Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
122 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Overordnede karakterer for arthropoda (leddyr) |
Exoskelet bestående af kutikula med kitin (fleksibelt, let og stærkt) Segmenteret krop Parrede leddelte lemmer Avancerede sanseorganer Åbent karsystem (hæmocøl) |
|
|
Overordnede karakterer for crustacea (krebsdyr) |
Hav og ferskvand (få på land) Økologisk og økonomisk vigtige Største former af leddyr |
|
|
Overordnede karakterer for insekter |
3 par ben Kroppen 3 delt 1 antenne par |
|
|
Overordnede karakterer for Arachnida (spindlere) |
4 par ben Kroppen 2 delt (bagkrop ikke leddelt ift insekter) ingen antenner Edderkopper, mider og flåter hører inde under denne |
|
|
Nævn de 5 underordener hos acari (mider) |
Fedtmider (sarcoptes - gravemiden) Fløjlsmider (demodex - hårsækmiden) Rovmider Blodmider (Ixodes - skovflåten) Pansermider |
|
Forklar den specifikke livscyklus for 3-værtsflåt |
|
|
|
Nævn de 3 vigtigste mider |
Skabmider
Hårsækmider Flåter |
|
|
Benævn de 3 skabmider |
Sarcoptes (gravemider)
Psoroptes (sugemider) Chrorioptes (gnavemider) |
|
|
Beskriv levevis og biotop for de 3 skabmider |
Levevis gravemider: hunnen graver sig ned og lægger æg, som klækker, larver går op på overfladen og graver sig ned.
Levevis sugemider og gnavemider: søger næring på overfladen af huden. Biotop tilknytning gravemider: Graver sig ned under hudoverfladen. Biotop tilknytning sugemider & gnavemider: På hudoverfladen |
|
|
Beskriv sygdomsmæssig betydning for gravemiden (sarcoptes) |
Giver skab hos hunde: Miden graver sig ned i huden og giver anledning til intens kløe og der kan ses skæl og skorpedannelse med udbredt alopeci
Kan ved slemme, ubehandlede tilfælde give dødsfald NB! ræve er vigtige reservoirværter |
|
|
Sarcoptes (gravemiden) |
|
|
Chorioptes (gnavemide) |
|
|
Psoroptes (ondårtet fåreskab sugemide) |
|
|
Notoedres (skabmider hos kanin og kat) |
|
|
Otodectes cynotis (skabmider hos hund og kat) |
|
|
Diagnostik ved skabmider |
Diagnosticeres ved dybe hudskrab (gravemider) og derefter mikroskopi. Alle kan leve 1-2 uger i det fri. |
|
|
Demodex (hårsækmider) |
|
|
Hårsækmider (demodex) --> demodicose Beskriv levevis, biotop, sygdomsmæssig betydning Hvad er vigtig for diagnose? |
Levevis: Er meget almindelige, da de lever som kommensaler i huden. Lever af debris. Biotop tilknytning: På hudoverfladen. Sygdomsmæssig betydning: Kløe hos kat, INGEN kløe hos hund & kvæg. Alopeci (hårtab) ses hos hund, og ved svært tilfælde ses der kan der enten forekomme: Generaliseret squamøs → udbredt alopeci, skældannelse og hyperpigmentering Pustuløse → ruptur af hårsække og infektion med S. aureus. Hos kvæg evt. betændelse i hårfollikler. Andet: 24 timers levetid i det fri. Mangel på kløe er vigtigt kendetegn for demodicose! |
|
|
Cheyletielle (pelsmuden) |
|
|
Ixodes (skovflåten) |
|
|
Rhipicephalus (husflåten) |
|
|
Beskriv hos skovflåt og husflåt deres levevis, biotop, sæson forekomst, sygdomsmæssig betydning, zoonose |
|
|
|
Benævn de 5 former for insekter |
Lus lopper laverestående fluer myg højerestående fluer |
|
|
Hvilken underrække hører insekter til? |
Hexapoda (de 6-benede)
|
|
|
Hvad er der specielt ved insekter? |
De har vinger (undtagen sølvfisk)
|
|
|
Hvilke 3 ting karakteriserer den ydre morfologi? |
Hoved, bryst og bagkrop
|
|
|
Beskriv hovedet hos insekter
(sanseorganer, mund) |
Sanseorganer Antenner → Kemoreceptorer som registrerer molekyler i luften Ooceller → Lysopfattende organer Kompleksøjne → Består af ommatider som er billeddannende og giver 1 centralt billede Palper → Maxillar-palpe & labial-palpe har kemoreceptorer Mund (i rækkefølge) 1. Labrum (1) → Beskyttende del 2. Mandibel (2) → Bruges til at bide/tyge 3. Maxil (2) → Fastholder fødeemne + palpe(smage) 4. Labium (2) → Bestående af hypopharynx (udmund af spytkirtel) + palpe |
|
|
Hvad skal der til for at insekter kan leve parasitisk? |
NB! Hvis insekter skal leve parasitisk skal munddele modificeres, så de kan gennembryde huden ved bid/stik. |
|
|
Beskriv brystet hos insekter
(vinger, øre, ben) |
Vinger Forvinge → Sidder på 2 segment (bruges som dækvinger) Bagvinge → Sidder på 3 segment (bruges som flyvevinger) Øre Øret sidder inden bag bagbenet. Ben Et par ben på hvert segment. |
|
|
Hvad karakteriserer tovinger (Diptera)? |
Nogle insekter (orden: Diptera/tovinger) bruger kun et par vinger til at flyve med (forvinger), og det andet par bruges som svingkøller (til at styre med) |
|
|
Beskriv bagkroppen hos insekter |
1 par spirakler på hver side som bruges i forbindelse med respiration. |
|
|
Benævn det indre organsystem hos insekter |
Respiration, cirkulation og tarmkanal
|
|
Beskriv respirationen hos insekter |
Ilten kommer ind via spirakler og fordeles rundt via forgreninger (tracheer) Disse leverer ilten direkte ud til de celler der skal bruge den via tracheoler, hvor der er vand i, så ilten kan diffundere ud fra disse til cellen. |
|
Beskriv cirkulationen hos insekter |
Alle organer ligger i blodvæske, hvorfra der kan transporteres næring, hormoner og stofskifteproduktion |
|
Beskriv tarmkanalen hos insekter |
En gennemgående tarmkanal bestående af 3 segmenter: Fortarm → forarbejdning Midttarm → næringsoptagelse Imellem disse udmunder Malpighiske rør som sørger for ekskretion af affald (urinsyre) og resorption af vand og salte. Ved at frigive det som urinsyre sparer de på vandet. Bagtarm → vandoptagelse Nr 1 & 3 er kutikulabeklædte. |
|
|
Benævn de 3 forskellige livscykler hos insekter |
Direkte udvikling Hemimetabol udvikling Holometabol |
|
|
Beskriv den direkte udvikling hos insekter |
Ungdomsstadier (nymfer) ligner voksne, de bliver bare større og større ved kutikulaskift fx sølvfisk (primært de vingeløse der har denne) |
|
Beskriv den hemimetabol udvikling og føden de indtager hos insekter |
Ungdomsstadier er nymfer og mellem hvert stadie er der kutikulaskift med tydeligere og tydeligere vingeanlæg. Overgang til voksen sker når der er vinger. Fødemæssigt: Nymfer lever af det samme som voksne → samme biotop = konkurrence |
|
Beskriv den holometabol udvikling og føden de indtager hos insekter |
Fødemæssigt: Larver & voksne lever af forskellig føde → derfor typisk enten larve eller voksen der er parasitisk. Larver ligger inde i en kokon som ligger inde i puppen. |
|
|
Benævn de 5 munddele insekterne opdeles ud fra |
Bidende
Stikkende-sugende (kapillærsugere) Stikkende-sugende (blodpølsugere) Skærende-sugende Sugende |
|
|
Beskriv munddelene hos kapillærsugere nævn 2 eksempler |
Alle munddele er forlænget. Labium omslutter disse så de ligger i et stort rør: Maxil & mandibel → Stikker hul Labrum → Suger blodet op fra kapillær Hypopharynx → Spytklinge der secernerer spyt så blodet ikke koagulere fx sugelus & myg |
|
|
Beskriv munddelene hos blodpølsugere nævn 2 eksempler |
Maxil & mandibel → Reduceret væk Labium → Gennemborer huden og skærer i væv via ‘’raspe-tænder’’ Labrum + hypopharynx → Suger blodet op fra blodpøl fx stikfluer og staldstikflue |
|
|
Beskriv munddelene hos skærende-sugende nævn 1 eksempel |
Maxil & mandibel → Skærer hul i huden og der laves blodpøl Labrum & hypopharynx → Suger blodet op fra blodpøl fx klæger |
|
|
Beskriv munddelene hos sugende nævn 1 eksempel |
Suger væske fra sår eller andre sekreter der findes på overfladen. Derfor ses de ofte omkring ansigtet især ved øjnene og munden. Har den særlige evne at de kan fugte ens væv (hvis tørt), ved at brække maveindhold op, så det opløser vævet og kan optages som væske. På denne måde kan der overføres patogener. Labium → Danner snabel til opsugning Labrum & hypopharynx → Danner sugerør inde i labium fx stueflue og spyfluer |
|
|
Hvad så med sommerfugle? ;) |
Sommerfugle har kun maxiller tilbage som er lagt sammen til sugerør |
|
|
Hvordan opdeles Diptera (tovinger)? |
På baggrund af deres vinger og antenner |
|
|
Beskriv vinger hos Diptera |
Bruger kun et par vinger til at flyve med (forvinger), og det andet par bruges som svingkøller (til at styre med). NB! nogle er sekundært vingeløse og har tilpasset sig livet på en vært fx lusefluer og myrer. |
|
|
Hvilke 3 underordener kan Diptera inddeles i på baggrund af antenner? |
Myg Laverestående fluer Højerestående fluer |
|
Beskriv antenner hos myg |
Antenner slanke med mange ensartede led. |
|
Beskriv antenner hos laverestående fluer |
Antenner er treleddede, med det yderste led delt i flere. Stikker frem som et horn. Ses hos store kraftige fluer som har skærende-sugende munddele. |
|
Beskriv antenner hos højerestående fluer |
Korte antenner, hvor det yderste (største) led ligger mellem øjnene. På dette led sidder der en børste (arista) og stikker lige frem. Det er denne man kan se på fluen hvis man kigger ovenfra |
|
|
Beskriv de 5 ordener der kan fungere som fødevare-skadedyr |
Kakerlakker, biller, sommerfugle, tovinger og årevingede |
|
|
Hvad er særligt ved disse ift. til miljø? |
Mange af disse arter findes kun i indendørsmiljøer og er derfor ikke afhængige af klimaet. |
|
|
Hvilke skader kan insekter forårsage? |
Konkurrence om føde i ulande det er ulækkert, medium for svampevækst toxiner allergi kontaminering med patogener |
|
|
Nævn de 5 nicher for skadedyr |
Skraldemanden → lever af spildte madrester (kakerlakker) Frøæderen → larver udvikles i korn, frø osv (kornsnudebiller, frømøl) Dødt plantevæv → krydderier (biller) Søde ekskrementer → kage (myrer) Ådselsæderen → Larver i tørret kød, eller spyfluer der ligger maddiker i kød |
|
|
Nævn de 2 forskellige slags skadedyr ift. til hvor de befinder sig |
Stedbunde skadedyr → udvikles i fødevaren (kornsnudebille) De besøgende → bevæger sig omkring, kun hurtig kontakt med fødevare (fluer) |
|
|
Hvordan bekæmpes skadedyr? |
Bekæmpelse af skadedyr skal ske ved at identificere hvor de kommer fra (arnested), rengøring og evt. bekæmpelse mekanisk, biologisk, kemisk. |
|
|
Nævn de 2 grupper lus (Phthiraptera) Hvordan genkendes lus og hvordan spredes de? |
Bidelus (mallophaga)
Sugelus (anoplura) Lus kan genkendes på at være dorso-ventralt sammentrykt og uden vinger. De spredes næsten kun via direkte kontakt mellem værter. |
|
|
Hvad er karakteristisk for bidelus? |
Hovedet er stort, afrundet fortil og bredere end brystet. Kraftige mandibler og klør til at holde fast. Disse lever af kitinholdigt materiale, som findes i hovedbund/pels som fx celledebris. |
|
|
Hvad er karakteristisk for sugelus? |
Hovedet er relativt smalt (læs: smallere end brystet) med tilspidset forende. Disse er blodsugere, hvorfor munddelene er omdannet til at kunne stikke og suge. |
|
Beskriv livscyklus for lus |
Luseæg cementeres fast på værtsdyrets hår eller fjer. Lusenes livscyklus er hemimetabol (æg + 3 nymfestadier + voksen); udviklingen fra ægget til det voksne stadie foregår via adskillige nymfestadier (miniatureudgaver af den voksne). |
|
|
Beskriv biotop, sæson (hos kvæg og hest), sygdomsmæssige betydning og værtsspektrum hos lus |
Biotop tilknytning: Lus er stationære ektoparasitter, som lever på værtsdyrets hud eller i pelsen/fjerdragten, hvor de lever af enten blod eller debris. Overlever kun 1-2 dage væk fra værten. Sæson forekomst: Hos kvæg: Oftest om vinteren/sidst i opstaldningsperioden og i de tidlige forårsmåneder. Hos hest: Oftest i vinterperioden i den lange vinterpels. Sygdomsmæssig betydning: Alvorlige infektioner med sugelus (Anoplura) kan forårsage anæmi. Begge typer af lus kan fremkalde hudirritation og kløe, der kan føre til hårtab og evt. eksem. Dette kan forværres af lusefækalier og -spyt. Heraf indirekte beskadigelse af huden, nedsat foderoptag m.v. Værtsspektrum: lus er meget værtsspecifikke, hvorfor de kun kan overleve kortvarigt på den “forkerte” dyreart/vært. |
|
|
Damalinia bovis (kvægets pelslus/bidelus) celledebris
|
|
|
Damalinia equi (hestens pelslus/bidelus) |
|
|
Haematopinus asini (stor hestelus) (sugelus) |
|
|
Haematopinus eurystemus (kortsnudet kvæglys) (sugelus) |
|
|
Haematopinus suis (svinelus) (sugelus) |
|
|
Linognathus vituli (langsnudet kvæglus) (sugelus) |
|
|
Trichodectes canis (hundens pelslus/bidelus) |
|
|
Beskriv de generelle karakteristika hos lopper (Siphonaptera) Hvorfor er de af veterinær betydning? |
De er vingeløse insekter, latero-lateralt fladtrykte kroppe, 3 benpar, stikkende samt sugende munddele og tornkamme (ctenidier). Lopper er af veterinær betydning grundet deres effekt på værtsdyret og funktion som smittebærer. |
|
Beskriv levevis for lopper |
Blodsugende. Lopper er kun tilknyttet værter, der er bofaste (dvs. værter med huler, reder, hundekurv etc.). Loppens livscyklus er holometabol; æg, larve, puppe og voksen. Æggene lægges i værtsdyrets rede. |
|
|
Beskriv biotop, sæson forekomst, sygdomsmæssig betydning og evt. mellemværter og vektor |
Biotop tilknytning: Hunde, katte og fjerkræ, evt. mennesker. Sæson forekomst: Loppesæsonen ligger i perioden; juni-december. Sygdomsmæssig betydning:Irritationsmoment, ødematøs rødlig kløende knude, allergi (allergener i loppespyt) og eksem på bagpart, bug samt inderlår. Andet: Mellemvært for Dipylidium caninum (bændelorm hos hund og kat).Vektor for pest, tualæmi m.v. (humant). |
|
|
Hvordan skelnes der mellem menneske, katte og hundeloppen? |
ctenidierne er ikke lige lange. Menneskeloppen har ikke nogen. |
|
|
Ctenocephalides canis (hundeloppe) Tornkammene (ctenidierne) er ikke lige lange, den forreste er væsentlig kortere end de resterende. |
|
|
Ctenocephalides felis (katteloppe) Alle tornkammene (ctenidierne) er lige lange. Findes både på hund og kat. Mest almindelige loppe i Danmark. |
|
|
Pulex irritans (menneskeloppe) Ingen tornkamme (ctenidier). |
|
|
Tabeloversigt over forskelle mellem lus og lopper |
|
|
|
Benævn de 3 laverestående fluer (klæger/tabanidae) |
Okseklæg, regnklæg, guldklæg |
|
Beskriv levevis |
Blodpølsugere. Holometabol livscyklus: Efter et blodmåltid lægger hunnen æg et fugtigt sted (eks. vegetation eller sten). Laverne udvikles i mudderet/vandet til pupper, hvorfra de voksne klæger klækkes. Dagaktive. |
|
|
Beskriver biotop, sæsonforekomst og sygdomsmæssig betydning |
Biotoptilknytning: Store husdyr, vilde dyr og mennesker. Nogle arter angriber ben, bug og yver (lavt), mens andre angriber hals og flanker (højt). Sæsonforekomst: Forår og sommer (voksne populationer), særligt juni-august. Sygdomsmæssig betydning: Forårsager smertevoldende bid, evt. nedsat produktion og dårlig tilvækst. Vektorer for bl.a. trypanosomer, Bacillus anthracis, Pasteurella tularensis m.fl. |
|
|
Okseklæg (tabanus) |
|
|
Regnklæg (haematopota)
|
|
|
Guldklæg (chrysops) |
|
|
Beskriv de generelle karakteristika for myg (nematocera) |
Myg er tovingede insekter (diptera), hvoraf kun hunnen er parasitisk med stikkende-sugende eller skærende-sugende munddele. |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sygdomsmæssig betydning og vektorer |
Levevis: Æggene lægges i eller nær vand og udvikles til akvatiske larver og senere pupper. Hunmyggen lever af blod fra værtsdyret.
Vektorer for vira, protozoer (eks. malaria) og helminter. |
|
|
Kvægmyg (simuliidae) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sygdomsmæssig betydning og sæsonforekomst for kvægmyg |
Levevis: Hunnerne er blodpølsugere og kræver et blodmåltid før æglægning. Op til 8 larvestadier. Biotoptilknytning: Langs floder og åer (rindende vand med læ). Sæsonforekomst: April til juni. Dagtimerne, ofte i perioder med fugtigt vejr. Sygdomsmæssig betydning: Forårsager primær sårdannelse, hvilket tiltrækker sugefluer (evt. parasit-bærende), ødemer, anæmi og evt. dødsfald. |
|
|
Culicoides (mitter) |
|
|
Mittelarver tv Mitte-pupper th |
|
|
Hvorfor er hunnerne vigtige for mitter? |
Hunnerne suger blod fra dyr og mennesker, hvorved de kan transmittere diverse vira, protozoer og helminter. |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for mitter |
Levevis: Æggene lægges i mudret jord eller råddent plantemateriale og udvikles til akvatiske larver (4 larvestadier) og senere pupper. Hunmyggen lever af blod fra værtsdyret. Biotoptilknytning: Alle varmblodede dyr. Mudret jord og råddent plantemateriale. Sæsonforekomst: Begyndelsen af maj til begyndelsen af oktober. Primært aktive i aftentimerne. Sygdomsmæssig betydning:Irriterende for dyrene. Vektorer for Blue tongue virus. Nedsat mælkeydelse. Primær sårdannelse, hvilket tiltrækker andre ektoparasitter. Sommer-eksem hos hest. |
|
|
Stikmyg (culicidae) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for stikmyg. |
Levevis: Hunnerne er blodsugende. 4 larvestadier. Biotoptilknytning: Pattedyr, fugle og krybdyr. Nær vand/fugtige omgivelser, hvor æggene lægges. Sæsonforekomst: Nataktive. Sygdomsmæssig betydning: Plagsomme bid → Smertefulde reaktioner. Blodtab og irritationsmoment. Vektor for malaria (Plasmodium) og Dirofilaria immitis (hundens hjerteorm). |
|
|
Benævn de 2 slags højerestående fluer (Cyclorrhapha) |
Stikkende og ikke-stikkende fluer, der kan fungerer som vektorer. |
|
|
Stuefluen (musca domestica) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for staldstikfluen |
Levevis: Lever af sekreter (udflåd fra øjne, mund og næsebor samt sår fra stikfluer). Lægger æg i gødning eller rådnende organisk materiale. 3 larvestadier (maddiker). Ikke obligatorisk parasit. Biotoptilknytning :Nær bygninger beboet af dyr og mennesker. Sygdomsmæssig betydning: Irritationsmoment. Potentiel bærer af bakterier, virus og parasitæg (Ascaris suum). Mellemvært for Habronema sp |
|
|
Kvægflue/sugefluen (musca autumnalis) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for stikmyg. |
Levevis: Lægger æg i kokasser. Biotoptilknytning: Fouragerer på udflåd ved øjne, mund og næsebor samt på sår fra stilfluer. Sæsonforekomst:Primært fra maj til september. Sygdomsmæssig betydning: Irritation. Fluen kan fremkalde sår på tynde slimhinder samt på sår under heling. Transmitter for Moraxella bovis samt mellemvært for øjeormen Thelezia. |
|
|
Hydrotaea irritans (plantagefluen) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for stikmyg. |
Biotoptilknytning: Får, kvæg og heste. Sæsonforekomst: Juni til sidst i september. Størst aktivitet på varme, vindstille dage. Sygdomsmæssig betydning:Irritationsmoment, fremkalde afværgereaktioner; gnubben/banken med hovedet mod hårde objekter → Sårdannelse → Flere fluer tiltrækkes og holder sårene åbne. Evt. sekundære bakterielle infektioner (evt. spyflueangreb). Kvæg: Mekanisk vektor for bakteriekompleks, som kan fremkalde sommer-mastitis (Actinomyces pyogenes og Streptococcus dysgalatiae). |
|
|
Staldstikfluen (stomoxys calcitrans) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for stikmyg. |
Levevis: Begge køn lever af blod. Obligatorisk parasit. Lægger sine æg i råddent plantemateriale. Biotoptilknytning: Stalden evt. på græsarealer nær græssende kreaturer. Sæsonforekomst: Dagaktiv. Sygdomsmæssig betydning: Smertefuldt bid. Kan overføre bakterier, virus og parasitæg. Mellemvært for Habronema spp. |
|
|
Tsetsefluen (glossina) Relativt lille flue men meget aggresiv Den er grunden til hvorfor man ikke har kvæg og svin i afrika, men safariparker |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning for stikmyg. |
Levevis: Larverne forpupper sig i fugtig jord. Begge køn er blodpølsugere. Karakteristisk økseformet celle på vingefladen. Tsetsefluerne er vivipare, dvs. hunnerne føder én larve ad gangen. Biotoptilknytning: Forskellige pattedyr, fugle og krybdyr. Skovområder, langs floder og i savanneområder. Sygdomsmæssig betydning: Irritation. Vektorer for Trypanosomer. |
|
|
Fårets luseflue (Melophagus ovinus) |
|
|
Beskriv levevis, biotoptilknytning & sygdomsmæssig betydning for stikmyg. |
Levevis: Enten permanente ektoparasitter eller forbliver på værtsdyr i lange perioder. Vingeløse. Spredes ved direkte kontakt. Overlever højest 8 dage udenfor værten. Biotoptilknytning:Suger blod. Laver klæbes fast til uldhår, hvor de forpuppes. Sygdomsmæssig betydning: Anæmi, reduceret tilvækst og uldtab. Irritation. Lusefluernes ekskrementer giver grønplettet misfarvning af ulden. |
|
|
Beskriv de 3 måder man opdeler spyfluer (calliphoridae) på? |
Primære arter: Starter myiasis i levende får. Sekundære arter: Slutter sig til, når myiasis allerede er udviklet. Tertiære arter: Optræder ved særligt fremskredne tilfælde. |
|
|
Beskriv levevis, biotop, sæsonforekomst & sygdomsmæssig betydning |
Levevis: Voksne fluer tiltrækkes af rådnende materie på levende eller døde dyr. Æg lægges i sår., læderede slimhinder, tilsmudset uld eller i ådsler. Larverne modnes via hudskifte til maddiker, som forpupper sig → Voksne spyfluer. Biotoptilknytning: Særligt får (alle dyr kan angribes). Sæsonforekomst:3-4 generationer udvikles fra maj til september. De sidste pupper overvintre. Sygdomsmæssig betydning: Forårsager myiasis. Sekundære bakterielle infektioner. Irritation og ubehag. Død. |
|
|
Blå spyflue |
|
|
Grønne spyflue |
|
|
Beskriv de generelle karakteristika for bremser (Oestridae) |
Store, ofte behårede fluer, hvis larver er obligate parasitter hos dyr. |
|
|
Skema for obligat myiasis forårsaget af bremser |
|
|
|
Beskriv levevis for hypoderma (hudbremser) |
Levevis: Æggene lægges på værtens hår/pels. Nyudklækkede larver borer sig gennem huden ved hårbasis → Migration i bindevævet vha. mundkroge og sekretion af proteolytiske enzymer → Spredning til fedtet i rygmarvskanalen eller submucosa af eosophagus (november) → Migration til ryggens læderhud (februar/marts) → Indlejring i bindevævskapsel med fistel (åndehul) → Modne larver borer sig ud gennem åndehullet → Falder til jorden → Forpuppe |
|
|
Beskriv biotop, sæsonforekomst og sygdomsmæssig betydning for hudbremser |
Biotoptilknytning: Kvæg. Sæsonforekomst: Voksne bremser er kun aktive i varmt og solrigt vejr (> 18 grader celsius). Juli til august. Sygdomsmæssig betydning: Voldsomme reaktioner fra kreaturerne. Nedsat mælkeydelse og kødproduktion. Beskadigelser af CNS (evt. paraplegi). Trommesyge. Væske- og pusfyldte bylder (verne, vårbyld) dannes i februar/marts. I disse er larverne indkapslet i en bindevævskapsel med en fistel (åbning til hudoverfladen). |
|
|
Stor oksebremse (hypoderma bovis) |
|
|
Lille oksebremse (hypoderma lineatum) |
|
|
Hestens mavebremse (Gastrophilus intestinalis) |
|
|
Beskriv levevis, biotop, sæsonforekomst også sygdomsmæssig betydning: |
Levevis: Æggene fastkittes til værtens pels/hår. De klækkes, når værten slikker sig (fugt, varme og gnidning er stimuli). Nogle larver vandrer aktivt mod munden. Larverne trænger ind i mundens slimhinde → Maven → Modnes → Passerer ud med fæces → Forpuppes. Biotoptilknytning: Larverne af mavebremsen findes især nær fundus-delen.Sæsonforekomst:Sommermånederne, særligt juli-august.Sygdomsmæssig betydning:Irritation. Alle græssende heste huser mavebremselarver uden kliniske symptomer. Store mængder af larver kan forårsage gastritis og fordøjelses-forstyrrelser |
|
|
Fåres næsebremse (Oestrus ovis) |
|
|
Levevis, biopop, sæsonforekomst, sygdomsmæssig betydning hos fårets næsebremse |
Levevis: Næsebremsen er vivipar og larverne sprøjtes ud omrking næseborene, hvorfra de vandrer til næsehulen. Larverne lever af proteinholdigt materiale fra epithelet. Modne larver falder til jorden og forpuppes. Biotoptilknytning: Får og geder. Sæsonforekomst: August til september (voksne). Sygdomsmæssig betydning: Paniske får, der gemmer deres snuder i jorden. Irritation af slimhinderne (larverne). Tårerflåd og mukøst, evt. purulent, udflåd fra næsen. Åndedrætsbesvær, snorken, fnysen, skæren tænder og rysten på hovedet. Manglende appetit → Vægttab + afmagring. |
|
|
Hvad er myiaisis hos husdyr? |
Nogle fluer kan fremkalde myiasis hos husdyrene. Dette er en tilstand, der forårsages af infektion med larver af tovingede fluer i levende dyr. Larverne invaderer værtsdyrets væv, hvor de optager føde og udvikles. |
|
|
Hvordan opdeles de 2 fluer der kan lave myiaisis hos dyr? |
Fakultativt myiasis: Larver af spyfluer og kødfluer, der kan udvikles i både levende og dødt væv (ådsler, kød). Obligat myiasis: Bremselarverne, der kun kan udvikles i levende væv hos et værtsdyr. |
