3.1 Led Og Muskler

Front 1

Beskriv den makroskopiske opbygning af uægte led.

Back 1

Ingen ledhule eller ledvæske

Fibrøse/syndesmoser (bindes af bindevæv, f.eks. ledbånd)

Kartilaginøse/synchondroser (forbindes af hyalin brusk)

- primære (f.eks. ribbensbrusk)

- sekundære/symfyser (har både brusk og bindevæv, f.eks. disci, symfis pubis)

Front 2

Beskriv den makroskopiske opbygning af ægte led.

Back 2

Leddene har en ledhule med ledvæske, en ledkapsel og ledbrusk.

Front 3

Beskriv histologi af uægte led (syndesmoser)

Back 3

Har ledbånd, tillader ringe grad af bevægelighed

Eks: mellem kranieknoglerne

Suturer findes i kraniet, forbinder flade kranieknogler med en smal zone af bindevæv. Knoglerne opstår fra hver deres ossifikationscenter - suturmembranen er den uforbenede del af bindevævsmembranen. Der sker en lukning i 30 års alderen og bindevæv bliver til knogle.

Front 4

Beskriv histologi af synchondroser

Back 4

Eks: epifyseskiveri rørknogler under vækstperioden

Har ikke-forbenede bruskområder mellem de dele af kraniet lavet ved endochondral ossifikation.

Front 5

Beskriv histologi af synostoser ... Eller bare hvad det er

Back 5

Ældrere synchondroser ....

Efter væksten sker en forbening - synostosering - af syndesmoser og synchondroser, så de omdannes til synostoser.

Front 6

Beskriv histologi af symfyser

Back 6

Eks: Mellem hvirvellegemer

Knogleenderne er beklædt med hyalin brusk, der forenes i stærkt fibrøst bindevæv. (stor styrke og begrænset bevægelighed)

Front 7

Beskriv diskus intervertebralis (histologi)

Back 7

Diskus intervertebralis: hovedsageligt fibrøst brusk, sammenhængende opadtil og nedadtil med hyalin brusk på hvirvellegemernes endeflader. Midt i hvert findes nucleus pulposus, består af agrekan og kollagen. Perifert er nucleus pulposus omgivet af lameller, anulus fibrøsus.

Front 8

Angiv anatomisk udseende og funktionalitet af glideled

Back 8

Parallelforkydning og vinkelbevægelse

Mellem ledtappene og i fod- og håndrodsknogler

Front 9

Angiv anatomisk udseende og funktionalitet af hængselsled

Back 9

Fleksion/ekstension

Fingerled, det egentlige albueled

Front 10

Angiv anatomisk udseende og funktionalitet af drejeled

Back 10

Rotation

Radius/ulna, dens axis/atlas

Front 11

Angiv anatomisk udseende og funktionalitet af sadelled

Back 11

Bevægelse om to på hinanden vinkelrette akser

Tommelfinger

Front 12

Angiv anatomisk udseende og funktionalitet af ægled

Back 12

Nakken (atlas-occipital-leddet)

Front 13

Angiv anatomisk udseende og funktionalitet af kugleled

Back 13

Circumduction

Skulderled og hofteled

Front 14

Beskriv bevægelsesmulighederne i halsdelen af hvirvelsøjlen

Back 14

Afstanden mellem facetled er stor ift behov for præcis styring (der også er stor).

Fra siden danner ledtappene på hver hvirvel en cylinder med skråt afskårne endeflader - en lateralfleksion vil derfor følges af en rotation til samme side, da hver processus articularis inferior glider nedad-bagud.

Hver hvirvel overfører belastning til den underliggende vha. Corpus fortil og to facetled.

Front 15

Beskriv bevægelsesmulighederne i thorakaldelen af hvirvelsøjlen

Back 15

Afstanden mellem facetled er lille

Lateralflexion og rotation kan udføres uafhængig af hinanden

Bevægelse er meget begrænset

Front 16

Beskriv bevægelsesmulighederne i lændedelen af hvirvelsøjlen

Back 16

Ledspalterne er orienteret radiært ud fra et centrum midt i discus og er caudalt og ventralt konvergerede.

Ved ekstension presses processus articulares inferiores fast i det underliggende processus articulares superioris, leddene låses og yderligere bevægelse er ikke mulig.

Ved fleksion åbnes leddene og rotation og lateralfleksion bliver mulig.

Front 17

Hvordan kan et led rammes af patologiske forhold?

Back 17

Leddegift: Betændelsesreaktion i leddene. Skyldes ændringer i immunforsvaret.

Slidgigt: brusk og væv omkring led ødelægges langsomt.

Overrivning af ledbånd

Front 18

Definer og beskriv årsager til udvikling af pseudoarthrose

Back 18

En tilstand, hvor der er frakturlinjen nedlægges bindevæv - et falsk led - i stedet for knoglevæv, hvilket giver en kronisk fjedrende ustabilitet i knoglen.

Front 19

Hvad kan pseudoarthrose skyldes?

Back 19

Alder, dårlig ernæring, rygnin/alkohol, hyperparathyroidisme.

Disration af fracture site. Soft tissue interposition. Bone loss at the fracture. Infektion. Skade på blodkar, nedsat blodtilførsel. Skade på omkringliggende muskler.

Forkert reducering af frakturen. utilstrækkelig immobilisering. fejlagtigt placerede "fiksering-anordninger".

Front 20

Beskriv musklernes opbygning.

Back 20

Muskelfibre ligger i bundter omgivet af fascie.

Sarcolemma ligger rundt om fibret.

Endomyset ligger imellem fibrene.

Epimyset ligger under fascien.

Sarcoplasma (fyldt med celler)

Mitochondrier - forbrændingscentre.

Front 21

Beskriv en muskelfiber

Back 21

Myofibriller.

Mønstret struktur i myofibrillerne (fra z-membran til z-membran hedder sarkomer, indeholder aktiv og myosin)

H-zone (myosin), A-bånd, I-bånd (actin).

N-linjen - samlet myosin arme. Titin holder myosin arme på plads.

Tropomyosin sidder ovenpå actin.

Sætter calcium sig på troponin sker en kontraktion.

Calcium kommer fra sarcoplasmatisk reticulum.

Front 22

Tegn og beskriv forskelle mellem skelet, hjerte og glat muskulatur.

Back 22

Front 23

Redegør for skeletmuskelfibrenes ultrastrktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering

Back 23

Sarcolemma omgiver muskelfibren. Sarcoplasmatisk reticulum danner tætmasket net af sarcotubuli omkring de enkelte fibriller. De er længdeforløbende, men anastomoserer med hinanden og danner ved fusion et større rør, terminalcisterne. To af disse rør løber rundt om myofibrillen med en T-tubuli imellem sig. Tilsammen betegnes dette en triade. Via T-tubulus kan et aktionspotentiale hurtigt fordele sig fra fibrens yderside til inderside.

Front 24

Figur af den kontraktile enhed

Back 24

Myofibrillen er opbygget af to typer filamenter - aktin og myosin. Længden af sarcomeren aftager under kontraktion, da aktinet glider ind mod midten af A-båndet.

Front 25

Tegn den neuromuskulære enhed

Back 25

Front 26

Beskriv den neuromuskulære enhed

Back 26

Kontaktområde ml. motorisk nervetråd og skeletmuskelfiber betegnes den motoriske endeplade. Muskelfiberen innerveres kun af én motorisk endeplade, lokaliseret tæt ved fibrens lineære midte. På overfladen findes primære synaptiske kløfter og sekundære synaptiske kløfter. Vesiklerne i axonet indeholder acetylcholin, der ved exocytose binder til ACh-receptorer i sarcolemme.

Front 27

Angiv inddeling af dybe rygmuskler

Back 27

M. erector spinae

M. transversospinalis

- Mm. rotatores

- Mm. multifidi

- M. semispinalis

Mm. interspinales

Mm. intertransversarii

Mm. suboccipitales

- M. rectus capitis major et minor

- M. olbiquus capitis sup et inf

M. splenius

Front 28

Angive muskelvirkning af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed

Back 28

De dybe muskler og anden muskulatur om columna er essentielle for oprejst stilling.

Rotation, fleksion, ekstension.

Front 29

Beskriv isometrisk muskelkontraktion

Back 29

Længden af musklen er den samme. Statisk, som at sidde op ad en væg uden stol med knæleddet i 90 grader.

Front 30

Beskriv isotonisk muskelkontraktion

Back 30

Muskelspændingen er den samme, men længden varierer. De normale "weight-lifting"-bevægelser - f.eks. pull-ups

Front 31

Beskriv isokinetisk muskelkontraktion

Back 31

Den energi musklen har brug for er den samme. Men længden på musklen kan variere. Opbygger styrke.