Study your flashcards anywhere!

Download the official Cram app for free >

  • Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

How to study your flashcards.

Right/Left arrow keys: Navigate between flashcards.right arrow keyleft arrow key

Up/Down arrow keys: Flip the card between the front and back.down keyup key

H key: Show hint (3rd side).h key

A key: Read text to speech.a key

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/15

Click to flip

15 Cards in this Set

  • Front
  • Back
1. motorisk system
overordnede kortikal cerebral funktion
programmering af formålsbestemte handlinger
frontale og parietale lapper.
Læsion = apraksi
2. Kortikal motoriske associationsområde
præmotoriske cortex (Brodmanns area 6
områder foran denne (area 8)
herunder området for konjugeret horizontale øjenbevægelse, supplementoriske mot. områder og Brocca n(i den sprog dominante side).
Har forbindelser med
1. primær motoriske cortex
2. basalganglier
3. hjernestamme
4. cerebellum
3. Den primære motoriske cortex
Her er motorisk homoculus.
De direkte aktiveringsbaner (pyramide baner)
går herfra til
1. kranienervenes motoriske kerner (kortikobulbære)
2.kontralaterale forhornceller i medulla spinalis (kortikospinale)
4. basalganglierne
motoriske regulerende funktion.
Basal ganglier = nucleus caudatus, putamen, og globus pallidus.
Betegnes, med talamus, det ekstrapyramidale system.
(kortico-striato-thalamo-kotikale kredsløb)
Hvad har substantia nigra med basal ganglierne at gøre?
Pars compacta substantia nigra, i mesencephalons tegmentum, sender dopamin til striatum via den nigrostriatale bane.
hæmning af det dopaminerge system medfører hypokinesi, rigiditet og evt. tremor.
5. cerebellums motorisk funktion
motorisk regulation og koordination.
Ipsilateral!
Afferenter fra hemisfærene, medulla spinalis og vestibulær apperatet.
Fra cerebellar cortex til (især) nucleus dentatus, hvorfra der løber en efferent til mesencephalon.
krydser midtlinje til nucleus ruber
tractus rubrospinalis
cerebellum makroskopisk. Hvad styrer hvad?
Hemisfærerne: ekstremiteternes koordination
vermis: gangfunktion
nodulus: trunkal stabilitet
flocculo-nodularis: vestibulærapperatet
6. de direkte aktiveringsbaner
"pyramidebanerne" fra motoriske cortex (primær og associations-) til de perifære motoriske neuroners kerner -
1. hjernen. kerner - kortikobulbære (hjernestamme)
2 motoriske forhornsceller i medulla spinalis; cortikospinale
tractus korticospinalis - forløb
motorisk cortex
capsula interna
pendunculi cerebri -mesencephalon
pons
pyramis på forsiden af medulla oblongata, hvor 85% krydser
medulla spinalis sidestreng
forhorn
hvordan er arnene/benene placeret i baner?
benene lateralt for armene UNDTAGEN i
cortex cerebri og bagstrengene
hvilke mm. er bilateralt kortikalt innerveret?
dem der almindeligvis bruges samtidig ex. aksial mm.,tyggemm., pande, gane, tunge mm.
7. inddirekte aktiveringsbaner
(ekstrapyramidiale)
- fra cerebral cortex, og i mindre udstrækning basalganglier og cerebellum
- til nucleus ruber og formatio reticularis
- herfra til motoriske neuroners kerner i hjernestamme og medulla spinalis
navne:
rubrospinale-, retikulospinale., tektospinale- vestibulospinale baner.
krydser i hjernestamme.
løber sammen med direkte aktiveringsbane i medulla spinalis
muskeltene
monosynaptisk refleksbane:
muskeltene strækkes- afferent i sensoriske bagrødder til samme muskels motoriske forhornscelle, der eksiteres. (senerefleks)
-agonister aktiveres
-antagonister hæmmes via interneuron
-selve muskeltenen aktiveres samtidig af gamma neuron, således at den bibeholder passende spænding
seneorganer
aktiveres når snerne strækkes
- dette virker hæmmende på motoriske forhornceller, via et interneuron
- herved bibeholdes normalt tonus.
seneorganer/spasticitet
motoriske forhornsceller er hypereksitabel p.g.a. manglende hæmning fra hjernestammen
- muskeltener fremkalder derfor kraftigere reaktion
- hyperaktive senereflekser
-øget tonus
-herved aktiveres seneorganer kraftigere, og modstand mod passive bevægelser aftager pludseligt (foldeknivsfænomen)