Infektiøse Gi Lidelser Hos Drøvtyggere

Front 1

Hvad er de hyppigst forekommende infektiøse GI lidelser hos kvæg?

Back 1

Ostertagiose (strongylose)

Paratuberkulose (Mycobacterium)

Salmonella (ssp. dublin og typhimurium) LISTE 2

Bovin Virus DIarre LISTE 2

Vinterdysenteri (coronavirus)

Ondartet katarfeber (herpesvirus)

Trætunge (Actinobacillus)

Knogleactinomykose (Actinomycose)

Front 2

Hvad er de hyppigst forekommende infektiøse GI lidelser hos får og ged?

Back 2

Contagiøs ecthyma (Orf)

Parasitter

- coccidier

- strongylider

Lammedysenteri og pulpy kidney disease (Cl. perfringens)

Front 3

Hvad er ostertagiose?

Back 3

Infektion med strongylide der øger pH og ændrer flora i løben. Dette giver diarre som koen taber sig af. Den øgede pH skyldes en hæmmet produktion af pepsin og saltsyre osm følge af slimhindebeskadigelse. Hypoproteinæmi kan udvikles grundet udsivning af plasma. Findes to typer:

* Sommerostertagiose -> rammer flokke i sensommeren og giver diarre og vægttab.

* Vinterostertagiose -> rammer enkelte dyr og giver diarre, afmagring, blege slimhinder, ødemer, sekundær pneumoni og virusdiarre. Mere reserveret prognose.

Forebyggelse ved sen udbinding så larverne er døde. Diagnosen stilles på antal æg i fæces, pepsinogen stiger i plasma og hypoproteinæmi og anæmi. Terapien er at behandle med anthelmintika.

Front 4

Hvad er paratuberkulose?

Back 4

Infektion med Mycobacterium avium ssp. paratuberculosis. Inficerer også andre dyr i naturen. Lejres i mucosa-cellerne i jejunum og ileum. Langsom vækst og spredning i tarmen over 2 år danner granulationsvæv og fortykket tarm. Spredes også til lymfeknuderne. Koen æder men taber sig mens den alment har det ok. Nedsat mælkeydelse og kronisk intermitterende diarre (profus vandig). Kan udvikle hypoproteinæmi og ødem. Svær at komme af med da syrefast bakterie og smitter selvom der ikke er symptomer. Sygdommen er en af grundene til at kalve fjernes tidligt fra moderen (smitter meget med mælk, mindre med fæces). Ingen kur, kun støtteterapi indtil slagtning. Kontrolprogram i gang i DK.

Front 5

Hvordan reduceres smittespredning af paratuberkulose i Danmark?

Back 5

Front 6

Hvad er salmonellose?

Back 6

Infektion med salmonella bakterien. Bekæmpelsesprogram i gang der ikke er frivilligt da sygdommen er en zoonose der smitter oralt. Kan skabe skjulte bærere der smitter når de stresses. Bakterien adhærer til og penetrerer tarmvæggen hvorefter den optages i makrofager og neutrofile. Dette giver et kraftigt inflammatorisk respons samt bakteriæmi/sepsis. Der ses pludselig voldsom svækkelse med shock og død, feber, diarre, abort, pneumonier, ledbetændelser mm. Behandles ved at isolere de mistænkte dyr og sørge for god hygiejne. Væske, elektrolytter, NSAID, AB (hvis kalv). God prognose hvis tidlig behandling.

Front 7

Hvad er differentialdiagnoser til salmonellose?

Back 7

Front 8

Hvordan bekæmpes salmonellose i danmark?

Back 8

Man måler antistoffer i mælken og inddeler besætninger i niveauer. Begrænset transport af kvæg.

Front 9

Hvad er BVD?

Back 9

En pestivirus der ødelægger epithel og giver anledning til erosioner i hele GI. Gemmer sig for immunsystemet ved at gå ind i fagocyter. Alder og stress er vigtige faktorer for udtrykket af sygdommen. Kan smitte med sæd og oocyter. Sunde og raske dyr bliver ikke specielt syge. Aborter, misdannelser og PI kalve(smittebærere, der er i risiko for muccosal disease ved gensmitte, en voldsommere udgave med kortere forløb). De skal aflives. Sygdom kan blive så slem at de udvikler et hæmorrhagisk syndrom med thrombocytopeni og pludselig død.

Front 10

Hvordan overvåges BVD i danmark?

Back 10

3 årlige tankmælksprøver og 2-3 årlige slagteblodprøver (ikke-mælkeleverende besætninger) hvorpå der måles antistof. Næsten udryddet i Danmark.

Front 11

Hvad er vinterdysenteri?

Back 11

Infektion med bovint coronavirus samtidig med prædisponerende risikofaktorer som ændret fodring, koldt vejr, stress og andet. Beskadiger epithelceller i colonkrypterne. Giver pludselig diarre blandt mange køer og kalve med nedsat ydelse og lette respirationssymptomer. Væske og oral sonde som terapi. God prognose, spontan helbredelse efter 1-4 dage.

Front 12

Hvad er ondartet katarfeber?

Back 12

Infektion med ovint herpesvirus. Giver diffust corneaødem og flåd der starter perifert grundet tab af endothellaget i cornea, erosiv stomatitis, mucopurulent flåd, høj feber, diarre, forstørrede ln. og dødsfald. Typisk enkelte dyr der rammes. Alt der giver erosioner i mundhulen er ddx. Der er ingen terapi og prognosen er slet.

Front 13

Hvad er differentialdiagnoser til ondartet katarfeber?

Back 13

Front 14

Hvad er trætunge?

Back 14

Granulomatøse abscesser på tungen grundet bakteriel infektion af små sår (Actinobacillus ligniresii). Bakterien er normalt til stede i mundhulen. De kliniske symptomer er savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede ln og buccae. Behandles med natrium- eller kaliumiodid og AB hvis systemisk påvirkning. Forebyggelse er at undgå stikkende foder der kan give anledning til sår. Prognosen er god.

Front 15

Hvad er knogleactinomycose?

Back 15

Infektion i knoglerne i hovedet med actinomyces bovis der ofte ses i forbindelse med tandfrembrud eller sår i mundhulen. Selve mandiblen hæver op og der dannes pustuløse opbrud. Prognosen er reserveret da hævelsen sjældent forsvinder. Oprensning og iodbehandling.

Front 16

Hvad er orf?

Back 16

Infektion med parapoxvirus hod får og geder. Zoonose. Rammer typisk unge dyr og giver anledning til papler, pustler, kruster på læbe, næse, kronrand, øjne, genitalier og patter. De bliver ømme i mund og ben. Sekundære bakterielle infektioner kan komme til og bl.a. give anledning til mastitis. Går som regel væk af sig selv hvorefter de udvikler immunitet. Man skal opbløde skorperne og give smertestillende så de gider æde. Virus påvises fra svab.

Front 17

Hvad er differentialdiagnoser til orf?

Back 17

Fåre- og gedekopper.

Bluetongue

Dermatophilosis

Fotosensibilisering

Front 18

Hvilke clostridiuminfektioner kan ses?

Back 18

Toxinet fra Cl. kan danne sygdom på to måder:

1: Endotoxisk hvor toxinet optages fra foder eller tarmkanal. Pølseforgiftning, tetanus og enteritis (shockdød og diarre) -> botulinum, tetani og perfringens.

2: infektion hvor bakterierne invaderer vævet og producerer toxin. Miltbrandsemfysem, gasgangren (smertefuld toxindannelse i muskler).

Front 19

Hvilke enterotoksæmier giver Cl. perfringens hos de forskellige dyr?

Back 19

Front 20

Hvilke anmeldepligtige liste 1 sygdomme ses og hvad er deres kliniske udtryk?

Back 20

* Miltrband. Feber, septikæmi, shock, død, blødninger.

* Bluetongue. Feber, sår i mund, næse, kronrand, patter, cyanotisk tunge, næse- og øjenflåd, ødem i hovedet og aborter.

* Epizotisk hæmorrhagi. Ødemer, blødninger og shock.

* Mund og klovsyge. Feber, savlen. vesikler i mund, kronrand og patter.

* Vesikulær stomatitis. Feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter.

* Kvægpest. Feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, høj dødelighed.

* Fåre og gedepest. Feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, hoste og abort.

Front 21

Hvilke anmeldepligtige liste 2 sygdomme ses og hvad er deres kliniske udtryk?

Back 21

* Salmonellose. Feber, blodig diarre, luftvejssymptomer, abort.

* BVD. Feber, diarre, tåreflåd, sår i mund og kronrand, aborter.

* Enzootisk kvæg leukose. Voldsomt hævede ln..

Front 22

Hvilke differentialdiagnoser kan opstilles for lidelser der giver orale læsioner?

Back 22

BVD

Bluetongue

Ondartet katarfeber

Kvægpest

Mund- og klovsyge

Vesikulær stomatitis

Orf

Front 23

Hvilke differentialdiagnoser kan opstilles for lidelser der giver diarre?

Back 23

Paratuberkulose

Salmonellose

Vinterdysenteri

Parasitter

BVD

Ondartet katarfeber

Bluetongue

Kvægpest

Front 24

Hvilke differentialdiagnoser kan opstilles for lidelser der giver klov og pattelæsioner?

Back 24

BVD

Bluetongue

Ondartet katarfeber

Mund- og klovsyge

Vesikulær stomatitis

Orf