Modul 1.1. Almen Embryologi

Front 1

Hvad kaldes ægcellen og sædcellen?

Back 1

Oocytter og spermatozoer

Front 2

Fra hvilket tidspunkt starter en graviditet?

Back 2

Fra det tidspunkt menstruationen udebliver

Front 3

Hvor mange faser inddeles selve fertilasationen i, og hvad sker der overordnet i dem?

Back 3

3 faser
1: Ud af de 2-300 mio. spermatozoer der deponeres i kvinden, befrugter ét oocytten
2: Spermatozoen der kommer i kontakt med oocytten igangsætter "zonareaktionen" så andre spermatozoer ikke kan hæfte.

3: Spermatozoens trænger ind i oocytten og afslutter den 2. meiotiske celledeling.

Front 4

Hvad kaldes ægget, fra det tidpunkt spermatozoen er trængt igennem cellemembranen?

Back 4

En zygot

Front 5

Uddyb fase 2 i fertilisationen

Back 5

Oocytten er omgivet af et skjold af glykoproteiner, kaldet zona pellucida. Det gør det muligt for spermatozoer at hæfte. Ved kontakt mellem spermatozo og oocytten frigives lysosomale enzymer fra kortikale granula i membranen af oocytten, der ændre konformationen af zona pellucida (zona reaktionen). Membranen er nu uigennemtrængelig for andre spermatozoer.

Front 6

Uddyb fase 3 i fertilisationen

Back 6

Spermatozoens plasmamembran fusionere med oocyttens plasmamembran, hvorved hovedet og halen kan trænge ind i oocytten. Inde i oocytten er 1N, pronucleus femininus, oocyttens kerne. Spermatozoen placere sig tæt ved og danner 1N, pronucleus masculinus. De to pronucleus smelter sammen. Zygoten har nu et diploidt kromosomsæt, frem for et haploidt, der blandes under den første deling.

Front 7

Hvad betyder 1N og 2N / haploid diploid

Back 7

1N / haploid, betyder at der kun er én af hver af de 23 kromosomer, der udgør mennesket.

2N / diploidt, betuder at der er et sæt af hver af de 23 kromosomer, altså 46 kromosomer i alt.

Front 8

Er barnets køn allerede bestemt på nuværende tidspunkt?

Back 8

Ja. Når spermatozoer dannes i testes og epidymis, sker det ved at en diploid spermatocyt undergår meiotisk celledeling 2 gange, så der er dannet 4 spermatider. De modnes til spermatozoer. Altefter om de på konskromomet bærer et X eller et Y, vil kønnet blive afgjort, da Oocytten har X på kønskromosomet.

Front 9

Forklar hvad der sker på illustrationen

Back 9

Oocytten er ikke færdig med sin 2. meiotiske deling inden spermatozoen penetrere plasmamembranen, den afsluttes her

Front 10

Forklar hvad der sker på illustrationen

Back 10

Spermatozoen har trængt igennem plasmamembranen og fra den 2. meiotiske celledeling der skete før, er nu pronucleus femininus færdig.

Front 11

Hvor mange pollegemer dannes der i en oocyt, efter den 2. meiotiske celledeling?

Back 11

3
Hver gang der sker en meiotisk deling vil den del der skal ende ud, som cellen indeholdende pronucleus femininus, forblive størst. Det efterlader 3 pollegemer

Front 12

Forklar hvad der sker på illustrationen

Back 12

Spermatozoens hoved er opløst, således at kromosomerne er blottet. Der er nu en pronucleus femininus og en pronucleus masculinus

Front 13

Forklar hvad der sker på illustrationen

Back 13

De to pronucleus' kromosomer har arangeret sig, så den deling der foregår nu, vil blande generne. Blanding sker ved at der tages en del af de maternelle kromosomer, og en del fra de paternelle kromosomer.

Front 14

Forklar hvad der sker på illustrationen

Back 14

Den meiotiske deling fortsætter ved at tentrådende begynder at trække kromosomerne fra hinanden.

Front 15

Forklar hvad der sker på illustrationen

Back 15

Der er nu dannet 2 diploide celler, med blandet arvemateriale fra spermatozoen og oocytten.

Front 16

Hvad sker der med oocytten, hvis der ingen fertilisation var fundet sted?

Back 16

Den går til grunde

Front 17

Hvad sker der med zygoten, efter den har opnået 2-cellestadiet?

Back 17

Den påbegyndet mitosisk celledeling, hvorved antallet af celler forøges, mens deres volumen formindskes

Front 18

Hvad kaldes disse celler?

Back 18

Blastomere

Front 19

Hvad sker der når de når til 8-celle-stradiet?

Back 19

Når de har delt sig tre gang, og opnået 8 blastomere, dannes der tight junctions mellem dem, så de deler cytoplasma og lettere kan kommunikere.

Front 20

3 døgn efter fertilisationen har blastmorene delt sig en gang til. De udgør nu 16 blastomerer. Hvad kaldes zygoten nu?

Back 20

Morula, der på latin betyder "brombær"

Front 21

Hvordan har blastomerenes placering inde i morulaen betydning for deres videreudvikling?

Back 21

De inderste blastomere vil udgøre fosteret, mens de omrkingliggende blastomere vil udgøre trofoblasten, hvorfra placenta (moderkagen) vil dannes.

Front 22

Hvilken rolle spilelr zona pellucida for morulaen på nuværende tidspunkt?

Back 22

Den omkranser stadig blastomerene

Front 23

Hvor, hvornår og hvorfor sprænges zona pellucida?

Back 23

Ca. 4,5 dag efter fertilisation når morulaen uterinecaviteten hvor væske trænger igennem zona pellucida. Mellemrummene mellem blastomerene bliver væskefyldt og til sidst bliver de sammenhængende. Herefter forsvinder zona pellucida.

Front 24

Hvad er blastocelet?

Back 24

Den sammenhængende klump af blastomerer

Front 25

Hvad kaldes blastocelet, efter at zona pellucida er forsvundet?

Back 25

Blastocyst

Front 26

Hvilken placering i blastocysten har de blastomere, der var placeret i midten af morulaen nu? Hvad bliver de til?

Back 26

De er placeret i den ene pol af blastocysten. De bliver herfra til fosteret, og kaldes embryoblasten.

Front 27

Hvilken placering i blastocysten har de blastomere, der i morulaen omkransede de indserste blastomere nu? Hvad bliver de til?

Back 27

De danner en membranligende struktur, der omkranser embryoblasten. De kaldes nu for trofoblasten.

Front 28

Hvad kaldes den cavitet som trofoblastcellerne har dannet? Hvordan er embryoblasten placeret heri?

Back 28

Caviteten kaldes blastocystcaviteten. I den ene pol er embryblasten placeret.

Front 29

Tegn blastocysten, med indre og ydre cellemasse

Back 29

Front 30

Hvor lang tid er der gået fra fertilisationen, til at blastocysten er dannet?

Back 30

5 dage

Front 31

Hvad sker der i nidationen?

Back 31

Blastocysten hæfter på livmoderens slimhinde

Front 32

Hvornår sker det?

Back 32

5,5 - 6 dage efter fertilisationen

Front 33

Hvordan foregår selve nidationen?

Back 33

Trofoblastceller ved den pol hvor embryblasten sidder, begynder at penetrere mellem de epitheliale celler i uterinslimhinden

Front 34

Hvordan menes selve adhesionen at foregå?

Back 34

L-selectin på trofoblastcellerne og kulhydrat-ligand på uterinslimhinden menes at mediere selve adhesionen.

Front 35

Hvad hedder den del uterineslimhinden, hvor på blastocysten hæfter?

Back 35

Endometrium

Front 36

Kan blastocysten altid hæfte på endometriet?

Back 36

Nej, det skal foregå i lutealfasen

Front 37

Uterus væg består af 3 lag, hvilke?

Back 37

Ind mod livmoderhulen endometrium, dernæst et myometrium efterfulgt af et perimetrium.

Front 38

Hvad sker der med endometriet?

Back 38

Det undergår cykliske forandringer, med ca. 28 dages varighed. Det kontrolleres af hormoner. Cyklussen kaldes menstruation.

Front 39

Under denne cyklus gennemgår endometriet 3 faser, hvilke?

Back 39

Folikulære fase, sekretoriske fase og menstruationsfase

Front 40

Hvordan vil slimhinden se ud ved implentationen af blastocysten?

Back 40

Den er i den sekretoriske fase, hvor kirtler og arterier bliver snoede og vævet bliver ødematøst.

Front 41

Hvad vil der ske med slimhinden hvis der ingen befrugtet oocyt er til stede?

Back 41

Slimhinden vil frigøres fra livmodervæggen og blødning vil indtræde

Front 42

Hvad kaldes det væv, bag slimhinden, som blastocysten bevæger sig ind i?

Back 42

Det endometrielle stroma

Front 43

Hvad sker der med trofoblasten på dag 8, hvor blastocysten er delvis indlejret i endometriets stroma?

Back 43

Den del af trofoblasten der har hæftet sig på uterinslimhinden, differentiere sig i cytotrofoblasten og syncytiotrofoblasten

Front 44

Hvordan er cytotrofoblasten og syncytiotrofoblasten cellulært opbygget?

Back 44

Cytotrofoblasten: Mononukleært

Syncytiotrofoblasten: Multinukleært

Front 45

Hvad sker der med embryoblasten på dag 8, hvor blastocysten er delvis indlejret i endometriet?

Back 45

Det differentiere også i 2 lag; Epiblasten inderst, der hæfter mod cytotrofoblasten. Yderst er hypoblasten.

Front 46

Hvordan er epiblasten og hypoblasten cellulært opbygget?

Back 46

Epiblasten: Et lag af højt cylinderepithel

Hypoblasten: Et lag af små kubiske celler

Front 47

Hvad hedder den kavitet der dannes i epiblasten?

Back 47

Amnionhulen

Front 48

Hvad hedder den skive af to lag, som epiblasten og hypoblasten danner?

Back 48

Den bilaminære kimskive

Front 49

Hvad kaldes de celler i epiblasten, der forer amnionhulen?

Back 49

Amnioblastere

Front 50

Tegn blastocysten på nuværende tidspunkt (dag 8)

Back 50

Front 51

Hvad sker der på dag 9?

Back 51

Blastocysten bevæger sig længere ind i endometriet. Hypoblasten har udviklet et hulrum og blastocystkaviteten er forsvundet. Hulrummet i hypoblasten, exocoelomcaviteten, dannes af flade celler med en tynd membran exocoelome. Der opstår vakuoler (hulrum) i syncytiotrofoblasten, der smelter sammen og danner lakuner.

Front 52

Hvad kaldes fasen i syncytiotrofoblasten hvor der dannes først vakuoler og siden lakuner?

Back 52

Det lakunære stadium

Front 53

Hvad kaldes den kavitet hypoblasten har udviklet, exocoelomcavitetn, også?

Back 53

Den primære blommesæk

Front 54

På dag 11 og 12, hvad sker der så med de lakuner af rum, der er dannet i syncytiotrofoblasten? Hvad kaldes de nu?

Back 54

De danner et netværk af hulrum, der fyldes med maternelt blod fra. Blodet kommer fra sinuskuder i de maternelle kapillærer. Hulrummene kaldes nu trofoblastlakuner.

Front 55

Hvad sker der med den del af den primære blommesæk, der grænser op mod cytotrofoblasten?

Back 55

Der opstår hulrum, således at den tynde lag af hypoblast adskilles fra cytotrofoblasten.

Front 56

Hvad kaldes disse hulrum?

Back 56

Extraembryonale coelom

Front 57

Hvad bliver det extraembryonale coelom til?

Back 57

Chorionhulen

Front 58

På dag 13, hvilken udvikling er der så sket med syncytiotrofoblasten og cytotrofoblasten?

Back 58

Cytotrofoblasten bevæger sig ud i syncytiotrofoblasten, så der dannes pyramide lignende strukutere. Disse klades primære villi.

Front 59

På dag 13, hvilken udvikling er der så sket med det extraembryonale coelom (chorionhulen)

Back 59

Chorionhulen har ekspanderet yderligere, og har i sin ekspansion skubbet den primære blommesæk ud den modsatte pol af embryoet.

Front 60

På dag 13, hvilken udvikling sker der så med hypoblasten?

Back 60

Der dannes en ny kavitet, en sekundær blommesæk.

Front 61

Hvordan forholder blastocysten sig til chorionhulen?

Back 61

Den sidder stadig i kontakt cytotrofoblasten (chorionpladen) via en kropsstilk.

Front 62

Da chorionhulen blev dannet, skete det ved at extraembryonalt væv udvidede sig, og dannede hulrum. Hvad kaldes den rest af det extraembryonale væv, der beklæder cytotrofoblasten?

Back 62

Chorionpladen

Front 63

Den kropsstilk, der forbinder blastocysten til chorionpladen, hvad bliver den til?

Back 63

Navlestrengen, chorda umbillicalis

Front 64

I 3. uge, hvad sker der så med epiblasten og hypoblasten?

Back 64

De påbegynder dannelsen af den trimlaminære kimskive.

Front 65

Hvad kaldes den proces, hvorved den trilaminære kimskive dannes?

Back 65

Gastrulering

Front 66

Hvad er formålet med gastrulering?

Back 66

At danne tre lag; ectoderm, mesoderm og endoderm.

Front 67

Hvad er den allerførste del af gastruleringen?

Back 67

Dannelsen af primitivfuren

Front 68

Hvor sker dannelsen af primitivfuren?

Back 68

På overfladen af epiblasten

Front 69

I hvilken retning udvikler primitivfuren sig?

Back 69

Den starter sin dannelse i den kaudale ende af kimskiven, og begynder at bevæge sig op imod den cephale del af kimskiven, indtil det når halvejs, hvor primitivknuden opstår. Samtidigt med dette, bevæger epiblastceller ned i furen, og ud mod siderne på "undersiden" af epiblasten.

Front 70

Hvor mange lag består kimskiven af, indtil nu?

Back 70

2 lag, men hypoblasten bliver ikke en del af den endelige trilaminære kimskive.

Front 71

Hvad kalden den vandring af epiblastceller, der bevæger sig ned i furen?

Back 71

Invagination eller migration

Front 72

Hvilket stof kontrollere denne invagination / migration?

Back 72

Et stof primitivfurens celler producere, kaldet FGF8

Front 73

Hvad sker der med de epiblastceller, der er migreret ned i hypoblasten? Hvad kaldes de?

Back 73

Så snart epiblastcellerne bevæger sig ned igennem primitivfuren, ophører de med at være epiblastceller. De danner et nyt lag, der hvor de fortrænger hypoblasten, der kaldes endoderm.

Front 74

Hvad sker der med hypoblasten?

Back 74

Den fortrænges af de første celler der trænger fra epiblasten, via primitivfuren, ned og danner endodermen. Det er derfor ikke at medregne i den trilaminære kimskive.

Front 75

Der sker endnu en vandring af epiblastceller, via primitivfuren, og ned imellem endodermen og epiblasten, hvad kaldes det lag der her dannes?

Back 75

Mesoderm

Front 76

Hvad sker der nu med epiblastlaget?

Back 76

Efter dannelsen af mesodermen, regnes epiblasten ikke længere for at være epiblasten, men istedet ectodermen.

Front 77

Hvor stamme alle tre kimlag, i den trilaminære kimskive så fra?

Back 77

Epiblasten

Front 78

Hvad kaldes det område hvor ectoderm og endoderm hæfter til hinanden?

Back 78

Membrane Buccopharyngea

Front 79

Hvad bliver membrana buccopharyngea til?

Back 79

Indgang til fordøjelseskanalen

Front 80

Hvor er membrana buccopharyngea placeret?

Back 80

I den cephale ende af den trilaminære kimskive

Front 81

Hvad kaldes det område, der ligger kaudalt for membrana buccopharyngea?

Back 81

Prochordalpladen

Front 82

Hvad bliver notochorden til og hvad stammer den fra?

Back 82

Notochorden ender med at blive kernen en vertebrae diski, nucleous pulposus. Den stammer fra cellerne i mesodermen.

Front 83

Hvordan dannes notochorden?

Back 83

Prænotochordale celler i ectodermen bevæger sig ned og cephalt, indtil de når prochordalpladen. De prænotochordale celler bliver optaget af hypoblasten. Cellerne i notochordalpladen fremhæves og frigøres fra endotermen, hvorved de danner en kompakt stang af celler = den definitive notochord

Front 84

Hvorfor er det hypoblasten, der optager de prænotochordale celler?

Back 84

Fordi invaginationen ikke har fundet sted endnu, og hypoblasten er derfor ikke fortrængt af mesoderm endnu.

Front 85

Hvordan kan cellerne i notochordalpladen så hæve sig fra endotermen?

Back 85

Fordi invaginationen der fortænger hypoblasten sker samtidigt med dannelsen af notochorden. De to processor sker samtidigt.

Front 86

Hvordan er den færdige notochord placeret i forhold til neuralrøret?

Back 86

Ventralt

Front 87

I hvilken retning dannes notochorden?

Back 87

Først den cranielle, dernæst den caudale ende.

Front 88

Hvor og af hvilke lag dannes kloakmembranen?

Back 88

I den kaudale ende af kimskiven, forbindes ectodermale og endodermale. I mellem dem er mesodermen fortrængt.

Front 89

Hvordan vokser kimskiven?

Back 89

Den bliver bredere i den cephale ende, og smallere i den caudale ende samtidigt med at den bliver smallere. Væksten skyldes migration af celler via primitivfuren, der bliver ved indtil 4. uge, hvor primitivfuren skrumper og forsvinder

Front 90

Det siges at et foster udvikles i en cephalo-caudal retning, hvad menes der med det?

Back 90

De differentieringer af celler der sker i den trilaminære kimskive, sker først i den cephale ende, dernæst den caudale ende. Derfor er gastrulationen stadig igang i den caudale ende, når den cephale ende er igang med at differentiere sine celler. Altså udvikles fosteret i en cephalo-caudal retning.

Front 91

Hvordan udvikles trofoblasten i 3. uge?

Back 91

Indtil nu har der været primære villus, der har bevæget sig i ind stromaet i uterus. Nu begynder mesodermale celler at bevæge sig ud i villi, så de nu har en mesodermal kerne. De kaldes nu Sekundære villus. I slutningen af den tredje uge, begynder der at danne sig kapillærer i den mesodermale kerne, således at det nu bliver en tertiær villus.

Front 92

Her ses tværsnittet af tre slags villus, hvilke er der tale om?

Back 92

Fra ventre mod højre; primær, sekundær og tertiær villus

Front 93

Hvilke kar forbindes de tertiære villus' kar med?

Back 93

De kar der er dannet i chorionpladen

Front 94

Hvad er chorionpladen?

Back 94

De celler der forer chorionhulen

Front 95

Hvad sker der i 3. uge, når cytrotrofoblastcellerne begynder at bevæge sig i udløbere længere ind i det maternelle endometrie?

Back 95

De får kontakt med andre udløbere af cytotrofoblastceller, så der til sidst dannes en tynd skal, der omkranser hele trofoblaste.

Front 96

Hvilken opgave har de cytotrofoblastcelleudløbere, udover at danne netværk med hinanden?

Back 96

De fæstner chorionhulen til livmoderen

Front 97

Hvor lang tid strækker den embryonale periode sig over, og hvad sker der i den?

Back 97

3. til 8. uge. Organesen, dannelsen af størstedelen af kroppens organer, finder sted her.

Front 98

Beskriv ectodermens derivater i begyndelsen af den embryonale periode

Back 98

I begyndelsen har den form som en skive, bredere cephalt end caudalt. En stimulering fra notochorden og den præchordale mesoderm får ectodermen til at fortykkes, så den danner neuralpladen.

Front 99

Cellerne i denne plade udgør hvad?

Back 99

Neuroectodermen

Front 100

Stimuleringen eller induceringen, der forårsagede denne fortykkelse er første trin i hvilken proces?

Back 100

Neurulationen

Front 101

Hvad dannes under neuralationen?

Back 101

Neuralrøret

Front 102

Hvad dannes neuralrøret af og hvordan?

Back 102

Neuralpladen, dens laterale kanter bliver mere eleverede, de begynder at folde sig op og danner til sidst neuralvoldende der imellem sig har neuralfuren

Front 103

Hvad hedder neuralfoldene og neuralfuren på latin?

Back 103

Plicae neuralis og sulcus neuralis

Front 104

Plicae neuralis forsætter med at hæve sig og folde mod hinanden, hvor mødes de og smelter sammen?

Back 104

I det område der bliver til fosterets hals (5. somit)

Front 105

Hvordan fusionere de to plicae neuralis i forhold til det første punkt hvor de smeltede sammen?

Back 105

De fusionere både i den cephale og den caudale retning fra 5. somit.

Front 106

Der er begyndt at dannes en rørlignende struktur på nuværende tidspunkt, der har to åbninger. En i den cephale ende og i den caudale ende. Hvad benævnes de to?

Back 106

Cephale ende: Den kranielle neuroporre

Caudale ende: Dem caudale neuroporre

Front 107

Hvornår lukkes de to neuroporrer?

Back 107

På den 25. dag (18-20 somit-stadie) lukkes den cranielle neuporre. På den 28. dag (25 somitstadiet) lukkes den caudale neuroporre.

Front 108

Efter lukningen af de to neuroporrer, hvilken process er så afsluttet?

Back 108

Neurulationen

Front 109

Hvad er der dermed skabt?

Back 109

Centralnervesystemet

Front 110

Hvordan er neuralrøret opbygget, strukturelt set?

Back 110

Et lukket rør, med en smal aflang del der vil udgøre medulla spinalis og en kort, men langt bredere cephal ende, der vil gøre plads til hjerneblæren.

Front 111

Hvad hedder neuralvoldene på latin?

Back 111

Cristae neuralis

Front 112

De celler der udgør cristae neuralis differentiere sig fra at være epithelialceller til messenchymalceller, men hvordan?

Back 112

Ved at bevæge sig fra neuroectodermen og ned i den underliggende mesoderm

Front 113

Hvad sker der med neuralkamcellerne?

Back 113

De vil udgøre melanocytter og hårfolikler i huden eller danne spinalganglier, schwann-celler eller celler i binyremarven.

Front 114

Hvad sker der med mesodermen, samtidigt med at neuralationen foregår?

Back 114

På den 17. dag fortykkes to plader er mesoderm, der er placeret på hver side af notochorden. De danner senere somitterne på hver side af neuralrøret. Mesodermen omkranser stadig amnionhulen og den sekundære blommesæk i plader. De to plader bevæger sig fra hinanden, op danner det intraembryonale coelom.

Front 115

Hvad kaldes den del af mesodermen, der omkranser amnionhulen?

Back 115

Det parietale mesoderm

Front 116

Hvad kaldes den del af mesodermen, der omkranser den sekundære blommesæk?

Back 116

Det viscerale mesoderm

Front 117

Af hvilket lag dannes somitterne?

Back 117

Mesodermen

Front 118

Hvad sker der med somitterne?

Back 118

De differentieres og bliver til sclerotom, myotom og dermatom. Sclerotom vil senere blive til knogler og brusk, myotom danner muskulatur og dermatom danner dermis (hud).

Front 119

Hvilken betydning har myotomerne og dermatomernes placering i forhold til neuralrøret?

Back 119

De beholder deres tilknytning til den del af neuralrøret de har, således at når fosteret vokser er dets muskler stadig forbundet til den del af medulla spinalis, de oprindeligt vat.

Front 120

Hvad har hver somit derfor?

Back 120

Sit eget sclerotom, sit eget myotom og sit eget dermatom.

Front 121

Hvilke to metoder kan bruges til at danne blodkar?

Back 121

Vasculogenes og angiogenes

Front 122

Uddyb vasculogenese

Back 122

Blodkar dannes ud fra samlinger af mesodermceller i "blodøer", hvorefter de under rørdannelse bliver et reelt blodkar

Front 123

Uddyb angiogenese

Back 123

Blodkarene udspirer fra de allerede eksisterende blodkar

Front 124

Hvad bliver endodermen til, under dens foldning? I hvilke to retninger folder den næsten ind i sig selv?

Back 124

Endodermen danner gastrointestinalkanalen og kroppens hulrum. Endodermens foldning foregår i stor stil i den cephale og caudale ende, hvor de til sidst afsnører blommesækken.

Front 125

Det rør som endodermen danner igennem kroppen inddeles i tre, hvilke?

Back 125

Fortarm, mellemtarm og bagtarm.

Front 126

Hvad er der særligt ved mellemtarmen?

Back 126

Den er forbundet med blommesækken via ductus vitellinus.

Front 127

Hvad sker der med ductus vitellinus, mens fosteret vokser?

Back 127

Den bliver mere og mere snæver

Front 128

Hvordan afsnøres blommesækken?

Back 128

Amnion-hulen og overfladeectodermen breder sig ventralt rundt om endodermen, indtil endodermens rørlignende struktur er inde i et andet rør

Front 129

Hvad hedder det andet rør, som endodermrøret er placeret i, og hvad er det dannet af?

Back 129

Fra mesodermen blev der dannet det intraembryonale coelom. Det er nu vokset, så der omkranser endodermrøret.

Front 130

I den cranielle ende er røret lukket af ecto-endodermal membran, hvad kaldes den og hvornår brydes den?

Back 130

Membrana buccopharyngea, adskiller mundhulen dannet af ectoderm fra svælget, der er dannet af endoderm. Den brydes i 4 uge

Front 131

Hvad sker der når membrana buccopharyngea brydes?

Back 131

Der dannes forbindelse mellem amnionhulen og den primitive tarm

Front 132

Hvad hedder den membran der lukker røret i den kaudale ende og hvornår brydes den?

Back 132

Her er også tale om en ecto- endodermal membran, kloakmembranen. Den adskiller analkanalen der stammer fra endoderm fra den nedre del, der stammer fra ectoderm. Den brydes i 7 uge, hvorved endetarmsåbningen opstår.

Front 133

Hvilken betydning for blommesækkens hæftning, har fosterets krumning ved hoved mod hale?

Back 133

Der er et lilleområde, navleringen, hvor endodermen stadig har forbindelse med blommesækken og kropsstilken. Fosteret er faktisk tilhæftet dem begge der.

Front 134

Hvad bliver endodermen til, i den videre udvikling?

Back 134

Epithelial beklædning af luftveje, parenchym i glandula thyroidea, i glandula parathyroidea, i leveren og i pancreas. Derudover bliver endodermen til den epitheliale beklædning i urinblæren og urethra.