Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
14 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvordan måles i praksis kroppens kernetemperatur? Hor meget varierer kernetemperaturen gennem døgnet? I hvilken retning påvirkes legemstemperaturen af ægløsning? |
I numsen - munden kan også bruges, men kold/varm mad kan give afvigende resultater. I løbet af natten kan temperaturen flade med 0,5-1,0 grader fra de almindelige 37 grader. Under ægløsning kan temperaturen stige med 0,5 grader. |
|
|
Hvilken sammenhæng er der mellem varmeproduktion, varmetab og kernetemperatur? |
Hvis sanseceller registrerer et fald i temperatur, sendes information til temperaturcenteret i hypothalamus. Dette medfører øget aktivitet i motoriske nerveceller til skeletmuskulaturen og der opstår ufrivillig rysten. Dette kan øge varmeproduktionen til det firdobbelte på få sekunder. Samtidig vil kernen mindskes, så blodet ikke sendes ud til huden i samme grad, for at der ikke skal ske en afgivelse af varme.
|
|
|
Hvilken måde er den mest effektive for kroppen af øge varmeproduktion på? |
Ved øget muskelaktivitet.
|
|
|
Forklar, hvordan varme afgives ved ledning, stråling, strømning og fordampning |
Ledning: fx hvis vi sænker en varm hånd ned i koldt vand - varmen vil ledes fra hånden til vandet. Stråling: befinder vi os i kold luft, vil vi afgive varme fra huden til luften via ledning Strømning: den luft der befinder sig omkring os, vil - hvis den er koldere end os - varmes op af vores nærvær. Varm luft stiger til vejrs. Fordampning: sveder man, kan varme afgives hvis sveden fordamper. Løber den af, vil der ikke ske en varmeafgivelse. |
|
|
Hvorfor er svedproduktionen særlig vigtig, når luftens temperatur er højere end kroppens? |
Er temperturen omkring os højere end vores egen, kan vi ikke afgive varme til omgivelserne via stråling eller strømning. Altså er vores eneste mulighed for afgivelse af varme, gennem fordampning. |
|
|
Beskriv kroppens isolationssystem, og hvordan det fungerer |
Huden og det subkutane væv fungerer som isolering. Det subkutane fedt er særlig vigtigt, da det er langt dårligere varmeleder end andre typer fedt. Derfor holder det bedre på varmen. Hudens isolering bestemmes af strømning af blod. Jo hurtigere blodtilstrømning der er til huden, jo dårligere isolering. |
|
|
Ved fysisk aktivitet tiltager blodstrømmen til huden, således at varmetabet bliver større. Hvilken mekanisme står bag den øgede blodforsyning til huden? Hvordan påvirker fysisk aktivitet blodforsyningen til andre organer, der ikke besidder nogen videre cirkulatorisk autoregulering? |
Når vi begynder at bruge meget energi på fysisk aktivitet, vil kroppen sænke strømningen af blod til de mindre vigtige organer. |
|
|
Hvor i kropen findes der temperaturfølsomme sanseceller? |
I huden: kuldenerver
I kroppens indre: i hypothalamus, medulla spinalis, de indre organer, de store vener |
|
|
Beskriv hypothalamus' funktion, hvad temperaturregulering angår |
Sørger for at ændre på varmeproduktionen efter behov. Sanseceller sender information til hypothalamus, som herefter tilpasser sig kroppens tilstand og behov. Den sørger for at holde de indre organers temperatur konstant.
|
|
|
Hvordan påvirkes varmetabet og varmeproduktionen når kroppen afkøles? |
Blodet sendes ikke ud til hænder og fødder i samme grad. Kropskernen 'formindskes' så blodet ikke sender varmen ud til huden hvor det kan afgives. Varmeproduktionen kan øges vha. ufrivillige kulderystninger. |
|
|
Hvad forstås ved den termoneutrale zone? |
Den temperatur, hvor vi kan befinde os i, uden at vi er nødt til at sænke/øge vores varmeproduktion. For et nøget menneske er dette mellem 27-32 grader |
|
|
Hvad er mekanismen for at saltkoncentrationen i sveden aftager ved tilpasning til højere lufttemperaturer? |
Jo bedre vi er til at svede under varme forhold/hård fysisk aktivitet, jo bedre er vi til at kontrollere/styre vores kropstemperatur. Indstiller vi os på et varmt klima, vil vi svede mere. For ikke at miste for meget koncentration af salte i kroppen, nedsættes koncentrationen i sveden. |
|
|
Hvad er feber? |
En stigning i legmestemperatur, grundet hypothalamus har indstillet kropstemperaturen til en højere temperatur end normalt. Varmeafgivelsen falder og vores temperatur stiger. Dette oplever vi som om at vi fryser.
Feber forekommer oftest ved virus- og bakterieinfektioner. |
|
|
Hvad er pyrogener? |
Feberfremkaldende stoffer. Bakterier kan producere forskellige stoffer, der virker som pyrogener.
Pyrogener frigives fra makrofager, når de aktiveres til fagocytter. |
