Kapitel 13 - Nyrerne Og Urinvejene

Front 1

Hvori består nyrernes vigtigste opgaver?

Back 1

Stabilisere extracellulærvlskens osmolaritet og volumen.

Regulere koncentrationen af de fleste ioner i ekstracellulærvæsken.

Danne renin, et enzym, der regulere produktionen af hormonet angiotensin II, som modvirker produktionen af hormonet angiotensin II, som modvirker fald i det arterielle blodtryk og i ekstracellulærvæskens volumen

Front 2

Hvilke hormoner dannes i nyrerne?

Back 2

Renin, EPO (erythropoetin) og 1,25-dihydroxyvitamin D

Front 3

Nævn de tre grundlæggende processer i urinproduktionen

Back 3

Ffiltration, reabsorption og sekretion

Front 4

Redegør for hovedtrækkende i nefronets opbygning.

Back 4

- Glomerulus:kapillærnøgle består af - 10 parallelle kapillærer med tværgående forbindelser.Herfra sker der en hurtig filtration af væske over i første del aftubulussystemet. I deres distale ender går de over i arterioler.

- Tubulussystemet:væggene består af et lag epitelceller. Består af en dobbeltvægget kapsel, Bowmans kapsel der omgiverglomeruluskapillærerne. Kapseln består af to lag, hvorimellem filtratet fraglomeruluskapillærerne føres ind. Tubulussystemet kan inddeles i 4 dele,nedenfor kapslen;

- Denproksimale tubulus - dræner Bowmans rum

- Helesslynge - danner en slynge der går ned i nyremarven og tilbage til barken, overi den distale tubulus%253D1

- Dendistale tubulus - disse samles fra flere nefroner i samme samlerør

- Samlerørerne- samler distale tubulus fra nefroner

Front 5

a) Hvad forstås ved nyrebark (cortex renis) og nyrermarv (medulla renis)? b) Hvilke dele af nefronet ligger i nyrebarken og hvilke i nyremarven?

Back 5

a) Nyrebarken er det 'yderste lag' af nyren og nyremarven er det 'inderste lag' af nyren.

b) Glomerulus og de distale tubulis ligger i nyrebarken. Henles slynge samt samlerørerne ligger i nyremarven

Front 6

Almindeligis går kapillærer over i venoler. Hvordan forholder det sig, når det gælder glomeruluskapillærerne?

Back 6

Glomeruluskapillærerne både udspringer og ender i arterioler - de afferente (tilførende) og de efferente (fraførende)

Front 7

Store stof- og væskemængder reabsorberes i de proksimale tubuli. Hvorden genspejles det i epitelcellernes opbygning?

Back 7

Epitelcellerne er udstyret med microvilli ind mod tubuluslumen, for at reabsorptionsoverfladen bliver størst mulig.

Front 8

Hvad er hovedforskellen mellem sammensætningen af plasma og glomerusfiltratet?

Back 8

Filtratet kan betragtes som plasma uden proteiner

Front 9

a) Hvilke tryk indvirker på glomerulusfiltrationen? b) Hvilke virkninger har kontraktion af henhovedsvis de tilførende (afferente) og de fraførende (efferente) arterioler på filtrationestrykket i glomeruluskapillærerne? c) Hvor store væskemængder filtreres gennem nyrerne per minut hos en voksen?

Back 9

a) nettofiltrationstrykket

b) afferente kontraheres = reduktion af filtrationstrykket og efferente kontraheres = øgning af filtrationstrykket

c) 125 ml pr. minut = 180 L pr. døgn

Front 10

Beskriv nyrernes autoregulering

Back 10

Sker der ændringer i det arterielle blodtryk, kan arteriolernes modstand justeres for afferente/efferente arterioler - dette sker ved negativ feed back, og sørger for at ændringen i blodgennemstrømning og filtration holdes så stabil så muligt.

Front 11

Hvilke virkninger har øget aktivitet i det sympatiske nervesystem på nyrernes blodgennemstrømning samt på glomerusfiltrationen?

Back 11

Både afferente og efferente arterioler kontraheres og nedsætter dermed gennemstrømningen. Det medfører videre et lille fald i udskillelse af affaldsstoffer. Filtrationen og urinproduktionen kan i særlige tilfælde helt ophøre for at bevare de salte og mineraler der er i kroppen.

Front 12

Beskriv mekanismerne ved reabsorption af Na+

Back 12

Sker ved primær aktiv reabsorption. I tubulslumen diffunderer natrium over ti epitelcellerne. Gennem en natrium-kalium pumpe kan natrium pumpes videre ud i vævsvæsken, hvor kalium samtidig pumpes ind i peitelcellen. Fra vævsvæsken kan natrium diffundere ind i kapillærlumen

Front 13

På hvilke måder er reapsorptionen af Na+ koblet til reabsorptionen af andre stoffer, fx glukose, Cl- og vand?

Back 13

Ved transport af natrium gennem særlige pumper, kan glukose transporteres igennem disse pumper samtidig, også fra tubulus lumen til epitelcellen. Det samme forekommer med vand.

Front 14

På hvilken måde er reabsorptionen af Na+ koblet til reabsorptionen af H+?

Back 14

Når natrium pumpes fra tubuluslumen til epitelcellen, kan H+ samtidig pumpes fra epitelcellen til tubuluslumen. Det foregår altså på samme måde som når natrium pumpes én vej og kalium samtidig transporteres den anden vej.

Front 15

a) Hvad forstås ved transportmaksimum? b) Er den glukosemængde, der normalt filtreres, større, lig med eller mindre end nyrernes transportmaksimum for glukose?

Back 15

a) Reabsorptionsmekanismernekan kun håndtere en vis mængde glukose ad gangen. Det skyldes at der er etbegrænset antal transportmolekyler. Det er med til at sørge for at der ikkeudskilles glukose med urinen. Andre vigtige forbindelser som aminosyrer, ketoner,mælkesyrer og vandopløselige vitaminer har også et transportmaksimum. Dog kan det ske atdet udskilles via urinen. Det sker når plasmakoncentrationen stiger indtil denfiltrerede mængde bliver større end transportmaksimum - så vil disse udskillesi urinen.

b) Normalt kan transportmolekylerne godt klare at der sker en stigning i koncentration af glukose - altså er den glukosemængde der normalt filtreres, mindre end nyrernes transportmaksimum

Front 16

a) Ved hjælp af hvilke mekanismer stimulerer aldosteron Na+-reabsorptionen? b) Hvilke mekanismer står bag den øgede urinudskillelse af K+ ved forhøjet plasmakoncentration af K+?

Back 16

a) Aldosteron stimulerer Na-K pumpen og fermed reabsorption af natrium

b) Aldosteron

Front 17

I hvilken retning påvirker ANP (arterielt natriuretisk peptid) nyrernes Na+-behandling?

Back 17

Hæmmende reabsorption og forøget udskillelse

Front 18

Hvilke forskelle er er med hensyn til transporten af Na+, Cl- og vand i det nedadstigende og opadstigende ben af Henles slynge?

Back 18

I den nedadstigende del sker der osmose af vand

I den opadstigende del sker der transport af Na+Cl- via en ATP-drevet pumpe = aktiv transport ud af ud af det opadstigende ben

Front 19

Hvad er virkningerne ad ADH, og hvilke dele af nefronet virker ADH på?

Back 19

ADH øger permeabiliteten for vand i de distaletubuli og i samlerørerne - der udskilles dermed mindre mængder vand i urinen.Øget osmolaritet er den vigtigste stumuli for øget ADH-stimuli. Reduceretblodvolumen vil også øge ADH-sekretionen og nyrerne reabsorberer vand mereeffektivt.B

Front 20

Hvilken betydning har udformingen af vasa recta for nyrernes evne til at koncentrere urinen?

Back 20

Vasa recta = nyremarvens kapilærer. Den forsyner marven med oxygen og næringsstoffer. Den øger koncentrationen af urin.

Front 21

Hvorfor er det vigtigt, at ekstracellulærvæskens osmolaritet er tilnærmelsesvis konstant?

Back 21

Stiger osmolariteten, vil der trækkes væske ud af cellerne hvilket medfører tørst.

Front 22

Hvilke to reguleringssystemer er hovedansvarlige for stabiliteten af ekstracellulærvæskens osmolaritet?

Back 22

Stofmængde + volumen

Front 23

Såfrem en voksen person drikker én liter vand, udskilles den ekstra vandmængde med urinen i løbet af to-tre timer. a) Hvad er årsagerne til den øgede udskillelse? b) Hvad er årsagen til, at der går en vis tid, inden urinproduktionen stiger?

Back 23

a) For at genoprette koncentrationen = osmolariteten???

b) Blodet skal først have fordelt den behøvede mængde vand melle kroppens organer, før den udskiller det overskydende.

Front 24

Hvad er sammenhængen mellem Na+-mængden i kroppen og ekstracellulærvæskens volumen?

Back 24

Na+ udgør størstedelen af ekstracellulævæskens osmolaritet. Øges indtaet af Na+ vil osmolariteten stige og trække vand ud af cellerne = øget volumen. Og vice versa.

Front 25

Hvorfor er det vigtigt, at blodvoluminet holdes stabilt?

Back 25

Ændring i blodvolumen vil ændre det arterielle blodtryk og dermed frekvensen af aktionspotentialer.

Der kan ske ændringer i udskillelse af salte.

Gennemstrømningen gennem nyrerne vil falde mere end tiltrationshastigheden gør.

Front 26

a) Hvilke mekanismer ligger til grund for reduktionen i glomerulufiltrationen ved reduceret blodvolumen? b) Forklar de mekanismer, der sørger for, at den andel af GFR, som reabsorberes, stiger ved reduceret blodvolumen

Back 26

Ændring i blodvolumen vil ændre det arterielle blodtryk og dermed frekvensen af aktionspotentialer. Nedsat blodvolumen kan sænke venetrykket osm enten il stimulere aktivitet i det sympatiske nervefibre til nyrerne, hvilket nedsætter GFR og reducere Na+ og H2O udskillelsen. Ellers kan venetrykket nedsætte den venøse tilbagestrømning til hjeretet -> flad i arterietryl -> fald i hjertets slagvolumen -> fald i arterietryl -> stigning i angiotensin II -> fald i GFR -> fald i udskillelse af Na+ og H2O.Nyrernes filtrationshastighed (GFR) vil altså nedsættes.

Front 27

Hvad filtreres ikke frit fra blodet over i tubulessystemet?

Back 27

Proteiner - disse er for store til at filtreres ud

Front 28

Hvor mange gram glukose vil der blive filtreret ud pr.døgn, når plasma glukose = 5 mmol/L, GFR = 180 L/døgn og 1 mol glukose = 180 gglukose.

Back 28

5mmol/L = 0,005 mol/L *180 g/mol = 0,9 g glukose pr. liter. Når der i altfiltreres 180 L væske ud i døgnet, vil dette udgøre: 180 L/døgn *0,9 gglukose/L = 162 g glukose pr. døgn1

Front 29

Hvad sker der med cellerne i vores krop når vi dehydreres?

Back 29

Osmose vil trække væske ud af cellerne og de vil skrumpe