Modul 1 - Overordnet (Blandet)

Front 1

Hvilke 4 fundamentelle vævsarter findes der?

Back 1

-Epitelvæv (dækker alle overflader)

-Bindevæv (støtter væv og organer)

-Muskelvæv (varetager kroppens behov for indre og ydre bevægelse)

-Nervevæv (hovedkomponent i nervesystemet)

Front 2

Hvordan opstår celler?

Back 2

Ved deling af andre celler, samt deling udgår fra kernen.

Front 3

Hvad er den mindste grundlæggende enhed i livet?

Back 3

En celle ( --> væv --> muskler --> organer --> organsystem)

Front 4

Beskriv celleteorien

Back 4

1. Alle levende celler er opbygget af 1 eller flere celler

2. Alle celler er lavet ud fra tidligere eksisterende celler

Front 5

Hvilke 2 grundlæggende type celler findes der?

Back 5

Prokaryote og Eukaryote

Front 6

Hvad har prokaryote og eukaryote celler til fælles?

Back 6

1. Begge har en cellemembran

2. Begge har cytoplasma

3. DNA (det genetiske materiale) fremstår i begge

Front 7

Hvor stor er en prokaryot?

Back 7

0,1-10 mikron

Front 8

Hvad kendetegner prokaryote celler?

Back 8

"nøgent" dna, ingen cellekerne, ingen organeller,

Front 9

Hvor stor er en eukaryot celle?

Back 9

Ca. 10-100 mikron

Front 10

Hvad kendetegner en eukaryot celle?

Back 10

Har en cellekerne som indeholder DNA som er bundet op i proteiner, omgivet af en membran. Har organeller.

Front 11

Hvad er de 4 hovedkomponenter i en celle?

Back 11

1. Cellemembran (plasmalemma)

2. Cytoplasma

3. Nucleus

4. Organeller

Front 12

Hvilke organeller finder man typisk i en celle?

Back 12

1. Mitochondrier

2. rER

3. sER

4. Lysosomer

5. Peroxisomer

6. Proteasomer

7. Golgi Apparat

8. Centrioler

9. Ribosomer

Front 13

Hvad er mitokondrier?

Back 13

Membranøse strukturer af 2 membraner, hvor den inderste danner "lameller" som er besat med enzymer.

Funktion: Energiproduktion

Bonus: meget aktive celler (fx muskelceller har flere mitochondier end mindre aktive celler)

Front 14

Hvad er endoplasmatisk reticulum?

Back 14

Membranøst kanalsystem der består af flade membranbundne cisternae der dannet et nerværk af rør- og pladelignende strukturer gennem cytoplasma.

Kan være enten ru eller glat.

Front 15

Hvad er ru endoplasmatisk reticulum?

Back 15

ER hvor der er tilknyttet ribosomer. rER transporterer de proteiner der laves af de ribosomer der sidder på dets overflade. Funktion: protein syntese!

Front 16

Hvad er glat endoplasmatisk reticulum? (sER)

Back 16

Ingen ribosomer tilknyttet. sER er involveret i dannelsen af fedtstoffer og stereoidhormoner.

Front 17

Hvad er lysosomer?

Back 17

Membranøse strukturer der indeholder enzymer til nedbrydning af organisk materiale.

Front 18

Hvad er peroxisomer?

Back 18

Membranøse organeller, der nedbryder fedtsyrer og aminosyrer. Danner hydrogenperoxid ved disse nedbrydninger.

Front 19

Hvad er proteasomer?

Back 19

Proteinnedbrydende enheder (reguleret og yderst selektiv proces). Har ingen membran.

Front 20

Hvad er golgi apparatet?

Back 20

Membranøse sækkestrukturer. Funktion: Modifikation af proteiner (færdiggørelse + direktion) fra rER.

"3-10 flade pandekager"

Front 21

Hvad er centrioler?

Back 21

Rørformede strukturer (består af 9 triplettet mikrotubili), som danner tenapparatet til kromosomerne under celledeling. Spiller vigtig rolle under dannelse af cilier.

Front 22

Hvad er ribosomer?

Back 22

Består af ca. 70-80 proteiner og adskiller RNA molekyler. Er ikke et organel!

rER ribosomer danner proteiner til eksport. Frie ribosomer danner proteiner til eget brug. Proteinsyntese begynder altid på frie ribosomer - hæfter sig på ER hvis mRNA begynder med en bestemt signalsekvens.

Front 23

Hvad er inklusioner?

Back 23

Små membranøse vesikler med stoffer optaget via cellemembranen eller afsnøringer fra golgi apparetet/ER.

Funktion: Transport af stoffer, midlertidigt depot.

Front 24

Hvad er cytoskelettet og hvad består det af?

Back 24

Cellens skelet. Afstiver, organiser og bevæger. Består af:

- Aktin (den tyndeste, kløvningsfure og muskelkontraktion)

- Mikrotubili (formgivende + tentrådsapparatet)

- Intermediøre filamenter ("teltstænger"

Front 25

Hvilke faser er celle cyklussen opdelt i?

Back 25

G1 fase: Her forøges antallet af celle organeller

S fase: Her kopieres DNA

G2 fase: her stiger antallet af celleorganeller yderligere

M-fasen: her finder mitose eller meiose og cytokinese sted.

Front 26

Hvad er et haploid kromosomantal?

Back 26

23 kromosomer

Front 27

Hvad er et diploid kromosomantal?

Back 27

46 kromosomer

Front 28

Hvad er mitose og hvilke faser består det af?

Back 28

Mitose står for dannelsen af nye somatiske celler der er genetisk ens med den oprindelige modercelle.

Består 5 faser:

1. Profase

2. Prometaphase

3. Metafase

4. Anafase

5. Telofase

Front 29

Beskriv hvad der sker i mitosens faser

Back 29

1. Profase

Kromatin kondenserer til kromosomer

2. Prometaphase

Kernemembran forsvinder og mikrotubili strækker sig ud gennem cellen

3. Metafase

Kromosomerne lægger sig på en lige linje

4. Anafase

Kromosomerne deles og kinetochore mikrotubili bliver kortere

5. Telofase

Kernemembranen begynder at formes

Front 30

Tegn et kromosom

Back 30

Front 31

Hvad er meiose?

Back 31

En celledeling der kun sker i kønsceller. Resultatet er, at der fra den oprindelige modercelle dannes fire datterceller, hver med det halve kromosomantal.

Front 32

Hvilke faser består meiose af?

Back 32

Meiose I: Kromosom seperation

Meiose II: Kromatid seperation

Front 33

Hvor småt kan et lysmikroskop og et elektronmikroskop se ift. et øje?

Back 33

Lysmikroskop: Ned til 0.2 mikron

Elektronmikroskop: Ned til 0.2 nm

Øje: ned til 2 mm

Front 34

Hvad er epitelvæv?

Back 34

Epitelvæv dækker hele kroppen både udvendigt (f.eks. huden) ogindvendigt (rundt om organerne.)

- Epitelvæv består af tætliggende celler - kun adskiltaf et smalt intercellulært rum

-Epitelvæv er avaskulært (dvs. det ernæres fra detunderliggende, karholdige bindevæv - adskilt herfra af basalmembranen)

Front 35

Hvilke funktioner har epitelvæv?

Back 35

· Beskyttelse: Hudbeskytter sårbare strukturer eller væv dybere i kroppen.

· Barriere:epitelvæv forhindre fremmedlegemer i at trænge ind i kroppen og fastholdeinterstitielle væsker.

· Sensation:Sensoriske nerveender indlejret i epitelvæv forbinder kroppen med eksternestimuli.

· Sekretion:epitelvæv i kirtler kan være specialiseret til at udskille enzymer, hormoner ogvæsker.

· Absorption

· Filtrering: Denepitel i luftvejene beskytter kroppen ved at frafiltrere snavs og partikler ogrense den luft, der indåndes. Blodet filtreres i epitelvæv i nyrerne.

· Diffusion: Simple pladeepitelceller danner ensemipermeabel membran, der tillader selektiv diffusion af materialer at passereigennem under det osmotiske tryk, som bidrager til filtrering funktion.

Front 36

Hvilke former findes epitelvæv som?

Back 36

Pladepitel, kubiskepitel og cylinderepitel.

Front 37

Hvilke lag findes epitelvæv som?

Back 37

1. Enlaget + flerlaget pladeepitel

2. Enlaget + flerlaget kubiskepitel

3. Enlaget + flerlaget cylinderepitel

4. Pseudolagdelt cylinderepitel

5. Overgangsepitel

Front 38

Hvad er funktionen for enlaget pladeepitel og hvor kan det findes?

Back 38

Tillader: Udveksling af næringstoffer, affald og gas

Betegnes- endotel når det afgrænser blodkar.- mesotel når det afgrænser de store kropshulheder(pleura, pericardium og peritoneum).

Findes i: Nyrer, Indre øre, Mellemøre og Lunger.

Front 39

Hvad er funktionen for enlaget kubiskepitel og hvor kan det findes?

Back 39

Sekrerer og absorborer vand og andre molekyler Findes i: Nyrer, Ovarie, Øjets linse, Kirteludførselsgange

Front 40

Hvad er funktionen for enlaget cylinderepitel og hvor kan det findes?

Back 40

Absorberer næringstoffer og producerer mucus. Findes i: Fordøjelseskanalens indreoverflade (fra mave til anus) og sekretorisk epithel i kirtler

Front 41

Hvad er funktionen for forhornet flerlaget pladeepitel og hvor kan det findes?

Back 41

Forhornet: Hvor de øverste lag er omdannettil keratin for maks beskyttelse og cellerne i yderste lag mister deres kerner

Findes i: Epidermis (huden)

Front 42

Hvad er funktionen for uforhornet flerlaget pladeepitel og hvor kan det findes?

Back 42

Uforhornet: Ikke-keraniteret + kerner.

Findes i: Mundhulen, Vagina og Esophagus

Front 43

Hvad er funktionen for flerlaget kubiskepitel og hvor kan det findes?

Back 43

Det findes hvor der er stort slid ogbehov for svag absorption.

Findes: Mandlig urethra og storekirteludførselsgange

Front 44

Hvad er funktionen for pseudolagdeltepitel og hvor kan det findes?

Back 44

Findes i: Luftvejene (cilie beklædt) og store udførselsgange i kirtler

Front 45

Hvad er funktionen for overgangsepitel og hvor kan det findes?

Back 45

Ihvilestilling er cellerne i overfladelaget kubiske og store.Epiteletkan strækkes meget uden at ødelægges, og kan samtidig dække større flader.Cellerne er polyploide i det øverste lag.

Findes i: Urinvejene

Front 46

Hvorfor er epitelceller polære?

Back 46

Epitelcellerne er polære,da de har både en Apikaloverflade (øverste del – del mod lumen) -Udformet svarende til epithelcellens funktion (f.eks. med microvili,stereocilier m.fl)

og en

Lateral overflade (alleandre sider)

- Specialisering af plasmalemma

- Opretholde kontakt med naboceller

Da disse overflader er forskellige, sigescellen at være polariseret.

Front 47

Beskriv exocytose (herunder reguleret og konstitueret)

Back 47

Export af materiele fra cellen (fusion af sekretvesikel med cellemembran. Indholdet frigives til ECM)

Konstitutiv: fortløbende/ureguleret

Reguleret: vesikler oplagres i transgolgi netværket indtil signal udefra

Front 48

Beskriv endocytose

Back 48

Enhver proces hvorved en celle optager materiale fra omgivelserne i membranomgrænsede vesikler der afsnøres fra plasmalemma

Front 49

Beskriv fagocytose

Back 49

Optagelse af større partikler i større vesikler, fx makrofager der optager celler

Front 50

Beskriv pinocytose

Back 50

Makropino: Store vesikler med væske med opløste molekyler

Pino: små vesikler med væsker

Front 51

Beskriv receptormedieret endocytose

Back 51

Receptor modtager signal om optag

-selektiv.

-På cytoplasma siden beklædes der med ClathrinVesikel

-Afsnøres af dynein

-Er nu et endosom/coated endosom

Front 52

Beskriv hvordan mikrotubuli vokser

Back 52

Dynamisk instabilitet- forudsætter tilstedeværelse af GTP- binder i plus-enden

GTP spaltes til GDP og fosfat

Rørtransport er afhængig af GDP

Ved vækst: Polymerisering>splatningdepolarisering: splatning>polymerisering

Front 53

Beskriv interaktionen mellem motorproteinerne (kinesin og dyneins) og mikrotobuli

Back 53

Fungerer som et transportbånd.

Mikrotubuli er motorvejen

Kinesin og dynein er retningen.

Kinesin vandrer mod plus-enden

Dynein vandrer mod minus-enden

KRÆVER ATP

Front 54

Beskriv overkrydsnings fænomenet

Back 54

Et søster kromosom, som hver består af 2 kromatider. Der sker overkrydsning mellem disse kromatider. Krydsning kaldes chiasme. Der sker genetisk rekombination.

Front 55

Beskriv behovet for evolutionen fra prokayote til eukayote?

Back 55

Endocytose af organisme som senere er blevet til mitokondrier. Specialisering af intercellulære miljøer. Behov for beskyttelse. Cytoskelet

Front 56

Benævn de forskellige celle-celle kontakter

Back 56

1. Okkluderendekontakter

- Tight junctions (Zonulae Occludentes)

2. Forankringskontakter

- Zonulae Adhaerentes

- Fasciae Adhaerentes

- Fokale adhæsioner

- Desmosomer og Hemidesmosomer

3. Kommunikationskontakter

-Nexus / Gap junctions

Front 57

Hvad er tight junctions?

Back 57

Forsegler celler tæt sammen såder ikke slipper noget gennem ”revnerne” men i stedet for er tvunget til at gågennem selve cellen

Front 58

Hvad er Zonulae Adhaerentes?

Back 58

Ligger basalt for zonula occludentes

Binder til aktinfilamenter, benytter sig af cathadriner

celler danner en intercellulær spalte på 20 nm

Front 59

Hvad er desmosomer og hemidedesmosomer?

Back 59

◦ Desmosomer er kontaktpunkter, derforbinder de interne keratinfilamenter mellem naboceller; hemidesmosomerforbinder keratinfilamenter med basalmembranen.

◦ Desmosomer er knap-lignendepunkter på kontaktpunkter mellem celler, der nitter dem sammen. Inde i cellenfungerer de som forankringssteder for tovlignende intermediære filamenter, somdanner en strukturel ramme for cytoplasma, en ramme, der har meget stor styrke.

◦ Hemidesmosomer ligner desmosomer, men deres kemiske sammensætning og funktioner helt forskellig.

◦ I stedet for at nitte cellersammen, binder de den basale del af epithelvævet sammen med den underliggendebasalmembranen. Hertil kommer, at de har deres filamenter begravet ibasalmembranen.

Front 60

Hvad er gap junctions?

Back 60

· Formidler direkte kontaktmellem celler og tillader passage af molekyler gennem

Gap junctions kanaler tilladerat små molekyler passerer direkte fra celle til celle. I tværsnit ligner etgap junction en blomst med 6 kronblade og et hul i midten; hvert kronblad eret connexin protein.

Front 61

Hvad er basalmembranen?

Back 61

Basalmembranen består af et tyndt, men meget tætvævet netværkaf mikrofibriller. Den udgør en ekstra barrier mod omgivelserne, og den tjenersamtidigt til at fæstne epitelet til det underligende væv, bindevævet.

Front 62

Hvilke lag er basalmembranen opdelt i?

Back 62

Basalmembranen eropdelt i to dele: basal lamina og retikulært lamina.

Basal lamina er endvidere delt op i laminalucida, som har en ringe elektrontæthed, og lamina densa, som er en fortætningaf filamenter. Den retikulære lamina består af laminære fibre.

Front 63

Hvad kan den frie overflade på basalmembranen specialiseres i?

Back 63

Mikrovilli, stereocilier og kinocilier.

Front 64

Hvad er mikrovilli?

Back 64

o Mikrovilli eller ”Børstesøm” øgeroverfladen for epithelet. Består af aktinfilamenter.

o Er mikroskopiske, tyndecylinderformede cytoplasmaudposninger på ydersiden af plasmamembranen hosdyreceller. I centrum af hver mikrovillus er der et bundt af aktin filamenter.

o Mikrovilli findes især i megetstort antal på overfladen af de epithelceller, der beklæder indersiden aftyndtarmen, og hvor føden optages. Mikrovilli sikrer således sammen med villi,at tyndtarmen får en meget stor absorberende overflade

længde 1 um, diameter 0.1 um

Front 65

Hvad er stereocilier?

Back 65

o Lange,ubevægelige, tynde tråde samlet i duske

o "Megetlange mikrovilli"

o Findes i sædvejeneog på sensoriske celler i det indre øre

Funktion: Forøgelse af overfladen – Absorption

Kan blive op til 120 um lange

Front 66

Hvad er kinocilier?

Back 66

o Bevægelige fimrehår som harfunktion at fjerne slim i luftvejene. Rygere har ikke disse hår, da de afsvidesog må derfor hoste deres slim op. o Opbygget af lange mikrotubuli sombenævnes axonema. Axonema består af 2 enkelttubuli omgivet af en ring opbyggetaf 9 regelmæssigt arrangerede dobbelttubuli.

o ATPkrævende proces

o Findes fx i luftvejene ogkvindelige kønsveje

Front 67

Hvad er en kirtel?

Back 67

Epitelceller hvis hovedfunktion er produktion afsekret, som kan indeholde næringsstoffer, elektrolytter, affaldsstoffer,enzymer eller hormoner.

Front 68

Hvilke kategorier kan kirtler opdeles i?

Back 68

Exokrine (gr. exo 'uden for' og krinein'afsondre'), hvis sekret løber til hud eller slimhinder, og endokrine (gr. endo 'indvendig'), somproducerer hormoner, der afgives til cellernes omgivelser eller til blodet.

Front 69

Hvad er sekretion?

Back 69

Betegnelsen for den proces, hvorved visseceller omdanner lavmolekylære forbindelser optaget fra blodet til specifikkeprodukter som frigives til cellen.

Front 70

Hvilke 2 former for sekretion findes der?

Back 70

- Konstitutiv : forekommer i alle celler og har karakter af en kontinuelig proces, hvor det syntetiserede i materiale afsnøres fra Golgi-komplekset i små sekretvesikler, der udtømmes ved exocytose, kræver ikke udefra kommende stimulus.

- Reguleret : forekommer kun i celler der er specialiseret med henblik på sekretion af specifikke produkter som f.eks. de exokrine celler i pancreas, der udskiller fordøjelsesenzymer, kræver udefra kommende stimulus.

Front 71

Beskriv kort para- og autokrinekirtler

Back 71

Parakrinekirtler afgiver sekret der stimulerer nabocellen

Autokrinekirtler stimulerer sig selv, så produktionen enten øges/mindskes

Front 72

Hvor forefindes endokrine kirtler?

Back 72

Front 73

Exokrine kirtler kan både være unicellulære og multicellulære; benævn disse.

Back 73

Unicellulære kirtler:består af en enkelt sekretorisk celle, forekommer i epithelet i mangeslimhinder, hvor optagelsen af vandet omdanner mucin til mucus.

Multicellulære kirtler: består af et epithellag af ensartede sekretoriske celler f.eks. ventriklens overfladeepithel. Der kan være simple (uforgrenet) eller sammensatte (forgrenet)

Front 74

Redegør for merokrin, apokrin og holokrin sekretion

Back 74

Merokrin sekretion – exocytose, hvor sekretet afgives uden tab af substans f.eks. svedkirtler og spyt.

Apokrin sekretion – en del af det apikale cytoplasma afsnøres med sekretionsproduktet f.eks. i mammary gl. (brystkirtlen).

Holokrin sekretion – afgivelse af hele celler, der undergår totalt henfald f.eks. hudceller med talg. F.eks. talgkirtler (“bumser”).

Front 75

Redegør for mukøse, serøse, muko-serøse og serø-mukose endestykker

Back 75

Muøkose: Secenerer mucin (Farves rødt ved PAS). tykt sekret

Serøse: (Seriøst god Pizza) tyndt/vandrigt sekret

Front 76

Hvad er et bivalent?

Back 76

Et par homologe kromosomer