Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
23 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvilke symptomer ses der ved hhv. mild, moderat og svær dehydrering, og hvor mange procent er dyret dehydreret ved hver af disse?
|
Mild: 5% dehydreret, minimal tab af hudtugor, semitørre slimhinder og normale øjne Moderat: 8% dehydreret, moderat tab af hudtugor, tørre slimhinder, svag og hurtig puls, enophthalmos Svær: 10% dehydreret, markant tab af hudtugor, alvorlig enophthalmos, tachycardi, ekstremt tørre slimhinder, svag puls, hypotension, ændring i bevidsthedsgrad. |
|
|
Ses hvert af de følgende kliniske tegn ved hhv. tyndtarmslidelse og tyktarmslidelse, og hvis ja, hvor hyppigt? Vægttab, polyfagi, vomitus, tenesmus, frisk blod i fæces, slim i fæces, melæna |
t= tyndtarmslidelse T= tyktarmslidelse Vægttab: Forventet ved t, men sjældent ved T Polyfagi: Sommetider ved t, men sjældent/aldrig ved T Vomitus: Kan forekomme både ved t og T Tenesmus: Sjældent ved t, men ofte ved T Frisk blod i fæces: Ikke ved t, men kan forekomme ved T Slim i fæces: ikke ved t, men kan forekomme ved T Melæna: Kan forekomme ved t, men ikke ved T |
|
|
Hvor hyppigt ses defækering, og hvor stor volumen af fæces ses ved hhv tyndtarms- g tyktarmlidelse?
|
tyndtarm: Normal til let forøget frekvens af defækering og forøget volumen af fæces Tyktarm: Frekvens af defækering kan være meget forøget. Volumen af fæces kan være normal eller nedsat |
|
|
Hvordan skelnes der mellem regurgitation og vomitus?
|
Regurgitation = opgylpning, hvor der ikke ses involvering af mellemgulvskontraktion. Relateret til mund, pharynx eller oesophagus Vomitus = Tømning af ventriklen/prox duodenum, hvor der ses meget aktiv involvering af hele kroppen (herunder abdominal kontraktion). Relateret til mave- eller tarm. Hvis der kan påvises bilirubin, stammer vomitus fra duodenum. |
|
|
Hvilke processer kan føre til vomitus?
|
-Aktivering af vomitus-center (perifere sensoriske receptorer, chemoreceptorer i trigger zone i hjernen (area postrema), vestibulum (køresyge) eller psykogent (fx ved at lugte til noget)). - Intestinal inflammation - Abdominal visceral smerte - Kvælning (vomitus er forsøg på at rense luftveje) -Irritation/inflammation i svælget (kennelhoste) |
|
|
Hvad er definitionen for akut vomitus?
|
Vomitus varende i mindre end 3 dage.
|
|
|
Hvad er de hyppigste årsager til vomitus hos hunde hhv <6mdr og >6mdr gamle?
|
<6mdr: Intestinale parasitter, virus (systemisk lidelse) og fremmedlegeme >6mdr: Diæt/foder, intestinale parasitter, virus og bakterier (systemisk lidelse) |
|
|
Hvilke ekstraalimentære lidelser kan føre til vomitus?
|
-Uræmi (som konsekvens af nyrelidelse) -Adrenal insufficiens -Leverlidelse -Cholecystitis -Pancreatitis -Diabetisk ketoacidose -Pyometra -Peritonitis -Hypercalcæmi -Pladsopfyldende masse i CNS = påvirkning af vomituscenter |
|
|
Hvilke gastrointestinale årsager kan der være til akut vomitus?
|
-Obstruktion i ventriklen (pylorusstenose, fremmedlegeme, neoplasi, dilatation/torsion, mucosahypertrofi) -Obstruktion i tarmene (fremmedlegeme, neoplasi, cicatrice (arvævsdannelse)) -Torsion/volvolus -Intussusception -Inflammation (IBD, gastritis, enteritis (parvovirus, hæmorragisk gastroenteritis og parasitter) og colitis) |
|
|
Hvordan er den diagnostiske plan, hvis man hos patient med akut GI-lidelse har lokaliseret problemet til GI?
|
Kliniske tests: -Parvovirustest -Flotation (påvisning af parasitæg) -Fæcesudstrygning: Neutrofili/bakteriel overvækst? -Dyrkning: Enteropatogener (Salmonella og Campylobacter) -Test for Giardia og Cryptosporidier Billeddiagnostik: - Ultralyd (neoplasi, anomali, fremmedlegeme, pancreas, regionale lymfeknuder) - Nativ røntgen (masser, fremmedlegeme) - Kontrastrøntgen (ventrikeltømning og obstruktion) Intervention: -Endoskopi (fremmedlegeme, makroskopiske forandringer, biopsi) -Eksplorativ laparotomi (neoplasi, fremmedlegeme, intussusception, biopsi) |
|
|
Akut diarré inddeles i fire typer, hvilke? OBS: Ofte præsenterer patienten med en blanding af disse |
-Osmotisk diarré (er ofte den primære type i de tilfælde, hvor diarréen er en blanding af flere typer) -Sekretorisk diarré -Ekssudativ diarré (hyppigere ved kronisk diarré) -Diarré sfa. motilitetsforstyrrelser, hypermotilitet (hyppigere ses hypomotilitet => forstoppelse) |
|
|
En patient præsenterer med akut diarré. Hvad vil din initielle handlingsplan være?
|
Almen klinisk undersøgelse Fæcesundersøgelse (smear og flotation) Hæmogram Biokemi Urinanalyse +/- abdominale røntgenbilleder |
|
|
Med hvilke metoder kan man påvise infektion med parvovirus?
|
SNAP-test (virus kan påvises i fæces 3 dage efter infektion. Risiko for falsk negativ efter dag 4 pga. faldende udskillelse) Påvisning af antistoffer i blodprøve (tidligst på dag 4 efter infektion) |
|
|
Patienter med akut diarré inddeles i 3 grader ud fra deres kliniske tegn. Hvordan behandles grad 1? |
Grad 1 = upåvirket almenbefindende Vand/rehydreringspulver tilbydes hyppigt i små mængder Let fordøjeligt foder i små portioner med to timers mellemrum. Let fordøjeligt foder: Ris/kartofler, kylling/kalkun/magerfisk og evt. vegetabilsk olie (fx fiskeolie). Symptomer forventes af bedres inden for 24-48 timer. |
|
|
Patienter med akut diarré inddeles i 3 grader ud fra deres kliniske tegn. Hvordan behandles grad 2?
|
Grad 2 = let nedstemt, let dehydreret, evt. blod i fæces Hæmogram, biokemi, fæcessmear og parvotest til diagnostik -Evt. indlæggelse (i isolation), rehydrering -Vand/rehydreringspulver tilbydes hyppigt i små mængder -Let fordøjeligt foder i små portioner med to timers mellemrum. -Evt. antibiose eller antiemetika |
|
|
Patienter med akut diarré inddeles i 3 grader ud fra deres kliniske tegn. Hvordan behandles grad 3?
|
Grad 3 = Nedstemt, evt. feber, dehydreret, kredsløbspåvirket, blod i fæces Hæmogram, biokemi, fæcessmear, mikrobiologi og parvotest til diagnostik -Indlæggelse (i isolation), rehydrering og shockterapi -Minimal enteral ernæring (ernæring til enterocytter skal sikres) -Vand/rehydreringspulver tilbydes hyppigt i små mængder -Let fordøjeligt foder i små portioner med to timers mellemrum -Antibiose, antiemetika, sondefodring, parenteral ernæring (TPN = total parenteral ernæring) |
|
|
Nævn mulige årsager til akut gastritis
|
Almindelige årsager: -Indtag af råddent/kontamineret foder (toxiner) -Overfodring -Fedtrigt måltid -Fremmedlegeme -Hypersensitivitet -Toksiske planter -Kemikalier -Irriterende lægemidler (NSAIDs) Metaboliske årsager: -Morbus Addisoni, nyrelidelse, leverlidelse, pankreatitis, diabetes mellitus, osv Mindre hyppigt: Infektiøs årsag -Parasitter (Toxocara, Ancylostoma, Isospora) -Virus (parvovirus, panleukopeni) -Bakterier |
|
|
Hvad er de kliniske symptomer på akut gastritis?
|
Vomitus varende <3 dage Vomitus indeholder foder + evt. galde + evt. lidt blod Dyret er uinteresseret i mad Sjældent: Feber og abdominal smerte Mulige yderligere tegn: -Anoreksi -Hypersalivation -Abdominale smerter -Retching (forsøger at kaste op, men kan ikke - kan skyldes ventrikeltorsion) -Melena -Vægttab -Dehydrering -Letargi -Forstyrrelse af syre/base-balance |
|
|
Ved udredning af patient med akut gastritis kan kontrastrøntgen benyttes. Hvad bruger man det til og hvordan?
|
Krontrastrøntgen bruges ved mistanke om striktur og ikke-røntgentætte fremmedlegemer (røntgentætte femmedlegemer vil være påvist ved nativ røntgen). Kontrast (bariumsulfat) gives PO og røntgen tages efter 5 min, ½ time, 1t, 3t, 5t og evt. 24t. Herved undersøges kontrastens (dermed ventrikelindholdets) passage til tarmen => kan påvise om denne er nedsat. |
|
|
Med ultralydsscanning kan man undersøge, om ventrikel- eller tarmvæg er fortykket. Hvad er de normale mål for vægtykkelsen for hhv. ventrikel og tarm?
|
Ventrikel: 3-5mm Tarm: 2-3mm |
|
|
Hvordan behandles akut gastritis?
|
-Parenteral væskebehandling og faste (forelæser: det er gammeldags) i 24 timer kan bruges til at kontrollere vomitus –Milde kliniske symptomer og dehydreringsgrad <5% => symptomatisk behandling (minimal eneral ernæring, væsketerapi ved dehydrering, korrektion af elektrolyt- og syre/base-ubalance, skånekost, antiemetika, H2-blocker (Ranitidin), omeprazol (protonpumpe-hæmmer), slimhindebeskyttende (sucralfat) –I tilfælde af, at vomitus ikke ophører, er overdreven eller dyret er nedstemt, kan der bruges antiemetika med central effekt (fx maropitant). –Oralt indtag startes op ved at tilbyde hyppige små mængder blandet skånekost (ris, torskerogn, i/d e.l.). –Der er sjældent indikation for antibiotika eller corticosteroider |
|
|
Hvordan er prognosen for akut gastritis?
|
Fremragende så længe, at væske- og elektrolytbalance opretholdes.
|
|
|
Med hvilke farmaka kan vomitus behandles?
|
Påvirkning af vomituscenter og chemoreceptor trigger zone: Phenothiaziner og maropitant Påvirkning af chemoreceptor trigger zone og vestibulum (køresyge): antihistaminer Dopaminerge antagonister: metoclopramid (stimulerer også ventrikeltømning - kontraindieret ved fremmedlegeme) Serotonin antagonister: Ondansetron og dolansetron (kan supplere de ovennævnte) |
