Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
15 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvorfor laver man hæmostase? |
For at forhindre blodtab Sikre visualisering af området og forhindre dannelsen af hæmatomer (hæmatomer virker som vækstmedie for mikroorganismer og forhindrer korrekt appositionering af sårrandene). |
|
|
Hvordan ser arteriel, venøs og kapillær blødning ud? |
Arteriel - pulserende, rødt. Venøst - kontinuerligt, mørkerødt. Kapillær - flydende/sivende |
|
|
Hvilke 5 typer kunstig hæmostase kan anvendes? |
* Kompression med steril tampon
* Knusning med hæmostat
* Ligering (Simpel, transfikseret og autoligatur)
* Elektro-koagulation (OBS længere helingstid grundet nekrose)
* Hæmostatika der adm. topikalt |
|
|
Hvad er formålet med et dræn? |
At forhindre ophobning af væske i huler. Væske fungerer ligesom blod som medium for mikroorganismernes vækst og forhindrer appositionering. |
|
|
Nævn 3 indikationer på at anvende dræn. |
1) Store væsketab. 2) Stor sekretion, cyster. 3) Behov for fortløbende fjernelse af kontamineret væske, abscesser og bidsår. |
|
|
Hvad er forskellen på passivt og aktivt dræn? |
Passive dræn (penrose og tubedræn) dræner ved tyngdekraft Aktive dræn, ved at tilføre vakuum. |
|
|
Hvilke komplikationer kan forekomme når man anvender dræn? |
* Retrograd infektion * Prop i drænet * Irritation af såret * Fremmedlegeme |
|
|
Hvilke ting skal man overveje ved dræn? |
Skal tjekkes ofte og bandage skiftes når ikke mere absorptiv evne. Fjernes helt efter 1-5 dage. Giv AB ved tegn på infektion. Må ikke udgå fra sårranden. Skal udgå i det mest ventrale punkt. Fikseres med afbrudt knudesutur. |
|
|
Hvad er torkvering? |
Når man fastsætter en pean til et blødende kar og drejer rundt til det lille kar slipper (binder "knude" på sig selv). |
|
|
Hvornår fjernes et dræn?
|
Når det ikke længere dræner (OBS vil altid dræne en smule. Bør ikke blive i længere end 3 dage, men i praksis tillades det ofte op til 5. |
|
|
Hvilken type dræn har færrest komplikationer og hvilken er billigst?
|
De aktive dræn har færrest komplikationer da de ikke tillader passage retrogradt.
De passive dræn er de billigste. |
|
|
Hvordan beskyttes drænet?
|
Med bandage, evt. stentbandage i områder hvor der ikke kan anlægges en normal bandage (påsyet med løkker og bundet fast med gaze hen over primær og sekundærlaget).
|
|
|
Penrose dræn |
Blødt/fleksibelt 1/2 fikseringspunkter Brug aldrig incision som exit! |
|
|
Silikone dræn |
Mere hårde dræn 1 fikseringspunkt Mindre reaktion Brug aldrig incision som exit! |
|
|
Figure 8 ligatur og Transfixed ligatur |
|
