Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
158 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Beaked Whale o Few teeth o Only the males have teeth in some species o Suction feeding o Deep divers o Found in groups |
|
|
Beluga Uniform color, migrates to arctic to do their annual molt, |
|
|
Dolphin o Most diverse group (and the cutest) o Sister species § Coastal or oceanic § Southern or northern § Global or local o Tool-use o Collaboration |
|
|
Manatee Paddle shaped fluke |
|
|
Dwarf Sperm whale |
|
|
Fin whale --> har dorsal finne, små baleens og mange rorquals som kan udvide sig så den kan fange et større volume. |
|
|
Grå hval → 2 rorquals, bottom feeder |
|
|
Dugong Forked fluke, tusks |
|
|
Otariids → (furred seals, with ears) - much more agile on land, use hind flippers for walking, and front flippers in the water (flapping like bird flying) Random molt |
|
|
Phocids → True seals, har ingen øre “flapper” , klør, “The belly blubber move → annual molt |
|
|
Porpoises
o Short life-span o Rapid reproduction o Loose social structures
o funny teethg |
|
|
Right whale ingen finne, buet mund, større baleens. |
|
|
River dolphin Four families o Ganges and Indus - Is blind o Fransiscana/La Plata o Amazon - Reduced eyes o Yangtze - Small eyes |
|
|
Sea otters no blubber, dense fur use of tools - rocks for clams |
|
|
Sperm Whales o Two families § Real sperm whales § Dwarf and pygmy sperm whales o Deep divers o Global |
|
|
Whalrus Large tusks, følehår, små øjne, flade tænder lever kun i arktiske egne |
|
|
Beskriv Cetaceans locomotion |
Fluke (tail) → Thrust and power Dorsal fin - Balance and manoeuvrability - Thermoregulation - Individual recognition? - Sexual display Pectoral fin - Lift, balance and manoeuvrability - Hyperphalangy (evolved several times) --> fx humpbacks Fluke - thrusts create force forward |
|
Beskriv Cetaceans Musculoskeletal |
- Support of body, Attachment of muscles, Protection of organs, Production of blood cells, Endocrine (hormone) regulation - Cervical vertebra compressed and fused (from 13 in pygmy right whale to 49 in finless porpoise) - Pelvis is reduced, and not connected to the vertebra -Chevron bones: for attachment and muscular support in the tail (Caudal) |
|
|
Beskriv musculoskelat og locomotion for phocids |
- Long claws (movement on ice and land) - Long transverse process on lumbar vertebrae (swimming) - Elongated 1st and 5th digits (swimming and movement on land) - Primarily swimming with hind limbs |
|
|
Hvilke undersøgelser ville du kunne foretage på et dødt marint pattedyr |
Skin biopsy, hair, blubber and muscle sample, blubber thickness, blood samples, (ID number,) locality, date, species, age, sex, virus and pathogen swaps(mouth, nose, eyes and anus) urine and feaces, length, weight, cause of death, organs, blood from the heart, stomach contents(prey), parasites and feaces, skeleton(as minimum skull or lower jaw/teeth |
|
|
Hvilke undersøgelser ville du kunne foretage på et levende marint pattedyr |
Skin biopsy, hair, blubber thickness, blood samples, (ID number,) locality, date, species, age, sex, virus and pathogen swaps(mouth, nose, eyes and anus) urine and feaces, length, weight |
|
|
Lydproduktion hos pinnipeds |
- Lyden bliver produceret i larynxet - De har en forstørret Tympanic bulla - Valrus og phocids har en større middle ear bone - Erectil væv i det ydre og middel øre |
|
|
Lydproduktion hos mysticetes |
- Ingen foniske læber - ingen vokal cords - De har et strubehoved (Larynx) - Ørekanalen er lukket - Kun hanner producerer lyd |
|
|
Hvad er de to hypoteser om hvorfor hvaler synger |
1. Hunnerne vælger den sang de bedst kan lide 2. Sangen bliver brugt til at konkurrere med andre hanner |
|
|
Bowhead whale |
|
|
Mysticetes forarging types |
Skimming Lunging Engulfing Suction |
|
|
Hvordan kan man bestemme fødevanerne af et marint pattedyr? |
1. førstehånds observation 2. estimer ud fra kranie og tænder 3. Tracking device (Dtags) 4. Stable isotopes - Carbon - Nitrogen - Sulfur - Oxygen 5. Fedtsyrer 6. Analyse af mavens indhold/ 7. DNA analyse af afføring |
|
|
Hvad er en "stable isotope" og hvad kan de bruges til? |
Vi bruger stable isotopes til at kunne identificere forskellige dyrs levevis og adfærd De mest almindelige er: – Carbon (C): food source (primary producer) – Nitrogen (N): trophic level – Sulfur (S): benthic or pelagic – Oxygen (O): geographic region on land (not water) |
|
|
Hvorfor undersøger man fatty acids, for at finde ud af noget om et dyr |
1. Fedt er en indikator for individets diet 2. Man kan kigge på længden af carbonkæderne og antallet af dobbeltbindinger, og det giver os et billede af, fedtens fysiske egenskaber, og derfor et indtryk af individets diet |
|
|
Hvad er fordelene og ulemper ved at identificere dyr ud fra DNA analyser |
• Advantages – All prey will leave DNA – Constant development of methods – Faeces easy to collect from (some) seals • Disadvantages – Faeces hard to get from (most) cetaceans – Requires good primers and reference DNA database – Technical errors (cross-contamination, primer binding, etc) – No estimate of prey quantity, size (age) and biomass…yet! |
|
|
Hvilke DNA sekvens metoder findes der? |
Sanger sekvensering Target sekvensering: Shotgun sekvensering |
|
|
Fortæl om de forskellige hvalgrupper |
Hvaler hedder cetaceans Den består af: Mysticetes: Baleen (4 fam, 14 species) Odontoceti: Toothed (10 fam, 72/76 species) |
|
|
Fortæl om de forskellige sælgrupper |
Sæler hedder pinnipeds De kan inddeles i: Phocids - True seals Otariids - Eared seals Valrusser |
|
|
Forklar karakteristika ud fra kraniet af en phocid |
1. De har et enkelt V 2. to rødder i tænderne 3. mangel af crest |
|
|
Forklar karakteristika ud fra kraniet af en ottariid |
1. De har et w 2. en rod i tænderne 3. De har crest |
|
|
Beskriv Phocids |
- No outer ear Adaptation to not loose heat - No support on limbs - Lanugo fur in pups - True seals change coat pattern with age - Annually moulting - Lack under fur - V on skull - First digit extra long on forefoot - First and fifth digit extra long on hind leg |
|
|
Beskriv Otariids |
- Can turn hind flippers and walk on land - Sexual dimorphism - Mating on land - Harems - Dense hair in fur seals - Short hair in sea lions and elephant seals - Continuously moulting - W on skull - Two ridges on scapula - One rooted teeth |
|
|
Beskriv Walrus |
- One species - Mating in water - Can move whiskers (vibrissae) - Short hair - Lack under fur - First digit extra long on forefoot - First and fifth digit extra long on hind leg |
|
Fortæl hvad du ved om Cetaceans |
- Hind limbs are lost - Paddle-like front limbs - Only rotation allowed in the shoulder - Blubber - Almost no hair - Mest diverse gruppe af MM |
|
|
Fortæl hvad du ved om baleen whales |
- All oceans - Double blowhole - Filter feeding - Some of the species sing - Seasonal migrations in some species - 4 families |
|
|
Beskriv karakteristika af en fin whale |
- Dorsal fin - Throat grooves - Short baleen - Slender body -> torpedo like - Gulp- or lunge-feeding - Well developed cocnoid process - Elastic tongue |
|
|
Beskriv karakteristika af en bowhead/right whale |
- No dorsal fin - No throat grooves - Very long baleen - Surface skim - feeding - Seasonal migrations - Long baleen plates - Arched rostrum - Long lower lips - 3 species of right whales |
|
|
Beskriv karakteristika af en pygmy right whale |
o Dorsal fin o Longitudinal throat furrows o Arced mouth o Short baleen o Only four digits on pectoral fin (front limb) o Only one species o Smallest baleen whale |
|
|
Beskriv karakteristika af en grey whale |
o No dorsal fin o 2-4 throat grooves o Several humps on dorsal ridge o Only one species o Spotted look o Bottom feeder - Benthic scoop-feeding o Seasonal migrations |
|
|
Beskriv de overordnede karakteristika af toothed whales |
- Single blowhole - Echolocation - Have a melon - Homodont teeth o Variation in number |
|
|
Polar bear |
- Closely related to brown bear - Arctic - Not retractable claws - Plantigrade feet o Drag based thrust to move the animal o Foot pads increase friction between the feet and ice |
|
|
Beskriv cetaceans bevægelse |
Fluke (tail) → Thrust and power Dorsal fin - Balance and manoeuvrability - Thermoregulation - Individual recognition? - Sexual display Pectoral fin - Lift, balance and manoeuvrability - Hyperphalangy (evolved several times) |
|
|
Beskriv cetaceans skeletmuskulatur |
- Support of body, Attachment of muscles, Protection of organs, Production of blood cells, Endocrine (hormone) regulation - Cervical vertebra compressed and fused (from 13 in pygmy right whale to 49 in finless porpoise) - Pelvis is reduced, and not connected to the vertebra - Chevron bones: for attachment and muscular support in the tail (Caudal) |
|
Beskriv bevægelse og skeletmuskulatur for otariids |
- Extra ridge on scapula (1) (swimming and walking) - Large cervical vertebrae(2) (balance and flexibility) - Support on front and hind limbs(3+5) (walking) - Primarily swimming with front limbs (4) |
|
Beskriv bevægelse og skeletmuskulatur for phocids |
- Long claws (3) (movement on ice and land) - Long transverse process on lumbar vertebrae (1) (swimming) - Elongated 1st and 5th digits (4) (swimming and movement on land) - Primarily swimming with hind limbs (2) |
|
|
Hvilke ting man man undersøge for døde og levende dyr |
Live:Skin biopsy, hair, blubber thickness, blood samples, (ID number,) locality, date, species, age, sex, virus and pathogen swaps(mouth, nose, eyes and anus) urine and feaces, length, weight Dead: all of the above cause of death, organs, blood from the heart, stomach contents(prey), parasites and feaces, skeleton(as minimum skull or lower jaw/teeth |
|
|
Beskriv den overordnede anatomi og tilpasninger til miljøet for marine mammals |
- Streamlined → less drag - The hind limbs are designed for swimming…, - CCS (countercurrent system) → prevent loss of heat - Blubber or fur for insulation - Systems for reducing loss of water |
|
|
Beskriv de respiratoriske tilpasninger for cetaceans |
- Not intended for storage in the lungs but in other parts of the body - Lungs are relatively large - Active opening of the nostrils and blow holes - The trachea is always open and doesn’t collapse under pressure and is supported by cartilaginous rings → flexible - Rapid exhale and inhale (0,1s) because of elastic lung tissue - Flexible rib cage and the elastic lung tissue → the lungs can collapse during a dive o Avoid decompression sickness o Avoid nitrogen narcosis |
|
|
Beskriv det cirkulatoriske system og dets tilpasninger for cetaceans |
- Oxygen conservation and storage - Increased blood volume (3-6 times) - They can voluntary decrease their heart rate (bradycardia) - Some of the organs need less blood when diving -> (Ischemia) cut off the blood to those organs and muscles (liver, kidney, digestive system) - In the breast region there is a lot of spiralled blood vessels that are great at storing oxygen - Glycogen stores in heart during anaerobic metabolism - Many red blood cells -> haematocrit value 40%-60% - High myoglobin [Mb] levels in muscle cells → Myoglobin colours the muscles red + better at binding oxygen than haemoglobin |
|
|
Beskriv karakteristika for phocids ud fra deres kranie |
Karakteristika: Tænderne har to rødder, der er ingen crest og der er en V form i kraniet Tænderne - Gråsælen har meget spidse tænder, for jagt - Harbour sælen har skarpe for at kunne skære - Crapeater seal har tænder med filteringsriller - Leopard sælen har meget store og meget skarpe tænder bearded seal har små og flade tænder |
|
|
Beskriv karakteristika for otariids ud fra kraniet |
Karakteristika: de har en crest på hovedet, de har en W form i kraniet og tænderne har kun en enkelt rod |
|
|
Beskriv karakteristika for søkøer ud fra kraniet |
Dugeons - De har en tusk og kraniet har en stor front Manatee - Ingen tusk, kraniet er mindre og fladere, og halen er også anderledes |
|
|
Beskriv karakteristika for cetaceans |
1. De har mistet bagbenene 2. De har samme antal nakkeknogler som andre terrestiske pattedyr, men de er sammentrykkede og fusionerede 3. På ryghvirvlerne sidder der crest 4. Humerus er forkortet og Ulna og radius er fusionerede og de giver sammen en pectoral finne. |
|
|
Beskriv karakteristika for odontocids (toothed whales) |
1. De har echolocation og kommunikation med deres forhoved. 2. Lyden opfanges af et hult hul i kæben, da ørerne er dækket til |
|
|
Beskriv karakteristika for delfiner |
1. Spidse tænder 2. Nogle river delfiner har en ekstra knogle på kraniet, for at forstærke ekkolokation |
|
|
Beskriv karakteristika for beaked whales |
1. Hannerne har en tand 2. Lever i dybt vand, hvor de kan spise blæksprutter |
|
Gæt et skelet |
Harbour porpoise |
|
Gæt et skelet |
Bearded seal |
|
Gæt et skelet |
Bottle nosed dolphine |
|
Gæt et skelet |
White beaked dolphin |
|
Gæt et skelet |
Hooded seal |
|
Gæt et skelet |
Harp Seal |
|
|
Beskriv kranie morfologien i forhold til at kunne kommunikere og fødeadfærd for mysticetes |
1. Ingen phonic lips 2. De har en larynx men ingen stemmebånd 3. Ørekanalen er lukket |
|
Beskriv kranie morfologien i forhold til at kunne kommunikere og fødeadfærd for Odontocetes |
1. Mange luftsække
2. Melon med lav densitet af fedt, hvilket gør lydbølgerne stærkere 3. Monkey lips bliver brugt til lydproduktion 4. Lyden optages i under munden |
|
|
Beskriv lyden som pinnipeds lyd |
1. Øret er udviklet til at høre i luften 2. Pinnipeds hører på samme måde som terrestiske - Stor Tympanic - Større mellemøre knogle - De kan åbne og lukke ørerne - Der er svulmelegmer i mellemøret og det ydre øre 3. otariids kan høre højere frekvenser end phocids og hvalrosser 4. Pinnipeds hører i en lavere frekvens end cetaceans 5. Lyden bliver produceret i larynx - |
|
|
Beskriv de 4 metoder hvorpå mysticetes fanger føde på |
Skimming → right + bowheads Lunging →rorquals Engulfing → rorquals Suctioning → grey whales |
|
|
Beskriv hvordan pinnipeder spiser/jæger |
1. Der er sket en reduktion i antallet af tænder 2. Metoder - Pierce (fisk og blæksprutter) - grib og riv (fisk, fugle og sæler) - Filtering (invertebrater og krill) - Suction feeding (inverterbrater, blæksprutter og fisk) 3. De er generelt specialister i hvad de spiser |
|
|
Beskriv cetaceans evolution |
Evolution: 1. De har reduceret deres bagben 2. De har reduceret bækkenet 3. Deres blowhole er vandret om på ryggen 4. De har en væsentlig større produktion af blubber. 5. Deres fysik er udviklet til at give minimal modstand gennem vandet 6. De har udviklet farvemønstre, som blandt andet kan bruges til kamouflage. |
|
|
Fortæl hovedtrækkene af pinnipeds hud |
1. To typer af hår: Lange stive hår (beskyttelse) og hår under, som er bløde (insulation) 2. Farven: Camouflage, insulation, genkendelse, alder og køn 3. Huden skiftes årligt for phocids og konstant for otariids. 4. Lanugo hår hos phocids. 5. Bagbene har kløer 6. Knurhår bruges til at opdage fisk |
|
|
Beskriv Cetacean hud |
- Høj produktion af blubber, insulation, energi og structure - Huden bruges til kamouflage (modskygningsprincippet), kommunikation, individuel genkendelse - De skifter huden konstant (bortset fra beluga og nar hvaler) - Nogen har glat hud (delfiner) - Nogen har Tubercles (humpback hvaler) - Nogen har calosities (right whales) - Nogen har knurhår (humpback og bowhead) |
|
|
Beskriv nerver og sanseorganer for cetaceans |
- Meget udviklet (hos nogle odontocete er hjernen mere kompleks end hos mennesker) - Delfiner og porpoises kan smage citronsyre - Øjnene er relativt små, flad og sidder på siden af hovedet - Normalt syn under vandet og myopic (kort syn) i luften |
|
|
Beskriv nerver og sanseorganer for pinnipeds |
- Har større og mere komplekse hjerner end de terrestiske karnivore - Reduktion i lugtesansen - Forøgelse i syn og hørelse - Man ved at søløver kan smage forskel på surt og salt, men ikke sødt - De har alle (undtagen valrusser) kæmpe øjne, som er en tilpasning til at fange føde. - De ser normalt under vandet, og har myopic (kort syn) i luften - De har harderian glands til at holde øjet fugtigt konstant, når de er oven vande |
|
|
Hvilke hormoner bruges der og til hvad |
Melatonin: Påvirker deres søvnrytme Thyroxin: Metabolisme regulerende, og har muligvis en rolle i deres molting Cortisol: Fedt metabolisme Epinephrine: Dyknings adfærd |
|
|
Beskriv harbour porpoise |
- Mest almindelige cetacean i Danmark - Et socialt dyr med 2-20 individer per gruppe - Sluger små fisk - Meget høj metabolskrate, så den skal spise hver dag - Hannerne er hurtigere modne end hunnerne, og det tager cirka 3-5 år - De kan leve cirka 20 år - Årlig reproduktion - Graviditeten er 11 måneder, og ungen er kun hos deres mor i 6 måneder |
|
Beskriv white beaked dolphin |
- Kan blive op til 2-3 meter og veje 180 til 350 kg - Lever i grupper af 4-6 medlemmer - Spiser torsk og blæksprutter - Hannerne bliver cirka 30 og hunnerne bliver cirka 40 - Hannerne er modne når de er 10 og hunnerne er modne når de er cirka 7 - Graviditeten varer cirka 10 måneder - Føder årligt |
|
Beskriv Minke hvalerne |
- Lever alene eller i grupper op til fire individer per gruppe - Lever af sild og krill - Modne efter 6-8 år - 12 måneders graviditet - Ungen forlader moren efter 3-6 måneder - Føder årligt |
|
|
Beskriv ringed sæler |
- Var almindelige i Danmark, men ikke så meget længere - Ligner en harbour seal rigtig meget, men de er mindre - 100-176 cm lange - 32-140 kg - Pagpphillic (de parrer sig på is) |
|
|
Beskriv gråsælen |
- 300 kg - 2 meter - Opportunistisk foraging: Fisk, blæksprutter, andre pattedyr - Moden ved 3-8 års alderen - De er dimorphisiske (det vil sige at der er forskel på hanner og hunner i størrelse og karakteristika) - Meget højt fedt niveau - Kan blive op til 45 år |
|
|
Beskriv Harbour sælen |
- De er meget philopatriske, hvilket vil sige at de helst ikke flytter sig fra der hvor de er. - De er små. Omkring 80 kg og 170 cm - De er opportunistiske feeder, hvilket betyder at de spiser meget varieret, efter hvad der lige er. - De spiser gerne fisk, krebsdyr og blæksprutter - De er modne når de er 3-6 år - De er dimorphistiske (det vil sige at der er forskel på hanner og hunner i størrelse og karakteristika) - De parrer sig i vand reproduktion årligtDe kan blive op til 35 år gamle |
|
|
Beskriv life trade-offs for reproduktion |
Høj chance for hurtig reproduktion, men ikke de store forplantningsudsigter i fremtiden De dør hurtigt R-strateger Et eksempel på et dyr med dette trade-off kunne være porpoises |
|
|
Beskriv life trade-offs for vækst |
- De får sent unger - De bliver gamle - K-strateger - Et eksempel kunne være en bowhead hval |
|
|
Beskriv fordelen ved at have en stor biomasse i forhold til varmetab |
Et stort dyr har et relativ lille overfladeareal, i forhold til et lille dyr. Derfor er en større biomasse en tilpasning til at undgå varmetab |
|
|
Beskriv blubber som en tilpasning i forhold til varmetab |
Marine patterdyr har enten en høj blubber produktion eller tæt pels, for at holde på varmen. En høj blubber produktion kan også bruges til at vedligeholde en streamlined kropsbygning. Den bruges også som energiopbevaring Samt individets opdrifsevne |
|
|
Beskriv countercurrent systemet (CCS) |
Flere arter har et countercurrent system, som bruges til nedkøling. Her der der blodårer, der bliver ført igennem fedtlaget og ud til epidermis, hvor blodet så kan blive nedkølet, og på den måde falder dyrets temperatur. Andre dyr kan også bruge det som en metode til at minimere varmetab, ved ikke at skulle genvarme blodet fra venerne, da de bliver varmet af arterierne. |
|
|
Beskriv osmoregulering |
Osmoregulering er meget vigtig for de marine pattedyr. Grundet den høje koncentration af ioniske stoffer i havvandet, mister de marine pattedyr hurtigt vand. For at undgå dette har de store nyrer samt en stor vandoptagelse under fødeoptagelsen |
|
|
Fordele og ulemper ved at bevæge sig i havet |
Fordel: Fremdriften er meget bedre i vand end i luften Ulempe: Densiteten er meget højere i vand end i luften, så det er meget hårdere at bevæge sig i |
|
|
Ligningen for hvor meget energi man bruger |
Energy = Power/Mass*Velocity |
|
|
Hvilke tilpasninger har der været for at kunne øge optagelsen af oxygen |
1. Næsebor og blowhole skal aktivt åbnes 2. Ribbene er meget fleksible 3. Man har bruskringe i trachea 4. Lungerne er aflange og lavet af elastisk vævalveolierne er fyldt med blod |
|
|
Hvilke tilpasninger har man lavet for bevaring og konservering af ilt? |
1. Mange røde blodlegemer 2. Blod og oxygen depoter i væv 3. Højt myoglobin niveau i muskelceller 4. Der er høje glykogen niveauer i hjertet, som kan bruges, når de skal dykke anaerobt |
|
|
Beskriv de to former for dyk, der findes |
Aerobisk metabolisme - Pulsen falder - Blodflow bliver restrikteret - Man kan lave mange dyk, med kun lidt pause imellem Anaerobisk metabolisme - Der bliver produceret laktat og hydrogen under den anaerobiske metabolisme - Denne metabolisme bliver først aktiv under kraftudbrud - Man skal have længere hvileperioder for hvert dyk |
|
|
Beskriv cetaceans evolution |
1. Deres bagben er blevet reduceret 2. Bækkenet have been destroyed (reduceret) 3. Blowhole er vandret om på ryggen 4. Produktion af blubber 5. De har streamlinnet, for at formindske modstand i vandet 6. Udvikling af farvemønstre |
|
|
Beskriv pinnipeds evolution |
Generelt: 1.Semi aquatic 2.Har stadig for- og bagben 3. Har spidse bagtænder kontra landlevende rovdyr (Carnivora) 4. Blubber 5. Højt specialiserede knurhår Otariids: Har mange terrestriske træk Phocids: Har fået reduceret ørene helt væk og har tilpasset sig mere til havet end otorids |
|
|
Beskriv søløvers evolution |
- tætteste slægtninge er elefanter og klippegrævlinger - Kan genkendes ud fra stødtænder (skal ikke forveksles med carnivores) - Karakteristisk halefinne/fluke: manatee - rund, dugong - spids |
|
|
Beskriv Pinnipeds hud og hår |
- Typer af hår. 1. Lange for beskyttelse 2. Korte for isolering - Farver: Kamoflage, isolering, genkendelse, alder, og køn - Molting: Otariids gør det konstant og phocids gør det årligt (typisk efter parrings-sæsonen) - Lanugo: Phocid unger fødes med det Dog ikke: Habour, hooded og bearded seals taber det inden fødslen. - Vibrissae: Bruges til at fange fisk |
|
|
Beskriv generelt Cetaceans "skin color", og hvad formålet er |
- Camouflage - Kommunikation - Indivuduel genkendelse - Fouragering - Huden gør den i stand til at kamuflere sig med modskygningsprincippet, samt kommunikation - Huden skiftes løbende, ca hver 2 time (undtage fx belugas) |
|
|
Beskriv specifikke karakteristika for de forskellige Cetaceans hud |
Bottlenose dolphin/ pilot whale: Glat hud Humpback whale: Tubercles Right whale: Callosities Humpbacks/Bowhead whales: Vibrissae Grey whale: Barnacles og lice Killer whale: Diatoms |
|
|
Beskriv adfærd og tilpasninger af fødeindtag for mysticetes |
- De spiser i high latitudes - De parer sig i low latitudes - Lange fastnings perioder - Mega lang migrationsafstand - Teorier om hvorfor de gør det her: 1. Fordele i forhold til varme regulering 2. Et evolutionært instinkt 3. Formindske risikoen for at blive angrevet af killer whales |
|
|
Beskriv adfærd og tilpasninger af fødeindtag for Odontocetes |
- Der er kæmpe diversitet i fødevanerne indenfor odontocetes - De kan jage individuelt (porpoises) - De kan jage i grupper (delfiner) - De kan bruge værktøjer (bottlenose dolphines) |
|
|
Beskriv adfærd og tilpasninger af fødeindtag for Pinnipeds |
- Både phocids og otarids jager enkeltvis - Kun otarids kan jage i grupper - De spise både pelagisk, demersal og bentisk - De kan enten blive og spise i nærområdet eller migrere og spise - De kan migrere på forskellige tidspunkter af året - Generelt er der kæmpe variation både fra årstid til årstid og fra individ til individ |
|
|
Beskriv hvilke metoder man kan bruge til at bedømme marine pattedyrs diet |
- Observation - Dtags - Stabile isotopes - Fedtsyrer - Maveindhold - Afføring (DNA-analyse) Hard parts - Er knogler og næbfindes i maven og afføring - Stable isotopes - Man kan bruge isotoper til at undersøge et dyrs diet. - Man kan bruge tænder, følehår, hud, knogler, muskler, hår til at bedømme - Fedtsyrer |
|
|
Hvad er fordele og ulemper ved at undersøge DNA |
Fordele: - Alle organismer efterlader DNA - Der er en konstant udvikling af de forskellige metoder - Afføring er nemt at samle fra sæler Ulemper: - Afføring er svært at få fra de fleste cetaceans - Man skal have en god database, før det kan fungere - Man kan have rig mulighed for at lave tekniskefejl - Man kan identificere arten, men kan ikke give et estimate af mængden af føde, størrelse og alder |
|
|
Beskriv diversiteten af Pinnipeds mating og reproduktions strategier |
Polar, sandy beaches → very diverse Female behavior is affected by: Environment: stable or unstable, predatorsFoodresources (mainly otariids) Male behavior affected by Distribution of females Aggregated females => polygynyDispersed females => serial monogamy/mild polygyny Birth and mating habitat controls mating system |
|
|
Beskriv generelt om Pack ice breeders |
•Predators; unstable habitat; unlimited space •Arctic phocids •Females dispersed; males cannot control access •Short nursing period •Mating often in water •Serial monogamy, or mild polygyny |
|
|
Beskriv generelt om fast ice breeders |
•Stable habitat; limited space •Some Arctic and Antarctic phocids •Some female aggregation and male control •Relatively short nursing period •Mating often in water •Mild polygyny |
|
|
Forklar reproduktions cyklussen |
- Synchronous breeding (with exceptions) - 1 year cycle (with exceptions) - Deleyed implenmentation: gives more time for resting |
|
|
Forklar Otariids's reproduktion |
- Long lactation - Slow pup growth - Forages while lactating - Large reproductive investment - Mating 1-2 weeks after birth |
|
|
Forklar phocids's og deres reproduktion |
- Short lactation - Rapid pup growth - Fasts while lactating (with exceptions) - Low reproductive investment - Mating at end of lactation or at weaning - If the pups survive 2-3 years, the are most likely to get old/survive - Walruses: mating 10 months after birth |
|
|
Gør rede for de 6 mating strategier |
1. Territory/resource defence polygynynormal with the otariids, large males/dimorph, 1 male defends territory 2. Maritory/resource defence polygynyIce-version (some phocids), males defend an underwater territory, ex weddell seal 3. Female defence polygynyMales defend a harem (not territory), ex elephant seals, Sneaky males and females: The females doesnt only mate with the leading male of the harem → “postbudet kom forbi”- situationen 4. Mate guarding (monogamy)Serial monogamy (male defend 1 female), ex hooded seals, crabeater seals, spotted seals 5. Lek (monogamy, mild polygyny)Males aggregate and display to attract females, ex harbour seal, walrusThe sexiest’s get the femalesMales display their special attributes/singing ect, males have little contact amongst each other 6. Scramble competition Females are the limited resource (the are widely distributed)Males mob females, females may be killed |
|
|
Beskriv hvilke reproduktions strategier som Mysticetes har |
- De lever enkeltvis eller i grupper - 1-3 år mellem fødslerne - Kort lactation - Hurtig vækst - Nogen faster under migration - Nogen har sperm konkurrence (har store testikler) - Nogen har konkurrence med mændene i blandt (små testikler) |
|
|
Hvilke formål har der været ved at jage hvaler |
1. Mad 2. Olie til varme og lys 3. Sæbe 4. Kaskelot hvalen blev brugt til parafume 5. Hvalknogle til korset 6. Paraply 7. Man boosted den industrielle revolution |
|
|
Hvilke tiltag har der været igennem den moderne hvalfangst |
1. Steam engine, så de kunne sejle hurtigere 2. Explosive harpoon 3. Hydrogenation som giver en bedre hvalolie kvalitet 4. Stern slipway, som gjorde at man kunne samle dem op på båden |
|
|
Hvad er IWC |
International Whaling Commission De er the good guys som bekæmper den voksende hvalfangst Medlemskab er voluntary De går ind for 3 typer af hvalfangst: – 1. Commercial whaling under objection/reservation – 2. Aboriginal subsistence whaling – 3. Special permit (scientific) whaling |
|
|
Hvilke sæler mister deres Lanugo pels i livmoderen |
Harbour seal Hooded seal Bearded seal |
|
|
Hvilke danske arter findes der af Marine mammals |
Cetaceans: - Harbour Porpoise - White beaked dolphin - Minke hval Pinnipeds: - Harbour seal - Grey seal - Ring sæl |
|
|
Hvorfor er det vigtigt at kunne identificere en population |
Kunne fortælle om deres rolle i økosystemet Det er nemmere at kunne bevare (conservation) og management af dyrene, hvis de falder inden for bestemte populationer |
|
|
Hvad er en geografisk population, og hvad er fordelene og ulemperne ved denne opdeling af population |
Her kigger man på et bestemt område, og ser på, hvem der er der Fordel: Det var den traditionelle form for populationsdefination Ulempe: De er nemt udsat, for f.eks. ny tilkommende rovdyr eller overfiskeri |
|
|
Hvad er en genetisk population, og hvad er fordelene og ulemperne ved denne opdeling af population |
Her skal der være kunne være seksuel reproduktion mellem individerne, før at de kan være med. Fordel: Der er stor genetisk forskel på individerne (fordi de kan immigrere og ikke skal være det samme sted = ingen incest) Ulempe: Det er en alt for bred og rummelig skala, og den kan ikke vare længe grundet evolutionen |
|
|
Describe the different methods for determining population boundaries, in particular the strengths and weaknesses of morphology, genetic methods, tagging and acoustics |
1. Draw lines on a map- Often used for fisheries and whaling management (might not determine the actual population that well) 2. Acoustic- Can be used to determine even what group of animals it is of the same species, as they have different “dialects”Ecological patterns (or evolutionary?) spørg til forelæsning 3.Tagging, mark-recapture and telemetry- Is a very effective method as it can give many kinds of data. Ecological patterns (or evolutionary?) spørg til forelæsning 4. Morphology- Evolutionary patterns- Adaptations to foraging and habitat in general - for example skull changes to adapt for a certain species of prey.- OR, just random signal caused by isolation 5. Genetic methods 6. Behaviour, life-history, stable isotopes, fatty acid profiles, contaminant loads, etc. |
|
|
Beskriv fordel og ulempe ved foto ID metoden |
Man tager et billede af hvalen. God mod nogle cetaceans, da de er svære at fange. Billederne bliver automatisk kategoriseret og gemt. Dårlig: Fordi de dyr man ser, ikke måske ikke bliver genkendt af billederne. Evt. pga molting (kun for sæler). Eller en fejl i algoritmen |
|
|
Beskriv fordele og ulemper med den genetiske profilering |
Bliver brugt, når det er svært at bruge foto ID er for svært. Man får et meget præcist svar. DÅRLIG: Meget svært at komme tæt på og få prøverTags eller afmærkning GODT: Rigtig god for stationære dyr, som f.eks. pinnipeds |
|
|
Beskriv overordnet afstands samling |
Der er 3 måder: 1. Line count 2. Strip count 3. Point count |
|
|
Beskriv line count |
Line counts (visual og acoustics): Man tæller alle dyrene på en bestemt linje. Fordelen er at det er super nemt, fordi man skal ikke kigge efter bestemte mønstre eller tagge dem. Ulempen er at de kan dykke. Bruges mest for cetaceans og sæler |
|
|
Beskriv strip counts |
Man har en linje, og tæller alle dyr indenfor et bestemt areal af den linje. Fordelen: Den er nem at bruge til dyr, som er over vandet, hvor man har et godt udsyn Ulempen: Her er det ikke så nemt at tælle for dyr i vandet, da de kan dykke |
|
|
Beskriv Point counts |
Point counts: Man har et bestemt areal, hvor man tæller alle dyrene indeni. Fordelen: Super god på land Ulempen: Super dum i vand |
|
|
Beskriv kolonitælning |
Oftest på land (pinnipeds). Dyrene skal tælles under: breeding, molting + der skal korrekteres/korrektionsfaktor for dyr der er under vandetMan tæller typisk fra luften (man kan også fra skib/land)Der fotograferes eller tages infarøde billeder |
|
|
Describe the history and effects of PDV and influenza diseases in seals |
- PDV har udviklet sig fra CDV, men man ved ikke helt hvordan. - Den europæiske harbour sæl fik ramt af epidemi i 1988 og 2002 - Der er følgende effekter for sæler med PDV: 1. Luftrøret 2. Lymfeknuderne 3. Nervesystemet - Selve sygdommen har en kort infektionsperiode - Dem der overlever har longterm immunitet |
|
|
Forklar MM's rolle i økosystemet |
- Udveksling af næringsstoffer: Vertical = Fe og N fra bund til top via lort og tis + kadavre der falder til bund. Horizontal = Migration bringer næringsstoffer fra områder med højt næringsindhold til lavt + Strandende dyr som føde til landdyr - Fysiske ændringer: Gråhvaler ændrer også søbunden, når de suctionfeeder + mix af thermocline når MM dykker - Stabilitet i økosystem: De øverste dyr i fødekæden, sørger for at der ikke sker eksponentiel vækst af mindre dyr, som ellers ville have drastiske konsekvenser for økosystemet - Fødekæden: Interaktioner mellem bytte og predator (se nedenfor) |
|
|
Forklar menneskets rolle i økosystemet |
Top-down: Hvalfangst: Vi fjerner den øverste i fødekæden, og giver derfor anledning til eksponentiel vækst for andre dyrearter. Bottom down: Vi overfisker, og sørger for at de andre dyr sulter |
|
|
Beskriv reprodutkionscyklussen for MM |
Kalving (parturition): Alle pinnipeds, oddere og isbjørn føder på land. Hos alle cetaceans foregår fødslen i vandet. Laktation: Der er 3 former: Fasting (Phocids og mysticetes), Foraging (Otariids og phocids) og Nursing (Odontocetes, hvalros, Søkøer og isbjørn) Weaning Resting: Længden varierer, fx pga adgang til føde Mating: 95% af alle MM er polygame 5% Gestation: Varierer også mellem arterne |
|
|
Beskriv hannernes reproduktions omkostninger |
- Det er dyrt at konkurrere med andre hanner, og tiltrække hunner - Dyrt energetisk at blive stor og flot → Sperm er til gengæld super nemt og billigt at lave - Mange klarer det ikke (ikke succes med at parre sig) |
|
|
Beskriv hunnernes reproduktions omkostninger |
- Der er dyrt at producere æg, mælk, nurse, og være gravid - Trade-offs: Man vil gerne give så meget fedt til ungen som muligt, men samtidig gerne gemme energi nok til at man kan føde igen senere - Mange er succesfulde |
|
|
Methods for determining reproduction and mating systems in marine mammals |
- Se på habitat: Stabilt/ustabilt, forekomsten af predatorer, monopol på hunner - Anatomi (sexual dimorfisme) f.eks. penisknogle - Observationer af f.eks. konkurrence mellem hannerne (ar på kroppen efter kamp) → Sexual characters, fx ornaments - Testikelstørrelse: Sæd konkurrence i stedet for kamp |
|
|
Beskriv land-breeders |
- Otariids og (få) phocids - Det er et dejligt og stabilt område, men der er ikke meget plads desværre - Der er meget kontrol om området, så dont "f(u)ck" around - Lang nursing periode - Der er forskel på hanner og hunner |
|
|
Beskriv is-flage-breeders |
- Der er rovdyr - Det er ustabilt - Stort område - Man kan ikke beskytte et bestemt område, så alle er bare lidt over det hele - Sex og andet sjov foregår i vandet - Kort nursing periode |
|
|
De fasteis-breeders |
- Stabilt habitat → begrænset plads - Artiske og antartiske phocids - “Some female aggregation and male control” - Kort nursing periode - Parrer sig ofte i vand, mild polygyny |
|
|
Beskriv de 6 mating strategier |
1. Forsvar af område og føde på land → polygami 2. Forsvar af område og føde i vandet→ polygami 3. Forsvar of dem ladies → polygami, hannen har et harem 4. Mate guarding (only one lady) → monogamy 5. lek (du viser en sej ting, som tiltrækker the ladies. Kunne f.eks. være hooded seal) 6. Scramble competetion/gangbang-Fælles sjov. Det kan ende med at gå rigtig galt |
|
|
Beskriv de forskellige lactations strategier |
1. Foregår det i et ustabilt område, er amningen kort og med høj fedtprocent 2. Foregår det i et stabilt område, er amningen lang og med lav fedtprocent |
|
|
Beskriv mysticetes reproduktions strategier |
- 1-3 år mellem fødsler - Kort amning → hurtigt vækst - Solitære eller i små grupper - Migrerer (sæsonafhængigt) → faster under migration (nogle gange, pff) - Mating systems: Store klunker = sæd konkurrence, små klunker = han-han konkurrence |
|
|
Beskriv odontocetes reproduktions strategier |
For R-strategerne: - De er tidligt seksuelt modne - Kort nursing + kort tid mellem fødsel og graviditet - Små grupper - Konkurrence på sperm For K-strategerne: - De er sent seksuelt modne - Lang nursing + lang tid mellem fødsel og graviditet - Ofte meget sociale - Konkurrence mellem mændene + secondary sexual characters |
|
|
Hvorfor har vi været interesseret i at fange hvalerne? |
- Vi kan spise dem - Olie/varme/sæbe - Parfume (ambergris) - Korsetter/paraplyer (baleens) |
|
|
Fortæl om hvalfangstens udvikling |
- Først fangede vi med spyd → huleboer tilstande - Kommerciel hvalfangst: - 1100- og op: Fangede right/bowheads/gråhvaler osv (de langsomme) - Yankee whaling: Spæk kogt om bord + kommer til Stillhavet + Moby dick - Moderne hvalfangst: - 1860’erne: Så fik vi eksplosive harpuner + skibe med motor → nu kan vi fange finhvaler 1909 → hydrogenation (bedre olie) 1925: Stern slipway |
|
|
Beskriv IWC |
- Beskyttelses organisation - Det er frivilligt at være med i den - De har ikke en specifik definition på en hval, andet end at den er stor - INGEN PASSER PÅ DE SMÅ HVALER ! → for at undgå problemer med bycatch - De understøtter 3 former for hvalfangst 1. Restriktiv kommerciel hvalfangst, under opsyn. 2. Indfødte skal have hvalfangst 3. Hvalfangst til forskning |
|
|
Beskriv ICJ |
International Court of Justice Straffer bøllerne |
|
|
Hvorfor har man jagtet sæler? |
Fedt Pels Knogler Sport |
|
|
Fordel/ulempe for DNA-analyse |
Man kan lave en DNA analyse af maveindholdet og se hvad der er. Det kræver dog at dyret er dødt. Man kan også undersøge mund og anus på et levende dyr, men giver ikke samme form for sikkerhed. Der er tre former for gentests - Target - Shotgun - Sanger De er ret dyre, og der er rig mulighed for tekniske fejl |
|
|
Hvilke parametre er der for føde tilgængelighed |
1. Dybden af området 2. Upwelling 3. Sæson afhængig føde tilgængelighed (f.eks. fytoplankton) 4. Jagt alene eller i stimmer 5. Alder og køn 6. Risiko for rovdyr 7. Intra og interspecific konkurrence 8. Menneskelig aktivitet 9. Er de specialister eller opputunister 10. Immigration |
|
|
Fortæl lidt om, hvor mysticetes spiser og parrer sig |
- De spiser i high latitudes (60-90 grader over ækvator) - De parrer sig i low latitudes (0-30 grader over ækvator) - De har meget lange fastnings perioder - Meget lang migrations afstand |
|
|
Hvad er teorierne for hvorfor mysticetes migrerer så meget |
1. Varmeregulerings fordel 2. Et evolutionært instinkt 3. For at formindske risikoen for at blive angrebet af killer whales
|
|
|
Fortæl om odontocetes fødevaner |
- Der er kæmpe diversitet i fødevanerne indenfor odontocetes - Suction feeding - De kan jage individuelt (porpoises) - De kan jage i grupper (delfiner) - De kan bruge værktøjer (bottlenose dolphines) |
|
|
Fortæl om pinnipeds fødevaner |
- Både phocids og otarids jager enkeltvis - Kun otarids kan jage i grupper - De spise både pelagisk, demersal og bentisk - De kan enten blive og spise i nærområdet eller migrere og spise - De kan migrere på forskellige tidspunkter af året - Generelt er der kæmpe variation både fra årstid til årstid og fra individ til individ |
|
|
Hvilke tilpasninger har MM lavet for det marine miljø |
1. De er blevet streamlined --> for at få mindre modstand 2. Bagbenene er enten blevet reduceret eller blevet designet til at kunne svømme 3. CCS 4. Meget fedt 5 optag af vand gennem føden |
|
|
Pinnepeds nervesystem |
- Større hjerne en land-rovdyr - Reduktion i lugtesansen (olfaction) -Udvikling i syn og høre-sansen - Syn: store øjne (%valrus) der virker både over og under vand, "harderian glands" holder øjnene våde |
|
|
Cetaceans nervesystem |
-Højt udviklet hjerne - intelligente - Smag Delfiner og Marsvin kan skelne mellem grader er citric acid - Syn: Fungerer over/under vand, nærsynet i luft |
