Motion

Front 1

Forklar billedet:

Back 1

Billedet viser procentdelen af piger og drenge som er i god form og i dårlig form. Hver søjle er for hver alder.

Front 2

Hvordan bevæger kroppen sig?

Back 2

Musklernes muskelcelle kan trække sig samme for at kroppen kan bevæge den. Musklen er spændt over en knogle og er knyttet til to andre knogler via sener og led.

Front 3

Hvad er resipration?

Back 3

Energiproduktion i mitokondrier:
Kroppens celler omdanner nærringstoffer og ilt til kuldioxid, vand og atp

Front 4

Hvad bliver energien i glukose brugt til?

Back 4

Til at danne varme og ATP under respirationen.

Front 5

Gør rede for hvad man ser på billedet:

Back 5

Billedet viser transporten af ilt og glukose ind i cellen samt transporten af kuldioxid ud af cellen.

Front 6

Hvad viser billedet:

Back 6

Billedet viser det store og det lille kredsløb og hvordan blodet pumper ilt ud til alle kroppens celler.

Front 7

Hvad er det lille kredsløb?

Back 7

Hjertets højre side (forkammer og hjertekammer), kommer ud i lungerne gennem lungeartierne. Herefter går det ud til hjertets venstre side gennem lungevenerne.

Front 8

Hvad er det store kredsløb?

Back 8

Her går blodet ud af hjertets venstre hjertekammer ud igennem aorta og ud i kroppens blodåre.
Her fordeler arterierne sig til artetioler og til sidst kapillærer. Her foregår udvekslingen af næring, ilt osv. mellem blodetkarene og alle kroppens celler.
Her efter samler de små kapillærer sig til venoler og derefter til vener. Gennem venerne bliver der pumpet tilbage til hjertet hvor det igen bliver iltet.

Front 9

Hvordan forefår udvekslingen af ilt og kuldioxid i lungerne?

Back 9

Når man trækker vejret ind og ud er det fordi mellemgulvet sammenpresses og volumen af lungerne forøges så der kommer luft igennem.
Ilten kommer ned gennem luftrøret til bronkierne → bronkioler → Alveolesæk → alveoler →Lungekapilærnet hvor der er en udveksling af ilt og kuldioxid gennem kapilærvæggen og alveolevæggen.) Blodet bliver iltet fordi diffusionen gør at det kommer ud i blodcellerne men også pga. hæmoglobinen som kan binde 4 iltmolekyler til sig. Kuldioxiden kommer ud i alveolerne fordi der er en lille koncentration af ilt.

Front 10

Hvordan kan det være at blodet kan blive transporteret op i hjertet når trykket er faldet meget når det går igennem venerne?

Back 10

Når blodet er er blevet uiltet løber det først igennem venolerne ud i venerne. I læggene har vi venepumper som aktiveres når man bevæger den. De er med til at presse blodet opad mod hjertet så blodet ikke ryger nedad. Ellers er der i venerne veneklapper som forhindrer blod i at ryge nedad.

Front 11

Hvad er diffusion?

Back 11

Det er udlignelsen af koncentrationer mellem to områder der ligger ved siden af hinanden.
I lungerne er koncentrationen af ilt 21% og i blodet som der er i alveolerne er meget lavt. Iltmolekylerne banker sig igennem alveolevæggen og ud i blodet.
Sker også mellem iltholdigblod og cellerne i kroppen.

Front 12

Hvad er hæmoglobin?

Back 12

Et jernholdigt stof som findes i blodcellerne som kan binde 4 ilt molekyler til sig.

Front 13

Hvordan får hjertet selv næring og ilt til sit arbejde?

Back 13

Gennem kranspulsåren som er en årer der strækker sig hele vejen rundt om hjertet.

Front 14

Hvad er myoglobin?

Back 14

Et stof som endnu bedre til at binde ilt til sig end hæmoglobin. Stoffet findes i kroppens muskler.

Front 15

Hvad er veneklapper?

Back 15

Små flapper som forhindrer blodet i at falde nedad pga. tyngdekraften?

Front 16

Hvad er venepumpen?

Back 16

En muskel som pumper blodet tilbage op mod hjertet. Det aktiveres nå man bevæger læggen.

Front 17

Hvad sker der med kuldioxiden som cellerne udskiller?

Back 17

Noget binder sig til de røde blodceller og andet bliver opløst i blodet som brus i dansk vand. Der er en diffusion af kuldioxiden mellem blodet og alveolerne (0,036% kuldioxid) her kommer kroppen af med kuldioxiden.

Front 18

Hvordan beskyttes luftvejene mod snavs, bakterier og vira?

Back 18

På indersiden af bronkier og bronkioler er der slimproducerende celler som er beklædt med fimre hår. De opsamler urenheder og transporter det op så vi kommer af med det når vi hoster.

Front 19

Hvordan styrer hjernen tilføjelsen af ilt til forskellige væv?

Back 19

Det gøres gennem arteriolerne hvor glatmuskulatur kan klemme sammen om årene eller løsne sig og derfor bestemme hvor meget blod som der løber igennem.

Front 20

Hvad består de to dele af blodet af?

Back 20

Plasma:
Nærringstoffer, vand, glukose, aminosyrer, salte, hormoner, proteiner (antistoffer som sætter sig på antigener på ukendte bakterier), affaldstoffer.

Blodceller:
De røde blodceller ( De celler hvor ilten binder sig til), de hvide blodceller (danner noget af kroppens immunforsvar nogle af cellerne æder fremmede legemer), blodplader (cellestykker som klumper sig sammen ved blodkar som er beskadiget.)

Front 21

Hvad er pulsen?

Back 21

Antal hjerteslag pr. minut

Front 22

Hvad er minutvolumen?

Back 22

puls*slagvolumen

Front 23

Hvad sker der med hjertet når man bliver gammel?

Back 23

Det bliver efterhånden mere og mere stift.
Hjerteklapperne kan også begynde at blive defekte. hvor de ikke lukker ordentligt. Det medfører at der er et tilbageløb af blod og man har derfor nedsat arbejdsevne.

Front 24

Hvor sidder der hjerteklapper?

Back 24

Mellem forkammer og hovedkammer i begge dele af hjertet og før aorta og før lungearterierne.

Front 25

Hvad sker der hvis der opstår en blodprop i hjertet?

Back 25

Her vil der være en manglende tilføjelse af ilt og næring så hjertet holder op med at slå. Det skyldes en forkalkning af fedtsyrer, kalk og kolesterol.

Front 26

Hvilke indgreb kan man lave efter en blodprop i hjertet?

Back 26

Bypass operation: Tager et stykke venekar fra benet og sætter det ind i stedet for den tilfedtet åre.
Karret udvides med en ballon

Front 27

Hvad betyder blodtrykket?

Back 27

Blodtrykket siger noget om den modstand som der eksisterer i blodårene. Ved systolisk blodtryk taget fra når venstre hjertekammer lige har presset sig sammen og har sendt blod ud igennem aorta. Diastolen er fra hjertet i afslapningsfasen.
Hvis man har forhøjet blodtryk kan det skyldes rygning overvægt, stress og for lidt motion. Det kan skyldes fedtaflejringer i blodårene der gør at trykket stiger.

Front 28

Hvordan måler man blodtrykket?

Back 28

En oppustelig manchet klemmer om arterierne så blodet ikke kan passerer. Herefter lader det en lille bitte smule passerer - dette svarer til blodtrykket som gør at blodet lige akkurat kan løbe igennem. Her efter når den løsner sig måles diastolen.

Front 29

Hvad gør konditionstræning?

Back 29

Ved at dyrke konditionstræning prøver man at forbedrer kroppens evne til at optage ilt.

Front 30

Hvad afhænger konditionen af?

Back 30

Dette afhænger af hvor gode lungerne er til at ilte blodet, hvor effektivt hjertet er til at pumpeblod og hvor gode musklerne er til at udnytte ilten (antallet af kapillærer).

Front 31

Hvad fortæller konditallet noget om?

Back 31

Man angiver en persons kondition ved konditions tal. Det angiver hvor meget man kan optage pr. min. pr. kilo.

Front 32

Hvordan forbedrer træning konditionen?

Back 32

Her vil man slide på kroppens celler hvorefter man vil resisturerer så cellerne forbedre deres komponenter dette er også kaldet superkompensation.
Man kan på den måde forbedre kroppens ydeevne og derfor også kondition. Når man træner konditionen træner man:
• åndedrætsmusklen for at få en højere lungeventilation,
• større og stærkere hjerte (muskel hvis pumpe evne kan blive stærkere)
• øget kapillarisering → flere kapillærer, større blodmængde i kroppen, større koncentration af røde blodlegemer
• Større indhold af myoglobin
• Øget indhold af enzymer som driver respirationsprocessen.

Front 33

Hvilke positive resultater får man af træning?

Back 33

Man kan også formindske fedt i blodet → virker mod forkalkning af blodårer (blodtryk)
En højere forbrænding og et højere basalstofskifte
Bedre koncentration

Front 34

Hvilke faktorer gør at muskler lettere har ilt og glukose tilstede?

Back 34

Den indeholder myoglobin som kan trække oxygen til sig lettere end normale celler. I musklerne er der indbygget depoter som indeholder glukogen som er glukoseholdige bindinger.

Front 35

Hvad er aerob respiration?

Back 35

Energi produktion med ilt til stede.

Front 36

Hvad er anaerob respiration?

Back 36

Energiproduktion uden ilt til stede.

Front 37

Hvornår bruger kroppen anaerob respiration?

Back 37

Dette sker kun når kroppen bruger sin maksimale ydeevne og hjernen ikke lige når at registrer at der er behov for ilt, det er først her at hjertet begynder at banke meget hurtigt og lungeventilationen øges. Ellers har musklerne et lager af kreatinfosfat som kan bruges til at genopbygge mere ATP.

Front 38

Hvad er forskellen på røde og hvide muskelfibre?

Back 38

De hvidemuskelfibre er gode til at lave anarob energiproduktion hvor de røde muskelfibre er gode til at lave aerob energiproduktion.

Røde: kan arbejde i lang tid uden at blive trætte, de har en høj blodforsyning og et højt indhold af myoglobin.

Hvide: er derimod tykkere og meget hurtige til at udvikle høj kraft de bliver dog hurtige trætte.

Front 39

Hvordan forøger man andelen af røde muskelceller og hvodan forøger man andelen af hvide muskelceller?

Back 39

Ved konditionstræning øger man andelen af røde ved styrketræning øger man andelen af hvide.

Front 40

Hvordan er fordelingen af muskelceller i forskellige sportsgrene?

Back 40

Marathonløbere har ca. 80% røde hvor sprintere kun har lidt over 20 %. Derfor har professionelle idrætsudøvere ofte en bestemt fordeling af muskelfibre der gør dem i stand til at have den ydeevne som de har

Front 41

Hvad er EPO?

Back 41

Et stof som produceres naturligt i kroppen som får knoglemarven til at producerer røde blodceller. Det bliver produceret i nyrene. Stoffet ændrer hæmatokritværdien

Front 42

Hvad er iltgæld?

Back 42

Når pulsen er over hvilke pulsen et stykke tid efter fysisk arbejde. Dette sker fordi glukogen og kreatinfosfat depoterne er i bund. Mælkesyre skal også omdannes til glukogen i leveren og i musklerne.

Front 43

Hvad gør anabolske steorider?

Back 43

Et hormon som minder meget om testosteron. Stoffet stimulerer muskelcellerne til at producerer mere protein. Det giver større muskelfibre og gør at musklerne restituerer hurtigere.
Dog findes der mange bivirkninger som: fedtet hud, aggresiv adfærd, nedsat potens, skrumpet testikler, maskuline kønstræk, større klitoris. Større risiko for blodpropper.