Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
23 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Nævn de 3 hyppigste årsager til neonatal dødelighed.
|
Dystoki, børbetændelse og yverbetændelse - evt. blandet bør - og yverbetændelse.
|
|
|
Hvad karakterisere tæver, der får af drætighedssyge?
|
Pludselige dødsfald blandt højdrægtige
Fedtlever (mild) Mange fostre |
|
|
Hvilke årsager kan der være til drægtighedssyge?
|
Fosterdød eller metabolisk betinget.
|
|
Hvad karakteriserer denne mink?
Hvad er dens mest sandsynlig dødsårsag? |
Der ses en mild fedtlever om mange veludviklede fostre.
Drægtighedssyge. |
|
Hvad fejler denne mink?
Hvilke symptomer vil minken udvise? Hvad er behandlingen? |
Kronisk purulent endometritis - Pyometra
Symptomer: Nedsat ædelyst, slaphed, nedsat eller ophørt mælkeproduktion evt. dødsfald. Der benyttes antibiotikabehandling |
|
Hvilke forandringer ses der på billedet?
Hvad er den patoanatomiske diagnose og agens? Hvordan forebygges og behandles tilstanden? |
Forstørret uterus og endometrial fortykkelse, blødning og ødem.
Kronisk nekrotiserende endometritis - Salmonellose - salmonella. Der skal benyttes salmonellafri råvarer. Der kan eventuelt benyttes antibiotikabehandling. |
|
|
Hvad er dystoki?
Hvilke dyr er mest udsatte for dystoki? |
Vanskelig fødsel.
Særligt ung tæver og fede tæver. |
|
Hvad fejler denne mink?
Hvilke symptomer vil denne mink udvise? Hvad er sygdomsforløbet? Hvornår ses denne tilstand og hvor hyppig er den? |
Diegivningssyge
Nedsat ædelyst, slaphed, vaklende gang, afmagring og dehydrering. Ofte vil sygdommen forløbe kortvarigt og med fatal udgang. 42 dage efter fødsel. Meget hyppig. |
|
Hvad er diagnosen?
|
Uterustorsion
|
|
Hvad er diagnosen?
|
Tilbageholdte fostre.
|
|
|
Hvad er årsagen til diegivningssyge og hvilke mink er mest udsatte for denne lidelse?
|
Overdreven mobilisering af kropsreserver i forbindelse med diegivning.
Patogenesen kan være forbundet med nedsat evne til at regulere blodsukker niveauet og fedtsyrebalancen. Særligt ældre mink med store kuld er udsatte for at pådrage sig drægtighedssyge. Stress kan være en disponerende faktor. |
|
|
Hvad karakteriserer tidlig hvalpedød?
Hvilke faktorer menes at være med i sygdomsbilledet? Hvad kan gøres for at minimere risikoen? |
Død hos hvalpe inden for de første 3 levedøgn.
Fedme hos tæven, fødselskomplikationer, bakterielle infektioner i livmoderen eller mælkekirtlerne, bakterier fra nærmiljøet. God hygiejne kan derfor mindske risikoen for tidlig hvalpedød. |
|
Hvad er den patoanatomsik diagnose?
Hvilket agens? Hvilke andre agens kan give anledning til mastitis hos mink? |
Akut nekrotiserende mastitis
E. coli. Staphylokokker kan give anledning til en abostematøs mastitis. |
|
Hvad viser grafen?
Hvad kendetegner de to toppe? Hvornår i løbet af året ligger toppene? |
Grafen viser diarre hos minhvalpe i løbet af året.
1. top: Fedtede hvalpe, 14. maj 2. top: Fravænningsdiarre, 30. maj |
|
|
Hvilke klinisketegn ses der hos fedtede hvalpe?
|
Gul afføring, rødme omkring analåbningen, belægninger omkring kløerne, hypertrofi af kirtler -> fedtet pels.
|
|
|
Hvilket agens har været sat i forbindelse med "fedtede hvalpe"?
|
Astroviridae.
Astroviridae er et kendt virus i forhold til neonatal diarre. |
|
|
Hvilke misdannelser er de hyppigste hos mink - nævn min. 3?
|
Hjernevattersot (hjerneødem)
Hjernebrok Navlebrok Ganespalte Hareskår cyclops |
|
Hvad er der galt med denne mink?
|
Kryptokisme
|
|
På ovenstående graf ses en tydelig top i antibiotikaforbruget, hvilke sygdomme er ansvarlige for denne top?
|
Fedtede hvalpe, yverbetændelse og børbetændelse.
|
|
Hvad er diagnosen?
Hvilket agens kan forårsage dette? Hvilke symptomer udviser minkene? Hvornår (tid på året) ses denne lidelse som oftest? Hvilke typer af mink er særligt udsatte for at få denne sygdom? |
Pleuralt empyem
E. coli, staphylokokker og streptokokker. Der ses ingen symptomer. Død indtræffer som oftest i efteråret (voksende, flotte mink) Særligt blå/grå mink. |
|
Hvilke forandringer ses der?
Hvilke agens menes at være involveret? Hvad er diagnosen? |
Der ses en tydelig reduktion af tarmvilli, hæmoragi. Krypterne er stadig tilstede (modsat parvovirus). Krybt abscesser er et karakteristisk fund.
E. coli, rotavirus, stretokokker og/eller calicivirus. Kronisk kataralsk enteritis |
|
|
Hvilke mink er særligt udsatte for at udvikle urinvejsbetændelser/ urinvejssten? Hvad tid på året er hyppigheden størst?
Hvilke tiltag benyttes for at minimere risikoen? Hvad er effekten? |
Hurtigt voksende hanner.
Særligt i Juni/juli. Tilsætning af ammoniumchlorid til foderet, i de landsdele hvor problemet er særligt udtalt. pH sænkes -> mindre risiko for urinvejssten. |
|
Hvad er diagnosen?
Hvilke obduktionsund vil ofte ledsage denne tilstand? |
Kronisk diffus steatosis hepatis.
Ofte ses samtidig ikterus. Endvidere ses ofte massiv blødning grundet ruptur af den skrøbelige lever. |
