1. Integreret Cellebiologi

Front 1

Hvad kaldes den levende substans der dels omgiver cellekernen (nukleus) og dels det omgivende cytoplasma?

Back 1

Protoplasma

Front 2

Hvad kaldes den tynde hinde, der omgiver hele cellen og afgrænser cellen som en strukturel enhed?

Back 2

Cellemembran/ plasmalemma

Front 3

En membran der adskiller nukleoplasma fra cytoplasma kaldes..?

Back 3

kernenmembran/ nukleolemma

Front 4

Navngiv 1 på figur

Back 4

Nucleolus

Front 5

Navngiv 2 på figur

Back 5

Nucleus

Front 6

Navngiv 3 på figur (små prikker)

Back 6

Ribosomer

Front 7

Navngiv 4 på figur

Back 7

Vesikel

Front 8

Navngiv 5 på figur

Back 8

Ru enduplasmatisk reticulum

Front 9

Navngiv 6 på figur

Back 9

Golgi apparatet

Front 10

Navngiv 7 på figur

Back 10

Cytoskellet

Front 11

Navngiv 8 på figur

Back 11

Glas endoplasmatisk reticulum

Front 12

Navngiv 9 på figur

Back 12

Mitochondrie

Front 13

Navngiv 10 på figur

Back 13

Vakuole

Front 14

Navngiv 11 på figur

Back 14

Cytosol

Front 15

Navngiv 12 på figur

Back 15

Lysosom

Front 16

Navngiv 13 på figur

Back 16

Centrioler

Front 17

Navngiv 14 på figur

Back 17

Cellemembran

Front 18

Hvad bestemmer den eukaryote celles struktur?

Back 18

Bestemmes tit af hvilken funktion de forskellige celler speciale i.

Dog i flydende medium forekommer celler af afrundet form.

I epitheler eller fedtvæv påvirkes deres form af nabocellers tryk (fx ligesom sæbebobbelskum)

Front 19

Forklar nukleus' funktion og struktur

Back 19

Funktion: Cellekernen rummer cellens deoxyribonucleinsyremolekyler (DNA), hvis basesekvens indeholder det samlede sæt af informationer (genom), der styrer udviklingen og regulationen af den enkelte celles og af hele organismens struktur og basale funktioner.

Struktur: Formen variere mellem forkellige celletyper. Den er sfærisk (formet som en kugle; som vedrører eller befinder sig på en kugle) i afrundede eller kubiske celler, men i cynderiske og tenformede celler har den en aflang kerne.

Nukleus' membran (kernemembran, nukleolemma) er opbygget på næsten samme måde som cellemembranen. Der er et dobbelt lag rundt om nukleus. Nogle steder er dobbelt membranen smeltet sammen og danner porer (Se hint).

Hint 19

Her viser nukleus med nukleolus inden i. Billedetviser dobbeltmembranen, hvor der nogle steder er dannet porer som følge afsammensmeltning af dobbeltmembranen.

Front 20

Forklar nukleolus' funktion og struktur

Back 20

Funktion: Det er kernelegemet (flertal nukleoli). Denne befinder sig inde i cellekernen, nukleus. I kernelegemet produceres dele til cellens ribosomer, som skal benyttes under syntesen af rRNS.

Struktur: Nukleoli varierer i str. mellem forskellige celletyper. De kan være helt op til 1 µm. Særligt store nukleoli ses i celler med stor proteinsyntese (fx i proteinsecernerende kirtelceller).

I nogle tilfælder kan nucleoli helt mangle i celler, men det sker kun i celler, der ikke syntetiserer protein.

Derudover er de mere eller mindre omgivet af basofil ring.

Front 21

Forklar kernemembranens funktion og struktur.

Back 21

Funktion: Kernemembranen er en tolaget lipidmembran, og denne dobbeltmembran kan nogle steder smelte sig sammen og danne porer, hvor der tillades transport af mRNA til cytosolen og transkriptionsfaktorer til kernen.

Struktur: Den tolaget kernemembran er adskilt af et snævert ca. 15 nm bredt perinukleært rum, hvoraf den ydre membran er besat med ribosomer. Den perinucleære cisterne (væskebeholdere) kan i proteinsyntetiserende celler indeholder nysyntetiseret protein.

Den indvendige overflade af nucleolemmas indre membran er beklædt med laminfilamenter, der danner et tyndt, tæt og stærkt gitter =nukleære lamina.

De to membraner i nucleolemma er forbundne og begrænser en kernepore, der indeholder et nukleært porekompleks med typisk 3000 - 4000 kerneporer i nucleolemma.

Front 22

Forklar ribosomers funktion og struktur.

Back 22

Funktion: Står for syntese af proteiner, der forekommer i cytosolen, cellekernen og visse mitokondrieproteiner. Ribosomer forekommer i polyribosomer, som er en kæde af ribosomer sammenbundet af en tråd, der består af mRNA

Struktur: De ribosomer, der deltager i proteinsyntesen, sidder tæt på overfladen af det endoplasmatiske retikulum, der ses som flade sække, og synes lyst grynede af nydannet protein til senere udskillelse. Hvert ribosom er 0,25 mm på den lange led.

Front 23

Forklar ru endoplasmatisk retikulums funktion og struktur.

Back 23

Funktion: Har ribosomer på overfladen. Står for proteindannelse, hvor proteinerne skal eksporteres. Sørger også for syntetisering af proteinmolekyler og lipidsubstanser.

Struktur: Består af rør der er forbundet med hindanden. Rør og blærer er opbygget af membraner, som er næsten magen til cellemembranen.

Har et system af membranafgrænsede hulrum, der har fået betegnelsen endoplasmatisk reticulum.

Disse hulrum danner et anastomoserende net (net af åbne forbindelser) af forgrenede tubuli eller cisterner.

Cisterne er hyppigst arrangeret parallelt, men kan findes enkeltvis.

Front 24

Forklar glat endoplasmatisk ritikulums funktion og struktur.

Back 24

Funktion: Det ru og det glatte endoplasmatiske reticulum er oftesammenhængende men forskellen er ikke kun et spørgsmål om tilstedeværelse afribosomer.I endokrine celler, der producerersteroidhormoner fx. testis, overium og binyrebark er glat endoplasmatiskreticulum meget veludvilket, idet det er involveret i syntesen afsteroidhormonerne ud fra cholesterol. Glatendoplasmatisk reticulum syntetiserer også fosfolipider til indbygning imembraner både omkring organeller og i plasmalemma. Glatte endoplasmatiskeretikulum er i stand til at opbygge koncentrationsgradienter for calciumionerhvilket bl.a. spiller en vigtig rolle i forbindelse medcellesignaleringsprocesser.

Struktur: Danner netværk af anastomoserende tubuli, mencisterner ses sjældent. Har ikke ribosomer på overfladen.

Front 25

Forklar Golgiapperatets funktion og struktur.

Back 25

Funktion: Findes i allecelletyper. Lokaliseret nær kernen. Under passagengennem golgiapparatet undergår proteinerne (dannet i rER) forskellige kemiskemodifikationer. Syntese af polysakkarider. Sortering af proteiner, da de skaltil forskellige destinationer. Dannelse af lysosomer.

Struktur: Der ses talrige membranafgrænsedeaffladede cisterner, der er arrangeret i form af en stak. En stak indeholder somregel 3-10 cisterner, hvoraf hver enkelt ofte er lidt dilateret i periferien ogtillige en smule krum, således at stakken får en konveks overflade i retning afcellekernen betegnet cis-fladen og en konkav overflade ud mod cellens overfladebetegnet trans-fladen.

Front 26

Forklar mitokondriernes funktion og struktur.

Back 26

Funktion: Mitokondrierneshovedfunktion er at producere adenosintrifosfat (ATP), der forsyner cellen medenergi.

Struktur: Mitokondrier er omsluttet af en ydre og indre membran, der begge beståraf et dobbeltlag af fosfolipider og proteiner. De to membranerhar forskellige egenskaber. På grund af de to membraner kan mitokondrietopdeles i fem områder. Mitkondrier har form af korn, stave ellerfilamenter. Størrelsen af de granulære fomer er op til 1 µm, mens de filmentøsemitkondrier varierer i længde op til 10 µm. De forekommer i næsten alle celletyper.

Front 27

Hvilke 5 områder kan mitokondrier (pga. dobbelt membranen) opdeles i?

Back 27

1. Ydermembranen

2. Det intermembranøse rum (mellemrummetmellem yder- og indermembranen)

3. Indermembranen

4. Cristae (fingerlignende indfoldninger iindermembranen)

5. Matrix(området inden for indermembranen)

Front 28

Forklar lysosomers funktion og struktur.

Back 28

Funktion: Er membranafgrænsede organeller, der indeholder sure hydrolaser, dvs. at de erhydrolytiske enzymer, der er aktive ved sur pH. Forekommer i næsten alleanimalske celler, men antallet varierer med celletypens funktion. Essentiel del af fordøjelsessystemet. Nøje sammenknyttet med cellensendocytossystem. Surt pH miljø i lysosom. Forekommer i næsten alle animalskeceller. Nedbrydning af bakterier og substanser.

Struktur: De ses som mere eller mindre afrundede vesikler, derbegrænses af en trilaminær membran. Diameteren er gennemsnitlig 0,5 µm, mendenne størrelse varierer meget, og det samme gælder for udseendet. Nogle har en glat og afrundet form og et tæt homogentindre, andre er mere uregelmæssige og har et uensartet indhold. Den omgivende membran erden eneste fælles strukturelle bestanddel for alle lysosomer.

Front 29

Forklar peroxisomers funktion og struktur.

Back 29

Funktion: Har flere funktioner. De menes at være i stand til atafgifte en række toksiske substanser bl.a. metanol, ethanol, fenoler,formaldehyd. Dette svarer til den rigelige forekomst af peroxisomer i lever og nyrer,der jo begge har afgiftende funktioner. Derudover er de involveret i lipidnedbrydning.Peroxisomer dannesudelukkende ud fra allerede eksisterende peroxisomer ved vækst og deling.

Struktur: Er membranafgrænsede afrundede cytoplasmatiskeorganeller, der har en diameter på ca. 05 µm. Disse peroxisomer indeholderenzymer, som er involveret i diverse processer. De forekommer i næsten alle celetyper, men deresudseende varierer fra celletype til celletype (og fra dyreart til dyreart). De har et mere eller mindregranuleret indhold.

Front 30

Forklar cytoskeletale komponenters funktion og struktur.

Back 30

Funktion: Fungerer som et internt cellulært skelet, der afstiver og organiserercellens indre, men også at medvirke til bevægelse dels af intracellulærekomponenter, dels af cellen som helhed.

Struktur: Trådformede strukturer kaldet fibriller, som består afbundter af endnu finere trådformede strukturer - filamenter. Derudover findesder accesoriske proteiner, som sammenbinder komponenterne og er af afgørendebetydning for cytoskelettets funktioner.