Mikroøkonomi

Front 1

Hvad bestemmer udbud og efterspørgsel?

Back 1

- Den producerede mængde
- Prisen på varen

Front 2

Hvad er definitionen af et marked?

Back 2

Engruppe af købere og sælgere af en specifik vare eller ydelse på engiven plads og på et givet tidspunkt.

Front 3

Nævn hvilke faktorer som påvirker markedets efterspørgsel (tre overordnede kategorier).

Forklar hvordan efterspørgslen påvirkes.

Back 3

- Prisen på varen:
Når prisen stiger falder efterspørgslen og omvendt.


- Andre faktorer på markedet (eks. indkomsten, smag/præference osv.):
Her forskydes efterspørgselskurven enten ud eller ind, alt efter om varen bliver mere eller mindre efterspurgt. Eks. hvis det bliver moderne at købe økologiske tomater, vil eftersp. kurven forskydes udad, da man nu kan sælge samme antal tomater til en højere pris.


- Prisen på relaterede varer (substitutter og komplementære):
Substitutter - hvis prisen på den ene vare stiger, vil efterspørgslen på den anden vare stige tilsvarende

Komplimentære - hvis prisen på den ene vare stiger, vil efterspørgslen på den anden vare falde tilsvarende.

Front 4

Tre grunde til at have fokus på prisen i mikro:

Back 4

1) Prisen er typisk den vigtigste faktor der bestemmer efterspørgslen

2) Prisen kan som regel meget nemt og hurtigt reguleres efter behov - et effektivt og hurtigt værktøj. (Man kan eks. ikke bare sætte indkomsten eller "smagen" op).

3) Prisen er den eneste faktor som både påvirker efterspørgsel og udbud.

Front 5

Hvilke tre faktorer bestemmer hvor meget det produceres og sælges? (Påvirker udbuddet).

Back 5

- Efterspørgslen/prisen:
Når efterspørgslen stiger, stiger markedsprisen på varen, og dermed stiger udbuddet også.

- Produktionsomkostninger:
Når inputs bliver dyrere, kan der produceres mindre af varen.
Her spiller teknologien også en stor rolle..

- Sælgerens "outside options"
Prisen på andre markeder. Eks. hvis prisen stiger voldsomt på et andet marked, vil noget af mængde blive flyttet fra det første marked til det andet marked.

Front 6

Giv eksempler på at udbudskurven forskydes hhv. mod venstre (indad) og mod højre (udad).

Back 6

Andre faktorer end prisen påvirker udbuddet således at den FORSKYDES ud eller ind.

Forskydning mod højre:
Hvis der har været meget tørke, vil landmanden ikke få produceret så meget som han burde. Dermed er der færre varer på markedet, og dermed sættes den udbudte pris op.

Forskydning mod venstre:
Der er kommet et nyt gødningsmiddel på markedet, så produktionen for landmanden er steget voldsomt. Dermed kan han sælge flere varer til en billigere pris.

Front 7

Forklar situationerne "udbudsoverskud" og "efterspørgselsoverskud":

Back 7

Udbudsoverskud= Hvis prisen er højere end ligevægtprisen. Producenterne er her villige til at sælge flere varer end der efterspørges hos kunderne.

Efterspørgselsoverskud = Hvis prisen er lavere end ligevægtsprisen. Kunderne er her villige til at købe flere varer end der udbydes.

--> I begge tilfælde vil prisen falde tilbage til ligevægt...

Front 8

Forklar hvordan man finder ligevægtsprisen og mængden, hvis man kender formlen for efterspørgsels- og udbudskurven:

Back 8

Man sætter de to formler lig hinanden og isolere P. Dernæst sættes den fundne ligevægtspris ind i én af formlerne, hvor Q beregnes.

Front 9

Hvornår er en vare typisk inelastisk og elastisk?

Back 9

Inelastiske varer:
- Nødvendige varer
- Der findes ikke substitutter
- På kort sigt (eks. benzin).
- Stor andel af indkomsten bruges på varen (eks. fødevarer og bolig)

Elastiske varer:
- Luksusvarer
- Når der findes substitutter
- På længere sigt
- Lille andel af indkomsten

Front 10

Hvordan beregnes priselasticiteten?

Back 10

E = % ændring i Q / % ændring i P

E = Ændring i Q / ændring i P * P/Q

E = 1/slope * P/Q

Front 11

Hvilken "værdi" skal elasticiteten have for at være hhv. elastisk og inelastisk ?

Back 11

E < -1 Elastisk

-1 < E < 0 Inelastisk
E = 0 Fuldstænding inelastisk

E = -1 Unitær elastisk ??

Front 12

Hvad er definitionen på efterspørgslens indkomstelasticitet og hvordan beregnes den? Hvordan er denne elasticitet for hhv. normale og inferiøre varer?

Back 12

Efterspørgslens indkomstelasticitet = hvor meget ændres den efterspurgte mængde når indkomsten ændres?

= % ændring i efterspørgslen / % ændring i indkomsten

Positiv for normale varer
Negativ for inderiøre varer

Front 13

Hvad er efterspørgslens krydspriselasticitet og hvordan beregnes den?

Back 13

Definition = ???

EX = % ændring i Q_x / % ændring i P_y

EX = (Ændring i Q_x/Q_x) / (Ændring i P_y / P_y)


Negativ for komplementær varer
Positiv for substitutter
Nul for ikke-relaterede varer

Front 14

Forklar begreberne forbrugeroverskud og producentoverskud:

Back 14

Forbrugeroverskud for enkelt køber = maksimal betalingsvillighed - beløb man faktisk betaler


Producentoverskud for enkelt virk. = laveste pris de er villige til at sælge varen til - faktisk pris de får for varen

Samlet forbruger- og producentoverskud er altså summen af alle købers/sælgers individuelle overskud.

Front 15

Er producentoverskud = profit?
Hvorfor/hvorfor ikke?

Back 15

Producentoverskud eller IKKE altid lig med profit, da profitten afspejler differencen mellem produktionsomkostningen og markedsprisen.

Den laveste pris producenten er villig til at sælge varen til er ikke altid lig produktionsomkostningerne (eks. for monopoler??).

Front 16

Tegn hvordan forbruger- og producentoverskud ændres ved skift i hhv. ubudskurven og efterspørgselskurven:

Back 16

Front 17

Hvordan påvirkes forbruger- og producentoverskuddet af elasticiteten for hhv. efterspørgslen og udbuddet.
Tegn gerne

Back 17

- Elastisk: lille overskud
- Inelastisk: stor overskud

Front 18

Hvad sker der hvis politikkere indfører en maksimumpris på en vare? Forklar og tegn

Back 18

Transferering fra P.O til F.O.

Dødvægtstab: Flere kunder en varer udbudt

Ved høj E vil dødvægtstab være højere end ved lav E.

Front 19

Hvad sker der, hvis politikere indfører en minimumspris på en vare? Forklar og tegn

Back 19

Transferering fra F.O til P.O

Dødvægtstab: Flere udbydere end kunder

Ved høj E vil dødvægstab være højere end ved lav E ????

Front 20

Forklar hvordan skatter påvirker markedet. Forklar og tegn:

Back 20

Dødvægtstab = Kunder der ikke længere er villige til at betale + producenter der ikke længere er villige til at udbyde.

Front 21

Hvilken indflydelse har størrelsen af skatten på dødvægtstabet? Forklar og tegn

Back 21

Jo større skatten er, jo større bliver dødvægttabet

Front 22

Tegn/vis hvorfor det er lige meget om man lægger skatten på forbrugerne eller producenten

Back 22

a)Hvis producenterne betaler alt skatten, vil de tjene mindre pr. enhed solgt.Dermed vil de sætte prisen op, og udbudskurven vil dermed forskydes udad.

b) Hvis kunderne betaler alt skatten, vil deres indkomst være mindre, og efterspørgslen vil blive mindre. Dermed vil efterspørgselskurven forskydesindad.

Front 23

Tegn/vis hvilken indflydelse elasticiteten for udbuddet og efterspørgslen har, hvis der indføres skatter på en vare:

Back 23

Den som er inelastisk betaler skatten, da man ved inelasticitet har en højere betalingsvillighed (da man typisk ikke har andre alternativer).

Front 24

Hvilke to elementer er centrale for en forbrugers beslutning om køb?
Hvilken antage gør vi om kunderne i denne sammehæng

Back 24

1) Præferencer

2) Budgetbegrænsning

Antagelse: Kunderne er RATIONELLE og kan optimere sine valg af forbrugergoder (få det bedst mulige ud af situationen)

Front 25

Hvilke tre antagelser følger præferenceorden for en forbruger (kapitel 4) ?

Back 25

1) Komplette: forbrugerne kan rangordne alle godebundter (KUN rangordne, ikke ift. hvor meget bedre man kan lide en vare frem for en anden)

2) Transitive: hvis en forbruger foretrækker A frem for B og Bfrem for C, så foretrækker hun A frem for C

3) Umættelige behov (”more is better than less”).

Front 26

Hvad er en nyttefunktion og hvilke tre antagelser er der for den?

Back 26

Nyttefunktionen beskriver relationen mellem forbrugeren forbrug (forbrugsmix) og niveauet af dens tilfredshed (jo højere tilfredshed, jo længere mod højre forskydes kurven).

1) Kurven er kontinuert (ingen spring)
2) Kurven er differentierbar (tangent)
3) Kurven er konkrav (væksten aftages i takt med at man får mere af varen, fordi jo mindre har man brug for at få mere af den)

Front 27

Hvad er dette et udtryk for?
U = aX + bY

hvor X og Y er to forskellige varer

Back 27

Nyttefunktionen.
Den totale nytte (tilfredshed) U er lig med værdien a af varen X + værdien b af varen Y.

hvor a og b afspejler varernes grænsenytte

?? (ikke sikker)

Front 28

Hvad er grænsenytten/marginalnytten (MU) for en vare? Hvordan beregnes den?

Hvad er aftagende nytte?

Back 28

En vares grænsenytte = den yderligere nytte en forbruger får ved anskaffelse af yderligere én enhed af varen.

MU for X = ændring i U(X,Y) / ændring i X

Aftagende nytte = jo mere man har af varen X, jo mindre er man villig til at opgive mere af varen Y, for at få endnu mere af varen X.

Front 29

Hvad vil det sige at en forbruger er indifferent mellem to varer?

Back 29

Begge varer giver forbrugeren nøjagtig samme nytte. Dvs. forbrugeren er lige tilfreds med at få én enhed ekstra af varen X som af varen Y.

Front 30

Hvad er den marginale substitutionsgrad (MRS) og hvordan beregnes den?

Back 30

MRS = - (Ændring i Y)/(Ændring i X)

Angiver hvor meget forbrugeren skal afstå af varen X for at få en mere af varen Y, og stadig være lige tilfreds (have samme nytte).

NB! MRS ændres afhængig af hvor på nyttekurven man befinder sig:
- MRS er høj når man har meget af varen Y.
- MRS er lav når man har lidt af varen Y.

Front 31

Hvad fortæller hældningen på nyttekurven noget om?

Back 31

Hældning på nyttekurven = MRS

Stejl nyttekurve: Forbruger er villig til at opgive meget af Y for at få lidt mere X

Flad nyttekurve: Forbruger er IKKE villig til at opgive meget af Y for at få lidt mere X.

Dvs. det fortæller noget om forbrugeren præference til varen. Given varen en høj eller lav tilfredshed(nytte) hos forbrugeren.

Front 32

Hvordan ser nyttekurven ud mellem to varer der er substitutter? Komplementære?
Forklar hvorfor

Back 32

Substitutter: Ret linje, da det er hip som hap om man vælger det ene produkt eller det andet produkt. Dvs. det giver samme nytte om man har 50 af X og 0 af Y, eller om man har 0 af X og 50 af Y.

Komplementær: L-formet, da man altid skal have lige mange af X og Y. Det giver ikke ekstra nytte kun at købe et ekstra produkt af X uden også at købe en ekstra af Y.

Front 33

Hvad sker der med budgetkurven hvis;
a) hvis prisen på den ene vare falder?
b) hvis forbrugeren får en højere indkomst?

Back 33

a) Hældningen på budgetkurven vil blive stejlere

b) Budgetkurven forskydes udad, så forbrugeren kan købe mere af begge varer (dvs. hældningen på budgetlinjen ændres IKKE)

Front 34

Hvordan finder man det optimale valg mellem to varer for en forbruger?

Back 34

Hvor budgetlinjen er tangent til en nyttekurve.

Optimale valg på matematisk formel:
MU_X / MU_Y = P_X / P_Y

MU_X / P_X = MU_Y / P_Y

Hældning for indifferenskurven = hældning for budgetlinje

Front 35

Hvad er forskellen på en normalvare og en inferiør vare?

Back 35

Hvis en forbruger får en større indkomst;
- Forbruget af en normalvare vil stige
- Forbruget af en inferiør vare vil falde

Om en vare er en normalvare eller en inferiør vare afhænger af, hvor godt stillet forbrugeren er.

Front 36

Hvad er forskellen på en indkomst-forbrugerkurve og en engel-kurve?

Back 36

Indkomst-forbrugerkurve:
- Viser sammenhæng mellem forbrug af to goder. Viser altså kun mængde af varen i takt med stigende indkomst

Engel-kurve:
- Viser sammenhæng mellem indkomstniveauet og mængden af én vare som efterspørges. Giver mere præcis information end den anden kurve.

Front 37

Tegn/vis effekten af efterspørgslen på varen X når dens komplimentære vare Y bliver dobbelt så dyr

Back 37

Front 38

Tegn/vis effekten af efterspørgslen på varen X når den substitutte vare Y bliver dobbelt så dyr

Back 38

Front 39

Et (lille) marked: to forbrugere: F og J

Deres efterspørgsel på market er
Q(J) = 32-8P
Q(F)= 20-4P

Beregn markedets efterspørgselekurve samt skærring ved Y for begge forbruger

Back 39

Q(marked) = (32 + 20) - (8 + 4)P
Q(marked) = 52 - 12P

For at fine skærringspunkter, findes de inverse formler:

P(J) = 4 - 1/8 Q
P(F) = 5 - 1/4 Q

Dermed er skærring for J = 4 og for F = 5. Dvs. forskriften for Q(marked) er kun gældende til at y = 4. Derefter er forskriften for efterspørgslen lig Q = 20 - 4P.

Front 40

Nævn de 9 antagelser for et firmas produktionsadfærd:

Back 40

1) Firmaet producerer kun en vare.

2) Firmaet har allerede valgt hvilket produktde vil producere (denne teori drejer sig ikke om, at finde det bedste produkt,men hvordan de kan gøre der produktion mest effektiv).

3) Firmaets målsætning er altid at minimeresine omkostninger mest muligt.

4) Firmaet benytter kun to inputs i produktionen:Arbejdskraft og Kapital.

5) På kortsigt kan kun arbejdskraftsindsatsen varieres mens kapitalindsatsen er uændret.

6) Output (Q) vokser når antallet inputs øges.

7) Et mix af arbejdskraft og kapital er mereproduktivt end, hvis man kun bruger én af delene.

8) Firmaet kan bruge så mange inputs det ønsker(ikke mangel på K eller L).

9) Firmaet har ingen budgetbegrænsning, så længeman formår at lave profit.

Front 41

Hvordan opskrives produktionsformlen?

Back 41

Q = F(K,L)

Front 42

Hvad er et inputs gennemsnitsprodukt og marginalprodukt? Hvordan beregnes disse?

Back 42

Gennemsnitsprodukt = hvor meget output der opnås pr. enhed af den anvendte mængde (K eller L).

AP_L = Q/L
AP_K = Q/K

Marginalprodukt = hvor meget ekstra output der opnås når mængden af input (K eller L) øges med én enhed:

MP_L = Ændring i Q / Ændring i L
MP_K = Ændring i Q / Ændring i K

Front 43

Forklar princippet "faldende marginalprodukt":

Back 43

Faldende MP = En ekstra arbejder(maskine) producere mindre end den forrige arbejder(maskine).

På kort sigt er MP faldende, da man KUN kan øge arbejdskraften og IKKE kapitalen!
Et inputs MP falder i takt med at man anvender mere af inputtet (L)

Dvs. Sålænge kapitaludstyret er det samme, vil man ikke kunne få et konstant større output bareved at tilsætte mere arbejdskraft.

Front 44

Hvordan ser kurven til produktionsfunktionen ud, og hvad afspejler den?

Back 44

Kurven til produktionsfunktionen er stigende MEN med en negativ hældning.

Dette skyldes at MP er med faldende hældning, som afspejles i produktionsfunktionen.

Front 45

Hvad gør sig gældende for produktionen på lang sigt?

Back 45

På lang sigt kan man udvide både arbejdskraften og kapitalen.
Derfor er marginalproduktet IKKE faldende på lang sigt, så længde man øger begge inputs på samme tid.

Front 46

Hvad er isokvanter og iso-omkostningskurver?

Back 46

Isokvant = En kurve der viser alle mulige kombinationer af K og L, som giver samme mængde output.

Iso-omkostningskurve = En kurve der viser alle mulige kombinationer af K og L, som medfører præcis samme omkostninger.

Front 47

Hvordan beregnes isokvantens hældning, og hvad fortæller denne noget om?

Back 47

MRTS = den marginale tekniske substitutionsforhold

MRTS_LK = - (Ændring i K) / (Ændring i L)
MRTS_LK = MP_L / MP_K

Viser hvaden lille ændring i et input (L) kræver af ændringer i den anden input (K) forat bibeholde outputniveauet.


Isokvant som ret linje = L og K er substitutter
Isokvant som L-form = L og K er IKKE subst.

Front 48

Hvordan opskrives foreskriften for iso-omkostningslinjen og hvordan udtrykkes hældningen for denne?

Back 48

Omkostning C = WL + RK
W = lønrate
R = stk. prisen pr. kapital

Forskriften for omkostningslinjen:
K = C/R - (W/R)L

-W/R = hældningen på omkostningslinjen
C/R = antal K når L er lig 0 (skærringspunkt)

Front 49

Hvad er den bedste kombination af K og L?

Back 49

Det punkt, hvor isokvanten tangere med iso-omkostningslinjen. Dvs. hældningen for de to kurver skal være lig hinanden:

-W/R = - MP(L) / MP(K)
MP(K)/R = MP(L)/ W

Dvs. marginalproduktetfor kapital per prisen brugt på kapital skal være det samme som marginalproduktetfor arbejdskraft pr. prisen brug på løn.

Front 50

Forklar hvad skalaafkast er:

Back 50

Når vi øger alle inputtene samtidig. Dvs. vi øger både L og K, og dermed vokster produktionsskalaen.

F(K,L) → F(λK, λL)

1) Q voksermed λ % = konstant skalaafkast.

2) Q voksermed mindre end λ % = faldende skalaafkast; Eks. hvis en farbrikbliver ineffektiv i takt med at den vokser pga. dårligledelse, planlægning, mange adm. omk. osv.

3) Q voksermed mere end λ % = stigende skalaafkast; Eks.stordriftsfordele (faste omk. pr produceret enhed falder)

Front 51

forklar forskellen

Back 51

a)
Afspejler FC, VC(Q) og TC(Q) = FC + VC(Q.
VC(Q) stiger i takt med flere Q

b) Gennemsnitspriser:
AFC(Q) = FC/Q
AVC(Q) = ?? VC/Q ???
ATC(Q) = AFC + AVC = TC/Q

Front 52

Hvad er marginalomkostning og hvordan beregnes den?

Back 52

MC = Ændring i totale omkostning, når én ekstra enhed produceres

MC(Q) = ΔTC(Q)/ ΔQ = ΔVC(Q)/ ΔQ

MC påvirkes IKKE af de faste omkostninger, da de er faste uanset hvad.

Front 53

Hvordan er forholdet mellem gennemsnitsomkostninger og marignalomkostninger?

Back 53

Marginalkurven vil altid skærre AVC og ATC i deres minimum.

Min. omk: ATC = MC

Front 54

Hvad fortæller følgende?

Back 54

Det er altid dyrere at producere på kort sigt end på lang sigt (da man på kort sigt kun kan regulere arbejdskraften L),

.. med UNDTAGELSE af ét punkt: hvor der produceres lige meget af L og K på både kort og lang sigt. Her er omk. de samme.

Front 55

Forklar følgende

Back 55

ATC på lang sigt ligger altid lavere end ATC på kort sigt (med undtagelse af de punkter hvor der produceres lige meget af både K og L).

MC-kurven på lang sigt er fladere end MC-kurverne på kort sigt.

Front 56

Nævn de fire markedsformer og deres karakteristika

Back 56

1) Antal deltagere
2) Type produkt
3) Barriere for entre

Front 57

Hvilke 4 antagelser følger fuldkommen konkurrence?

Back 57

1) Mange købere og mange sælgere

2) Markedsprisen bestemmes udelukkende af udbud- og efterspørgsel, og den individuelle producent har INGEN markedskraft!

3) Markedet består af homogene varer (dvs. total identiske).

4) Fri entre og bevægelse af input til og fra markedet.

Front 58

Hvordan beregnes profitmaksimum for fuldkommen konkurrence?

Back 58

ProfitMax: MC = P = MR

Profit = TC - TR
ProfitMax = Hvor hældning på TR er lig hældning på TC

Front 59

Lav en grafit illustration af, hvordan MR, MC og ATC ligger i forhold til hinanden når der er hhv. negativ- positiv og ingen profit

Back 59

Profit = (P - ATC)Q

Front 60

Hvad er udbuds og efterspørgselskurven for fuldkommen konkurrence?

Back 60

Efterspørgselskurven: MR = P

Udbudskurven: MC-kurven

Front 61

Bør virksomheden lukke ved negativ profit?

Back 61

Profit = MR - (FC + VC)

Kort sigt: ATC > MR > VC, og derfor ikke lukke

Lang sigt: MR < ATC, og derfor lukke

Front 62

Hvordan beregnes det samlede udbud i en branche?

Back 62

Man summere HORISONTALT de enkelte firmaers udbudskurver.

Firma 1: MC = 1
Firma 2: MC = 2

Branche: Produktion af ét produkt til prisen 3, produktion af 2 produkter til prisen 6 osv.

Front 63

Hvordan beregnes producentoverskuddet (P.O) for fuldkommen konkurrence? (To måder)

Back 63

1) Ved FK vil man producere mængden Q* som svare til når MC = MR. Derfor, for hver enhed der produceres mindre end Q*, vil MC være mindre end MR, og denne forskel er producentoverskuddet. Dvs. arealet mellem efterspørgselskurven MR og MC-kurven = P.O

2) Producentoverskud = TR - VC.
Dvs. P.O = (P - AVC)Q

Front 64

Hvornår indtræder og forlader producenter markedet under fuldkommen konkurrence?

Back 64

Indtrædelse: Når MR > ATC

Forlader: Når MR < ATC
- De firmaer med højest enhedsomk. forlader markedet først.

Front 65

Lav en grafisk illustration af udbud- og efterspørgselskurvene (for markedet) samt MR, ATC og MC (for den enkelte virksomhed) når efterspørgslen stiger grundet øget smag (fuldkommen konkurrence):

Back 65

Front 66

Lav en grafisk illustration af udbud- og efterspørgselskurvene (for markedet) samt ATC og MC (for den enkelte virksomhed) når produktionsomkostningerne falder

Back 66

Front 67

Hvornår opstår monopoler?

Back 67

1) Ejerskab til nøgle-ressourcer (eks. oliefelter, miner osv.)

2 ) Naturlige monopoler:
- Kun plads til én virksomhed på markedet grundet stordriftsfordele, faldende ATC.

3) Adgangsbarrierer skabt af politikere
- eks. patenter, copyright, licenser, switching costs.

4) Produktdifferentiering
- Præference spiller ind, kunden ser ikke produkterne som fuldstændige substitutter. Image, varemærke.

Front 68

Hvad er definitionen på et monopol?

Back 68

- Én producent på markedet
- En prisSÆTTER (og ikke en pristager)
- Samme pris sættes på alle produkterne
- Prisen reguleres ved at ændre den udbudte mængde Q.

Front 69

Hvad er gældende ATC hos monopoler?

Back 69

ATC er altid med negativ hældning, da jo større mængde Q der produceres, jo mindre bliver den gennemsnitlige enhedsomk. grundet de faste omkostninger som nu skal fordeles på flere enheder.

Front 70

Hvordan er forholdet mellem marginalindtægten og prisen for monopoler?

Back 70

MR > P

Da et monopol tjenere en positiv profit (mere en 0) på sin vare, vil den ekstra indtjening man får af at sælge én ekstra enhed være højere end prisen på varen.

Front 71

Hvordan er forholdet mellem antal solgte varer (mængden Q) og marginalindtægten for monopoler? Illustrer gerne grafisk konsekvensen af dette

Back 71

MR har en negativ hældning. Derfor er monopolets problem, at man ikke kan sælge ubegrænset mængde Q, da MR tilsidst vil blive lavere end P.

Front 72

Hvordan adskiller hældningen på MR-kurven sig for hhv. FK og monopoler?

Back 72

Fuldkommen konkurrence:
MR = P = efterspørgselskurven

Ikke FK (monopol):
P = a - bQ (efterspørgselskurve)
MR = a - 2bQ (hældning er dobbelt så stejl som efterspørgselskurven)

Front 73

Hvornår profitmaksimere monopoler, og hvordan finder man den dertilhørende pris og mængde?

Back 73

Når MR = MC

I dette punkt aflæses den dertilhørende pris på efterspørgselskurven

Front 74

Hvordan måler man et monopols styrke?

Back 74

Måles via learner index
L = (P - MC) / P
L = -1 / E

L = 1 ved fuldkommen monopol
L = 0 ved fuldkommen konkurrence

NB! E er elasticiteten for den enkelte virksomhed og IKKE for hele markedet!??

Front 75

Tegn/illustrere hvad der vil ske, hvis marginalomkostningen stiger for et monopol

Back 75

Hvis MC stiger, skal MR også stige (for at man får dækket omkostningerne). Dette medfører;
- Pris stiger
- Mængde falder

Front 76

Hvad sker der med ligevægtspunktet for hhv. fuldkommen konkurrence og monopoler, hvis efterspørgslen bliver mere priselastisk?

Back 76

FK: Ingen ændring

Monopol: Lavere pris og større mængde

Front 77

Illustrere producent- og forbrugeroverskud for hhv. fuldkommen konkurrence og monopoler:

Back 77

Monopol skaber et dødvægtstab, fordi der produceres færre varer end der efterspørges.
Jo mere elastisk efterspørgsel, jo mindre dødvægtstab.

Front 78

Hvad er prisdiskrimination og hvilke to hovedforudsætninger følger?

Back 78

Prisdiskimination = tage forskellige priser for varen fra forskellige kunder

1) Producenten skal have markedskraft (være monopol)

2) Forhindring af videresalg og arbitage

Front 79

Hvad er forskellen på direkte- og indirekte prisdiskrimination?

Back 79

Direkte: Firmaet kan identificere kundens efterspørgsel FØR købet finder sted

Indirekte: Firmaet kan først identificere kundens efterspørgsel EFTER købet

Front 80

Forklar de tre forskellige niveauer af prisdiskrimination:

Back 80

1. grads (perfekt P.D)
- Producent har fuld info om ALLE kunder, og kan identificere deres efterspørgsel FØR købet.
- Hver enhed sælges til reservationspris. Derfor er der KUN producentoverskud.
- I praksis meget sjældent

2. grads (Indirekte P.D)
- Producent kan ikke direkte identificere kunden efterspørgsel før købet.
- I stedet identificere kunden SELV sin efterspørgsel, ved at kunne vælge mellem forskellige "pakker" med forskellige prislag.
- Nogen grad af forbrugeroverskud

3. grads (direkte P.D)
- Producent har nogen grad af info om kunden.
- Prisen udbydes derfor GRUPPEVIST, eks. studerende vs. fuldtidsjob eller erhvervs- vs. privatrejsende (fly).

Front 81

Hvad er intertemporal prisdiskrimination og hvad er strategien bag ?

Back 81

Producent udbudder forskellige priser på forskellige TIDSPUNKTER.

Eks. modetøj eller populære boger/spil osv.
hvor der er prestige i at få varen først.

Strategi: Høje priser først, dernæst lavere priser

Front 82

Hvad er monopolistisk konkurrence?

Back 82

- Mange (relativ små) firmaer på markedet

- Produktdifferentiering; produkterne er tildels forskellige grundet branding, image osv.

- Ingen hindring for indtrædelse på markedet

- Nogen grad af monopolmagt, MEN tjener ingen profit
(eks. fastfoodkæder, lokal monopolmagt)

Front 83

Hvordan varierer monopolistisk konkurrence på kort og på lang sigt?

Back 83

Kort sigt:
- Samme adfærd som en monopol
- MR = MC ved profitmaksimering
- P > ATC - dvs. positiv profit

Lang sigt:
- Samme som fuldkommen konkurrence
- MR = MC ved profitmaksimering
- P = ATC - dvs. ingen profit

Front 84

Hvad er oligopoli?

Back 84

- Få sælgere udbyder identiske varer

- Få sælgere skyldes adgangsbarrierer

- Skal tage højde for konkurrenternes adfærd ved strategisk planlægning

- Nash-ligevægt "hvert firma gør det bedste, givet hvad de andre firmaer gør".

Front 85

Nævn de tre modeller indenfor oligopol (duopol):

Back 85

1) Bertrand: begge firmaer beslutter samtidigtil hvilken pris de ønsker at sælge varen til

2) Cournot: begge firmaer beslutter samtidighvor meget der skal produceres

3) Stackelberg: et af firmaerne vælger først detsproduktionsmængde, dernæst vælger den anden.

Front 86

Forklar Bertrand modellen for oligopoli:

Back 86

- Konkurrere gennem at vælge priser

- Homogene varer. Begge vælger prisen samtidig

- P = ATC (som ved fuldkommen konkurrence)

- Kritisk forudsætning: Begge firmaer har kapacitet til at servicere hele markedet

- At konkurrere med priser er ikke godt for oligopoli, da prisen presses i bund.

Front 87

Forklar Cournot-modellen (oligopoli)

Back 87

- Identiske varer

- Begge vælger MÆNGDEN samtidig

- Prisen er bestemt af den samlede produktionsmængde. Prisen er den samme for alle udbydere

- Reaktionskurve: Hvor meget firma A vil producere givet hvor meget de TROR at firma B producere
Nash-ligevægt: Hvor de to reaktionskurve skærer hinanden.

Front 88

Opgave - Cournot-modellen:

Efterspørgselskurve; P = 800-2Q
MC for firma A = 200
MC for firma B = 300

Beregn reaktionskurver, nash-ligevægtsprisen- og mængde samt profitter

Back 88

q(A) = 150 - 0,5q(B) (reaktionskurve for A)
q(B) = 125 - 0,5q(A) (reaktionskurve for B)

q(A) = 1667
q(B) = 667

Pris ) 333,33

Profit(A) = 22.221
Profit(B) 0 2221

Front 89

Forklar stackelberg-modellen for oligopoli:

Back 89

- Identiske varer

- Firmaer konkurrere ved at vælge en given mængde at producere

- Alle varer sælges til samme pris

- Firma 1 vælger mængde først. Tager højde for hvordan firma 2 vil reagere på valget. Dernæst vælger firma 2 mængde

- Firma 1 producere altid størst mængde og tjener dermed størst profit. Hvis firma 2 vælger at producere mere, vil markedsprisen falde, som er negativt for begge partere.

Front 90

Opgave - Stackelberg

Efterspørgselskurve: P = 200 - 3Q
Reaktionskurve: q(B) = 30 - 0,5q(A)

MC(A) = 20

Back 90

q(A) = 30

q(B) = 15

Pris = 65

Front 91

Forklar hvad spilteori indebære og de dertilhørende begreber

Back 91

Spilteori = Når en organisations velfærd (performance) ikke kun afhænger af egne handlinger, men også afhænger af konkurrenternes handlinger.

Spillere: En deltager i et økonomisk spil

Strategi: En plan for hvordan spilleren handler under alle mulige omstændigheder som spilleren kan befinde sig i.

Payoff: Udfald ved at deltage i spillet, og have handlet som man gjorde.

Spilleren adfærd:
- Prøver at maksimere sin egen payoff
- Vælger altid individuelt rationel (selvom det bedste payoff vil være kollektiv rationel)

Front 92

Hvilke to former for spilteori findes der?

Back 92

1) Simultane spil; når deltagerne tager beslutningen samtidig (cournot eller Bertrand)

2) Sekventielle spil; når én deltager vælger først, og dernæst vælger den anden (Stackelberg)
Her laves tælle-træ

Front 93

Hvilke to former for strategier findes der?

Back 93

Dominerende strategi = handlinger som er bedst, uanset hvad modstanderen gør. En vinder-strategi

Domineret strategi = handlinger som er dårligst, uanset hvad modspilleren gør.

Front 94

Hvis der ikke er en dominerende strategi, hvad er udfaldet så?

Back 94

Nash-ligevægt = Strategier hvor hver spiller gør det bedst muligt, givet hvad man forventer modstanderen vil gøre