekompression - Ventrikelskylning - Caecum trokarisering |
|
|
Hvilken strategi anvendes inden for terapeutisk smertebehandling af hesten med kolik |
Start altid med spasmoanalgesi Benyt trinvis mere potente analgetika, hvis smerter fortsætter (giv aldrig høj dosis potent analgetika i første injektion) Trin 1: Vetalgin eller Buscopan comp. Varighed: ca. 1 time Trin 2: Lav dosis potente NSAID og/eller xylazin/metadon Varighed: ca. 1-4 timer evt. fuld dosis potent NSAID hvis klar diagnose (varighed 8-12 timer) Trin 3: Butorphanol + evt. xylazin/(detomidin) + evt. fuld dosis potent NSAID Varighed: ca. 1 time Overvej hospitalisering ! |
|
|
Hvilken anden terapi, udover smerteterapi, kan anvendes til kolikhesten |
Smørende/fæcesblødgørende behandling - Mineralsk olie - Overhydrering med isoton polyionisk væske (IV, po) - Saltpulver (magnesium- eller natriumsulfat) Motilitetsstimulerende midler - Lidokaindrop - Metoclopramid (prokinetic drug) - Cisaprid (prokinetic drug) - Neostigmin (CAVE: tarmruptur, parasympatomimetika) - Foder Diarrestoppende midler - HUSK Kirurgi - Laparotomi/celiotomi (evt. eksplorativt) - Enterotomi/tarm resektion-/anastomose Antibiotika Brug er kontroversielt (specielt ved diarre), kan være indiceret Bør iværksættes på baggrund af/opfølges af BU og resistensbestemmelse Antiulcerative midler - Syresuppression (omeprazol/cimetidin) - Antacider - Mukosaprotektanter |
|
|
Hvilke mulige årsager findes til rektal beskadigelse/ruptur |
- Dystoki - Fødsel - Parringsuheld - Traume (herunder fraktur af vertebrae) - Spontant sfa tromboembolisk infarkt og excessivt tryk ved forskoppelse Potentielt ass. med Cushings - Iatrogent = ifbm rektal undersøgelse "Occupational hazard" => vigtigt ikke at ignorere situationen |
|
|
Hvilke tegn mærkes/ses ved rektal beskadigelse/ruptur ifbm rektalundersøgelse |
- Der mærkes et nedsat tryk i rektum ved opstået ruptur - hvis hele tarmvæggen involveret kan abdominale organer palperes direkte - Mistænkes ved: Blod på rektalhandsken Tegn på peritonitis/kolik få timer efter US |
|
|
Redegør for klassifikationen af rektalruptur |
Bygger på hvilke lag i tarmvæggen, der er involveret Grad I: Ruptur af mukosa og submukosa Muskularis og serosa er intakt Grad II: Ruptur af muscularis Mucosa, submucosa, serosa er intakt (Mukosa er mere elastisk end muscularis) Grad IIIa: Ruptur af mukosa, submukosa og muscularis Serosa er intakt Grad IIIb: Alle tarmvæggens lag er rumperede dorsalt, men dækkes af intakt mesocolon(dækker dorsale rektum kaudalt) Grad IV: Alle tarmvæggens lag er rumperede Direktekontakt ml. rektum lumen og bughulen |
|
|
Redegør for den initielle vurdering og behandling af rektalruptur |
Initiel håndtering - Forhindre yderligere kontaminering og forværring - Sikre grundig ejerinfo. Initiel behandling - Stop trængninger (få glat muskulatur til at slappe af) Sedation (alfa2agonist eller torbugesic) Epidural blokade Hyoscin (Buscopan, anticholinergikum, hæmmer parasympatikus) Lidokain enema (lokal terapi i rektum) Vurdering Undersøg ruptur med hånd uden handske (øget følsomhed i fingre, forhindrer yderligere skade fra handske) - fjern forsigtig fæces fra rektum - Placering af ruptur Abdominocentese (fækal kontaminering?) Behandling efter vurdering - Septisk shock og peritonitis: bredspektret antibiose og NSAIDs - Udfyld rektum med en fyldt stockinette og henvis til hospital |
|
|
Hvor er rektal rupturer oftest placeret? |
15-20 cm oralt for den anale sphincter og mellem |
|
|
Redegør for behandlingen af rektal ruptur på hospital |
Grad I og II: Konservativ medicinsk terapi - Antibiose - NSAIDs - Fæcesblødgørende behandlng - Reduktion i fodermængde - Regelmæssig fjernelse af fæces - Gentagen epidural analgesi - Gentagen abdominocentese Resultat: ofte god heling ved korrekt terapi Grad III og IV Kirurgisk muligheder - Suturering af ruptur via laparatomi - "Temporary Inwelling Rectal Liner" - Colostromi(fæces dirigeres gennem flanken) (colon heler fint sammen igen (midlertidig løsning), da såret er kirurgisk og lukkes til heling per primam) |
|
|
Redegør for prognosen af rektal ruptur |
Grad I-II: 90-100% kommer sig ved korrekt håndtering Grad III: varierende (omkring 70%) Grad IV: fækal kontaminering=>peritonitis=> død (kun 6 % overlever) - nyere studier, dog bedre prgnose (ca.70%) essentielt er at henvisning foretages med det samme ruptur er opstået VIGTIGT: initiel behandlng og hurtig reaktion |
|
|
Hvad er vigtigt forud for en rektal US? |
- Tag de nødvendige forbehold (Fx skal hesten være sederet ordentligt) - Ejer skal være informeret om risici ved rektalundersøgelse - hvis rektal US ikke er nødvendigt, lad være med at udføre det! |
