Neurologi - Kap 4

Front 1

Bevægeforstyrrelser: 3 hovedtyper

Back 1

hypokinesi, hyperkinesi, tremor

Front 2

def. bradykinesi

Back 2

Hypokinesi med langsomme bevægelser
Parkinsons

Front 3

def. akinesi

Back 3

hypokinesi med manglende spontan motorik, normale krafter-
Parkinsons

Front 4

Tre slags tremor + def.

Back 4

hviletremor, statisk tremor, intentionstremor
-mere eller mindre rytmisk rysten af hoved, arme hænder eller ben

Front 5

4 (6) slags hyperkinesi.

Back 5

chorea
atetose
dystoni/ torsionsspasmer
hemiballisme

(myoklonier
tics)

Front 6

Def.: myoklonis

Back 6

ryk i enkelte muskelgrupper

Front 7

asterixis

Back 7

= flapping
lettere bevidsthedsslørede pt.er
uregelmæssigt fingertremor og pludselige ryk med finger- eller håndledsflektion

Front 8

Hvad er en fascikulation?

Back 8

En spontan enkeltkontaktion i en gruppe muskelfibre, tilhørende en enkelt eller flere motoriske neuroner

Front 9

myokymi

Back 9

tilstand med spontane, kontinuerlige kontraktioner af grupper af muskelfibre.

Front 10

spasme

Back 10

længerevarende rev. ufrivillig kontraktion i muskel/flere muskler

Front 11

def. dysartri

Back 11

talemotoriske dysfunktion

Front 12

basale ganglier består af?

Back 12

corpus striatum og amygdala.
corpus striatum= neostriatum og paleostriatum.
Neostriatum = nucleus caudatus og putamen.
paleostriatum= globus pallidus.
nucleus lemtiformis = putamen og globus pallidus

Front 13

Hvordan er de basale ganglier forbundet med de frontale motoriske områder, og med hvilken virkning?

Back 13

via den kortico-striato-thalamo-korticale kredsløb.
Modulerende virkning.

Front 14

Symptomer ved hæmning af den dopaminerge system i basale ganglier?

Back 14

hypokinesi, rigiditet, tremor

Front 15

Hvorfra går de motoriske afferente baner til cerebellum?

Back 15

Cerebrale hemisfærer: gn. den potine pedunculus.
medulla spinalis: i den craniale og caudale pendunculus (ukrysede)
vestibulær apperat (gn. den caudale pendunculus)

Front 16

afferent bane fra cortex til cerebellum

Back 16

frontal cerebrale cortex -
pons (pontine nuclei) SYNAPSE -
krydser midtlinje -
pendunculus cerebellaris pontinus-
modsidig cerebellare hemisfære

Front 17

afferent bane fra medulla spinalis til cerebellum

Back 17

medulla spinalis - proprioceptive impulser via tractus spinocerebellaris ant. + post.

NB ubevidst proprioception. Den bevidste løber i bagstrengene.
SAMSIDIG cerebellum

Front 18

afferent bane fra vestibulær apperat til cerebellum

Back 18

gn. pendunculus cerebellaris caudata til
flocculonodularis

Front 19

mot. efferent fra cerebellum

Back 19

cerebellum -
pendunculus cranialis-
mesencephalon-
KRYDSER
nucleus ruber
tractus rubospinalis
ELLER thalamus og videre til cortex

Front 20

Overordnet: hvor går de direkte aktiveringsbaner hen?

Back 20

korticobulbære: kran. nn. mot. kerner
korticospinale: forhornsceller i medulla spinalis på den kontralaterale side

Front 21

Beskriv den korticospinale bane

Back 21

cortex cerebri ->
capsula interna
pendunculus cerebri til mesencephalon
gn. pons ->
pyamis ned til
forsiden af medulla oblongata->
hvor de FLESTE KRYDSER->
medulla spinalis i tractus corticospinalis lat. til
mot. forhornsceller

Individuelt hvor mange fibre, der krydser, men der er nn. til mm. der bruges samtidigt.

Front 22

Hvordan ligger benene og armenes baner i forhold til hinanden?

Back 22

I cortex cerebri og bagstrengene ligger benernes baner med. for armenes, alle andre steder er benenes lat. for armenes.

Front 23

Inddirekte aktiveringsbaner

Back 23

cerebrale cortex (+ lidt cerebellum og basalganglier)-
nucleus ruber
formatio reticularis
KRYDSER i hjernestammen-
mot. neuroners kerner i hjernestamme og medulla spinalis

Front 24

spasticitet?

Back 24

Supranukleært
1. mot. forhornsceller er hypereksitable p.g.a. ændrede impulser fra hjernestammen.
-> kraftigere respons
d.v.s. hyperaktive reflekser

2.øget tonus-> seneorganer aktiveres hurtigere ->
kraftigere modstand mod passive bevægelser.

Front 25

Supranukleært læsion

Back 25

"1. neurons parese"
direkte eller inddirekte aktiverings baner.
hyperrefleksi
øget tonus
fleksion i OE (de er stærkest)
ekstension i UE

Front 26

Supranukleært facialis parese

Back 26

= centralt facialis parese.
modsidig lammelse af mund, til dels øje
NORMAL panderynken

Front 27

Perifær facialisparese

Back 27

nukleær/infranukleær
hele den samsidig ansigtshalvdel inkl. panden

Front 28

Infranukleær parese

Back 28

hypo- eller arefleksi
hypotoni

Front 29

Hvornår ses hypotoni?

Back 29

perifære pareser
cerebellare syg.
sjl. isolerede læsioner af dir. aktiveringssystem
initial fase efter læsion af supranukleære mot. aktiveringsbaner

Front 30

Hvornår ses hypertoni?

Back 30

1, Spasticitet (foldekniv)
2. rigiditet (evt m. tremor = tandhjulsrigiditet) - Parkinsonisme
3. dekortikerings og decerebrerings rigiditet, paratoni

Front 31

Hvad er myotoni?
Psuedomyotoni?

Back 31

abnormt forlænget afslapningsfase efter voluntær kontraktion ex håndtryk
- ses ved myotonia congenita, paranmotonia congenita og dystrophia myotonica.
Pseudomyotoni: myksødem

Front 32

Hvornår ses dysdiadokokinese?

Back 32

affektion af det sensomotoriske system:
langsomt diadokokinese typisk ved Parkinsonsme.
grove bevægelser v. cerebellar affektion

Front 33

Abnormt strakt arm test?

Back 33

1. Unilateral cerebellar affektion: den afficerede arm højt op, korrektion medfører svingninger. Hyperekstension af metakarpalfalangal led. Kun let forværring ved øjenlukning.

2. proprioceptiv affektion: med lukket øjne: deviation op og ud.

3. parese: nedaddeviation og pronation.

Front 34

Abnormt Stewart-Holmes

Back 34

1. Cerebellare syg.: både med åbne og lukkede øjne.
2. Proprioception: især ved lukkede øjne

Front 35

Abnorm truncal stabilitet:

Back 35

1. diffus cerebrale påvirkninger med demens: tilbagelæning.

2. midtcerebrale læsioner nær
lobus flocculo-nodularis

3. hemiparese: fald mod paretiske side

Front 36

Koordinationsforstyrrelser

Back 36

1. Ataksi ved cerebellare syg. -> dyssynergi og dysmetri, dvs. ikke-glidende bevægelser, der er for korte eller for lange, ofte med intentionstremor.

2. ataksi ved proprioceptive forstyrrelser: med lukket øjne er bevægelserne uregelmæssige og tøvende, med forkert retning

Front 37

abnormt finger-næse test

Back 37

1. samsidig cerebellare hemisfære læsion: klodsede bevægelser, svinger v. næsen evt. intentionstremor.

2. cerebellare kerner/baner : udtalt terminalt og tiltagende tremor og ataksi

3. proprioceptive affektion: forbipegning, hvorefter fingeren sættes på næsen

Front 38

abnormt plantarrefleks

Back 38

Babinskis tåfænomen med ekstension af stortå og viftespredning af øvrige ved læsioner i CNS.
Store tå ekstension.
No response

Front 39

Essentielle tremor

Back 39

ofte familiært, bedres ved mindre alkoholdoser

Front 40

cerebellare tremor

Back 40

Ved læsion af nucleus dentatus/baner til nucleus ruber ses terminal intentionstremor.

Ved læsion i hemisfærern seskonstant tremor.

Front 41

Parkinsonistisk tremor

Back 41

langsomt hviletremor med ret stor amplitude. Svinder under svn. <forværres ved emotionelle belastning

Front 42

Chorea

Back 42

Huntingtons chorea
chorea minor
chorea gravidarum

Front 43

BLM

Back 43

bukko-linguo-mastikatorisk syndrom, atetose i ansigt med sutte, tygge og tungebevægelser. Ses efter langvarig b.h. med antipsykotica(tardive dyskinesier) og Huntingtons chorea.

Front 44

Hemibalisme

Back 44

Oftest ved apopleksisk læsion (infarkt) i nucleus subthalamicus.
Hemichoreiforme bevægelser, særligt udtalt prox. i ekstremiteten.

Front 45

Hvornår ses fascikulationer

Back 45

1. med atrofi og kraftnedsættelse: ALS

2. diskusprolaps

3. polyneuropati

Front 46

Hvad præger gang ved muskulær dystrofi?

Back 46

proksimalt kraft nedsættelse sv.t. hoftende dvs.
vraltende

Front 47

Hvad præger gangen ved polyneuropati?

Back 47

distal kraft nedsættelse.
Ved peroneus affektion sers dropfodtendens -> hanefjeldsgang: fødderne løftes højt og smækkes i gulvet.

Front 48

Hvad præger gangen ved hemiparese?

Back 48

Ekstensorne er stærkere end fleksorne->
spidsfodtendens med mindre flektion, derfor en cirkumduktionsbevægelse når benet føres frem. Abduktion er forringet.
Det raske ben løfte patienten lidt op.

Front 49

Gang v. bilateralt spastisk benparese?

Back 49

Sakselignende gang:
stivbenet, rykvis med benene tæt sammen.
Tågang ved kontraktur.

Front 50

Gang ved sensorisk ataksi?

Back 50

Forværring ved øjenlukning.
Åbne øjne: pt.en kigger nedad og for at kompensere.
Bredsporet, uregelmæssig evt. sjaven.

Front 51

Cerebellar ataktisk gang

Back 51

bredsporet, ustabilt, varierende tempo

Front 52

Frontal "ataktisk" gang (normal-tryks-hydrocephalus med demens)

Back 52

bredsporet ataksi lignende gang med små skridt.

Front 53

Senil dementiel gang

Back 53

små skridt
balance besvær

Front 54

Vestibulær ataktisk gang

Back 54

slingrende

Front 55

Parkinsonistisk gang

Back 55

Ludende holdning
manglende medsving af armene
små steppende skridt.
propulsion (hurtigere og hurtigere små skridt, "falde forover"), retropulsion, lateropulsion.

Front 56

Hvornår ses nedsat prosodi?

Back 56

Parkinsonsime, pseudobulbær parese, ALS, hyperkinisier

Front 57

Symptomer ved læsioner af de kortikale associationsområder?

Back 57

Epileptiske anfald
udfaldssymptomer ex konjugerede laterale blikdeviationer, ikke-flydende afsi, apraksi

Front 58

Symptomer ved akutte læsioner af det direkte/inddirekte aktiveringssystem?

Back 58

initialt slappe pareser og hyporefleksi. (sv.t spinal shock fase)
Efter dage til uger spastisk parese, øget tonus og hyperrefleksi.

Front 59

Symptomer ved kortikale eler capsula interna læsion?

Back 59

"spastisk hemiparese" = "supranukleært hemiparese"
modsidig hemiparese med spastisk tonusøgning
hyperaktiv sene reflekser
ekstensiv plantarrespons.
Asigtets øvre del. panden, intakt pga bikortikalt inn., nedre del lammet.

Front 60

symptomer ved medullært læsion af dir. el- ind. aktiveringssysystem

Back 60

samsidig lammelse kaudalt for læsion. ud for læsionen evt-segmentære, nukleære udfald

Front 61

Symptomer ved bulbær parese?

Back 61

= slap nukleæar eller infranukleære lammelse af tale og tyggemusklerne

Front 62

Hvad kan give en spastisk hemiparese?

Back 62

læsion af den kortikale motoriske område, capsula interna, hjernestammen eler medula spinalis cranielt for C5.

Ved samtidig kranienerve udfald på modsat side: hjernestammelæsion.

Ved samsidig tab af vibrations og stillingssans og et modsidigt tab af smerte og temperatur = halvsidig medullær læsion = Brown Sequards syndrom

Front 63

Vigtigste årsager til spastisk hemiparese?

Back 63

Vaskulære sygdomme i hjerne eller hjernestamme.
Traumatiske læsioner.
Hjernetumor, hjerneabsces, DS

Front 64

Vigtigste årsager til paraplegi?

Back 64

Syg. i medulla spinalis spinalt for cervikaldelen,
cauda equina syndrom
evt. polyradiculitis, svær polyneuropati.

Front 65

Tetraplegi

Back 65

Læsioner af medulla spinalis pver C5