Infektiøse Gi Lidelser Hos Hest

Front 1

Nævn agens til lidelser i de forskellige afsnit af GI kanalen hos hest.

Back 1

Front 2

Hvad er vigtigt ved den kliniske undersøgelse af diarre patienter?

Back 2

Fokus på:

* Almenbefindende - koliksmerter?

* TPR - feber?

* Kredsløbt - dehydrering, hypovolæmi, endotoxæmi, ødemer?

* Abdomen - ausk. og rektalekspl.

* Andre fund - hudforandringer, muskelsvaghed, laminitis?

Front 3

Hvilke agens skal udelukkes ved hhv. akut og kronisk diarre?

Back 3

Front 4

Hvilke terapeutiske overvejelser skal man gøre sig ved patient med akut diarre?

Back 4

Undgå shock!

* Genoprette normale perfusions forhold og vedligeholde væske og elektrolytbalancen gennem væsketerapi.

* Forebygge og behandle den systemiske inflammation (NSAID, AB).

* Nedsætte tarminflammation (NSAID, anthelmintika, lidokain da det dæmper inflammation, starter motilitet og virker smertelindrende).

* Nedsætte optag af toxiner fra tarmen (aktivt kul, biosponge - nedsætter optag ved at binde dem i tarmen)

* Genetablere normal tarmflora (transfaunation po sonde 2-3 gange)

* Smertedække (opioid)

* Forebygge komplikationer (laminitis, tromber, hudnekroser)

* Forebygge smittespredning.

Front 5

Hvilke overvejelser er forbundet med væsketerapien til en akut diarre patient?

Back 5

Mængde, type, administrationsmåde og hastighed baseres på graden af dehydrering, plasma elektrolytterne (Na, K, Cl, Ca), plasmaproteiner, syrebase status og blodglukose. Væsken indgives med max. IV infusion da det nærmest ikke kan gå hurtigt nok til voksne heste. Intra-gastrisk metode med næse-svælg-sonde kan også anvendes.

Front 6

Hvilke overvejelser er forbundet med væsketerapien til en kronisk diarre patient?

Back 6

Frivillig optagelse af væske da der sjældent er behov for direkte terapi, men nærmere fri adgang til elektrolytopløsninger.

Front 7

Hvilke overvejelser skal man gøre sig mht. AB administration ved diarre?

Back 7

Ofte kontraindiceret da AB kan forårsage diarre. Ved mistanke om sepsis anvendes bredspektret antibiotika, dog primært hvis der er tale om føl, mistanke om Cl. infektion, svær leukopeni, peritonitis eller tegn på jugular thrombose. Kredsløbet er vigtigere end AB terapi.

Front 8

Hvordan forebygges komplikationer som følge af akut diarre?

Back 8

* Fodring med skåne kost, der skåner slimhinden i colon (loppefrøskaller, højt protein og energiindhold, langsomme ændringer).

* Bandagering af ben mod ødemer.

* Køle hove og ben for at forebygge udvikling af laminitis. Samtidig sørge for blød bund og ro.

* Beskytte hale/perineum mod ætsninger ved at vaske, påføre salve og anvende haleposer.

* Forebygge tromber med heparin til meget systemisk påvirkede dyr (reaktion mod kateter mm).

Front 9

Hvornår taler man om isolation af diarre patienten?

Back 9

Når der er:

Diarre + feber

Diarre + leukopeni

Diarre + feber + leukopeni

Akut opstået profus vandig diarre.

Håndtering af patienten skal ske med tanke om hygiejne (støvler, afføring, beskyttelsesdragt, handsker, fodbad, redskaber etc.). Der kan være tale om zoonoser.

Front 10

Hvordan er prognosen forbundet med en hest med diarre?

Back 10

Akut diarre -> reserveret prognose hvis AB er givet inden diarre udvikles, PCV > 45, lav serumprotein og høj hjertefrekvens. Den bedste indikator er bedring på 4. dagen. Mange dør trods den intensive behandling. Reduktion af laktat i plasma som respons på væsketerapi kan bruges som mål for prognosen, da det udtrykker mængden af ilt der kommer rundt i kroppen.

Front 11

Hvilke komplikationer kan opstå som følge af akut diarre?

Back 11

Laminitis

Thrombophlebitis

Trykninger

Kronisk diarre

Nyresvigt

Shock

...

Front 12

Hvad er salmonellose?

Back 12

Liste 2 sygdom. Giver akut collitis med diffus vandig diarre, kolikuro, nedstemthed, leukopeni, tachycardi og dehydrering. Risiko for shock som følge afendotoksinæmi. Mildere forløb med mere uspecifikke tegn (mild diarre, septikæmi hos føl, abort). Diagnostik på fæces (3-5 udtagninger med 12-24 timers interval). Biosecurity er vigtigt da der her er tale om en zoonose! Kriterier er til stede for isolation.

Front 13

Hvilke parakliniske fund forbindes med colitis?

Back 13

Leukopeni

Proteintab

Albumintab

Forhøjet creatinin

Forstyrrelse i elektrolyt og syrebase balance

Akutfase respons

Front 14

Hvad er Taroksyge (Clostridie diarre)?

Back 14

Endnu et navn er colitis X. Akut nekrotiserende colitis der er hæmorrhagisk, mørk og ildelugtende. Der ses desuden kolik, feber, nedsat appetit, septisk shock og pludselig død. Forskellige typer og toksiner (Type A er den hyppigst isolerede). AB terapi øger risikoen for at få den.Kan have positiv ventrikelskylning grundet refluks af væske. HUSK sonde! Ellers springer ventriklen. Diagnostisk svær at bestemme da stilles på fæces og kræver at det gøres tidligt i forløbet. Høj mortalitet. Terapi er støtteterapi (væske, NSAID) absorbanter (biospunge, kul) og antibiotika.

Front 15

Hvad prædisponerer patienten til udvikling af diarre?

Back 15

Forstyrrelse af tarmens mikroflora

Stress

Hospitalisering og kirurgi

Kirurgi

AB

Pludselig foderskift eller faste

Anthelmintika behandling

Kolik

Øvrige diarrelidelser

Alder

Miljø (varme, fugtighed, tilstedeværelse af agens).

Virulensfaktorer hos agens.

Front 16

Hvad er DJP (duodenitis proximal jejunitis)?

Back 16

Store mængder ilelugtende, brun væske vælter op ved ilægning af næsesvælgsonde. Nedstemt patient med koliktegn, feber, dehydrering, endotoxæmi og INGEN diarre.Skelnes fra strangulerende lidelse ved at smertepåvirkningen forsvinder efterilægning. Agens ukendt - mistanke om Cl. og Salmonella. Bløde, tykke vægge på ultralyd (modsat strangulation). Ventrikel skal tømmes hver 2.-4. time. Derudover behandling som generelt ved diarre. Parenterel nutrition nødvendig i langvarige tilfælde. Kirurgi kan benyttes til dekomprimering af tarmene og stille en præcis diagnose.

Front 17

Hvad er AAD (antibiotika associeret diarre)?

Back 17

Cl., salmonella og andre ukendte agens. Ofte hos heste der er behandlet 4+ dage med AB. Alt fra forbigående, selvbegrænsende diarre til fatale forløb af colitis. Kan både opstå ved indsættelse og seponering af AB behandling. De generelle prædisponerende faktorer for diarre er typisk involveret.

Front 18

Hvilke agens kan give kronisk diarre?

Back 18

Cyathostominose

Sand

IBD

NSAID toxicose (right dorsal colitis)

Lymfosarkom

Front 19

Hvad er larval cyathostominose?

Back 19

Sætter sig i slimhinden og giver voldsom diarre og inflammation af tarmvæggen. Ofte om vinteren og yngre dyr. Proteintabende enteropati der giver vægttab og ødemer. Ormekur kan provokere ved at sørge forudskillelse af larver fra væggen. Moxidectin, fenbendazol. Steroid eller NSAID ved behov. Reserveret prognose da høj dødelighed. Ægtælling på fæces kanikke bruges som udtryk for ormebyrde. Røde larver er synlige i fæces, ellers en udelukkelsesdiagnose. Kan også give anledning til kronisk verminøs typhlocolitis.

Front 20

Hvad er IBD?

Back 20

En inflammatorisk tilstand i tarmen der ofte tilskrives en form for immunrelateret lidelse, allergi eller parasitter. Alt skal udelukkes! Der er flere forskellige typer, der baseres på histopatologisk resultat:

* Granulomatøs enteritis

* Multisystemisk eosinofil epitheliotropisk enterocolitis

* Eosinophilis enterocolitis

* Lymfoplastisk-plasmacytær enteritis

* Basofil enterocolitis

Klinisk ses vægttab trods god appetit, intermitterende mild kolik, ødem, diarre, anæmi, hypoproteinæmi og malabsorption af glukose. Diagnosen stilles på biopsi af duodenum eller rektum (breder sig i hele tarmen). Terapien er langvarig steroid behandling. Prognosen er reserveret og det er ofte svært at få øget vægten på dem igen.

Front 21

Hvad er årsag til peritonitis?

Back 21

Inddeles gastrointestinale og extragastrointestinale. Alt lige fra perforation, colitis, iskæmi, parasitter, neoplasier til blødninger og abscesser kan ligge bag. Parasitter kan trække bakterier med sig i deres vandring. Thromboembolisk infarkt grundet strongylus vulgaris skal overvejes. Klinisk ses kolik, feber, sved, endotoksæmi, sepsis og shock hvis diffust. Diagnostisk ses øget antal leukocytter og protein men sænket glukose sammen med forskellige tilblandinger af mavetarmindhold. SKAL finde årsagen før man behandler for det! Væsketerapi, NSAID, lidokain, AB, anthelmintika og evt operation for at skylle abdomen og fjerne årsag. Meget iskæmi og fibrin -> stor risiko foradhærencer, allerede septikæmi og infektion i bughulen -> stor risiko for shock -> dårlig prognose. Hvis der ses ruptur aflives omgående. Hyppige komplikationer er adhærencer, thromber, ileus, diarre og laminitis.

Front 22

Hvad er NSAID toxicitet?

Back 22

Lidelser der ses ved for høje doser eller terapi gennem længere tid. Risiko øges ved dehydrering (nyreskader). Lidelserne inkluderer:

* Ulcerationer i mundslimhinde

* Mavesår

* Right dorsal ulcerativ colitis

* Nyreskader (nekrose)

Der er mindre risiko forbundet med anvendelse af selektive Cox-2 hæmmere som meloxicam og firocoxib, men de har også mindre effekt.

Front 23

Hvad ses og gøres ved right dorsal colitis?

Back 23

Klinisk ses mild, intermitterende kolik, blød fæces eller diarre, ødem, vægttab, anoreksi og endotoksæmi er muligt. Man får mistanke om lidelsen hvis der opstår hypoproteinæmi, mild anæmi eller fortykkelse af højre dorsale colon på UL scanning. Ved mistanke skal behandling med NSAID stoppes! Omeprazol administreres ved mavesår. Sucralfat (slimhindebeskytter) ved colitis. Dernæst skånsom fodring hvor man undgår stikkende strukturer og giver små mængder. Dele af korn kan erstattes med majsolie. Det kan tage måneder før hesten er helet.

Front 24

Hvad er græssyge?

Back 24

Bestemte grægange i DK. Toxin der ligner Cl. botulinum. Lammer ANS og ganglierså hesten får en ileus. Typisk unge dyr. Taber sig og får svedpletter hvis kronisk form.De akutte dør altid! De kroniske kan man forsøge at hjælpe med div. støtteterapi.Kræver biopsi fra tarmen at stille diagnosen. Kan være ret sikker ved at give øjendråber (phenylefedrin)og se at det hængende øjenlåg rettes ud.