Nervevæv

Front 1

Nervesystemets hovedfunktion.

Back 1

Kommunikation.

Front 2

Irritabilitet (excitabilitet):

Back 2

•evnen til at registrere og reagere på forskellige stimuli

Front 3

Konduktivitet:

Back 3

•evnen til at sende et signal om at stimulationen har fundet sted, til andre dele af cellen

Front 4

Nervekerner (nuclei).

(CNS)

Back 4

Cellelegemer samlet i grupper.

Front 5

Nervefibre.

(CNS)

Back 5

Axon + skede.

Front 6

Ledningbane.

(CNS)

Back 6

Flere nervefibre, der løber samlet.

Front 7

Ganglier.

(PNS)

Back 7

Grupper af cellelegemer.

Front 8

Plexer.

(PNS)

Back 8

Sammenfletninger af nervefibre.

Front 9

Perifere nerver.

(PNS)

Back 9

Bundter af paralelle nervefibre.

Front 10

Det somatiske nervesystem

Back 10

•Bevidste – viljestyrrede (÷ reflekser)

•Skeletmuskulatur

Front 11

Det autonome nervesystem

Back 11

•Ubevidste – ikke viljestyrrede

•Glat muskulatur, hjertemuskulatur, kirtelvæv

•Sympatisk del – Parasympatisk del

Front 12

Hjernenerver (PNS).

Back 12

Nerver der stammer fra hjernen af.

Front 13

Spinalnerver (PNS).

Back 13

Nerver, der stammer fra rygmarven.

Front 14

Efferente.

Back 14

Motoriske. Fra CNS til periferi.

Front 15

Afferente.

Back 15

Sensoriske (aaaaahhh, sensorisk). Fra periferi til CNS.

Front 16

Soma.

Back 16

Cellelegeme.

Front 17

Perikaryon.

Back 17

Cytoplasmaet omkring cellekernen.

Front 18

Dendritter.

Back 18

Neuronets udløbere, der ikke er axonet.

Front 19

Axonet.

Back 19

Den lange udløber, der sender aktionspotentialet.

Front 20

Kollateraler.

Back 20

Forgreninger på axonet. Typisk vinkelret på.

Front 21

Spinae.

Back 21

Forgreninger på dendritter. Spidsvinklet.

Front 22

Hvordan ses forskel på dendritter og axonet.

Back 22

Axonet er tyndest. Forgreningernes vinkel.

Front 23

Et andet ord for ergastoplasma.

Back 23

Nissl-substans.

Front 24

Hvad er Nissl-substans?

Back 24

•Ergastoplasma - udgøres af ru ER

(basofili skyldes store mængder RNA)

+ perikaryon, dendritter (start)

- axon, udspringskonus

Front 25

Neuroners cytoskelet.

Back 25

Neurofibriller (intermediære filamenter).

Mikrotubuli: minus-enden vendende mod cellelegemet. Findes også i perikaryon.

Front 26

Dendritters funktion.

Back 26

Forøger overfladen af neuronet. Modtage impulser.

Front 27

Udspringskonus.

Back 27

Den del af cellelegemet, hvor axonet tilhæfter.

Front 28

Præterminale forgreninger.

Back 28

Forgreninger nær enden af axonet.

Front 29

Terminal / endeknop.

Back 29

Enden af axonet. Opsvulmet.

Front 30

Axontransport i anterograd retning.

Back 30

Cellelegeme mod axonterminalen.

Både hurtig (kinesin) og langsom.

Front 31

Retrograd transport.

Back 31

Kun hurtig (dynein).

Front 32

Hurtig transport er afhængig af _____.

Back 32

Mikrotubuli.

Front 33

Unipolær.

Back 33

En udløber.

Front 34

Pseudounipolære.

Back 34

T-formet. 1 udløber, der deler sig i 2, men det er 1 langt axon.

Front 35

Bipolære.

Back 35

1 udløber fra hver side af axonet.

Front 36

Multipolære.

Back 36

De mest almindelige. 1 axon. Flere dendritter.

Front 37

Synapser.

Back 37

Cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra nervecelle til nervecelle vha. kemiske transmittersubstanser (neurotransmitter).

Front 38

Neurotransmitter.

Back 38

En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktions på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes.

Front 39

Præsynaptisk del.

Back 39

Enden på axonet, der 'har' signalet.

Indeholder synaptiske vesikler.

Front 40

Postsynaptis del.

Back 40

Modtager-cellen. Specifikke receptorer.

Front 41

Hvor bred er den synaptiske kløft?

Back 41

Ca. 25 nm.

Front 42

Projektionsneuroner.

Back 42

Almindelige nerveceller. Mange dendritter. Langt axon. Også kaldes type I.

Front 43

Interneuroner.

Back 43

Neuroner indskudt mellem projektionsneuroner. Formidler kontakt mellem projektionsneuronerne.

Front 44

Neuropil.

Back 44

Samlinger af axonale, dendritiske og gliale udløbere. Arrangeret som et tilsyneladende kaotisk fletværk.

Front 45

Bouton.

Back 45

De knopformede udvidelser på et axon, hvor den danner synapser.

Front 46

Type I synapser.

Back 46

Membranindersiden på henholdvis den præsynaptiske og postsynaptiske del er meget elektrontæt og assymetrisk.

Front 47

Type II synapser.

Back 47

Membranindersiderne (præ- og postsynaptisk) er mindre elektrontæt (i.f.t. type I synapser) og meget asymmetrisk.

Front 48

Den frigivelige pulje (vesikler).

Back 48

Vesikler bundet til indersiden af den præsynaptiske membran.

Meget hurtig exocytose.

Front 49

De perifære nerveceller består af.

Back 49

Schwannske celler og satelitceller.

Front 50

De centrale gliaceller består af.

Back 50

Astrocytter. Oligodendrocytter. Mikroglia. Ependym.

Front 51

Astrocytter udseende.

Back 51

Stjerneformede med mange udløbere. Lys kerne. Glykogenkorn.

Front 52

Astrocytter inddeles i 2 grupper. Hvilke?

Back 52

Fibrøs astrocyt og protoplasmatisk astrocyt.

Front 53

Hvad er perivaskulære fodprocesser?

Back 53

Astrocytternes udløbere splatter ud på blodkarrene og neuronerne og opretholder blodhjernebarrieren.

Front 54

Astrocytters funktion.

Back 54

Opretholde blod/hjerne-barrieren.

Opretholde kemiske koncentrationer.

Fjerne 'affald'

Reperationer, ardannende (sclerose).

Front 55

Hvor ses de fibrøse astrocytter?

Back 55

I hvid substans.

Front 56

Hvor ses protoplasmatiske astrocytter?

Back 56

I grå substans.

Front 57

Hvad er forskellen mellem fibrøse astrocytter og proplasmatiske astrocytter?

Back 57

Fibrøs: færre, længere og mindre forgrenede udløbere. Hvid substans.

Protoplasmatisk: flere, kortere og mere forgrenede udløbere. Grå substans.

Front 58

Hvordan er oligodendrocytter udseende.

Back 58

Mindre forgrenede end astrocytter. Mindre og mørkere kerne end astrocytter.

Front 59

Oligodendrocytter deles op i 2 grupper. Hvilke?

Back 59

Satelitære og interfascikulære.

Front 60

Hvor ses satelitære oligodendrocytter?

Back 60

I grå substans. Ligger direkte op ad nervecellelegemet.

Front 61

Hvor ses interfascikulære oligodendrocytter.

Back 61

I hvis substans. Danner myelinskeder flere steder sammentidig.

Front 62

Hvad er satelitceller.

Back 62

Gliaceller i PNS, der læger sig omkring nervecellerlegemerne i de perifære ganglier.

Front 63

Hvordan ser mikroglia ud?

Back 63

Små celler. Lille mørk kerne. Spinkler udløbere med små spinae.

Front 64

Hvad er mikroglias funktion.

Back 64

Normalt er de hvilende/residente, men ved aktivering kan de fagocytere og være antigen-præsenterende.

Front 65

Hvad er ependym?

Back 65

Enlaget kubisk epithel, der beklæder hjerneventriklerne og centralkanalen.

Cilier vendt mod ventriklerne.

Front 66

Hvilke celler danner myelinskeder? (PNS og CNS)

Back 66

CNS: interfascikulære oligodendrocytter.

PNS: Schwannske celler.

Front 67

Hvad er myelins funktion?

Back 67

Hurtigere nerveledning.

Front 68

Hvad er en schwannsk skede?

Back 68

En schwannsk celler, der omgiver flere axoner kan 'fange' axoner i schwannske skeder.

Front 69

Mesaxon.

Back 69

Dobbeltfolden i en schwannsk skeder, hvor axonet/axonerne ligger i.

Front 70

Den intraperiodiske linje.

Back 70

De ydre membraner smelter sammen under dannelsen af myelinskeder.

Front 71

Ranviersk indsnøring.

Back 71

Interval mellem 2 myelinsegmenter.

Front 72

Internodalsegment.

Back 72

Strækningen mellem 2 ranvierske indsnøringer.

Front 73

Hvad skyldes den hvide farve i hjernes hvide substans?

Back 73

Myelin.

Front 74

Hvilke gliaceller finder i grå substans?

Back 74

Protoplasmatiske astrocytter. satelitære oligodendrocytter, mikroglia.

Front 75

Hvilke celler findes i hvid substans?

Back 75

Interfascikulære oligodendrocytter, fibrøse astrocytter, mikroglia.

Front 76

Grå, hvid eller begge substanser?

Myelinerede axoner.

Back 76

Overvejende hvid.

Front 77

Grå, hvid eller begge substanser?

Mikroglia.

Back 77

Begge.

Front 78

Grå, hvid eller begge substanser?

Protoplasmatiske astrocytter.

Back 78

Grå.

Front 79

Grå, hvid eller begge substanser?

Umyelinerede axoner.

Back 79

Grå.

Front 80

Grå, hvid eller begge substanser?

Fibrøse astrocytter

Back 80

Hvid.

Front 81

Grå, hvid eller begge substanser?

Satelitære oligodendrocytter.

Back 81

Grå.

Front 82

Epineuriet.

Back 82

Omgiver hele nerven. tæt, uregelmæssigt bindvæv.

Adskiller også fasciklerne med perineuriet indeni.

Front 83

Perineuriet.

Back 83

Omgiver fasciklerne.

Mindre fiberrigt end epineuriet. Indeholder mange zonula occludentes.

Front 84

Blod-nerve-barrieren.

Back 84

Opretholdes af perineuriet.

Front 85

Endoneuriet.

Back 85

Omgiver de enkelte nervefibre.

Løst bindevæv.

Front 86

Hjernenerve- og spinalganglier er omgivet af _____.

Back 86

Bindevævskapsel.

Front 87

Har ganglier også et epi- og perineurium?

Back 87

Ja.

Front 88

Hvilken slags celler omgiver nervecellelegemerne i ganglierne?

Back 88

Satelitceller.

Front 89

Hvad er intramurale ganglier?

Back 89

Autonome ganglier indlejret i bindevævet af organer.

Har derfor ikke sin egen bindevævskapsel.

Front 90

Deffinitionen af det autonome nervesystem.

Back 90

Den del af nervesystemet, der regulerer viscerale funktioner.

Front 91

Parasympatiske og sympatiske nervesystem.

Back 91

Sympatiske: op i fart, run. Parasympatiske: ned i fart.

Front 92

Efferente, somatiske nerveender.

Back 92

- myelinerede

- ender i tværstribet skeletmuskulatur - motorisk endeplade

Front 93

Efferente, viscerale nerveender.

Back 93

- umyelinerede

- ender i hjertemuskulatur, glat muskulatur eller kirtelepithel

Front 94

Afferente nerveender enddeles i 2 grupper. Hvilke?

Back 94

Frie(epitheler, bindevæv, muskulatur) og indkapslede(typisk i legemer el. kapsler).

Front 95

Efferente nerver kan også inddeles efter deres anatomiske position i 3 hoved grupper. Hvilke?

Back 95

Exteroceptorer, proprioceptorer og interoceptorer.

Front 96

Hvis påvirkes exteroceptorer af?

Back 96

Eksterne stimuli.

- tryk, berøring, smerte, temperatur, syn, lugt, smag, hørelse.

Front 97

Hvad påvirkes proprioceptorer af?

Back 97

Stimuli opstået i muskler, sener og led. Udløst af bevægelse og stilling.

Front 98

Hvad påvirkes interoceptorer af?

Back 98

Stimuli fra indre organer.

Front 99

Hurtig og langsom adaption.

Back 99

Langsom: bliver ved med at sende aktionspotentiale medens stimulus er der (eller i hvert fald længe)

Hurtig: reagerer typisk kun i starten og slutningen af stimulus eller hvis stimulus endrer sig.

Front 100

Nævn nogle frie, afferente nerveender.

Back 100

Nociceptorer, mekanoceptorer, termoceptorer.

Front 101

Hvad er en nociceptor?

Back 101

Reagerer på stimuli, der er potentielt skadelig. Smerte.

Front 102

Termoreceptorer.

Back 102

Kan føler kulde og varme.

Front 103

Mekanoreceptorer.

Back 103

Reagerer på lette mekaniske påvirkniger.

Front 104

Hvad er transneural/trasnsynaptisk degeneration.

Back 104

Degeneration overfører gennem synapser til sammenhængende neuroner.

Front 105

Et myelineret axon overskæres. Hvad sker?

Back 105

Det distale segment fagocyteres. Axonet nedbrydes til nærmeste kollateral. Der efterladet et hulrum i de schwannske celler, som axonet kan vokse ind i.

Front 106

Regeneration af neuroner.

Terminal knopsskydning.

Back 106

Fibrene vokser roddet og tilsyneladende tilfældigt ud omkring retraktionskolben af den proximale del til den rammet et hulrum i de schwannske celler. Nu trækkes de andre fibre tilbage og axonet gror ad den tidligere vej.

Front 107

Regenerations af neuroner.

Kollateral knopsskydning.

Back 107

Nabo-neuroet laver kollateral knopskydning, rammer det distale segment af axoner og overtager funktionen af denne.