Bakteriologi

Front 1

Hvad er indikerende for, at det er en ESBL-producerende E coli?

Back 1

At den er resistent overfor 3. generations cephalosporiner, fx cefpodoxime

Front 2

Hvad er indikerende for, at vi har med en MRSA eller MRSP bakterie at gøre?

Back 2

At den er resistent overfor oxacillin

Front 3

Hvilke bakterie(r) er gram +, coccer, fermenterende, non-motil og katalase + ?

Back 3

Staphylococcer

Front 4

Hvilke bakterie(r) er gram +, coccer, fermenterende, non-motil og katalase - ?

Back 4

Streptococcer

Front 5

Hvilke bakterie(r) er gram -, stave, non-fermenterende ?

Back 5

Pseudomonas

Bordatella

Acinotobacter

Front 6

Hvilke bakterie(r) er gram -, stave, fermenterende, oxidase +?

Back 6

Pastaurella

Actinobacillus

Mannheimia

Front 7

Hvilke bakterie(r) er gram -, stave, fermenterende og oxidase - ?

Back 7

Proteus

E coli

Salmonella

Front 8

Hvad er dette for en hæmolyse?

Back 8

Alfa hæmolyse hos Streptococcer (smal grøn zone)

Front 9

Hvad er dette for en hæmolyse?

Back 9

Beta hæmolyse hos Streptococcer (bred, lys zone med sløret kant)

Front 10

Hvad er dette for en hæmolyse?

Back 10

Alfa hæmolyse hos Staphylococcer(bred, lys zone, med sløret kant)

Front 11

Hvad er dette for en hæmolyse?

Back 11

Beta hæmolyse hos Staphylococcer (bred, mørk zone, med sløret kant)

Front 12

Hvad er dette for en hæmolyse?

Back 12

Delta hæmolyse hos Staphylococcer (smal uklar zone, med skarp kant)

Front 13

Hvilke AB inhiberer syntesen af cellevæggen?

Back 13

Penicillin

Cephalosporin

Vancomycin

(bacitracin)

Front 14

Hvilke AB inhiberer proteinsyntesen?

Back 14

Streptomycin

Erythromycin

Tetracyklin

Chloramphenicol

Front 15

Hvilke AB inhiberer syntesen af essentielle metabolitter?

Back 15

Sulfonamider

TMP

Front 16

Hvilke AB skader plasma-membranen ?

Back 16

Polymyxin B

Front 17

Hvilke AB hæmmer nukliensyre transskription og replikation?

Back 17

Quinoloner

Rimampin

Front 18

Hvilken negativ effekt kan det have, at give et baktericid AB ?

Back 18

Anafylaktisk shock.

Ved at lysere alle cellerne (på en gang), så er der risiko for anafylaktisk shock - specielt i septikæmi patienter.

Front 19

Hvilken type resistens ser man typisk overfor beta-lactamer hos enterobacteriaceae?

Back 19

Enzymatisk inaktivering (gennem konjugering)

Front 20

Hvilken type resistens ser man typisk overfor beta-lactamer hos Staphylococcer?

Back 20

Enzymatisk inaktivering (gennem konjugering)

Target replacement

Front 21

Hvilken type resistens ser man typisk overfor beta-lactamer hos Streptococcer?

Back 21

Target modificering (gennem transformation)

Front 22

Hvilken type resistens ser man typisk overfor beta-lactamer hos Enterococcer?

Back 22

Target modificering (gennem mutation)

Front 23

Hvad er det specifikt, der gør MRSA resistent ?

Back 23

mecA (eller mecC) genet, der er en targetmodification (PBP2A) => resistens overfor alle beta-lactamer. PBP2A er en nytranspeptidase, som AB’en ikke kan binde sig til.

Front 24

Hvad er Livestock-associated (LA) MRSA?

Back 24

Kolonisering,IKKE en infektion, med MRSA. Prævalensen er høj i de farme, som er kontamineret(ca 100%!)

Front 25

Nævn4 risiko-faktorer ved LA-MRSA for dyr i svinebesætninger

Back 25

- Antibiotika (specielt tetracyklin) ogZINK!

- Dårlig hygiejne

- Store flokke

- Indkøb af dyr fra MRSA-positive farme

Front 26

Hvadhedder den specifikke LA-MRSA(koden), som er vigtigst i Europa?

Back 26

CC398

Front 27

Hvorhøj procent er vi ca med LA-MRSA i DK hos svin?

Back 27

ca 65%

Front 28

Hvilkeaf følgende udsagn er korrekte om LA-MRSA

- Menneske til menneske smitte sker sjældent

- Normalt sker der en kortvarrig kolonisering på mennesket, hvorefter de forsvinder, fx efter 14 dages ferie

- Der er lav mobiditet og mortalitet – men kan skabe alvorlige infektioner

- Der er lav morbiditet men høj mortalitet ved LA-MRSA

Back 28

S

S

S

F

Front 29

Hvilke af følgende udsagn er korrekte om LA-MRSA

- Menneske til menneske smitte skerofte

- Der er stor risiko for at fåLA-MRSA, hvis man er landmand, eller har været enten i direkte eller indirektekontakt med en

- Den muterer ofte, så den blivermenneske-speficik

Back 29

F

S

F

Front 30

Hvorses der mindst LA-MRSA i landet?

Back 30

SpecieltSjælland og Bornholm – der har lav forekomst af besætninger

Front 31

Hvorlangt væk har man oplevet at LA-MRSA kan spredes i vindretningen (målt i småmængder)?

Back 31

150meter, enkelte gange op til 300 meter!

Front 32

Hvader det mest alm agens i hudinfektioner?

Back 32

S. .Pseudintermedius

Front 33

Hvader de typiske årsager til øreproblemer hos hund?

Back 33

S. Pseuintermedius

P. Aeruginosa

Malassezia

Allergi

Front 34

Hvad er de(n) typiske årsag(er) til øreproblemer hos kat?

Back 34

Øremider(otodectes cynotis)

Front 35

Hvadvælger du at gøre ved otitis externa infektion, der er mild og med kokker?

Back 35

Lokal behandling med chlorhexidin

Front 36

Hvadvælger du at gøre ved otitits externa infektion, der er moderat og med kokker +evt stave?

Back 36

Lokal oprens med chlorhexidin

Evt fuscidin syre + framycetin,eller gentamycin

Front 37

Hvadvælger du at gøre ved otitits externa infektion, der er svær infektion?

Back 37

- Behandling vælges bla ud fra, at der er stor risiko forpseudomonas. Topical behandling ift øre-status (%ototoksisk, trommehindenhverken kan erkendes eller er sprunget)

- Systemisk AB (enrofloxazin, i sjældne tilfælde)

- Antiinflammatoriske midler

Front 38

Hvad vælger du at gøre ved otitits externa infektion, der er styret af malassezia?

Back 38

Ørerensmed anti-svampeeffekt

Front 39

Hvilkeagens er mest normale i bakterielle infektioner?

Back 39

Pasteurellamultocida + anaerobe (fusobakterium, clostridium, bacteroides,peptostreptococcus)

Front 40

Hvader anbefalet behandling af en vel-defineret abscess i et ellers rask dyr?

Back 40

1. valg: clindamycin eller amoxicillin

2. valg: amoxicillin clavulansyre

Front 41

Hvilkebakterier er typisk skyld i urinvejsinfektioner?

Back 41

>50% E coli

20-30% Staph, strept,enterococcus

15-30% Proteus, klebsiella,pseudomonas, enterobacter

Front 42

Hvader første og andet valg af behandling til nedre urinvejsinfektioner ?

Back 42

1. valg: amoxicillin

2. valg: sulfa/TMP

Front 43

Hvad er første og andet valg af behandling tilpyelonephritis?

Back 43

1. valg: amoxi/clav

2. valg: enrofloxacin

Front 44

Hvad er den mest alm bakt.-resp lidelse hos hest?

Back 44

S.Equi subsp. Zooepidemicus

Front 45

Hvilkenagens er årsag til kværke?

Back 45

S.Equi subsp. Equi

Front 46

Hvilken agens er hyppigst årsag til pneumonie hos føl?

Back 46

Rhodococcus equi

Front 47

Hvordansmitter s. Equi subsp. Equi?

Back 47

Gennem fomitter (miljøomgivelser) og infektiøseexudater

Front 48

Hvordan diagnosticerer man kværke (mere præcist end detkliniske billede):

Back 48

Dyrkning af abscess materiale, evt nasalt flåd.

Front 49

Hvilket AB er anbefalet ved kværke?

Back 49

penicillin (smalspektret + god effekt)

Front 50

Hvader argumenterne for og imod AB-behandling af kværke?

Back 50

Imod:

- Ofte er der god prognose vedstøttende behandling (inkl. drænage af abscessen)

- Immunitet opbygges normalvis

- Samme behandling bruges til tuberkulose hos mennesker

For:

- Færre komplikationer (mindrerisiko for lang feber, luftposeemfysem osv)

- ”Silent carrier”

Front 51

Hvilken behandling og management strategi vil du lave på et rhodococcus equi føl?

Back 51

- Isoler føllet og rengør områder. Gerne vand tørre områder

- Støttende terapi efter behov

- AB: erythromycin + rifampicin

Front 52

Hvilken seriøs bevirkning skal vi tænke over, når vi behandler et rhodococcus føl?

Back 52

Hoppen kan få alvorlig og evt fatal diarre

Front 53

Hvilke agens er typisk involveret i inflammatory lower airway disease (IAD)?

Back 53

- Oftest multifaktoriel: s. pneumoniae, s. zooepidemicus, Actinobacillus spp., mycoplasma equirhinis, equine herpesvirus 1+4

- Alder + immunitet

- Miljø

Front 54

Hvilken udvidet diagnostik ønskes til IAD?

Back 54

BAL / TT skyl + dyrkning

Front 55

Hvilke agens er typisk involveret i endometritis hos hest?

Back 55

Opportunistiske patogener: S. zooepidemicus, E coli osv

Veneralt smittet: T. equigenitalis, Klebsiella pneumoniae, P. aeruginosa

Front 56

Hvilken udvidet diagnostik ønskes til endometritis?

Back 56

Skyl, svab eller biopsi - med efterfølgende cytologi og dyrkning

Front 57

Ikke-systemisk påvirket hoppe med mild endometritis, hvordan ønsker du at behandle hende?

Back 57

Skyl af uterus med NaCl væske.

Skyl er ofte tilstrækkeligt i milde tilfælde!

Front 58

Ikke-systemisk påvirket hoppe med moderat endometritis, hvordan ønsker du at behandle hende?

Back 58

Skyl af uterus med NaCl væske.

Lokalbehandling med penicillin/gentamycin

- OBS ofte er ok at afvente AB til vi kender agens!

Front 59

En systemisk påvirket hoppe med endometritis, hvordan ønsker du at behandle hende?

Back 59

Skyl af uterus med NaCl væske.

Lokalbehandling med penicillin/gentamycin

Systemisk behandling med penicillin(G+), eller sulfa/TMP eller gentamycin(G-)

- OBS ofte er ok at afvente AB til vi kender agens!

Front 60

Hvilket agens er årsag til contagiøs equine metritis (CEM) ?

Back 60

Taylorella equigenitalis (G- stav).

Den ligger i sæden, så inseminering er ikke en løsning på problemet..

Front 61

Hvordan laves udvidet diagnostik for contagiøs equine metritis?

Back 61

Svab fra endometriet, fossa/sinus clitoris eller preputiet af penis.

Front 62

Hvilken reproduktiv sygdom / agens screenes der for hos hopper/hingste?

Back 62

Kontagiøs equine metritis (CEM), der skyldes taylorella equigenitalis

Front 63

Hvordan behandles og forebygges kontagiøs equine metritis?

Back 63

Behandling:

- Lokalbehandling med gentamycin + 4% chlohexidin opløsning

Profylakse:

- Hygiejne

- Screening

Front 64

Hvilke agens er oftest en del af enteritis hos heste?

Back 64

Salmonella og Clostridium (obs toksiner!)

Front 65

Hvad er årsag til EBSL ? Og hvilke gener er det koblet til?

Back 65

Et enzym, som kan hydrolysere alle beta-laktamer (eksl carbapenemer).

Det kan være koblet til mange forskellige gener med mange undergrupper - men ofte CTX-M, TEM, SHV og CMY. C-stammerne er typisk dem vi oplever hos produktionsdyr

Front 66

ESBL er det kun E coli eller kan det også være klebsiella, og salmonella?

Back 66

Det kan være i alle enterobacteriaceae - men primært E coli, Salmonella og Klebsiella

Front 67

Hvordan "smittes" ESBL?

Back 67

Det er ofte plasmid båren => nem smitte ==> stor risiko for multiresistens

Front 68

I hvilke dyrearter ses størst resistens overfor ESBL ?

Back 68

Fjerkræ på ca 6,3% => forældredyr, hvor resistensen "nedarves"

Front 69

Hvor er ESBL størst et problem? Hos produktionsdyrene eller som et fødevaresikkershedproblem?

Back 69

Fødevaresikkerhedsproblem

Front 70

Hvilke dyrearter(stammer) med ESBL ses der størst sammenhæng med til mennesker?

Back 70

CXT-M-15 (49% humant) er dominerende i kæledyr

CMY-2 (7% humant) er dominerende i produktionsdyr

CTX-M-1 (4% humant) er dominerende i produktionsdyr

Front 71

Hvilke AB er det oftest, at Campylobactor udvikler resistens overfor ?

Back 71

Makrolider

Fluoroquinoloner

Front 72

Fluoroquinolonresistens hos campylobactor sker typisk i hvilket gen og med virkning hvorpå?

Back 72

Punktmutation i gyrA, som er vigtig for DNA-replikationen. Der sker en target modificering, så FQ ikke kan binde sig hertil => replikation fortsætter

Front 73

Makrolidresistens hos campylobactor sker typisk i hvilket gen og med virkning hvorpå?

Back 73

Punktmutation i 23srRNA eller ribosomal proteiner L4 og L22, som er vigtige for proteinsyntesen.

Der sker en target modificering, så makrolider ikke kan binde sig hertil => proteinsyntesen fortsætter

Front 74

Hvorfor ses der forsat resistens overfor fluoroquinoloner hos campylobactor, selvom man stopper behandlingen?

Back 74

Normalt vil resistens være et "tungt" gen at bære på, så det normalt nedsætter "fitness" i bakterien

Men dette er ikke tilfældet hos FQ resistente campylobactor - der sker samme eller øget fitnes !!

Front 75

Hvordan behandles salmonella ?

Back 75

Normalvis er det selv-begrænsende = behøver ingen behandling

Seriøs sygdom =>

- Ciprofloxacin

- Ceftriaxone (3. generation)

- evt alternativ afhængig af resistenstest.

Front 76

Hvad er ACSSuT og ASSuT resistens, og hvilke bakterie(r) oplever man det i?

Back 76

Resistens overfor:

Ampicillin

(Chloramfenikol)

Streptomycin

Sulphonamid

Tetracyklin

Ses i salmonella

Front 77

Hvor stor forskel er der på A(C)SSuT Salmonella resistens i ind- vs udland?

Back 77

Ingen, meget overraskende! Der plejer at være forskel...

Front 78

Hvad er intrinsisk resistens?

Back 78

Når bakterien er naturlig resistent for en bakterie, fx G- er naturligt resistente overfor penicilliner eller pseudomonas aeruginosa er naturligt resistent overfor de fleste AB

Front 79

Er MRSA hos hest et problem i DK?

Back 79

Før 2006 var det tæt på 0% - men i 2006 blev det undersøgt til 6%. Dvs kraftig stigning. Måske et problem i fremtiden...

Front 80

Hvad står MRSP for og hvor stammer den fra

Back 80

methicillin resistent staphylococcus pseudintermedius, typisk er den dog multiresisten overfor alle betalaktamer.

Den stammer fra hunde

Front 81

Hvordan spredes MRSP i bakterier?

Back 81

Den spredes klonalt.

Front 82

Hvordan får mennesker typisk MRSP?

Back 82

Fra dyrene. De koloniseres efter at have kælet et dyr efterfulgt af berøre sig selv.

Front 83

Hvorfor ses der øget MRSA hos dyrlæger i smådyrs og hestepraksis?

Back 83

Selektion sker også når vi håndterer AB uden handsker !

Front 84

Hvorfor er MRSP og ESBL et problem i veterinær praksis ?

Back 84

Fordi der er få systemiske AB'er på markedet, som giver bivirkninger - og dem der ikke gør er forbeholdt humant brug.

Front 85

Hvad vælges hyppigst til behandling af mastitis hos kvæg?

Back 85

Penicillin

Cephalosporin (1. generation)

Aminoglykosid

Front 86

Hvad er de hyppigste årsager til mastitis i DK

Back 86

S. uberis

CPS(coagulase positiv staphylococcer)

CNS(coagulase negativ staphylococcer)

S. gysgalactiae

Enterobacteriaceae (E coli, klebsiella osv)

Front 87

Hvad er de mest anvendte AB i svinepraksis ?

Back 87

Tetracyklin(26,9%)

Penicillin (16,7%)

Makrolider (11%)

Front 88

Hvad er de mest alm årsager til AB brug hos svin?

Back 88

Diarre

Systemisk infektion pga ledproblemer eller sepsis

pneumonie

Front 89

Hvad giver størst resistens, at flokbehandle eller enkeldyrsbehandle (svin)

Back 89

Ingen signifikant forskel ifølge videnskaben !

Front 90

Hvad selekterer Zink for ift resistens?

Back 90

MRSA resistens

Front 91

Hvad er de mest brugte AB hos fjerkræ?

Back 91

Makrolider

Tetracyklin

- Men generelt meget lave mængder ift andre dyrearter.

Front 92

Hvad er de mest brugte AB hos kvæg?

Back 92

Penicillin, simpel (62%)

Tetracyklin (13%)

Sulfa/TMP (8%)

Penicillin, udvidet (7%)

Front 93

Hvilke tilfælde af infektion skal man ALTID vælge at lave dyrkning og resistensbestemmelse i smådyrspraksis?

Back 93

Urinvejsinfektioner og pyodermi

Front 94

Hvorfor skal man altid lave dyrkning + resistensbestemmelse af urinvejsinfektioner og pyodermier i smådyrspraksis?

Back 94

- Det er de største poster for AB behandling i smådyrspraksis

- Kræver ofte lang behandlingsperiode => risiko ved forkert behandling ift ejers økonomi, dyrets lidelser og resistensudvikling

- Pyodermi + urinvejsinfektioner er associeret med MRSP og ESBL

Front 95

Hvad er de mest brugt AB i hestepraksis samt deres fordele?

Back 95

Penicillin - godt imod det meste

Sulfa/TMP - eneste PO præparat til hest

Front 96

Er beta-hæmolytiske streptococcer resistente overfor penicillin?

Back 96

Nej, generelt er de modtagelige

Front 97

Hvad bør du vælge i behandlingen af følgende hestecase: mild øvre luftvejsinfektion

Back 97

Undgå AB, ikke nødvendigt

Front 98

Hvad ville du vælge i behandlingen af følgende hestecase: diarre i udvoksede heste

Back 98

Undgå AB, ikke nødvendigt

Front 99

Hvad ville du vælge i behandlingen af følgende hestecase: mindre overfladisk sår

Back 99

Undgå AB, ikke nødvendigt

Front 100

Hvad ville du vælge i behandlingen af følgende hestecase: Clostridium dificile og diarre

Back 100

Metronidazol

Front 101

Hvad selekterer tetracyklin for i svinepraksis ?

Back 101

MRSA

Front 102

Hvornår er det altid anbefalet at starte empirisk behandling af dyr?

Back 102

- Livstruede infektion

- Infektioner, som er svære at lave diagnostik på, fx respiratory tracts infections